Portræt af Boris Hansen
Foto: Zafar Iqbal

Boris Hansen

cand.mag. og litteraturformidler Mie Borg Sirich, december 2025.
Top image group
Portræt af Boris Hansen
Foto: Zafar Iqbal

Danske Boris Hansen har udgivet adskillige science fiction og fantasy-serier. Han skriver romaner, men arbejder også i digitale formater med at skabe verdener og gå i dybden med at fortælle længere historier, f.eks. i serien ”Tavse verdener”. Ofte kombinerer han genrer og leger på den måde med læserens forventninger. Samtidig inviterer han sine læsere helt ind i maskinrummet gennem projekter på sociale medier, hvor han deler ud om sin skriveproces med dens opture og nedture og viser, hvordan arbejdet som forfatter ser ud.  

139616596

 

Blå bog

Født: 1981, Aarhus.

Uddannelse: Cand.it, Aarhus Universitet, 2012.

Debut: Marburg-Eksperimentet. Husets Forlag, 2006. Roman. (Sammen med Sara Bindeballe).

Litteraturpriser: Årets Århus-krimi, 2006. Årets danske fantasybog, 2023 og 2024. Carlsenprisen, 2025.

Seneste danske udgivelse: Tavse verdener-serien. CarlsenPuls, 2021-2024. Science fiction.

Inspiration: Science fiction, fantasy, krimi, horror.

 

 

 

Video
Carlsen Ekstra: Boris Hansen fortæller om ”Den usynlige krig”. Maj 2021.

Artikel type
faktalink

Baggrund

”Men Olivia behøvede altid bare at åbne bogen, og så blev det hele levende for hendes indre blik. Hun lod sig rive med hver gang, og der kunne gå hele dage, før hun endelig kom gispende op til overfladen efter luft. Olivia Alby havde læst over syv tusind bøger i sit liv, var godt på vej mod de otte, men den her var særlig.”
”De falske liv”, s. 14.

Den danske forfatter Boris Hansen er født i 1981. Han er uddannet cand.it. fra Aarhus Universitet, og ved siden af arbejdet som forfatter arbejder han med spiludvikling. Han debuterede i 2006 og har skrevet mere end 10 romaner.

Boris Hansen går op i at være i dialog med sine læsere. Han skrev første bind i serien ”Tavse verdener” (2021-2024) i forbindelse med et projekt i samarbejde med forfatteren Nanna Foss. De skrev på hver deres bog og besluttede, at de havde 60 uger til at skrive og udgive dem. Undervejs delte de opslag og videoer om deres skriveproces på sociale medier.

De delte blandt andet opslag om at være på bogmesser, arbejde med testlæsere, være til møder på forlag og samarbejde med grafikere. På den måde lod de deres læsere få indblik i, hvordan en forfatter arbejder, og hvor mange mennesker der er involveret i udgivelsen af en bog. De fortalte også om, at en stor del af deres arbejde ved siden af at skrive bøger er at undervise og holde foredrag.

I 2022 arrangerede Boris Hansen en fælleslæsning af sin roman ”Den usynlige krig”, der er første bind i ”Tavse verdener”-serien. Hver dag lavede han et opslag på Instagram, hvor han kommenterede et tekstuddrag og delte sine overvejelser og udfordringer i skrivningen af specifikke scener eller karakterer. Det handlede især om skriveteknik. På den måde henvender Boris Hansen sig også til et publikum af især unge, der selv skriver. Det fortæller han om i et interview med Biblo.dk: ”Jeg opfordrer tit forfatterspirer til at tænke: ”Hvad kan jeg tilføje af 10 procent, som gør, at dette ikke bare er ”Harry Potter” i en ny indpakning eller ”Hunger Games” i en ny indpakning, men at der lige er de her 10 procent mig, der gør den her historie original?”” (Krimimesse 2017 (Boris Hansen) – Hvad er dit bedste råd? Biblo.dk, 2017-04-03).
Boris Hansen har skrevet manuskript til computerspillet ”Out of Words” (IGN, 2026). Arbejdet med computerspil forener hans interesser for at skabe universer, fortælle gode historier og bruge digitale formater.

Boris Hansen bor i Aarhus.

Den usynlige krig (Del 1 af Tavse verdener)

””Vi befinder os lige nu i en bog, som vil blive læst af millioner af modtagelige teenagepiger verden over, mens de ligger hjemme i deres IKEA-senge omgivet af plakater af popidoler og identificerer sig med Hailey Higashi. Hailey er bogens fortæller, så hvis et eller andet firma har held med at placere en idé i hovedet på hende, så kommer den med i bogen. Og så spreder den idé sig videre til alle de teenagepiger, der læser bogen.””
”Den usynlige krig”, s. 40.

I Boris Hansens roman ”Den usynlige krig” fra 2021 er hovedkarakteren en fiktionsagent ved navn Olivia Alby. Hun lever i en fremtidsversion af vores verden, hvor mennesker har udviklet Fiktionsteknologi, der gør dem i stand til at rejse ind og ud af bøger. Da Olivia og hendes team er på mission i en roman, hvor noget går galt, havner de pludselig i en større konspiration. Nogen vil misbruge fiktionsteknologien, og det bliver teamets opgave at stoppe det. De kæmper mod en gruppe, der rejser ind i bøger for at foretage ændringer og plante misinformation og propaganda. Grunden til konflikten er, at bøger kan ændre mennesker, og at man derfor kan opnå magt ved at ændre bøgerne og placere budskaber.

39202395

Undervejs i romanen rejser Olivia og hendes team ud og ind af mange forskellige romaner, der hører til i forskellige genrer. Deres første mission foregår i en YA-romance, den næste i en zombie-thriller og den sidste i en horrorroman. ”Den usynlige krig” kan læses som en roman, der handler om netop læsning og om genrer. Som læser oplever man, hvordan det er at læse forskellige genrer, fordi romanen f.eks. er skrevet som horror, når den foregår i en horrorroman. Desuden kan fortælleperspektivet skifte til karaktererne i de romaner, de besøger. Når teamet bevæger sig ind i en roman, ændres bogens konkrete fysiske udtryk sig også, så skrifttyper, grafisk opsætning og sidernes farve kan ændre sig.

Sproget i ”Den usynlige krig” er hovedsageligt baseret på dialog med mange hurtige replikker og højt tempo. Det giver den følelse af tidspres, der er på karakterernes missioner ind i bøger, hvor de kun kan opholde sig i et begrænset tidsrum. Karaktererne bruger mange engelske ord og bander meget, især når presset spidser til. Kapitlerne er korte, de skifter perspektiv mellem bogens karakterer, og de slutter ofte med en cliffhanger.

Tematisk handler bogen om magtforhold, brug af ny teknologi og relationer mellem mennesker. Der er stor uenighed blandt karakterer og grupper om, hvordan og om man bør bruge fiktionsteknologien, og der opstår en masse etiske spørgsmål om, hvordan man bør behandle karakterer i de romaner, man besøger, hvilket bliver gennemgående i serien.