Jonas Eika Rasmussen
Jonas Eika Rasmussen
Foto: Lil Wachmann

Jonas Eika Rasmussen

Artikel type
voksne
cand.mag. og journalist Johanne Luise Boesdal, iBureauet/Dagbladet Information, 2016.
Top image group
Jonas Eika Rasmussen
Jonas Eika Rasmussen
Foto: Lil Wachmann

Jonas Eika Rasmussens debut er et stille genopråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer som kapitalismens grundlæggende modarbejdelse af menneskelige udfoldelsesevne, og den eksistentielle søgen efter sammenhæng i tilværelsen. Mange andre unge mænd har før hovedpersonen Elias pendlet mellem arbejdet, hjemmet og kærligheden i romanverdenen, men i ”Lageret Huset Marie” gentages mønsteret på en ny og insisterede måde.

51843789

Blå bog

Født: Aarhus, 1991.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2015.

Debut: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat til yngre danske debutanter, 2016.

Seneste udgivelse: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Inspiration: Kenneth Jensen og Kristian Bang Foss.

 

 

 

 

 

 

 

jonas

Baggrund

”Vi vendte ryggen til Forsendelsen og gik imod den retning. Via en gul metaldør i endevæggen kom vi ud i rummet mellem Depal og Pakkestationen, som ingen arbejdede i.”
”Lageret Huset Marie”, s. 155.

Jonas Eika Rasmussen er født i Aarhus i 1991 og bor i dag i København. Han har gået på Forfatterskolen, som han dimitterede fra i 2015.

Inspirationen til sin debutroman ”Lageret Huset Marie” fra 2015 fik Jonas Eika Rasmussen som ansat i en lagerhal i månederne op til en vandretur på El Camino de Santiago. Paradoksalt nok var det ikke pilgrimsruten, der ellers er kendt for at kalde på eftertanke, men opsparingsperioden i en lagerhal, der gav ham stoffet til store dele af debutromanen. Miljøet på en maskinel arbejdsplads med fokus på bundlinje, frokostpausesnak på tid og indblikket i en topautomatiseret verden af beton, stål og digitalisering viste sig at blive vigtige baggrundserfaringer for Jonas Eika Rasmussen.

I et interview i forbindelse med udgivelsen får vi at vide, at ”han læser selv lige så gerne science fiction og mener grundlæggende, at alle former for litteratur kan sige noget væsentligt om den verden, vi lever i” (Lars Henriksen: Ny roman går helt tæt. Kristeligt Dagblad, 2015-08-19). Når han derfor vælger at skrive en socialrealistisk roman om blandt andet maskinerne i en lagerhals indvirkning på en række menneskers liv, skal det ikke forstås som en sværgen til socialrealisme, men snarere som et udtryk for et ståsted i tilværelsen, han selv tidligere har formuleret sådan her: ”Jeg har ikke lyst til at afskrive ideen om solidaritet eller sammenhold.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15). Omkring sin egen rolle og identitet som forfatter mener Jonas Eika Rasmussen, at den, der deltager altid har mere ret end den, der betragter: ”der er altid en afstand mellem analysen og den kropslige virkelighed. Den bevidsthed er vigtig for mig, både ude i verden, og når jeg skriver.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15).

Jonas Eika Rasmussen arbejder i dag som handicaphjælper ved siden af sit virke som forfatter – og bibeholder på den måde en menneskelig position som både deltagende og betragtende. 

Lageret Huset Marie

”Jeg så op på min skærm. Den hang i en højde og en vinkel, så jeg måtte læne hovedet bagover, og talte som altid til mig i Helvetica Neue.”
”Lageret Huset Marie”, s. 9.

Jonas Eika Rasmussen debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood lager, hvor pakker med ukendt indhold bliver distribueret i døgndrift. Sit hjem i en faldefærdig villa i Aarhusforstaden Risskov, hvor han bor med Samuel og Mikael, der spiller Nintendo og ryger hash, mens huset bogstaveligt talt forrådner omkring dem. Og Marie som Elias møder til en fest i romanens begyndelse og indleder et meget fysisk og følelsesmæssigt udfordrende forhold til. 

Romanen kredser om ungdomslivet og den søgen og mangel på retning og sammenhæng, der ofte karakteriserer tilværelsen i 20’erne. Som det beskrives på s. 88: ”I det hele taget krævede hvert sit sted sin overgang: Huset krævede haven, Lageret bussen og Marie de mange strandture.” Manglen på sammenhæng og søvn slider på Elias. Hans næse stopper til af støv fra Lageret og Huset, Maries sårbare sind skaber uro i hans – og de tidløse arbejdstimer på Lageret, hvor der ikke er plads til afvigelser (eller toiletbesøg), påvirker ham i stigende grad.

51843789

Man fornemmer to tredjedele inde i romanen, at Elias arbejder, elsker og bevæger sig frem mod et nødvendigt livsskifte. Først udlignes overgangene: ”Jeg var aldrig taget direkte fra Lageret hjem til Marie, tanken føles kontraintuitiv. Det som om jeg var på vej til at gå imod min retning, baglæns i mit døgn.” (s. 164). Dernæst forsvinder viljen til maskinel arbejdsomhed og indretning efter Lagerets bundlinjefokus, og Elias stikker af fra sin arbejdsplads hen mod romans slutning.

Sproget er detaljeret og stringent. Som Kamilla Löfström udtrykker det, griber sproget og handlingen os ”når Jonas Eika Rasmussen er benhård dokumentarist og blot viser meningsløsheden (…).” (Information, 2015-08-22). De fotografisk præcise beskrivelser af de enkelte funktioner og maskiner i lagerhallen og af husets langsomme, men sikre forrådnelse, efterlader indtryk, der kan mærkes og lugtes. Sanseoplevelsen ligger i detaljen hos nærværende forfatter. Jonas Eika Rasmussen skriver desuden ud fra et fælles stof, en bekendt virkelighed. Det første job, et tilfældigt bofællesskab og ungdommens konstante søgen efter sammenhæng, hvor den ikke er. Vi er med på sidelinjen – en position hovedpersonen Elias selv indtager i dele af romanen.