doyle
Foto: Mary Evans Picture Library / Scanpix

Arthur Conan Doyle

cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
doyle
Foto: Mary Evans Picture Library / Scanpix
Main image
Doyle, Arthur Conan
Foto: NP / Scanpix

Indledning

Skotten Sir Arthur Conan Doyle var af baggrund læge, men da patienterne udeblev, begyndte han at skrive. Hans litterære produktion er enorm og mangfoldig, han skrev værker inden for fantasy, science fiction, teaterstykker, historiske romaner, poesi, erindringer, faglitteratur om historie og spiritualisme med mere. Men det er, til hans egen bitterhed, hans detektivnoveller og romaner om den konsulterende detektiv Sherlock Holmes, han huskes for i dag. Historierne om Holmes har afledt den nok største fanbase omkring nogen forfatter nogensinde, og han bliver fortsat fortolket og genfortolket i litteratur, film og tv-serier.

 

46596773

Blå bog

Født: 22. maj 1859, Edinburgh, Skotland.

Død: 7. juli 1930.

Uddannelse: Læge, 1881.

Debut: A Study in Scarlet. Ward Lock & Co, 1887.

Priser: Fik en ridderorden for sine bøger om Boer-krigen i 1902.

Seneste udgivelse:  Mystiske historier. Lindhardt og Ringhof, 2018. Noveller. Oversat af Poul Ib Liebe.

Inspiration: Edgar Allan Poe.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Når jeg kigger mine noter igennem fra de mere end halvfjerds sager, hvor jeg gennem de seneste otte år har studeret min ven Sherlock Holmes’ metode, finder jeg mange tragiske, nogle komiske, et stort antal blot besynderlige, men ingen banale sager; for sådan som han arbejdede, snarere på grund af kærlighed til sit håndværk end for at opnå rigdom, nægtede han at lade sig involvere i nogen efterforskning, der ikke gik i retning af det usædvanlige eller endog det fantastiske.”

”Sherlock Holmes’ eventyr”, s. 203.

Arthur Conan Doyle blev født i Edinburgh i Skotland i 1859. Doyles far Charles Altamont Doyle var fra en irsk familie, men voksede op i England. Som ung flyttede han til Edinburgh, hvor han mødte Doyles mor Mary Foley, også irsk. Faren var billedkunster uden den store succes, hvilket førte til alkoholisme og depression og senere i livet til psykisk sygdom. Doyle voksede op under fattige kår i Edinburgh, en rig onkel sørgede dog for at betale for en god uddannelse. I 1881 blev han færdig med at studere medicin på universitetet i Edinburgh. Han tjente under og efter studiet som skibslæge på forskellige fartøjer.

I 1882 startede han sin egen lægepraksis ved Englands sydkyst. Der var dog langt mellem patienterne, og Doyle brugte tiden på at skrive. I 1885 giftede han sig med Louisa Hawkins, som han fik to børn med. I 1886 fik han publiceret sin første roman om Sherlock Holmes, ”A Study in Scarlet”. I 1890 modtog han en bestilling på en ny Sherlock Holmes-roman.

Doyle læste til øjenlæge i Wien og startede i 1891 en klinik i London. Han fik ikke en eneste patient, men brugte al sin tid på at skrive, både historier om Sherlock Holmes og historiske romaner. Han fik en kontrakt med tidsskriftet The Strand på 12 noveller om Holmes, som blev forlænget med yderligere 12. Detektiven Sherlock Holmes blev Doyles største eftermæle. I virkeligheden var Doyle allerede træt af Holmes efter sin anden roman om ham og planlagde i stedet at fokusere på de historiske værker i sit forfatterskab. Men publikum ville have mere Holmes, og forlæggerne ville give flere penge for historier om ham, så Doyle blev ved.

I 1900 deltog Doyle som frivillig læge i Congo under Boerkrigen. Da verdenssamfundet begyndte at fordømme Englands metoder under krigen, skrev Doyle en pamflet til forsvar for England, og siden en bog. Det var disse udgivelser, der førte til hans adling i 1902. I 1901 begyndte han igen at skrive historier om Sherlock Holmes, som han fortsatte med at skrive om frem til 1927.

I 1906 døde Doyles kone af tuberkulose. Han giftede sig året efter med Jean Elizabeth Leckie, som han fik tre børn med. Under Første Verdenskrig døde Doyles ældste søn, hans bror og andre fra hans familie. Den deprimerede Doyle søgte trøst i spiritualisme, som han dyrkede indtil sin død af et hjerteslag i 1930 – 71 år gammel.

Historierne om Sherlock Holmes er jævnligt blevet udgivet på dansk gennem årene. I det følgende tages udgangspunkt i nyoversættelserne fra Rosenkilde & Bahnhof, som for første gang på dansk udgiver historierne i den rigtige rækkefølge.

 

Et studie i rødt

”Når man skal løse et problem af denne art, er det allervigtigste at kunne ræsonnere baglæns. Det er en meget nyttig færdighed, og den er meget let, men folk bruger den ikke så meget.”
”Et studie i rødt”, s. 154.

I alt 56 noveller og fire romaner blev det til med Sherlock Holmes. Han fik sin debut med ”A Study in Scarlet” fra 1887 (”Et studie I rødt”, 2012). Den første af de fire romancer. Bogens første del er skrevet fra Dr. John H. Watsons synsvinkel. Han er en forhenværende militærlæge, såret i den britisk-afghanske krig, som nu tumler rundt i London, og leder efter et billigt sted at bo. Igennem en fælles bekendt møder han Sherlock Holmes. Sammen flytter de sammen i en lejlighed på den berømte adresse Baker Street 221B. Holmes er verdens første og eneste rådgivende detektiv, der træder til, når politiet ikke kan løse en sag.

Holmes og Watsons første sag drejer sig om et mystisk mord i en forladt bygning. Liget, identificeret som Enoch Drebber fra USA, findes død, uden synlige tegn på overlast, men med blod på gulvet omkring sig. Drebber var i London med Joseph Stragerson, som findes død af knivstik på et hotelværelse nogle dage senere. Første del slutter med, at Holmes dramatisk lægger morderen i håndjern.

29404682

I bogens anden del springer man tilbage i tid til 1847 i Utah, USA. Her følger man manden John Ferrier og hans datter Lucy, som bliver reddet af mormoner, strandet i ørkenen. Far og datter bor med mormonerne, men da Lucy kaster sin kærlighed på en uden for det mormonske fællesskab, fører det til fjendtligheder og død og en jagt på hævn, som kulminerer med mordene i London.

Allerede i første bind om Sherlock Holmes anlægges det fundament, som skulle vise sig at blive en succes. Holmes er i ”Et studie i rødt” en udpræget monoman karakter, som næsten udelukkende er optaget af at tilegne sig viden, der kan hjælpe ham med at opklare forbrydelser. Hans opklaringsmetode er kendt som den deduktive metode, som beror på observation, logik og udelukkelse, iblandet kriminalvidenskabelige discipliner som fingeraftryk, kemiske analyser, fodspor og undersøgelse under lup og mikroskop. Holmes siger selv, at når man har udelukket det umulige, må det der er tilbage, uanset hvor usandsynligt, være sandheden.

 

De fires tegn

””Min hjerne,” sagde han, ”gør oprør mod stilstand. Giv mig problemer, giv mig arbejde, giv mig det mest uforståelige kyroptogram eller den mest indviklede analyse, og jeg er i mit rette element.””
”De fires tegn”, s. 4.

Den anden roman om Sherlock Holmes, ”The Sign of the Four” udkom i 1890 (”De fires tegn”, 2012). Romanen minder i sin struktur meget om ”Et studie i rødt”. Mord er igen forbrydelsen, der skal opklares, og motivationen er igen en gammel hævn. Watson og Holmes har boet sammen i Baker Street i nogle år, siden sidst.

Holmes og Watson får besøg af Mary Morstan, hvis far, en kaptajn, forsvandt sporløst nogle år tilbage. De tre møder en inder bosiddende i London, hvis far, Sholto, var indisk major, og tjente med Morstans far i et indisk fængsel. De to fik en værdifuld skat i hænderne gennem et tip fra fire fanger i fængslet. Sholto snyder fangerne og Morstan og flygter til London, hvor Morstan konfronterer ham. I skænderiet mellem de to får Morstan et slagtilfælde.

29676879

Sholto får nyheder om, at fangerne i Indien er blevet løsladt, og bliver dødeligt syg. Jonathan Small, en af de snydte fanger fra fængslet, er nu i London med en stammekriger, Tonga fra Andmanerne, for at få sin del af skatten. Romanen ender med en dramatisk jagt ned ad Themsen. Dramaet udvikler sig til melodrama, da Watson frier til Mary, som giver ham sit ja.

I ”De fires tegn” blødes Sherlock Holmes op i forhold til den første roman. Han fremstår her mere som en kultiveret boheme, som også har en stor kulturel dannelse. Men han forbliver en rationel, pragmatisk videnskabsmand. Hans humør skifter mellem at være fuld af fremdrift og handlelyst og at være apatisk og paralyseret. I de sidstnævnte perioder bruger han ofte rusmidler som kokain (indsprøjtet) og morfin, to stoffer som var lovlige på den tid, men som alligevel fordømmes hårdt af Watson, og betegnes som hans eneste last. I romanen her bruges, som i mange andre af historierne, de engelske kolonier som eksotisk baggrund. Typisk for tiden fremstilles urbefolkningen i et meget dårligt lys. Den andamanske stammekriger Tonga beskrives som en blodtørstig og hæslig vild, som kun har mord for øje.

 

Sherlock Holmes’ eventyr

”For Sherlock Holmes vil hun altid være kvinden. Jeg har sjældent hørt ham omtale hende anderledes. I hans øjne står alle andre kvinder i skyggen af hende. Det var ikke, fordi han havde nogen følelser, der mindede om kærlighed, for Irene Adler.”
”Sherlock Holmes’ eventyr”, s. 5.

Fra 1891 til 92 fik Doyle 12 noveller trykt i The Strand Magazine, og de blev i 1892 samlet i ”The Adventures of Sherlock Holmes” (”Sherlock Holmes’ eventyr”, 2013). Novelleformen skulle vise sig at være en god længde for Sherlock Holmes-historierne, og Doyle udgav efterfølgende kun to romaner til. I de 12 noveller kommer Holmes og Watson vidt omkring, og mord og motiv varieres betydeligt i forhold til de to romaner. Her er endda taler om sager, hvor intet kriminelt finder sted, hvor klienten dør, og sager som ikke fører til en pågribelse af den skyldige.

Samlingen starter med ”Skandale i Bøhmen”, hvor kvinden Irene Adler optræder. Hun bliver det tætteste, Holmes kommer på en forelskelse, som i virkeligheden mest bare er professionel respekt, da hun er den eneste, han indrømmer har overvundet ham. Adler er involveret i en afpresningssag omkring kongen af Bøhmen, som hun har haft en affære med. I samlingen er også, hvad Doyle selv anså for sin bedste historie om Holmes: ”Det brogede bånd”. Her er en skruppelløs stedfar ude efter sin steddatters arv. Han planlægger at myrde hende ved en snedig, om noget omstændelig metode med en giftslange.

50511146

I ”De rødhåredes forening” bliver en pantelåner rekrutteret til at kopiere et leksikon om eftermiddagene, tilsyneladende pga. sit hårs røde farve, men i virkeligheden står nogle tyve bag, som gerne vil have ham ud af forretningen.

På Doyles tid var det almindeligt, at romaner udkom i seriel form i tidsskrifter, læserne mistede dog interesse, hvis de ikke havde fulgt med i alle udgivelserne. Derfor fandt Doyle på at skrive novellerne med en central figur i hovedrollen, og det blev en stor succes for både Doyle og The Strand. Novellerne blev illustreret af Sidney Paget, der gav Holmes hans høje figur og lange spidse ansigt, med de vigende tindinger (den ikoniske Deerstalker-hat og merskumspiben kom fra en teaterforestilling og ikke i Doyles tekster). Watson får i samlingen en mere aktiv rolle, end han havde i de to romaner, til trods for at han var blevet gift og flyttet ud af Baker Street-lejligheden.

 

Genrer og tematikker

Historierne om Sherlock Holmes indledte en guldalder for kriminallitteraturen, der varede indtil omkring Anden Verdenskrig. Ved at splejse detektivarbejdet med den videnskabelige metode skabte Holmes grobund for en ny slags detektiv, der ikke var afhængig af held og lykketræf, men brugte logik, ræsonnement, deduktion, observation, kemi og analyser til at fange forbryderen. Doyle byggede her videre på Edgar Allan Poes historier om detektiven Dupin i ”The Murders in the Rue Morgue” og to efterfølgende historier.

Samtidig etablerede han nogle genrekonventioner, der skulle påvirke stort set alle kriminalforfattere, der skrev i guldalderen. Forbrydelserne, og det var ikke altid der var tale om forbrydelser hos Doyle, skulle være mysterier, og skulle først løses til sidst, gerne med et tvist, og med en overraskende afsløring. Opklaringsarbejdet skulle ikke bero på tilfældigheder og lykketræf, og intet overnaturligt måtte være bag mysteriet, i sidste ende skulle alt kunne forklares rationelt. Samtidig var den officielle ordensmagt som regel ineffektive og lignede ved siden af detektiven komiske fjolser.

Historierne om Holmes udgiver sig for at være autentiske beretninger, fortalt og skrevet af Dr. Watson, Holmes’ tro følgesvend. Med dette effektive fortællegreb blev historierne både mere vedkommende og spændende, hvis man troede, eller lod som om man troede på præmissen, at de var dokumentariske skildringer – hvilket en stor del af publikum gjorde. Samtidig så man som læser begivenhederne fra Watsons synsvinkel, der som udenforstående skulle have forklaret Holmes’ ræsonnementer og teorier.

Beslægtede forfatterskaber

Der er mange krimiforfattere, der står på skuldrene af Arthur Conan Doyle. Selv stod han mest af alt på skuldrene af den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes noveller om detektiven Dupin (”The Murders in the Rue Morgue” fra 1841), anerkendt som den første detektivhistorie nogensinde, ”The Mystery of Marie Rogêt” (1842) og ”The Purloined Letter” (1845). Doyle sagde selv, da han blev spurgt om Dupin var en inspiration for Sherlock Holmes: ”Umådelig stor! Hans detektiv er den bedste detektiv i litteraturen. Dupin er uforlignelig. Det var Poe, som demonstrerede muligheden af at gøre en detektivhistorie til et litterært værk.” (her citeret fra Sven Ranilds forord til: Et studie i rødt, 2012).

Den mest direkte indflydelse, Doyle havde, var på de mange forfattere i detektivhistoriens guldalder, herunder især på Agatha Christies bøger om detektiven Hercule Poirot, som debuterede i 1920. Christie gjorde Poirot lille og kraftig, modsat Holmes, med sine egne excentriciteter. Men ligesom Holmes havde Poirot en ikke helt så genial makker og en kontakt i Scotland Yard.

En anden forfatter, som blev inspireret af Doyles detektivhistorier, var Dorothy L. Sayers bøger om detektiven og gentlemanen Lord Peter Wimsey, som udkom første gang i 1921.

Om forfatterskabet

Web

Sherlock Holmes har en enorm international fanskare, såkaldte Sherlockianere, der er organiseret i tusindvis af foreninger verden over. Den første forening i Danmark blev stiftet i 1946 af Storm P. I dag eksisterer foreningen Sherlock Holmes Klubben i Danmark, som også udgiver et tidsskrift med Sherlock Holmes-forskning: Sherlockiana.
Den engelske hjemmeside Sherlockian er en af de største ressourcer inden for Sherlock Holmes

TV

Granada Television
En meget berømt og agtet filmatisering af Sherlock Holmes kom i 1984, da Granada Television i England startede en serie med Jeremy Brett som Sherlock Holmes. Serien nåede at komme igennem 41 af de 60 originale historier, inden Brett døde i 1995.
Cox, Michael:
Sherlock Holmes. Granada Television, 1984–1994. For nylig kom en ny tv-serie om Sherlock Holmes, der flyttede historierne frem til nutiden og Holmes havde aspergers og brugte nikotinplastre.
Gattis, Mark & Steven Moffat:
Sherlock. BBC, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på A. Conan Doyle

Bibliografi

Romaner

Doyle, Arthur Conan:
Et studie i rødt. Rosenkilde & Bahnhof, 2012. (A Study in Scarlet, 1887).
Doyle, Arthur Conan:
De fires tegn. Rosenkilde & Bahnhof, 2012. (The Sign of the Four, 1890).
Doyle, Arthur Conan:
Baskerville-slægtens hund. 1902. (The Hound of the Baskervilles. George Newnes, 1902).
Doyle, Arthur Conan:
The Lost World. Hodder & Stoughton, 1912.
Doyle, Arthur Conan:
Frygtens dal. 1915). (The Valley of Fear. George H. Doran Company, 1915).

Noveller

Doyle, Arthur Conan:
The Memoirs of Sherlock Holmes. George Newnes, 1894.
Doyle, Arthur Conan:
The Return of Sherlock Holmes. George Newnes, 1905.
Doyle, Arthur Conan:
His Last Bow. John Murray, 1917.
Doyle, Arthur Conan:
The Case-Book of Sherlock Holmes. John Murray, 1927.
Doyle, Arthur Conan:
Sherlock Holmes’ eventyr. Rosenkilde & Bahnhof, 2013. (The Adventures of Sherlock Holmes, 1892). Oversat af Mette Wigh Tvermoes.
Doyle, Arthur Conan:
Erindringer om Sherlock Holmes. Rosenkilde & Bahnhof, 2014. (The memoirs of Sherlock Holmes, 1894). Oversat af Mette Wigh Tvermoes.
Doyle, Arthur Conan: Mystiske historier. Lindhardt og Ringhof, 2018. Oversat af Poul Ib Liebe.

Kilder citeret i portrættet

Forord

Ranild, Svend:
Forord. Et studie i rødt. Rosenkilde & Bahnhof, 2012.