ronnie andersen
Foto: Asger Simonsen

Ronnie Andersen

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, december 2018.
Top image group
ronnie andersen
Foto: Asger Simonsen
Main image
Andersen, Ronnie
Foto: Ayo Paysen / Scanpix

Indledning

Uden sentimentalitet eller moraliseren skildrer Ronnie Andersen menneskeligt forfald, fortrængninger og fortabelse. Det er benhårdt og lige i fjæset, men det er desværre også virkelighed og derfor er man som læser nødt til at forholde sig til det.

Hovedpersonerne i Ronnie Andersens bøger kan ikke finde fred, der er uro i benene, uro i hovedet og uro i hele deres verden. Mens de drives tættere og tættere på afgrunden af dem selv, stofferne og de utallige svigt de oplever, holder læseren vejret og håber forgæves at katastrofen undgås og at selvødelæggelsen ophører.

 

52635918

Blå bog

Født: 27. august 1978 i Aabenraa.

Uddannelse: Dimittend fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2006.

Debut: Date med en engel. Høst og søn, 2008.

Litteraturpriser: Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2009. Kulturministeriets Børnebogspris, 2013.

Seneste udgivelse: Autopilot. Høst, 2016.

Inspiration: Ole Lund Kirkegaard og Haruki Murakami.

 

 

 

 

 

Ronnie Andersen interviewes på Bogforum 2012

Artikel type
boern

Baggrund

”På en måde gjorde det ikke så ondt at drukne, som man skulle tro. Vandet var godt nok iskoldt, men det opfattede jeg kun uklart. Jeg tænkte på alt muligt andet. Alt andet end, at jeg var fanget under isen og ikke kunne få vejret.”
”Komatøs”, s. 5.

Ronnie Andersen blev født i 1978 i Aabenraa i Sønderjylland. Han voksede op i Rødekro, hvor han boede med sin far, der var formand i den lokale SID-afdeling, sin mor, der var hjemmehjælper og en storesøster.

Tidligt fandt Ronnie Andersen ud af, at han hadede skolen. Han havde svært ved at læse og skrive og blev sendt i specialklasse. Senere skulle det vise sig, at hans indlæringsvanskeligheder skyldtes ordblindhed.

Da Ronnie Andersen var 13-14 år gammel, begyndte han at eksperimentere med forskellige stoffer. Det blev starten på et 10 år langt misbrug af alt fra svampe, over ecstasy til heroin. Selv siger Ronnie Andersen om misbruget og dets årsag ”- Jeg har søgt grænser hele mit liv, så hvorfor skulle jeg ikke tage stoffer? Jeg var ganske ung og teenage-usikker og prøvede at finde ud af, hvilke sammenhænge, jeg passede ind i. Og jeg passede fint ind i det miljø, hvor folk tog stoffer…” (Susan Paulsen: Ballademager eller guldbarn. Socialrådgiveren nr. 14, 2010).

Da Ronnie Andersen som 24-årig mødte sin daværende kone, lagde han stofferne på hylden og vendte ikke siden tilbage.

Allerede som teenager var Ronnie Andersen begyndt at skrive på et filmmanuskript, der over de næste 12 år trofast skulle følge ham. Selv siger han ”-Jeg har skrevet på mit filmmanuskript, siden jeg var 16 år, og det er måske grunden til, at jeg ikke er kommet længere ud: At jeg hele tiden har haft noget at gå op i.” (Susan Paulsen: Ballademager eller guldbarn. Socialrådgiveren nr. 14, 2010). Filmen blev aldrig til noget, men det gjorde skriveriet til gengæld. Efter to svampepsykoser og et hav af diagnoser havde Ronnie Andersen nemlig held til at overbevise en socialrådgiver om, at han skulle gå på et et-årigt skrivekursus.

Efter skrivekurset søgte han i 2004 optagelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur og kom ind. På forfatterskolen omarbejdede han sit gamle filmmanuskript til en roman, der siden blev hans debutbog ”Date med en engel”.

Ronnie Andersen lever i dag af at være forfatter. Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder han foredrag for folkeskolens ældste klasser om sit liv og sine værker.

Date med en engel

”Han hældte en øjenmålt mængde brunt pulver op, foldede et sugerør, der lignede en kæmpe sølvjoint, og satte et fyrfadslys hen til mig. ”Det her er ret svært. Nu gør jeg det for dig, og så suger du bare røgen ind.””
”Date med en engel”, s. 150.

I 2008 udkom ”Date med en engel”, der er Ronnie Andersen debutbog. Den blev præmieret med Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2009.

I bogen møder læseren en navnløs hovedperson, der fra fortællingens begyndelse med raketfart styrer mod afgrunden.

Hovedpersonen er 16-17 år og befinder sig på et tidspunkt i livet, hvor verden som han kender den, i mere end en forstand, er i opløsning; ikke alene raser puberteten i kroppen, men vennerne søger også i forskellige retninger.

Bogens hovedperson tåger rundt i Københavns gader. Påvirket, rastløs og søgende. Hans venner Petter og Skildpadden følger ham noget af vejen, når de på skift indkalder til dødogdruktur, hvor de selvdestruktivt tager stoffer og opsøger håbløse slagsmål. Men som historien skrider frem slipper de taget i hovedpersonen og han fortsætter sin selvdestruktive adfærd alene.

27060277

På spillestedet Stengade 30 får han vind og skæv øje på pigen Miriam, som han hovedkulds forelsker sig i. Miriam og hovedpersonen indleder et intenst forhold, men kærligheden kan ikke bære hovedpersonens voksende misbrug og løgnene, der følger i dets kølvand.

Den navnløse hovedperson fortæller historien i datid, men med mindre indskudte afsnit i nutid, der lader læseren forstå, at hovedpersonen fortæller historien fra et psykiatrisk hospital, hvor han nu er indlagt. Afsnittene i nutid fungerer som en pauseknap. Fortællingen om Miriam, hovedpersonen, Petter og Skildpadden, der foregår i et højt tempo, får lov at bundfælde sig hos læseren. Samtidig pirker disse afsnit til læserens nysgerrighed. For hvordan endte hovedpersonen der? Hvad stoppede hans kollisionskurs med døden? Og ikke mindst, kan man altid stole på fortælleren?

Historien er opbygget som et filmmanuskript inddelt i scener med tilhørende regibemærkninger f.eks. voice over og fade to black. Denne opbygning er medvirkende til at understrege den distance, som hovedpersonen har lagt til det oplevede. Først da hovedpersonen stopper filmen og fjerner den beskyttende afstand, den har udgjort, går sandheden op for ham og for læseren.

 

Tilfælde

”Vandet ser koldt ud i mørket. Men man ville ikke dø af at falde i, tænker han. Man ville højest blive forkølet eller få blærebetændelse. Selv hvis man lod sig rive med af strømmen, ville det nok aldrig blive farligt.”
”Tilfælde”, s. 174.

I 2011 udkom ”Tilfælde”, der afsluttede Ronnie Andersens tematiske trilogi om drenge fra forskellige samfundsmæssige lag, der har det til fælles, at de er på flugt fra deres følelser. Hvor ”Date med en engel” og ”6” udspiller sig i henholdsvis underklassen og middelklassen, foregår ”Tilfælde” i den københavnske overklasse.

Drengen Jon er søn af en sagfører og en succesrig violinist, der begge har travlt med karrieren. Familien virker på overfladen harmonisk og velfungerende, men Jon skiller sig ud. Han lider af så forskellige ting som søvnløshed, uro i benene og narkolepsi, en sygdom, der betyder man fra det ene øjeblik til det andet falder i dyb søvn. Af angst for at falde i søvn og slå sig insisterer Jon, til sin mors store irritation, altid på at gå med sin skaterhjelm.

28670400

Jon er fascineret af mange ting, her i blandt rummet og sygdomme. Særlig optaget er han dog af tilfældet og derfor lader Jon blandt andet ordbogen i sin mobil bestemme teksten. Cool bliver til amok, far til får og at gå i søvne til at gå i sound. Jons hemmelige sprog, mobilsk, understreger den følelsesmæssige distance som hersker mellem den altid bortrejste far/får og søn.

Da Oliver, en dreng fra Jons klasse, en dag ligger på trappen, gennembanket og blødende, hjælper Jon ham. Mødet med Oliver åbner en fremmed verden for Jon, både hvad angår relationer og hvad angår følelser. Gennem Oliver møder Jon pigen Nadia, der med sin anderledes facon og udseende fascinerer Jon. Men samtidig bliver han også mere og mere optaget af Oliver.

”Tilfælde” er en bog, der kredser om identitet og identitetsdannelse. Jon famler i mørket og prøver ved hjælp af sine særheder at skille sig ud, at være noget særligt, men også på at gemme sig. For sig selv og for andre.

Det læseren gradvist finder ud af, men som Jon ikke selv vil eller kan erkende, er at han er homoseksuel. Da sandheden kommer for tæt på, markeres Jons afstandtagen ved at fortælleren skifter fra 1. person til 3. person. Dette greb er utrolig effektfuldt og understreger graden af det selvbedrag, Jon gemmer sig bag.

 

Komatøs

”Min mor havde selv forsøgt at blive misbrugskonsulent, men man skulle være ædru og fri for stoffer i to år, så den uddannelse passede hende pludselig slet ikke alligevel.”
”Komatøs”, s. 45.

Ronnie Andersens ”Komatøs” fra 2012 adskiller sig fra hans resterende udgivelser ved at have en kvindelig hovedperson.

16-årige Maj flytter rundt i landet med sin alkoholiserede mor. Fra by til by og fra skole til skole. Maj skiller sig ud med sine tatoveringer og sin hårde attitude, og hun er vant til hurtigt at blive den nye klasses mobbeoffer. Da moren og Maj slår sig ned i en jysk lilleby gentager historien sig. Maj bliver, især af klassens piger, groft chikaneret og ydmyget. Maj står alene med problemerne, for moren ænser kun sig selv, sit misbrug og sine mandebekendtskaber. Heller ikke lærerne formår at dæmme op for mobningen, der hurtigt eskalerer og bogstavelig talt ender med at bringe Maj ud på tynd is.

29434263

Der findes dog lyspunkter, særligt drengen Filip. Filip er selv en outsider, der agerer uafhængigt af den dagsorden, som de dominerende piger i klassen sætter. Det betyder blandt andet, at Filip er den eneste, der stopper mobningen af Maj. Men selvom Maj sammen med Filip og hos hans familie møder kærligheden og en vis form for normalitet, kan hun ikke ryste fortidens traumer af sig.

Efter en nærdødsoplevelse ender Maj i koma. Her trænger fortiden sig på, og Maj konfronteres med minder, hun ellers havde begravet dybt indeni. Drømmeagtige sekvenser fra hendes omtumlede liv vælter frem og tvinger Maj til at stå ansigt til ansigt med alle de svigt, hun har oplevet og forsøgt at flygte fra.

Historien begynder in medias res, det vil sige lige på og hårdt. Maj er ved at drukne. Mens hun kæmper for sit liv, gennemlever hun de hændelser, der ledte hen til dette øjeblik. I en nøgtern og usentimental tone oprulles fortællingen om omsorgssvigt, mobning og forelskelse for læseren. Dermed bliver tonen et billede på den enorme kontrol, som Maj udøver over sig selv for netop at beskytte sig selv. Da kontrollen i hendes komatøse tilstand ikke længere kan opretholdes, spejles dette ligeledes sprogligt i fortællingen, der fremstår som rodede, spredte erindringsfragmenter.

 

Genrer og tematikker

Ronnie Andersen ville til at begynde med lave film, dernæst ville han skrive for voksne, men til sidst endte han med at skrotte det hele og i stedet kaste sig over ungdomsbøgerne, for som han selv siger ”Jeg synes, det er en mere ægte genre end de fleste voksenbøger. Der er mindre "nu skal vi være kloge at høre på" over ungdomsbøger. Mere fortælleglæde.” (Morten Mikkelsen: Forfatterdrøm mod mange odds. Kristeligt Dagblad, 2006-03-14). Foreløbigt er det blevet til seks ungdomsromaner, der alle kredser omkring utilpassethed, identitet og svigt.

Fælles for hovedpersonerne i Ronnie Andersens bøger er, at de alle er på flugt, fra sig selv, fra livet og fra sandheden. Ofte har de oplevet alvorlige svigt, som f.eks. Maj, hvis mor er alkoholiker og far er voldelig. Eller som den navnløse hovedperson i ”Date med en engel”, der som barn blev forladt af sine forældre og er vokset op hos en plejefamilie.

Hovedpersonerne distancerer sig selv fra det, de har været udsat for, eller som det gælder for Jon i ”Tilfælde”, det han ikke vil erkende om sig selv, nemlig sin homoseksualitet. Konkret skaber de denne distance ved f.eks. at tage stoffer, drikke sig fulde eller diagnosticere sig selv med forskellige sygdomme. Alt sammen er det værn mod en virkelighed, de ikke kan håndtere. De har skabt sig en orden i kaos.

Ligeledes er det også fælles for hovedpersonerne, at selvbedraget sættes på en alvorlig prøve i mødet med den udefrakommende anden. F.eks. konfronteres Jon med sin fortrængte homoseksualitet, da han møder Oliver og den navnløse hovedperson i ”Date med en engel” finder pludselig en mening med livet, da han møder pigen Miriam.

Positive relationer til andre mennesker bringer således så stærke følelser i spil, at den ellers hårde facade krakelerer, hvilket får vidt forskellige konsekvenser. Den nedbrudte orden leder Maj til en art genfødsel, og hun træder stærkere ud af mødet med sandheden. Mens det for den navnløse fortæller i ”Date med en engel” bliver fatalt at se sandheden i øjnene, og han ender med at begår selvmord.

 

Beslægtede forfatterskaber

Ronnie Andersens forfatterskab beskæftiger sig med svigtede, udsatte og identitetssøgende unge. Som noget særligt skildrer Ronnie Andersen teenagedrenge og deres følelser uden den humoristiske vinkling, som f.eks. er kendetegnende for forfattere som Bjarne Reuter og Dennis Jürgensen.

I stedet lægger han sig i forlængelse af f.eks. Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld”, der skildrer venskabet mellem drengene Tore og Janus og ikke mindst den brydningstid, de befinder sig midt i. Bogens fortæller Janus har, al den tid han har kendt Tore, set op til ham. Desto stærkere virker det derfor, at det er gennem Janus den tragiske historie om Tores ødelæggelse fortælles. Tore og Janus’ tosomhed brydes, da Tore forelsker sig i pigen Helle og Janus tvinges til at gøre sine egne erfaringer, at opleve verden på egen hånd, at finde en egen identitet.

Da Tore til Helles studenterfest har sex med fru Junkersen, Helles mor, bryder den orden sammen, der hidtil har hersket. Helle begår selvmord og Tore indlægges knust og skyldbetynget på et psykiatrisk hospital. Janus er således endt med at være den stærke af de to. Og den hvorpå ansvaret for venskabet hviler.

En anden forfatter, der også skildrer teenagedrengene og deres oplevelser og erfaringer er Aage Brandt. I ”Drømme fra en Jukeboks” stifter læseren bekendtskab med den småkriminelle Jønne, der er blevet smidt ud af skolen og som for længst er blevet opgivet af systemet. I bogen ”Skærsommer” skildrer Aage Brandt venskabet mellem overklassedrengen Adam og middelklassedrengen Steffen. I tilbageblik fortælles historien set gennem Steffens øjne, om hvordan de to venners forhold gradvist bliver mere og mere skævt. Især Adams manipulation af mennesker, Steffen inkluderet, ender med at slide venskabet op, og da Adam begynder på kostskole, kommer det til et brud. I den tid de er adskilt vokser Steffen ud af Adams skygge. Han forfølger sine egne drømme og begår sine egne fejl.

Mens Steffen er blevet et mere helt menneske i Adams fravær, er Adam derimod blevet tilsvarende mere bevidst om, hvor forkvaklet et menneske han er og han ender med at tage livet af sig selv.

 

Bibliografi

Ungdomsromaner

Andersen, Ronnie:
Date med en engel. Høst og Søn, 2008.
Andersen, Ronnie:
6. Høst og Søn, 2010.
Andersen, Ronnie:
Tilfælde. Høst og Søn, 2011.
Andersen, Ronnie:
Komatøs. Høst og Søn, 2012.
Andersen, Ronnie:
Akavet. Høst, 2014.
Andersen, Ronnie: Autopilot. Høst, 2016.

Bidrag til antologier og novellesamlinger

Andersen, Ronnie: Spørgsmålet i antologien Jeg vælger uden filter. Høst, 2015.
Andersen, Ronnie: Plastichjerte i novellesamlingen Det du ikke ved. Gyldendal, 2016.

Om forfatterskabet

Hjemmeside

Her kan man blandt andet kan læse mere om bøgerne og deres tilblivelse.

Interviews

Hygum Sørensen, Dorte:
Forfattertalent bruger tvivlen som drivkraft. Politiken, 2011-03-14.
Larsen, Steffen:
Lykkens gang. Børn & bøger, nr. 5, spetember 2013.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ronnie Andersen

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Mikkelsen, Morten:
Forfatterdrøm mod mange odds. Kristeligt Dagblad, 2006-03-14.
Paulsen, Susan:
Ballademager eller guldbarn. Socialrådgiveren nr. 14, 2010-09-23.

Autopilot

”Jeg mistede hurtigt overblikket, og hver gang min konto røg i nul, overførte jeg flere penge. Men kortet virkede i det uendelige og jeg følte ingenting. Hverken panik, glæde eller noget andet. Jeg var bare. Midt i nattens mørke med en lysende skærm. Det var nærmest smukt. Og jeg sov slet ikke.”

”Autopilot”, s. 59.

I 2016 udkom Ronnie Andersens ”Autopilot”. Romanens hovedperson er den 16-årige Rufus, der får vendt op og ned på sin verden, da hans mor kommer i fængsel.

Rufus har indtil da boet sammen med sin far, mor og lillesøster i et villakvarter i en forstad til København. Rufus spiller på det lokale fodboldhold. Han er god og har en høj social status blandt sine holdkammerater, som han også hænger ud med i fritiden. 

Alt det ændrer sig, da hans mor dømmes for skattesvig, og familien oplever en social rutsjetur. Rufus og hans lillesøster flytter sammen med faren ind i en lejlighed. Rufus’ far siger sit job i reklamebranchen op og prøver uden det store held at holde sammen på resterne af sin familie. Rufus nægter at have kontakt til sin mor og begynder at spille, for at finde en form for ro midt i kaos.

I takt med at spilleriet tager om sig, isolerer Rufus sig mere og mere. De eneste venner som Rufus holder fast i, er klassekammeraterne Kastanje og Lukas. De får lov til at se, hvor langt ude han i virkeligheden er.

52635918

Men selvom de prøver at hjælpe ham, kan de ikke konkurrere med Rufus’ spilletrang, det man også kalder ludomani. Rufus taber mere end han vinder og stjæler fra sin far for at spille videre. Da faren opdager det, kontakter han Center for Ludomani. Sammen med andre ludomaner bliver Rufus sendt på en lejrtur for at få styr på sin ludomani. Her møder han pigen Irene, som han bliver tiltrukket af. Ingen af dem er klar til at slippe deres afhængighed, og de holder hinanden fast i misbruget.

Efter at have lånt 50.000 af lånehajen Helge stjæler de Rufus’ fars motorcykel og stikker af fra det hele. Men intet går, som de har regnet med og turen koster næsten Rufus livet.

”Autopilot” skildrer, hvordan en afhængighed kan virke som det eneste faste holdepunkt, når alt andet ramler om ørerne på en. Læseren møder Rufus, da han bogstavelig talt er slået helt ud. Irene og han er styrtet på den stjålne motorcykel, og blodet fosser ud fra et hul i hans mave. I et langt flash back fra sygesengen, får man et indblik i hans tanker og gradvise optrapning af hans spilafhængighed. Ulykken er et skæringspunkt i fortællingen og fungerer i en vis forstand som en ny begyndelse for Rufus. Måske ikke i forhold til hans ludomani, men i forhold til relationen til hans mor.