Nick Clausen

cand.mag. Tine Lekdorf, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Clausen, Nick
Foto: Forlaget Tellerup

Indledning

Nick Clausen er en yderst produktiv og populær børne- og ungdomsforfatter. Han bevæger sig i sit forfatterskab på grænsen mellem det normale og det fantastiske. Hans romanpersoner befinder sig i den virkelige verden, hvor normaliteten hersker og alt ånder fred og idyl – lige indtil monsterets ankomst, hvor harmonien brydes, og det normale erstattes af det monstrøse. Nick Clausen kredser om de klassiske gyserskabninger: varulve, vampyrer, hekse, genfærd m.fl. Han skriver lettilgængeligt med masser af action og spænding og til stor skræk og rædsel for sin unge læserskare.

 

47468809

Blå bog

Født: Den 30. maj, 1988 i Nordjylland.

Uddannelse: HF-student.

Debut: Tidevandet. Facet, 2009.

Litteraturpriser: Bogslugerprisen, 2012. Aalborg kommunes talentpris for kultur, 2013.

Seneste udgivelse: Spøgelseshvisker : du er helten. Facet, 2020.

Inspiration: Stephen King og Dennis Jürgensen.

 

Hør lydklip fra 'Cirinos fortælling'

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Denne gang rakte jeg hånden op til bakspejlet og drejede det så jeg kunne se bagsædet. Jeg fik et stød af forskrækkelse ved synet af drengens ansigt. De mørke øjne stirrede direkte på mig, og i halvmørket så det blege ansigt fuldstændig ulevende ud. Han lignede en menneskelig dukke.”
”De hviskende veje”, s. 58.

Nick Clausen voksede op i en lille landsby i Nordjylland. Hans liv var og er stadig præget af stor sportslig aktivitet som boksetræning, svømning og løb. Nick Clausen har udtalt, at ”jeg er en nørd fanget i en sportsidiots krop”, idet han sideløbende med de fysiske udfoldelser læser stakkevis af bøger og fordyber sig i filosofiske, religiøse, psykologiske og politiske spørgsmål (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20). Det har været svært at finde en uddannelse, der kan forene behovet for fysisk aktivitet med de øvrige interessefelter. Efter en halvt færdiggjort uddannelse som tømrer har han taget en HF-eksamen med henblik på at læse videre for at kunne undervise i filosofi og psykologi.

Siden barndommen har Nick Clausen haft en forfatterdrøm, og allerede som 15-årig havde han skrevet sin første roman. Den blev dog høfligt afvist af forlaget Tellerup, og først tre år senere besluttede han sig for at give skriveriet en ny og seriøs chance. Han skrev i gennemsnit 1.000 ord dagligt i halvandet år, og det resulterede i hans debutroman ”Tidevandet”, der udkom på forlaget Facet i 2009. Siden skiftede han til Forlaget Tellerup, som også udgiver en af Nick Clausens store forbilleder, Dennis Jürgensen. Her har han udgivet en række ungdomsromaner og i 2012 modtog han Bogslugerprisen for gyseren ”Ulm” (2010). Med ”Cirinos fortælling” (2014), der er første bind i en planlagt serie, ”Skrifterne fra Safirhavet”, debuterer Nick Clausen på forlaget Høst & Søn.

Ulm

”Peter løftede overrasket hovedet og gloede ind i spejlet. Midt i mørket hang to store, lysende gule øjne og stirrede tilbage på ham, og i det samme knurrede nogen højt lige bag ham. Peter skreg.”
”Ulm”, s. 20.

Ungdomsgyseren ”Ulm” fra 2010 er en varulvehistorie men med et twist hen mod slutningen. Peter og hans storebror Steffen er sammen med deres mor og cockerspanielen Bella flyttet til et lille lejet hus i den døsige landsby Ulm. Forældrene er kort forinden blevet skilt, hvilket især Steffen og moderen er berørte af. Allerede fra den første aften i den nye by føler Peter sig forfulgt af et mystisk knurrende væsen. Kort tid efter sker der et blodigt mord på ejeren af byens smykkeforretning, og Peter er overbevist om, at det er en varulv, der er på spil. Men ingen, ud over skolekammeraten Amalie, vil tro på ham.

28197632

I ”Ulm” har Nick Clausen lånt et kendt træk fra krimigenren, idet man som læser inviteres til at gætte med på dels ’hvad’ morderen er og herefter, ’hvem’ varulven er, når den ikke er ulv. Er det deres sære udlejer, der bor i kælderen, sover om dagen og arbejder om natten? Er det Amalies far, der aldrig kan sove, når det er fuldmåne? Eller er det den mystiske mand med den store Rottweiler, der har lejet sig ind på byens nedlagte hotel?

Fortællingen starter med en prolog, hvor vi præsenteres for varulven i blodig aktion. Herefter følger gys på gys i form af Peters utrygge følelse af at være forfulgt og Amalie og hans forsøg på at afsløre varulvens sande identitet. Det høje tempo holdes hele vejen gennem bogen. Fortælleren er primært Peter indtil slutningen, hvor skiftende fortællere (Steffen, politimanden Karsten og Rolf) pludselig afslører over for læseren, at Peter ikke leverer den sande version af virkeligheden.

Plottet er gennemtænkt og med forfatterens egne ord: nederdrægtigt hjernevridende – og jeg udfordrer den mest garvede horror- eller krimilæser til at gennemskue, hvem (eller hvad) morderen er!” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiske forfattere, 2009-12-20). ”Ulm” er en af den slags bøger, man med fordel kan genlæse efter afsløringen af plottet, hvor personernes gøren og laden helt fra bogens start pludselig har en helt anden betydning.

 

De sorte symboler

”Lyset stammede ganske rigtigt fra stearinlys, og de var placeret rundt om mormoren i en cirkel på gulvet. De mange ting kastede underlige, bølgende skygger på væggene. Andre sære genstande var synlige omkring mormoren i flammernes skær, og Jennie mærkede sin mave trække sig sammen.”
”De sorte symboler”, s. 71.

Nick Clausens ”De sorte symboler” fra 2011 er en ungdomsgyser, der tager udgangspunkt i et klassisk horrortema: Hekse.

17-årige Jennie og hendes lillebror Markus skal mod deres vilje tilbringe fem dage hos deres mormor i en lille jysk flække. Mormoren opfører sig meget mærkværdigt, og det samme gør beboerne, dyrene, ja selv vejret i den lille landsby er højst besynderligt. Der går rygter om, at Jennie og Markus’ morfars nylige død ikke var helt naturlig. Jennie og Markus finder mystiske symboler i deres soveværelse, og de opdager, at mormoren udfører sære ritualer i kælderen om natten. Inden længe ved de ikke, om de selv er påvirket af magiens stærke kræfter.

28664842

Fortællingen er bygget op som en klassisk gyserhistorie med velkendte spændingselementer som en aflåst kælder, en kirkegård i tusmørke og en død mobiltelefon. Der opbygges derudover suspense i handlingen, ved at læseren får indblik i Jennys noter til en opgave om heksekunst imellem nogle af kapitlerne. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem lærebogens beskrivelse af heksekunsten, som Jennie noterer fra og de virkelige hændelser, der sker under deres ferie hos mormoren.

Jennie er bogens troværdige fortæller hele vejen igennem på nær i kapitel fire, hvor mormoren afslører for læseren, at hun må bryde sit ”løfte” og ”finde bogen frem igen”. Jennie bliver mere og mere isoleret, som handlingen skrider frem. Hun mister sin oplader til sin mobil og dermed kontakten til veninden Kitt i København. Hendes kat Kanel forsvinder. Også broderen Markus skildres som utilregnelig. Han vil gå langt for at afprøve de sorte symbolers kraft og er ikke bleg for at bruge Jennie som forsøgsperson. Vi har tidligere hørt, at tanken om udødelighed har fascineret ham, siden de var helt små. Efterhånden aner man dog, at han ved hjælp af sort magi er underlagt en andens vilje, men hvem afsløres først hen mod bogens slutning.

Bogen er skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog. Personkarakteristikkerne i bogen er ikke dybe – det er de mystiske hændelser, der til slut kulminerer i bogens velkonstruerede plot, der er bogens omdrejningspunkt.

 

De hviskende veje

”’…pludselig stod han der bare … hvis jeg havde vidst … aldrig samlet ham op …’ Den sagte hvisken kom snigende ud fra tågen, denne gang tydeligere end hidtil. Ordene fik iskolde orme til at krybe hele vejen op ad min rygrad.”
”De hviskende veje”, s. 87.

I Nick Clausens ”De hviskende veje” fra 2012 er 17-årige Charlotte og kæresten Alexander på vej på deres første ferie uden forældre. De har lånt Charlottes forældres bil og kører mod Billund, hvorfra de skal med fly sydpå. Humøret og forventningerne til ferien er høje, men kl. 22:51 forstummer radioen, alle ure går i stå og gps’en begynder at opføre sig mærkeligt. De befinder sig midt på et øde og tåget hedeområde, og pludselig ser de en forslået og mishandlet dreng, der står ved vejen og blaffer. De samler drengen op, og herefter begynder der at ske mystiske ting. De hører hviskende stemmer fra tågen, området og vejene forandrer sig hele tiden, og de folk, de møder, opfører sig mere end sært.

29413193

Nick Clausen har indlagt en rammehistorie, hvor Charlotte interviewes af en dagbladsjournalist om de frygtelige begivenheder på den jyske hede. Historien fortælles herefter retrospektivt i jeg-form af Charlotte, og læseren er derfor også bekendt med, at Charlotte i det mindste overlever den skæbnesvangre nat. Der er dog indlagt et overraskelsesmoment i bogens slutning.

Som et supplement til Charlottes beskrivelse af den uhyggelige hede, er der undervejs i bogen små objektive avisudklip om hændelser i området i perioden 1881-1997. Her oplyses læseren bl.a. om adskillige mærkelige naturfænomener såsom storbrand, meteornedslag og oversvømmelse samt uforklarlige dødsulykker, og man er således ikke i tvivl om, at det er den rene ondskab, der er hærger heden. 

Fortællingen er en moderne gyser med velkendte klassiske effekter som ure, der går i stå, mystisk tåge og hviskende stemmer, den mistænkelige blaffer, som man håber, de ikke samler op, hvilket de gør, og vejene, der hele tiden fører dem på vildspor. Nick Clausen skriver i et let og næsten filmisk sprog, som er karakteristisk for mange af tidens gyser- og horrorromaner. Der er ikke dybe psykologiske portrætter af bogens personer – det er de rædselsvækkende oplevelser, de udsættes for, der er det centrale og effektfulde i bogen.

 

Cirinos fortælling - Skrifterne fra Safirhavet 1

”Idet vi rejste os, satte Bantram ansigtet så tæt på mit øre, at jeg mærkede hans skæg stryge mod min kind. Så hviskede han tre sætninger, og de brændte sig ind i min hukommelse: ”Vent, til øglerne kommer. Da forlader vagerne gangene. Østporten er din bedste chance”.”
”Cirinos fortælling”, s. 135.

Nick Clausens ”Cirinos fortælling. Hellere død end slave” fra 2014 foregår i Mazuranernes storrige ved Safirhavet – et Middelhavslignende område, der er tegnet ind på et kort på indersiden af bogens omslag.

Cirino og hans bror tilhører det frihedselskende folk riganerne. De bor sammen med deres mor og har en stille og rolig hverdag som safirdykkere, indtil Cirino en dag bliver bortført af sørøvere og solgt som slave. Riganerne er kendt for deres udholdenhed og kampstyrke, og efter et mislykket flugtforsøg øjner Cirinos' griske slaveejer en mulighed for at tjene gode penge på ham ved at lade ham kæmpe i de store arenaer. Det kan også på sigt give Cirino mulighed for et liv i luksus som duellator, men for Cirino er frihedstrangen større, og han begynder at planlægge sin flugt.

51071166

Romanen er fra forlagets side kategoriseret som fantasy, men rummer næsten flere historiske træk end klassiske fantasyelementer. Der er tydelige paralleller til det gamle romerrige, hvor slaveri var særdeles udbredt. Cirino og hans fire medslaver lever et usselt liv under deres ondsindede slaveejer Porcius, der, i lighed med de romerske slaver, lejes ud til bl.a. byggeri af offentlige momenter og, for Cirinos vedkommende, også som kæmper i arenaen. I arenaen er de vilde dyr, som romerne yndede at slippe løs sammen med gladiatorerne, erstattet af forskellige øgler.

Stærke temaer gennem hele romanen er venskab og frihed. Kan man bevare sin medmenneskelighed og integritet, når man lever et liv i slaveri? Cirino er flere gange ved at overgive sig til sin skæbne, men det lykkes ham at holde fast i sig selv. Også kærligheden spirer undervejs gennem kvinden Zahira, der er på flugt fra sin mand, og som gemmer på en hemmelighed.

Man aner et underliggende og større frihedstema i romanen, der formentlig vil udfolde sig i de efterfølgende bind i serien. Det handler om et spirende oprør mod Mazuranerne, der stadig erobrer flere og flere lande og er ved at nærme sig Cirinos hjemegn, Rigan.

Genrer og tematikker

Langt de fleste af Nick Clausens romaner befinder sig inden for gyser- og horrorgenren. Her har han været omkring flere af de klassiske gyserelementer: Varulve (”Ulm”), hekse (”De sorte symboler”), spøgelser (”De døde brødre”) og vampyrer (”De blodige bid”). Hans fortællestil er ukompliceret, og spændingen er det primære, og han rammer hermed sin primære målgruppe perfekt: børn og unge i alderen 12 år og opefter. ”Jeg tror, at det tiltrækkende ved horror for mig som fortæller er, hvor simpel en genre det er. Den behøver i sin grundform ikke andet end at skræmme læseren, få ham/hende til at gyse, sætte pulsen i vejret. Hvis den kan det, er det i mine øjne en vellykket historie” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Nick Clausen bruger i flere bøger et stilistisk greb, hvor faktaoplysninger til understøttelse af handlingen indgår rundt omkring i fortællingen: F.eks. Jennies noter om heksekunst (”De sorte symboler”), psykiaterens psykologiske fakta (”Silhuet”) og avisudklippene om den jyske hede (”De hviskende veje”). Et andet gennemgående træk i Nick Clausens gyserhistorier er plot og slutning. Flere af historierne slutter med, at ”ondskaben”, hvad enten det er varulve, vampyrer eller andet, tager bo i en af hovedpersonerne og lever videre. Ondskaben kan aldrig helt slås ihjel.

Skønt Nick Clausen bevæger sig inden for velkendte genrer og temaer, så er han bevidst om at twiste dem til slut: Jeg elsker de klassiske genrer. Vampyrer, spøgelser, blaffere og babysittere. Hvis man tilfører nyt blod (ret bogstaveligt) og sørger for at spare på klichéerne, holder de gamle koncepter fuldt ud” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Fem af Nick Clausens 12 romaner kan ses som en serie. (”De døde brødre”, ”Ulm”, ”De sorte symboler”, ”De blodige bid” og ”De hviskende veje”). De har samme forsidelayout og typografi, og opbygningen af historierne har også meget til fælles. Nick Clausen siger om serien: Det fede ved 'serien' er at bøgerne ikke behøver blive læst i den rigtige rækkefølge – de har nemlig ikke noget nummer” (Interview med Nick Clausen. Pallesgavebod.dk).

I 2011 udgav Nick Clausen ”Silhuet”, der henvender sig til et voksent publikum. Det er endnu en horrorroman om en ung kvinde, der har store psykologiske problemer. Hun forfølges af en menneskelignende skygge og bærer på en tragisk hemmelighed. Nick Clausen har også prøvet kræfter med fantasy-genren i serien ”Den sidste vindrytter” fra 2012, hvor teenageren Kian hentes til en fremmed verden for at kæmpe mod valkryperne.

 

Beslægtede forfatterskaber

Gyser- og horrorgenren har sine rødder i den gotiske roman fra 2. halvdel af 1700-tallet, men skrækhistorier har formentlig eksisteret ligeså længe mennesket har haft en stemme. Fælles for horrorhistorier er, at de bygger på menneskets medfødte angst for det ukendte, det uforklarlige og makabre. Nært beslægtet med horror-genren er kriminallitteratur og thrillers. Mary Shelleys ”Frankenstein” (1818), Edgar Allan Poes ”Mordene i Rue Morgue (1841) og Bram Stokers ”Dracula” (1897) er klassiske eksempler på horrorlitteratur og kan alle betragtes som forfædre for senere horror-forfattere.

Af nulevende forfattere inden for gys og horror kan nævnes den amerikanske forfatter Stephen King, som også er inspirationskilde for Nick Clausen. Fælles for de to er, at deres historier ofte handler om helt almindelige mennesker med helt almindelige liv og gøremål, der pludselig udsættes for en række rædselsvækkende oplevelser. Nick Clausen nævner desuden den danske forfatter Dennis Jürgensen som et forbillede for ham: ”Dennis Jürgensen og Stephen King er giganterne i min verden. Igennem min barndom sås jeg aldrig uden en Dennis-bog i hånden, og senere (men stadig tidligt nok til, at jeg utvivlsomt har taget skade) begyndte King at overtage. Jeg nyder stadig at læse begge to” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

Hvor Stephen King og også andre amerikanske forfattere som Thomas Harris og Dean Koontz har inspireret Nick Clausen i forhold til stemning, plot og personkarakteristikker, så har Dennis Jürgensen og Kenneth Bøgh Andersen haft en stor indflydelse på udviklingen af hans sproglige stil: ”Jeg brugte meget Dennis og Kenneth til at ’finde’ og opbygge mit eget sprog. Sproget er en ting, som jeg synes er fantastisk vigtig, for det er dét, som mere end alt andet får mig til at vende næste side” (Interview med Nick Clausen. De døde brødre. Fantastiskeforfattere.dk, 2009-12-20).

I et interview til Pallesgavebod.dk bliver Nick Clausen spurgt om, hvilke bøger, han ville ønske, han selv havde skrevet. Her nævner han bl.a. ”Heksen-serien” af Phyllis Reynolds Naylor: “Jeg kan stadig huske hvor uhyggelige bøgerne var, og jeg har tænkt meget på dem, da jeg skrev min egen heksehistorie ‘De sorte symboler’” (Interview med Nick Clausen. Mød forfatteren til De sorte symboler, Ulm og De døde brødre. Pallesgavebod.dk). På Nick Clausens egen hjemmeside nævner han også en række krimiforfattere som litterære forbilleder: “Senere har krimiforfattere som Thomas Harris, George Shuman og Jonathan Kellerman vundet plads i reolen. Men klassikere som Bram Stoker og Agatha Christie har også klar indflydelse” (www.nickclausen.dk).

 

Bibliografi

Romaner

Clausen, Nick:
Tidevandet. Facet, 2009.
Clausen, Nick:
Prinsessen fra Paradisgade. Facet, 2009.
Clausen, Nick:
De døde brødre. Tellerup, 2009.
Clausen, Nick:
Ulm. Tellerup, 2010.
Clausen, Nick:
De sorte symboler. Tellerup, 2011.
Clausen, Nick:
De blodige bid. Tellerup, 2011.
Clausen, Nick:
Silhuet. Tellerup, 2011.
Clausen, Nick:
Kanel, Klejner og julekaos. Tellerup, 2011.
Clausen, Nick:
Den sidste vindrytter 1: Udvalgt. Tellerup, 2012.
Clausen, Nick:
Den sidste vindrytter 2: Rejsen. Tellerup, 2012.
Clausen, Nick:
Den sidste vindrytter 3: Opgøret. Tellerup, 2012.
Clausen, Nick:
De hviskende veje. Tellerup, 2012.
Clausen, Nick: Drømmeland. Facet, 2016.
Clausen, Nick: Mareridt & myrekryb : syv uhyggelige historier. Facet, 1916- . Bind 1- 2016.
Clausen, Nick: Mareridt & myrekryb : syv uhyggelige historier. Facet, 1916- . Bind 2 - 2017.
Clausen, Nick: Mareridt & myrekryb : syv uhyggelige historier. Facet, 1916- . Bind 3 - 2017.
Clausen, Nick: Hummerkongens hævn. Facet, 2017. Bind 1.
Clausen, Nick: Hummerkongens hævn. Facet, 2018. Bind 2.
Clausen, Nick: Dag 1. Facet, 2017. (Dødt kød 1)
Clausen, Nick: Ørkenblod. Facet, 2018.
Clausen, Nick: Menneskekød. Facet, 2018.
Clausen, Nick: Dødt kød - dag 2. Facet, 2019. (Dødt kød 2)
Clausen, Nick: Dødt kød - dag 3. Facet, 2019. (Dødt kød 3)
Clausen, Nick: Pigen som ikke var der. Facet, 2019.
Clausen, Nick: Spøgelseshvisker : du er helten. Facet, 2020.

Skrifterne fra Safirhavet - serie

Clausen, Nick:
Cirinos fortælling. Høst, 2014. (1).
Clausen, Nick:
Alexias fortælling. Høst, 2015. (2).

Noveller

Clausen, Nick:
Manden med plasticleen. Tellerup, 2011.
Clausen, Nick: Søvnløs : 5 gys. Facet, 2018.

Om forfatterskabet

Web

Her kan man læse lidt om Nick Clausen og finde alle hans bøger med en kort omtale. Der er desuden en blog, hvor forfatteren leverer nye indlæg af og til. Man kan også booke forfatteren til foredrag.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Nick Clausen

Kilder citeret i portrættet