per gammelgaard
Foto: Mogens Pilgaard

Per Gammelgaard

journalist Michelle Mølgaard Andersen, Bureauet. Juni 2018.
Top image group
per gammelgaard
Foto: Mogens Pilgaard

Indledning

Relationer mellem mennesker og livet i provinsen er hovedtemaerne i Per Gammelgaards forfatterskab. Alle har vi skeletter i skabet, som ikke kan undgå at påvirke vores liv og relationer, selvom vi ønsker det modsatte. Særligt i provinsen er det svært at undslippe sin fortid, da alle her kender alle, og sladderen livligt går over hækken eller hos den lokale købmand. Sproget er minimalistisk, og hver en sætning er nøje afmålt i Gammelgaards omfangsrige forfatterskab. 

54021615

Blå bog

Født: 28. juni 1948 i Ormslev.

Uddannelse: Bibliotekar, Danmarks Biblioteksskole, 1973.

Debut: Min mormor og John Coltrane. Attika, 1972.

Litteraturpriser: Ingen kendte.  

Seneste udgivelse: Dør om dør. Jensen & Dalgaard, 2018.

Inspiration: H.C. Andersen, Thomas Mann, Christopher Isherwood, Albert Dam, Sophus Claussen og Tarjei Vesaas.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg ved ikke, om jeg elsker eller hader den mand. Somme tider vel det ene, til andre tider måske det andet. Hvorfor kan han ikke sætte sig ind i hvor trist en barndom jeg har haft? De andre, mine kammerater, havde en far, det var en selvfølge, men jeg var tolv år, før sandheden gik op for mig, og jeg holdt op med at drømme om ham.”

”Sådan som vi elsker”, s. 20.

Per Gammelgaard er født 28. juni 1948. Han er opvokset i Ormslev ved Aarhus, hvor hans far drev en købmandsforretning. Det lå ikke kortene, at han skulle blive forfatter. Hans far håbede, at sønnen ville gå i hans fodspor, mens den unge Per dengang drømte om en karriere inden for musik. På sin hjemmeside fortæller forfatteren: ”Jeg var vild med musik, købte plader, lavede hitlister, opfandt OKR, Ormslev Købmandshandels Reklameradio, og fik lov til at besøge Jørn Hjorting. Jeg ville være sanger, entertainer, og satte plakater op rundt omkring i landsbyen: Stor underholdning i Per Gammel-gaards gård!” (Per Gammelgaard: Biografi. www.pgammelgaard.dk). Det blev da også til en enkelt optræden i Tivoli Friheden, før den unge Pers stemme gik i overgang, og han måtte indstille sin karriere som sanger.

Det var Johannes V. Jensens bog ”Den lange rejse”, der ansporede Per Gammelgaards interesse for litteratur. Bogen fik han udleveret af en lærer i realskolen. Efter realskolen havde han forskellige småjobs, blandt andet på Ormslev Kvartsværk og hos DR’s provinsafdeling, inden han startede på Krogerup Højskole. Det tog ham to år på aftenskole at få den studentereksamen, der gav ham adgang til Biblioteksskolen i København, hvorfra han blev uddannet i 1973. Vejen til den 4-årige uddannelse på Danmarks Biblioteksskole beskriver Gammelgaard således på sin hjemmeside: ”Det lyder måske, som om vejen var let. Men det var den ikke. Kun med nød og næppe kom jeg i realen. Og på Vestergårsskolen i Viby blev enhver lyst slået i stykker af nøjeregnende, ondskabsfulde lærere. Det gjaldt om at holde ud. Det gjaldt om at komme væk.” (Per Gammelgaard: Biografi. www.pgammelgaard.dk). På Biblioteksskolen viste Gammelgaard for første gang sine digte til en lærer, og responsen var, at de slet ikke var så ringe endda. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen ”Min mormor og John Coltrane”. Herefter fulgte flere digtsamlinger, inden han i 1982 udgav sin første roman: ”Er du hjemme Johanne?”. Siden dengang har han skrevet mere end hundrede bøger til både børn og voksne. I et interview med magasinet ”Overgrunden” har Gammelgaard udtalt, at han ikke finder en genre finere end en anden, og at han finder det stimulerende at kunne skifte genre indimellem.

Per Gammelgaard bor i dag i Frederikshavn, hvor han ud over at skrive bøger arbejder som bibliotekar. Selv kalder han, derfra hvor han skriver for ”et ståsted med udkig ud i verden”. (Brian Stevn: En underlig fisk. Overgrunden – et anderledes bogkatalog, efteråret 2017).

Per Gammelgaard har modtaget Statens Kunstfonds legat 14 gange i årene 1974-2017. Derudover modtog han i 2011 Statens Kunstråds skønlitterære pulje.

Den frie købmands søn

”Elvis Presley sang, kyssede og dansede sig gennem den ene Hollywood-film efter den anden, og pigerne besvimede i biografsalene. Hvad havde Elvis, som ejeren af Grammofonbladet og Ormslev Købmandshandels Reklameradio, Frank Nygaard, ikke havde? Svaret var enkelt. Han havde ALT!”

”Den frie købmands søn”, s. 35-36.

I ”Den frie købmands søn – Ormslev saga” (2010) befinder vi os i Per Gammelgaards barndomsby Ormslev i slutningen af 1960’erne. Romanen handler om den unge Frank Nygaard og hans opvækst i byen. Frank hjælper til i sin fars købmandsbutik, både med de traditionelle opgaver og som spion hos den konkurrerende brugsbestyrer. Konkurrenten har indført selvbetjening, men Franks far holder stædigt fast i, at personlig betjening er det, kunderne helst vil have. Franks far bliver af Frank konsekvent omtalt som ”Købmanden”, mens Frank anser sig selv som hans slave.

Frank har da heller ingen ambitioner om at skulle overtage faderens erhverv. Hans hjerte brænder i stedet for musik. Frank laver sin egen reklameradio i butikken, og så er han redaktør på sit eget tidsskrift, Grammofonbladet, hvor han passioneret skriver om tidens toner. Øverst på Franks personlige hitliste ligger Elvis Presley, musikkens konge med det sorte vandkæmmede hår og en stemme så blød som en flødeskumskage. Frank drømmer om at gå i sit idols fodspor, men det bliver kun til en enkelt optræden i Tivoli Friheden under kunstnernavnet ”Frankie New”, inden hans stemme går i overgang, og der bliver sat et afsluttende punktum for hans sangkarriere. Der skal dog mere til at slå Frank Nygaard ud af kurs. Han opsøger chefredaktøren på Århus Stiftstidende, og får ham overtalt til at give ham et job som musikskribent.

28427301

Byens skæve eksistenser spiller en central rolle i fortællingen. Eksempelvis vanskabningen Knable Gable, hvis forældre er to småtbegavede søskende, eller fantasten Kejser Wilhelm, hvis mund står åbent fra morgen til aften. Frank befinder sig på et stadie mellem barn og voksen, og vi oplever derfor disse personer gennem Franks fabulerende betragtninger, hvor han ikke altid har opfanget, hvad der i virkeligheden er på spil i de voksnes verden. Især ikke når det kommer til forholdet mellem mænd og kvinder.

Mellem afsnittene finder man fotografier af forfatteren selv som barn, udklip fra Grammofonbladet, hvor Gammelgaard står som ansvarshavende redaktør, en reklame med Franks favoritsodavand af mærket Majami og en masse fotos af virkelighedens Ormslev. Gennem billederne kan man se, at Frank har mange lighedstræk med den unge Per Gammelgaard, og at mange af de personer og steder, der bliver beskrevet i romanen, også stammer fra forfatterens egen opvækst i Ormslev.

Sådan som vi elsker

”Det mest mærkelige var, at han sad derinde, lige midt i huset, og blev siddende selvom ilden knitrede i ham, og han forkullede mere og mere. Et sort kolos i et hav af røgsøjler og aske. Endelig faldt han da. Jeg må indrømme, at det føles som en lettelse.”

”Sådan som vi elsker”, s. 5.

Per Gammelgaards kollektivroman ”Sådan som vi elsker” (2014) udspiller sig i den nordjyske by Moseeng. En provinsby hvor alle kender alle, og en lille fis i købmandsbutikken let bliver til et vognlæs møg, der stinker over hele byen, som en af romanens karakterer så rammende beskriver det.

Romanen er delt op i tre dele, der kan stå alene som lange noveller, mens de tilsammen tilfører forskellige perspektiver på lokalsamfundet og dets brogede persongalleri. I begyndelsen af romanen beskrives en brandulykke, og læseren bliver advaret om, at kærligheden ikke er til at spøge med. Hvad der er sket forud for ulykken bliver optrevlet i de tre dele. Hver del strækker sig fra sidste del af 1960’erne og frem til i dag.

I første del møder vi kunstmaleren Janis, der er opkaldt efter Janis Joplin. Som barn bliver hun forladt af sin far Jan, der hellere vil tournere med sit band ”The Butterfly Cry” end at tage sig af sin lille familie på Nørrebro. Som voksen opsøger hun ham i Moseeng, hvor han har bosat sig, og hun ender med at flytte ind i hans gamle hus, efter han er kommet på plejehjem.

50939871

Anden del bliver fortalt af landmanden Anton Holst, en værre gnavpot, der i en lille sort notesbog giver folk minuspoint alt efter hvor modbydelig, han synes, deres opførsel er. Anton er vokset op i Moseeng, og vi får historien om, hvorfor Anton er blevet som han er, og også her spiller traumatiske oplevelser fra barndommen en afgørende rolle.

I sidste del er fortælleren købmandskonen Marianne, der ikke magter at stå ud af sengen. Hun føler sig låst fast af sin mand og hans købmandsforretning. Hun drømmer sig tilbage til dengang de var unge og forelskede, før de flyttede til Moseeng og åbnede købmandsbutikken. I et interview med Den2radio har Per Gammelgaard fortalt, at historien om Marianne er inspireret af hans egen mors historie. (Jørgen Børglum Larsen. Den Røde Sofa. Den2radio, 2015-05-22).

”Sådan som vi elsker” er en fortælling om svigt. Men det er i høj grad også en fortælling om ukontrollerbar kærlighed, drifter og konsekvenserne heraf. Anton og Janis indleder begge et forhold til gartneren Esther, der er gift med lokalpolitikeren Keld, altimens Marianne forsøger at lægge bånd på sine uudtalte drifter, der i stedet får afløb i hendes drømme.

Dør om dør

”Yasirs frosne blik sagde alt. Ved den mindste støj begyndte han at ryste. Fanger skreg i torturkamrene. Fanger blev skudt i fængselsgården. Han ventede på døden, på endelig at få fred. Inden jeg gik, tog jeg min pung og viste ham et billede af Malina. Han forstod, at jeg også havde mistet”.
”Dør om dør”, s. 16.

I 2018 udgav Per Gammelgaard romanen ”Dør om dør”, der handler om en ældre mand ved navn Ernst Krumbak. Han er tidligere vognmand med eget vognmandsfirma, og så er han vild med Frank Sinatra. Efter at have mistet sin elskede kone Malina til Alzheimers forsøger Ernst nu at finde sin plads i verden igen, gennem venskaber og bekendtskaber med beboerne i den ejerforening på Birkevej, hvor han bor.

Vi hører om parret Julie og Storm og deres lille datter Musling. Storm har tatoveringer over hele kroppen, Julie er ved at skrive en afhandling om Franz Kafka. Julie er veninde med Lykke, som Ernst havde et kortvarigt forhold til, inden hun flyttede fra ejendommen. Da hun flyttede ud, flyttede parret ind. I begyndelsen irriterer det Ernst, at den lille familie larmer for meget. I ejerforeningen er de vant til ro og orden. Men stille og roligt får alle tre familiemedlemmer charmeret sig ind på den gamle mand.

54021615

Det samme gør afghaneren Yasir, der er kommet til Danmark som flygtning. For at have noget at fordrive tiden med melder Ernst sig som besøgsven for Røde Kors, og her møder han Yasir. Gennem Yasir forstår man, at verden udenfor og problemer som krig og terror er noget, både Ernst og læseren er nødt til at forholde sig til, når de mennesker, der har oplevet disse rædsler, flygter hertil og bliver vores naboer. Yasir, der har mistet sin egen familie pga. et terrorangreb i hans hjemland, ender med at blive Ernsts gode ven. Når tingene bliver for meget for Yasir, har han brug for Ernst, og Ernst har i høj grad også brug for Yasir. Gennem tilbageblik får vi hele Ernsts livshistorie, og her finder vi ud af, at han også er en mand med skeletter i skabet. Han er opvokset med en mor, der ikke viste ham kærlighed, og så har han en søn, der er præst, som det aldrig er lykkedes ham at få en tæt relation til. Forholdet til konen var ikke så rosenrødt, som han gerne vil huske det, og hans jalousi har haft fatale konsekvenser.

”Dør om dør” er skrevet i et minimalistisk sprog, hvor sætningerne er korte og alle overflødige ord er skrællet fra. Tilbage står kun handlingen, og det er således op til læseren selv at fortolke på det, der sker.

Genrer og tematikker

Per Gammelgaards romaner kan indskrives under genren socialrealistiske kollektivromaner. Der er et stort persongalleri, hvis gøren og laden flettes sammen, og fortællingen udfolder sig typisk over et helt levet liv. Scenen er sat i provinsen, hvor forfatteren også selv har slået sine rødder og stadig bor, og det er da også tydeligt, at forfatteren har ladet sig inspirere af sit eget liv.

Gammelgaards romanpersoner har alle det til fælles, at de har svært ved at undslippe de lig, de har i lasten, også selvom de ihærdigt forsøger. For i provinsen husker man, og man dømmer, og her er ingen for fine til at rende med sladder. 

Gammelgaard tager fat på emner som kærlighed, venskab og ensomhed. Relationer mellem mennesker er en ukontrollerbar størrelse, og kærligheden har indimellem svære vilkår for hans romanpersoner. Ofte bliver den ikke gengældt, men bliver i stedet beskrevet som et uforløst begær. Men der er også lys i mørket, for indimellem opstår gode relationer, når karaktererne mindst venter det. Eksempelvis i ”Dør mod dør”, hvor flygtningen Yasir sætter den tidligere vognmand Hr. Krumbaks liv i et nyt perspektiv, i takt med at de to udvikler et umage venskab. Eller i relationen mellem tilflytteren Janis og den fastgroede købmandskone Marianne i ”Sådan som vi elsker”.

For flere af romanfigurerne har den manglende faderfigur en afgørende betydning. Drengen Tobias, hvis historie foldes ud i ”Englekrøller”, har aldrig kendt sin far, og romanen igennem leder han efter en faderfigur, der kan erstatte den tomme plads. Da han også mister sin mor, bliver det meget tydeligt, hvilken betydning et trygt hjem og vores forældre har for opbyggelsen af en stabil tilværelse. Også i ”Sådan som vi elsker” har de fleste af karaktererne det til fælles, at de enten er blevet svigtet eller har mistet deres far. Alle er de på den ene eller anden måde mærket af det svigt eller det tab, der er forbundet hertil. For landmanden Anton har barndommen med en tyran af en far givet så voldsomme ar på sjælen, at både han og læseren ånder lettet op, da faderen falder død om i stalden efter et hjertestop.

Beslægtede forfatterskaber

I Per Gammelgaards romaner bliver provinsen og de folk, der bor her, beskrevet råt for usødet, men man mærker også, at der ligger en kærlighed bag de hårde ord og beskrivelser.

I Gammelgaards tilgang til og beskrivelse af provinsen finder man lighedstræk med den unge forfatter Thomas Korsgaard. Han debuterede i 2017 med romanen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” og fulgte i 2018 op med ”En dag vil vi grine af det”. Korsgaards romaner foregår i forfatterens hjemstavn Nørre Ørum, der ligger lidt uden for Skive. Både Gammelgaard og Korsgaard indkapsler en særlig jysk provinsmentalitet. I provinsen må man finde sig i at blive råbt af eller at få et klap på hovedet, og så taler man efterfølgende ikke mere om det. Tonen hos begge forfattere er nøgtern og balancerer konstant mellem det humoristiske og det triste, og mellem det underspillede og brutale. 

Erindringsromanen ”Den frie købmands søn” er af flere anmeldere blevet sammenlignet med Dan Turélls ”Vangede Billeder” (1975). Blandt andet for romanens beskrivelse af barndommens gade på humoristisk og tankevækkende vis, set gennem den unge hovedpersons iagttagelser. (Merete Trap: Anmeldelse af ”Den frie købmands søn”. Litteratursiden). Forfatterne har en grundlæggende sympati for hverdagens skæve eksistenser til fælles.

Gammelgaards romaner er alle forholdsvis korte og er skrevet i et minimalistisk sprog. Om sin skrivestil har forfatteren fortalt, at han i redigeringen af sine romaner arbejder med at fjerne alle overflødige ord, sådan at det kun er handlingen, der står tilbage. (Jørgen Børglum Larsen: Den Røde Sofa. Den2radio, 2015-05-22). Handler romanpersonerne på en bestemt måde, får læseren ikke forklaret hvorfor. Det er op til læseren selv at fortolke handlingen og finde sammenhængene i det, der sker. Eksempelvis når en karakter handler på en bestemt måde i sit voksenliv som et resultat af svigt i barndommen. Det er en skrivestil, der leder tankerne hen på Helle Helles forfatterskab. Ligesom Gammelgaard er hendes tekster også holdt i korte sætninger og helt stramt på handlingen, så det bliver læserens opgave at fortolke karakterernes følelser og bevæggrunde.

Bibliografi

Digte

Gammelgaard, Per: Min mormor og John Coltrane. Attika, 1972.
Gammelgaard, Per: Forbindelser. Attika, 1974.
Gammelgaard, Per: Charlie Parker i sommernatten. Attika, 1976.
Gammelgaard, Per: Den store finale og andre digte om Cirkus. Attika, 1978.
Gammelgaard, Per: Tangenter. Dansklærerforeningen, 1981.
Gammelgaard, Per: Verden er stor og grøn. Naver, 1981.
Gammelgaard, Per: Kronhjorten brøler: Hammer Bakke digte. Hovedland, 2004.

Romaner

Gammelgaard, Per: Er du hjemme, Johanne? Naver, 1981.
Gammelgaard, Per: Dreng i bakspejlet – fortællinger fra en barndom. Naver, 1982.
Gammelgaard, Per: Tre skridt fra solen. Naver, 1985.
Gammelgaard, Per: Forårsviolin. Hovedland, 2001.
Gammelgaard, Per: Stella. Hovedland, 2007.
Gammelgaard, Per: Den frie købmands søn: Ormslev saga. Forlaget Hovedland, 2010.
Gammelgaard, Per: Sådan som vi elsker. Jensen & Dalgaard, 2014.
Gammelgaard, Per: Englekrøller. Jensen & Dalgaard, 2016.
Gammelgaard, Per: Dør om dør. Jensen & Dalgaard, 2018.

Noveller og lynhistorier

Gammelgaard, Per: Decembers grønne mørke. Julefortællinger. Hovedland, 1993.
Gammelgaard, Per: Knoglemusik. Indgår i novellesamlingen: Et lille krus og andre fortællinger. Lohse, 2002.
Gammelgaard, Per: Den gule enke. Hovedland, 2005.
Gammelgaard, Per: Svinets blik. Hovedland, 2009.
Gammelgaard, Per: Dyt for Stanley! Lynhistorier. Jensen & Dalgaard, 2014.

Børnebøger

Gammelgaard, Per: Jens i julehumør. Aschehoug, 1982.
Gammelgaard, Per: Hund og kat. Aschehoug, 1985.
Gammelgaard, Per: Historier om hr. Glas. Aschehoug, 1985.
Gammelgaard, Per: Hesten og musen. Illustration af Jørn Særker Sørensen. Aschehoug, 1986.
Gammelgaard, Per: Glade Anna. Illustration af Jørn Særker Sørensen. Aschehoug, 1987.
Gammelgaard, Per: Karl den stærke. Illustration af Jørn Særker Sørensen. Aschehoug, 1987.
Gammelgaard, Per: Hold ud, Morten! Gyldendal, 1987.
Gammelgaard, Per: Martin og bolden. Illustration af Vif Dissing. Aschehoug, 1988.
Gammelgaard, Per: Peter Købmand. Illustration af Kirsten Hoffmann. Aschehoug, 1988.
Gammelgaard, Per: Den tynde mand. Illustration af Jørn Særker Sørensen. Aschehoug, 1989.
Gammelgaard, Per: Slut og forbudt!. Illustration af Vif Dissing. Aschehoug, 1990.
Gammelgaard, Per: Kan vi blive venner?. Illustration af Thora Lund. Grafisk, 1992.
Gammelgaard, Per: Ud i den kolde sne. Illustration af Ida Gantriis. Grafisk, 1992.
Gammelgaard, Per: Jakob og Gokke. Illustration af Bente Bech. Alrune, 1996.
Gammelgaard, Per: ABCDille. Illustration af Jon Ranheimsæter. Gyldendal, 2000.
Gammelgaard, Per: Artige Poul. Illustration af Jesper Tom-Petersen. Alinea, 2000.
Gammelgaard, Per: Forbryderkatten. Illustration af Jesper Deleuran. Alrune, 2002.
Gammelgaard, Per: Alle mine dyr. Illustration af Kim Dalsgaard. Højers Forlag, 2004.
Gammelgaard, Per: Day-O! En drengerøv fortæller. Illustration af Allan Buch. Højers Forlag, 2004.
Gammelgaard, Per: Den farlige gæst. Illustration af Kim Dalsgaard. Alrune, 2015.
Gammelgaard, Per: Kong Kaput. Illustration af Jørgen Eivind Hansen. Så til hest, 2016.

Børneserier

Gammelgaard, Per: Brumme og Kurt 1-4. Illustration af Jesper Deleuran. Alrune, 2007-2010.
Gammelgaard, Per: Den lyseblå baron 1-17. Illustration af Jesper Deleuran. Alrune, 2001- 2011.
Gammelgaard, Per: Hotel Don Pedro 1-2. Illustration af Kim Dalsgaard. Alrune, 2015.
Gammelgaard, Per: Ane-bøgerne 1-34. Illustration af Susanna Hartmann. Alrune, 1995-2016.

Om forfatterskabet

På Per Gammelgaards hjemmeside kan du læse om forfatteren og hans bøger og finde links til artikler om hans forfatterskab.
Kristeligt Dagblad, 2001-05-23.
Århus Stiftstidende, 2010-10-15.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Per Gammelgaard

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Per Gammelgaard: Biografi. www.pgammelgaard.dk.
Den2radio, 2015-05-22: Per Gammelgaard fortæller i dette radiointerview om sit forfatterskab og sin arbejdsmetode.
Stevn Hansen, Brian: En underlig fisk
Overgrunden – et anderledes bogkatalog, efteråret 2017.