Jonas Eika
Jonas Eika Rasmussen
Foto: Lil Wachmann

Jonas Eika

cand.mag. og journalist Johanne Luise Boesdal, iBureauet/Dagbladet Information, 2016. Senest opdateret af Johanne Luise Boesdal, Bureauet, november 2019..
Top image group
Jonas Eika
Jonas Eika Rasmussen
Foto: Lil Wachmann

Indledning

Jonas Eikas debut er et stille opråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer som kapitalismens grundlæggende modarbejdelse af menneskelige udfoldelsesevne, og den eksistentielle søgen efter sammenhæng i tilværelsen. Mange andre unge mænd har før hovedpersonen Elias pendlet mellem arbejdet, hjemmet og kærligheden i romanverdenen, men i ”Lageret Huset Marie” gentages mønsteret på en ny og insisterede måde. I 2019 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ”Efter Solen”.

54072813

Blå bog

Født:  Aarhus, 1991.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2015.

Debut: Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat til yngre danske debutanter, 2016. Montanas Litteraturpris 2018. Michael Strunge Prisen, 2018. Den svære Toer-pris, 2018. Blixenprisen, 2019 for årets skønlitterære udgivelse. Nordisk Råds Litteraturpris, 2019.

Seneste udgivelse: Efter solen. Noveller. Basilisk, 2018.

Inspiration: Kenneth Jensen og Kristian Bang Foss.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Vi vendte ryggen til Forsendelsen og gik imod den retning. Via en gul metaldør i endevæggen kom vi ud i rummet mellem Depal og Pakkestationen, som ingen arbejdede i.”
”Lageret Huset Marie”, s. 155.

Jonas Eika er født i Aarhus i 1991 og bor i dag i København. Han har gået på Forfatterskolen, som han dimitterede fra i 2015.

Inspirationen til sin debutroman ”Lageret Huset Marie” fra 2015 fik Jonas Eika som ansat i en lagerhal i månederne op til en vandretur på El Camino de Santiago. Paradoksalt nok var det ikke pilgrimsruten, der ellers er kendt for at kalde på eftertanke, men opsparingsperioden i en lagerhal, der gav ham stoffet til store dele af debutromanen. Miljøet på en maskinel arbejdsplads med fokus på bundlinje, frokostpausesnak på tid og indblikket i en topautomatiseret verden af beton, stål og digitalisering viste sig at blive vigtige baggrundserfaringer for Jonas Eika.

I et interview i forbindelse med udgivelsen får vi at vide, at ”han læser selv lige så gerne science fiction og mener grundlæggende, at alle former for litteratur kan sige noget væsentligt om den verden, vi lever i” (Lars Henriksen: Ny roman går helt tæt. Kristeligt Dagblad, 2015-08-19). Når han derfor vælger at skrive en socialrealistisk roman om blandt andet maskinerne i en lagerhals indvirkning på en række menneskers liv, skal det ikke forstås som en sværgen til socialrealisme, men snarere som et udtryk for et ståsted i tilværelsen, han selv tidligere har formuleret sådan her: ”Jeg har ikke lyst til at afskrive ideen om solidaritet eller sammenhold.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15). Omkring sin egen rolle og identitet som forfatter mener Jonas Eika, at den, der deltager altid har mere ret end den, der betragter: ”der er altid en afstand mellem analysen og den kropslige virkelighed. Den bevidsthed er vigtig for mig, både ude i verden, og når jeg skriver.” (David Jacobsen Turner: Man får pap i porerne. JP Finans, 2015-08-15).

Den 29. oktober 2019 modtog Jonas Eika Nordisk Råds Litteraturpris for ”Efter Solen”. Novellesamlingen består af passager ind i en dysfunktionel verden, som er anderledes, men stadig genkendelig. I begrundelsen for valget lød det blandt andet, at ”Efter Solen” viser, at litteratur kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.

Jonas Eikas takketale var også anderledes. Hvor han i sine noveller forvrænger den verden, vi kender, var han på talerstolen meget konkret og direkte i sin kritik af det eksisterende politiske system: ”I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme”, var blandt de vendinger, han brugte i sin kritik af statsminister Mette Frederiksen og den regering, hun står i spidsen for.

Takketalen fik en blandet modtagelse. Forfatter og meningsdanner Carsten Jensen roste i Politiken Jonas Eika for hans mod: ”Hvis jeg havde en pris at uddele for en klar og modig tale, så ville jeg give den til Jonas Eika, hvor minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) udtrykte sin uenighed med ham i, at den danske regering fører en racistisk politik, men i samme avis understregede, at ”der skal være plads til at forfattere har politiske holdninger.” (Svend Helms Skov: Efter anklage om ”statsracisme”: Jonas Eika vil give prispenge til kamp for afviste asylansøgere. Politiken, 2019-11-02).

Med prisen følger 350.000 kroner, som Jonas Eika ifølge et opslag på Facebook vil omfordele, så de går til ”kampen for at få lukket udrejsecentrene”, som han skriver: Eftersom flere medier har offentliggjort artikler om, hvad der skal ske med pengene fra Nordisk Råds litteraturpris, virker det nødvendigt at sige: De skal omfordeles. De skal ikke “doneres” eller “gives.” Det er ikke et moralsk eller humanitært spørgsmål, men et politisk og praktisk spørgsmål. En stor del af pengene kommer med al sandsynlighed til at gå til kampen for at få lukket udrejsecentrene, det vil sige: at få afskaffet lejrsystemet, detentionssystemet, deportationssystemet. (At sikre en form for social og økonomisk støtte til de mennesker, der i udrejsecentrene bliver frarøvet de mest grundlæggende rettigheder, den mest basale selvbestemmelse, er selvfølgelig også en del af den kamp.) Men beslutningen om den præcise omfordeling er ikke min alene; min plan er, at den skal træffes i fællesskab, af personer som er en aktiv del af forskellige antikapitalistiske og antiracistiske kampe.” (Jonas Eika. Facebook, 2019-11-03).

Lageret Huset Marie

”Jeg så op på min skærm. Den hang i en højde og en vinkel, så jeg måtte læne hovedet bagover, og talte som altid til mig i Helvetica Neue.”
”Lageret Huset Marie”, s. 9.

Jonas Eika Rasmussen debuterede i 2015 med romanen ”Lageret Huset Marie”, hvor jeg’et Elias bevæger sig imellem tre adskilte verdener: Sit natarbejde på et nonfood lager, hvor pakker med ukendt indhold bliver distribueret i døgndrift. Sit hjem i en faldefærdig villa i Aarhusforstaden Risskov, hvor han bor med Samuel og Mikael, der spiller Nintendo og ryger hash, mens huset bogstaveligt talt forrådner omkring dem. Og Marie som Elias møder til en fest i romanens begyndelse og indleder et meget fysisk og følelsesmæssigt udfordrende forhold til. 

Romanen kredser om ungdomslivet og den søgen og mangel på retning og sammenhæng, der ofte karakteriserer tilværelsen i 20’erne. Som det beskrives på s. 88: ”I det hele taget krævede hvert sit sted sin overgang: Huset krævede haven, Lageret bussen og Marie de mange strandture.” Manglen på sammenhæng og søvn slider på Elias. Hans næse stopper til af støv fra Lageret og Huset, Maries sårbare sind skaber uro i hans – og de tidløse arbejdstimer på Lageret, hvor der ikke er plads til afvigelser (eller toiletbesøg), påvirker ham i stigende grad.

51843789

Man fornemmer to tredjedele inde i romanen, at Elias arbejder, elsker og bevæger sig frem mod et nødvendigt livsskifte. Først udlignes overgangene: ”Jeg var aldrig taget direkte fra Lageret hjem til Marie, tanken føles kontraintuitiv. Det som om jeg var på vej til at gå imod min retning, baglæns i mit døgn.” (s. 164). Dernæst forsvinder viljen til maskinel arbejdsomhed og indretning efter Lagerets bundlinjefokus, og Elias stikker af fra sin arbejdsplads hen mod romans slutning.

Sproget er detaljeret og stringent. Som Kamilla Löfström udtrykker det, griber sproget og handlingen os ”når Jonas Eika Rasmussen er benhård dokumentarist og blot viser meningsløsheden (…).” (Information, 2015-08-22). De fotografisk præcise beskrivelser af de enkelte funktioner og maskiner i lagerhallen og af husets langsomme, men sikre forrådnelse, efterlader indtryk, der kan mærkes og lugtes. Sanseoplevelsen ligger i detaljen hos nærværende forfatter. Jonas Eika Rasmussen skriver desuden ud fra et fælles stof, en bekendt virkelighed. Det første job, et tilfældigt bofællesskab og ungdommens konstante søgen efter sammenhæng, hvor den ikke er. Vi er med på sidelinjen – en position hovedpersonen Elias selv indtager i dele af romanen.

Efter Solen

”Vores afhængighed var et adelsmærke, et tegn på en grundlæggende svaghed og afmagt som vi måtte acceptere for at lade Gud udrette det i os som vi ikke selv var i stand til.”

”Efter Solen”, s. 106.

Jonas Eikas anden udgivelse, ”Efter Solen” fra 2018, er en samling noveller, der kredser om tabet af nærvær og fællesskab. I den første novelle møder vi Alvin, der i sorg over en forlist mulighed for at danne familie søger venskab hos en fremmed. I bogens anden novelle introduceres vi for den 15-årige hovedperson, der bliver ansat som beach boy på stranden i Cancún, Mexico. Det står hurtigt klart, at beach boy er en anden betegnelse for prostitueret – i en verden, der er genkendelig. Og så alligevel ikke helt. Et venskab med drengen Immanuel udvikler sig til et kærlighedsforhold – og igennem længslen efter en tilværelse, hvor to mennesker kan vælge hinanden til, illustreres en grundlæggende håbløshed og ensomhed.

I ’Rachel, Nevada’ møder vi ensomheden i form af sorg. Rachel og Antonio har mistet deres tvillingedøtre, og hvor Rachel forsøger at holde fast og forbinde sig med verdenen omkring dem, føler Antonio ikke, at han har mere at gøre her på jorden.

54072813

Dueligheden i forhold til det at arbejde, som er et tema i hele forfatterskabet, illustreres i novellen ’Mig, Rory og Aurora’, hvor langtidsledige og misbrugere sendes i arbejde på fabrikker for at optjene timer til refleksion – i en by, der minder om London: ”At blive afvænnet handler om at genfinde sin funktionsdygtighed, dagligt lære sig selv, at man duede til noget.” (s. 104). Hvor jeg’et Casey bevæger sig formålsløst rundt efter Aurora, som han er forelsket i, er den gravide Aurora mere optaget af at hjælpe hjemløse og få sit liv med Rory til at fungere.

I ’Bad Mexican Dog’ er vi tilbage på den mexicanske strand, hvor beach boys arbejder for at tilfredsstille strandens gæster. Immanuel bliver købt, og jeg’et efterlades ulykkelig og alene tilbage i en sol, der kun stikker. Liggestole og parasoller bliver symbolet på menneskeligt forfald, forkælelse og fravær af funktion. Da de sidste beach boys stikker af, vender de parasollerne om og sætter sig overskrævs på dem, imens de glider syngende til havs – og det opleves i al sin absurditet som et spinkelt håb: ”Para-sol, para-sol, sådan var vores bøn: en udsendelse af lydbølger på den rette frekvens, bølger der satte det levende vand i svingninger.” (s. 159).

Genrer og tematikker

Debutromanen er til dels en samfundskritisk arbejderroman, der tager arbejdsrelaterede tematikker op som automatisering og fremmedgørelse. Maskinens relation til mennesket beskrives med afstandtagen og skepsis: ”Mine øjne blev suget ind i linsen; i nogle sekunder så jeg mig selv i en kugleformet optik, så lille og dum inde i et transparent æg, og gled så tilbage i hallen igen.” (s. 9). Romanen tager med sin samfundskritiske stemme på mange måder tråden op fra den politiske 1970'er-litteratur, hvor fokus fjernede sig fra det individuelle og nære til det fælles og samfundsrelaterede. Og så alligevel. Romanens hovedperson Elias er ikke drevet af 70’ernes idealisme, men driver rundt mellem sine tre fikspunkter i tilværelsen: Lageret, Huset og Marie i nutidens mere frie fald.

Romanen er til dels også en klassisk dannelsesroman. Elias gennemgår både som menneske og samfundsborger en erkendelsesproces med hjælp fra kæresten Marie, der udfordrer ham med en ind imellem grænsesøgende opførsel. Men også med sin definition af arbejdslivet som værende betydningsfuld for dannelsen af identitet: ”Det kan godt være, jeg nogle gange er ked af at give dem fra mig, men taknemmeligheden over arbejdet, hele dets mening, ligger netop deri: intimiteten og fortroligheden med tingene.” (s. 98). Den fortrolighed med ”stoffet” får Elias aldrig på lageret, og det bliver et stigende problem for ham, som romanen skrider frem. Som forfatteren selv udtrykker det, er det svært at finde mening i en proces, der forbliver uændret: Man arbejder ikke hen imod noget, og der er ikke noget resultat, man bliver bare afløst af morgenholdet, og så kører distributionen videre.” (Lars Henriksen: Ny roman går helt tæt. Kristeligt Dagblad, 2015-08-19). Det er ikke så meget søgen efter mening, der er en underliggende tematik i romanen, som det er meningsløsheden som sådan. Elias søger ikke umiddelbart svar, han pendler, og det er adskillelsen, der får hans liv til at hænge sammen. Indtil det ikke gør mere, og han bogstaveligt talt falder udmattet om i armene på en pige, han har forsøgt at løbe fra.

Novellerne i ”Efter Solen” bevæger sig i grænselandet mellem realisme og dyster fremtidsutopi. Sci-fi genren kommer til udtryk i fantasier og virkelighed, der bevæger sin ind og ud af hinanden i en vedvarende optagethed af kropslige væsker og elektroniske komponenter.

Som det også var tilfældet i Jonas Eikas debut, tematiserer novellerne menneskets forhold til det at arbejde. Bevægelserne, automatiseringen og de erfaringer, der lagrer sig i kroppen – og i en fælles hukommelse fra generation til generation: ”Som datter af, og senere gift med, en minearbejder behandlede hun på de fleste af sine albums erfaringen af et liv i bevægelse mellem kortvarigt aktive minedrifter.” (s. 82). Nært beslægtet med ovenstående tema omhandler novellerne også konsekvenserne af et fragmenteret liv, hvor sammenhængskraften er udfordret. Som Casey, der eksplicit fragmentarisk svejser chipplader og elektronikdele sammen, der resulterer i en række delkomponenter.

Beslægtede forfatterskaber

Jonas Eikas debutroman er i sin dokumentariske stil beslægtet med perioder af Klaus Rifbjergs forfatterskab, hvor han i samme registrerende stil kredser om ungdomslivets udfordringer og mangel på tyngde og retning i udvalgte bøger. Et eksempel kunne være romanen ”Arkivet” fra 1967, hvor vi følger to unge mænd, der arbejder i et kælderarkiv og venter på, at voksenlivet for alvor skal gå i gang.

Helle Helle er en anden forfatter, der med sit omfattende forfatterskab har kredset om livet indimellem de store beslutninger i en beskrivende form, der løsriver sig fra det narrative mønster, og hvor hverdagslivets gentagelser får den fulde opmærksomhed. Som i romanen ”Hus og hjem” (1999), hvor romanen koncentrerer sig om det vakuum og ikke-liv, der også er en del af livet. Hvor vi venter på, at noget skal ske, tvinges i stå eller lever i fast pendulfart mellem nogle få fikspunkter, som det er tilfældet med Elias i ”Lageret Huset Marie”.

Kristian Bang Foss skriver i sin roman ”Stormen i 99” (2008) med samme præcision og detaljegrad om arbejdsliv, kropsvæsker, samtidens faldgruber og forsøg på venskab, som det er tilfældet i ”Lageret Huset Marie”. Kristian Bang Foss skriver også om det liv, der ikke er plot- og handlingsdrevet. Det liv, der bare udspiller sig, med eller uden din velsignelse, som det i store dele af ”Lageret Huset Marie” er tilfældet med Elias’ liv.

Bibliografi

Roman

Eika Rasmussen, Jonas:
Lageret Huset Marie. Lindhardt og Ringhof, 2015.

Noveller

Eika, Jonas: Efter solen. Basilisk, 2018.

Om forfatterskabet

Pristale

Pristale til Jonas Eika Rasmussen i forbindelse med uddelingen af Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Eika Easmussen