Foto: AP/Ritzau Scanpix

Ursula K. Le Guin

Andreas Eckhardt-Læssøe, Bureauet, december 2020.
Top image group
Foto: AP/Ritzau Scanpix

Indledning

Den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin har skrevet nogle af verdens mest berømte sci-fi-romaner, både for børn og voksne. Hun har skrevet mere end 20 romaner og desuden poesi og essays. Den feministiske sci-fi, som man bl.a. kan læse om i hendes essay ”Bæreposeteorien om fiktion”, er en kæmpe inspiration for en hel generation af forfattere. Le Guins verdener er store og åbne, og der er ofte et politisk budskab i hendes tekster.

39146096

 

Blå bog

Født: 21. oktober 1929, Berkeley, Californien, USA.

Død: 22. januar 2018, Portland, Oregon, USA.

Uddannelse: Master i Fransk Litteratur, Columbia University, 1952.

Debut: Rocannon’s World. Ace Books, 1966.

Litteraturpriser: Hugo Award, 1970, 1973, 1975 og 2019 m.fl. Nebula Award, 1970, 1975 og 2014 m.fl. Ærestitel som Grand Master of the Science Fiction and Fantasy Writers of America, 2003. National Book Foundation Medal for Distinguished Contribution to American Letters, 2014. 

Seneste udgivelse: Større end riger og langsommere. Virkelig, 2021. (Vaster Than Empires and More Slow, 1971). Oversat af Andreas Vermehren Holm.

Inspiration: C.S. Lewis, Doris Lessing, Italo Calvino.

 

Video: Ursula K. Le Guin: Listening to the Unheard Voices. The Nation, 2018.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg vil aflægge min rapport som om jeg fortalte en historie, for jeg lærte som barn på min hjemverden, at Sandhed hører fantasien til. Den mest solide kendsgerning kan enten slå igennem eller ikke efter måden, den berettes på: som det ejendommelige organiske smykke, der findes i vore have, og som bliver mere strålende, når én kvinde bærer det, og falmer hen og bliver til støv på en anden. Kendsgerninger er ikke mere solide, sammenhængende, runde og virkelige end perler. Men begge er ømtålelige.”
”Mørkets venstre hånd”, s. 5.

Ursula Kroeber Le Guins mor var forfatter Theodora Kroeber og hendes far antropolog Alfred Luis Kroeber, og de fik hende den 21. oktober 1929. Hendes far underviste på Berkeley University i Californien, og Le Guin voksede op der. Hun havde tre brødre, og hele børneflokken var optaget af at læse bøger fra en ung alder. Allerede som 11-årig sendte Le Guin, der havde skrevet siden hun var ni, sin første novelle ind til magasinet Astounding Science Fiction, hvor det blev afvist. High School for Le Guin var i Berkeley, og hun tog en bachelor i fransk og italiensk litteratur fra Radcliffe College, før hun tog til Columbia University, hvor hun tog en kandidat i fransk litteratur. På en tur til Frankrig mødte hun Charles Le Guin, som hun senere giftede sig med og fik to døtre sammen med i 1957 og 1959.

Le Guin startede for alvor sin karriere som forfatter i slutningen af 1950’erne. Men hendes tid til at skrive var begrænset, fordi hun også havde to små børn, hvilket hun dog vendte til sin fordel ved at udvikle en streng selvdisciplin. Det skulle komme hende til gode i resten af hendes karriere som forfatter, hvor hun var god til at holde orden i dagene. Det var også noget, hun gjorde med overlæg, fordi hun som forfatter kunne opleve at forsvinde lidt ind i sig selv og ind i de store verdener, hun ofte skriver frem i sine bøger. Det at have små børn og en husholdning at tage sig af var en måde for hende ikke at miste forbindelsen med denne verden. Det var også i slutningen af 1950’erne, at Le Guin-parret flyttede til Portland i staten Oregon, fordi Charles Le Guin fik arbejde på universitetet der, og de blev boende der resten af deres liv.

Ursula K. Le Guins første roman ”Rocannon’s World” udkom i 1966, den tilhørte samme serie og foregik i samme univers som hendes mest berømte bog ”Mørkets venstre hånd”, der udkom i 1969. Hendes børnebogsserie indledte hun med ”Troldmanden fra Jordhavet” i 1968. Hun skrev mere end 20 romaner og har også skrevet digte og essays og oversat bøger.

Ursula K. Le Guin døde den 22. januar 2018, 88 år gammel i sit hjem i Portland.

Mørkets venstre hånd

”Jeg deltog i et optog. Jeg gik lige bag Gossiworerne og lige foran kongen. Det regnede.
Regnskyer over mørke tårne, regn, der faldt i dybe gader, en mørk, stormramt by af sten, hvorigennem en åre af guld langsomt snor sig. (…) Deres ansigter er skarptskårne og rolige. De marcherer ikke i trit. Dette er et optog uden soldater, der er ikke engang efterligninger af soldater.”
”Mørkets venstre hånd”, s. 6.

”The Left Hand of Darkness” (”Mørkets venstre hånd”, 1974) blev Ursula K. Le Guins helt store gennembrud, da den udkom i 1968. Som så mange af Le Guins sci-fi-romaner har ”Mørkets venstre hånd” en hovedperson, som kommer fra et andet sted, og som med et næsten antropologisk blik skal lære, hvordan man opfører sig i denne fremmede verden. Det betyder, at vi ikke får fremstillet en sammenhængende historie om den verden, vi befinder os i, og de folk der beboer den. I stedet får vi i korte sekvenser et fremmed og nysgerrigt blik på verden, og hvordan de mennesker vi møder ser den.

Genly Ai er rejst til planeten Gethen for at forsøge at overbevise befolkningen dér om at blive en del af Ekumen, en politisk koalition af planeter. Genly Ai møder en tøvende modstand mod sit diplomatiske projekt i kongeriget Karhide. Han rejser ud i landet og tager også til Orgoreyn, planetens andet kongerige. Her mødes han af en umiddelbart venlig regering, men bliver efter kort tid arresteret og sendt i en fangelejr. Kun med hjælp fra sin rejsemakker Estraven og den eksilerede præsident fra Karhide formår han at bryde ud. Estraven forudsiger, og får ret i, at hvis de viser sig i Karhide, vil de melde sig ind i Ekumen. Men før det sker, bliver han slået ihjel af grænsevagter, da han forsøger at krydse grænsen mellem de to nationer. Genly Ai lykkes altså med sin mission, men mister sin nye ven i processen.

Plottets funktion er hovedsagligt at drive denne opdagelsesrejsende person rundt i verden, så læseren kan opleve dette forunderlige sted sammen med ham. F.eks. er planetens befolkning ikke biologiske mænd eller kvinder, deres køn er flydende og kan skifte. Genly Ai gennemgår også en forandring på dette punkt. Hvor han i bogens begyndelse beskrives mere stereotypt maskulint, bevæger han sig i takt med sin forståelse af Estravens dobbeltkønnethed tættere på stereotypt feminine karaktertræk. ”Mørkets venstre hånd” er blevet beskrevet som et af de første eksempler på feministisk sci-fi.