Jürgen Banscherus

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen. 2005.
Main image
Banscherus, Jürgen
Foto: Werner Baum / DPA / POLFOTO

Jürgen Banscherus er tysk børne- og ungdomsforfatter. Flere af hans bøger er udkommet i dansk oversættelse. Han er først og fremmest kendt for serien om drengen, der i sin fritid forvandler sig til detektiven Kwiatkowski. Bøgerne om Frederik, der bor sammen med sin far, Frede, og katten Kong Frederik, er en anden populær serie fra Banscherus hånd. Der findes i forfatterskabet to gennemgående spor. For det første har det humoristiske, underfundige og underholdende en fremtrædende rolle. Det indebærer også en leg med krimigenren i serien om Kwiatkowski. For det andet indeholder forfatterskabet diskussioner af sociale problemstillinger som tyrkiske indvandreres tilværelse i Tyskland, enlige forældre, vold i hjemmet og den sociale arv.

48943667

Blå bog 

  • Født: 13. marts 1949 i Remscheid, Tyskland.

  • Uddannelse: Universitetsstudier i filosofi og socialvidenskab.

  • Debut: Børnebogen “Keine Hostenträger für Oya”, 1985.

  • Litteraturpriser: Preis der Leseratten des ZDF 1986. Kinderbuchpreis Bozen, 1996.  Bad Harzburger Jugendliteraturpreis, 1996. Literaturpreis Ruhr gebiet, 1997 og Berliner Kinderkrimipreis EMIL, 2001.

  • Seneste udgivelse: Dobbeltspil. CDR, 2020. (Doppeltes Spiel, 2016). Oversat af Ulla Rose Andersen. (En sag for Kwiatkowski, 25). Børnekrimi.
Artikel type
boern

Baggrund

“I skolen ventede jeg i fem lange timer på, at det skulle holde op med at regne. Men vejrguderne var ikke med mig. Tværtimod. Det regnede mere og mere. I tankerne skældte jeg vejrguderne ud for at være nogle kæmpefjolser, der ikke havde det fjerneste begreb om en detektivs ansvarsfulde arbejde”.
"Klamme fiduser og våde fødder", s. 35.

Jürgen Banscherus er født og opvokset i den tyske by Remscheid. Efter studentereksamen studerede han på universiteter i Bonn og Münster. Han læste fag under det, der i Tyskland betegnes Ånds- og Socialvidenskab. Det indebar blandt andet fag som filosofi, musikvidenskab, politik og journalistik. Banscherus havde de følgende år en række forskellige jobs som blandt andet journalist på et dagblad, forlagsredaktør og universitetslærer i voksenundervisning. Han skrev i starten af 1980´erne lyrik. Hans første børnebog blev udgivet i 1985, og han har siden 1989 kunnet leve af at være forfatter. Han er desuden medlem af den internationale forfatterorganisation PEN og formand for den jury, der bedømmer den nationale højtlæsningskonkurrence.

Banscherus fremhæver, at han er god til både at finde og opfinde historier: “Jeg finder mine temaer overalt - i mine egne oplevelser, i fortællinger fra mennesker tæt på mig eller fra bekendte, i fantasirejser, i avisartikler, i fjernsyns- og radioudsendelser, i billeder og lyde.” (Hoppsala. Interview med Jürgen Banscherus. Oversættelse: red.).

Jürgen Banscherus er gift og far til en søn og en datter. Hustruen og de to børn er altid de første kritiske læsere af forfatterens manuskripter. Banscherus bor med sin familie i byen Witten.

Tabuer og sociale konflikter

Jürgen Banscherus debuterede som børnebogsforfatter i 1985 med fortællingen “Keine Hosenträger für Oya” . En social undertone i forfatterskabet blev allerede slået an i debutromanen. I bogen giver forfatteren et indblik i tilværelsen for børn med tyrkisk oprindelse, der lever i Tyskland. De fleste af Banscherus bøger er ganske morsomme, men han har også skrevet bøger, der formidler sociale sammenhænge og årsager til konflikter på en noget mere alvorlig måde.

I ungdomsromanen “Davids Versprechen” fra 1993 (“Davids løfte”, 1996) tager forfatteren for alvor livtag med en tabubelagt social konflikt. Romanen er en bevægende historie om den 12-årige David, der mishandles af sin far, mens moren stiltiende accepterer de voldelige overgreb. Bogens titel henviser til Davids løfte om tavshed. Han har lovet ikke at sladre og vil ikke svigte sine forældre, selv om det, der foregår hjemme i kælderen, er uudholdeligt. David vil bare gerne være lige som de andre børn og høre med til fællesskabet. Men det føles umuligt for ham, når han ikke kan betro sig til nogen. Hvis han fortæller om det, der foregår i familien, vil det være hans skyld, at der sker forfærdelige ting, har hans forældre gang på gang indprentet ham. Skyldfølelse, vrede og afmagt fører langsomt til, at David også selv begynder at slå. I bogens slutning får mødet med en omsorgsfuld læge endelig drengen til at bryde sin ubærlige tavshed.