foto af Jonas Eika
Foto: Hreinn Gudlaugsson via Wikimedia Commons

Jonas Eika

cand.mag. og journalist Johanne Luise Boesdal, 2016 og november 2019.
Top image group
foto af Jonas Eika
Foto: Hreinn Gudlaugsson via Wikimedia Commons

Jonas Eikas debut var et stille opråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer som kapitalismens grundlæggende modarbejdelse af menneskelige udfoldelsesevne, og den eksistentielle søgen efter sammenhæng i tilværelsen. Mange andre unge mænd har før hovedpersonen Elias pendlet mellem arbejdet, hjemmet og kærligheden i romanverdenen, men i ”Lageret Huset Marie” gentages mønsteret på en ny og insisterede måde.

I 2019 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for den økokritiske novellesamling ”Efter Solen”, og gjorde sig bemærket med en politisk brandtale rettet direkte til statsminister Mette Frederiksen, der brød alle konventioner for en takketale. 

54072813

 

 

Blå bog

Født:  Aarhus, 1991.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2015.

Debut: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2016. Montanas Litteraturpris 2018. Michael Strunge Prisen, 2018. Den svære Toer-pris, 2018. Blixenprisen, 2019 for årets skønlitterære udgivelse. Nordisk Råds Litteraturpris, 2019.

Seneste udgivelse: Efter solen. Noveller. Basilisk, 2018.

Inspiration: Kenneth Jensen og Kristian Bang Foss.

 

 

 

Videoklip
Jonas Eikas tale ved overrækkelsen af Nordisk Råds Litteraturpris 2019. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Vi vendte ryggen til Forsendelsen og gik imod den retning. Via en gul metaldør i endevæggen kom vi ud i rummet mellem Depal og Pakkestationen, som ingen arbejdede i.”
”Lageret Huset Marie”, s. 155.

Jonas Eika er født i Aarhus i 1991 og bor i dag i København. Han har gået på Forfatterskolen, som han dimitterede fra i 2015.

Inspirationen til sin debutroman ”Lageret Huset Marie” fra 2015 fik Jonas Eika som ansat i en lagerhal i månederne op til en vandretur på El Camino de Santiago. Paradoksalt nok var det ikke pilgrimsruten, der ellers er kendt for at kalde på eftertanke, men opsparingsperioden i en lagerhal, der gav ham stoffet til store dele af debutromanen. Miljøet på en maskinel arbejdsplads med fokus på bundlinje, frokostpausesnak på tid og indblikket i en topautomatiseret verden af beton, stål og digitalisering viste sig at blive vigtige baggrundserfaringer for Jonas Eika.

I et interview i forbindelse med udgivelsen får vi at vide, at ”han læser selv lige så gerne science fiction og mener grundlæggende, at alle former for litteratur kan sige noget væsentligt om den verden, vi lever i” (Lars Henriksen: Ny roman går helt tæt. Kristeligt Dagblad, 2015-08-19). Når han derfor vælger at skrive en socialrealistisk roman om blandt andet maskinerne i en lagerhals indvirkning på en række menneskers liv, skal det ikke forstås som en sværgen til socialrealisme, men snarere som et udtryk for et ståsted i tilværelsen, han selv tidligere har formuleret sådan her: ”Jeg har ikke lyst til at afskrive ideen om solidaritet eller sammenhold.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15). Omkring sin egen rolle og identitet som forfatter mener Jonas Eika, at den, der deltager altid har mere ret end den, der betragter: ”der er altid en afstand mellem analysen og den kropslige virkelighed. Den bevidsthed er vigtig for mig, både ude i verden, og når jeg skriver.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15).

Den 29. oktober 2019 modtog Jonas Eika Nordisk Råds Litteraturpris for ”Efter Solen”. Novellesamlingen består af passager ind i en dysfunktionel verden, som er anderledes, men stadig genkendelig. I begrundelsen for valget lød det blandt andet, at ”Efter Solen” viser, at litteratur kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.

Jonas Eikas takketale var også anderledes. Hvor han i sine noveller forvrænger den verden, vi kender, var han på talerstolen meget konkret og direkte i sin kritik af det eksisterende politiske system: ”I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme”, var blandt de vendinger, han brugte i sin kritik af statsminister Mette Frederiksen og den regering, hun står i spidsen for.

Takketalen fik en blandet modtagelse. Forfatter og meningsdanner Carsten Jensen roste i Politiken Jonas Eika for hans mod: ”Hvis jeg havde en pris at uddele for en klar og modig tale, så ville jeg give den til Jonas Eika, hvor minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) udtrykte sin uenighed med ham i, at den danske regering fører en racistisk politik, men i samme avis understregede, at ”der skal være plads til at forfattere har politiske holdninger.” (Svend Helms Skov: Efter anklage om ”statsracisme”: Jonas Eika vil give prispenge til kamp for afviste asylansøgere. Politiken, 2019-11-02).

Med prisen følger 350.000 kroner, som Jonas Eika ifølge et opslag på Facebook vil omfordele, så de går til ”kampen for at få lukket udrejsecentrene”, som han skriver: Eftersom flere medier har offentliggjort artikler om, hvad der skal ske med pengene fra Nordisk Råds litteraturpris, virker det nødvendigt at sige: De skal omfordeles. De skal ikke “doneres” eller “gives.” Det er ikke et moralsk eller humanitært spørgsmål, men et politisk og praktisk spørgsmål. En stor del af pengene kommer med al sandsynlighed til at gå til kampen for at få lukket udrejsecentrene, det vil sige: at få afskaffet lejrsystemet, detentionssystemet, deportationssystemet. (At sikre en form for social og økonomisk støtte til de mennesker, der i udrejsecentrene bliver frarøvet de mest grundlæggende rettigheder, den mest basale selvbestemmelse, er selvfølgelig også en del af den kamp.) Men beslutningen om den præcise omfordeling er ikke min alene; min plan er, at den skal træffes i fællesskab, af personer som er en aktiv del af forskellige antikapitalistiske og antiracistiske kampe.” (Jonas Eika. Facebook, 2019-11-03).

Lageret Huset Marie

”Jeg så op på min skærm. Den hang i en højde og en vinkel, så jeg måtte læne hovedet bagover, og talte som altid til mig i Helvetica Neue.”
”Lageret Huset Marie”, s. 9.

Jonas Eika Rasmussen debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood lager, hvor pakker med ukendt indhold bliver distribueret i døgndrift. Sit hjem i en faldefærdig villa i Aarhusforstaden Risskov, hvor han bor med Samuel og Mikael, der spiller Nintendo og ryger hash, mens huset bogstaveligt talt forrådner omkring dem. Og Marie som Elias møder til en fest i romanens begyndelse og indleder et meget fysisk og følelsesmæssigt udfordrende forhold til. 

Romanen kredser om ungdomslivet og den søgen og mangel på retning og sammenhæng, der ofte karakteriserer tilværelsen i 20’erne. Som det beskrives på s. 88: ”I det hele taget krævede hvert sit sted sin overgang: Huset krævede haven, Lageret bussen og Marie de mange strandture.” Manglen på sammenhæng og søvn slider på Elias. Hans næse stopper til af støv fra Lageret og Huset, Maries sårbare sind skaber uro i hans – og de tidløse arbejdstimer på Lageret, hvor der ikke er plads til afvigelser (eller toiletbesøg), påvirker ham i stigende grad.

51843789

Man fornemmer to tredjedele inde i romanen, at Elias arbejder, elsker og bevæger sig frem mod et nødvendigt livsskifte. Først udlignes overgangene: ”Jeg var aldrig taget direkte fra Lageret hjem til Marie, tanken føles kontraintuitiv. Det som om jeg var på vej til at gå imod min retning, baglæns i mit døgn.” (s. 164). Dernæst forsvinder viljen til maskinel arbejdsomhed og indretning efter Lagerets bundlinjefokus, og Elias stikker af fra sin arbejdsplads hen mod romans slutning.

Sproget er detaljeret og stringent. Som Kamilla Löfström udtrykker det, griber sproget og handlingen os ”når Jonas Eika Rasmussen er benhård dokumentarist og blot viser meningsløsheden (…).” (Information, 2015-08-22). De fotografisk præcise beskrivelser af de enkelte funktioner og maskiner i lagerhallen og af husets langsomme, men sikre forrådnelse, efterlader indtryk, der kan mærkes og lugtes. Sanseoplevelsen ligger i detaljen hos nærværende forfatter. Jonas Eika Rasmussen skriver desuden ud fra et fælles stof, en bekendt virkelighed. Det første job, et tilfældigt bofællesskab og ungdommens konstante søgen efter sammenhæng, hvor den ikke er. Vi er med på sidelinjen – en position hovedpersonen Elias selv indtager i dele af romanen.