Skotten Sir Arthur Conan Doyle var af baggrund læge, men da patienterne udeblev, begyndte han at skrive. Hans litterære produktion er enorm og mangfoldig, han skrev værker inden for fantasy, science fiction, teaterstykker, historiske romaner, poesi, erindringer, faglitteratur om historie og spiritualisme med mere. Men det er, til hans egen bitterhed, hans detektivnoveller og romaner om den konsulterende detektiv Sherlock Holmes, han huskes for i dag. Historierne om Holmes har afledt den nok største fanbase omkring nogen forfatter nogensinde, og han bliver fortsat fortolket og genfortolket i litteratur, film og tv-serier.
136467603
Blå bog
Født: 22. maj 1859, Edinburgh, Skotland.
Død: 7. juli 1930.
Uddannelse: Læge, 1881.
Debut: A Study in Scarlet. Ward Lock & Co, 1887.
Priser: Fik en ridderorden for sine bøger om Boer-krigen i 1902.
Seneste udgivelse: Sherlock Holmes - de tre studerende. Gads Børnebøger, 2023. (The three students, 2019). Oversat af Trine Bech. Illustreret af Arianna Bellucci.
Inspiration: Edgar Allan Poe.
I dette sjældne interview fra 1929 fortæller Sir Arthur Conan Doyle om, hvordan han opfandt sin berømte detektiv Sherlock Holmes, og om sin interesse for det spirituelle.