mette finderup
Foto: Robin Skjoldborg

Mette Finderup

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Top image group
mette finderup
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Finderup, Mette
Foto: Morten Holtum / Scanpix

Indledning

Kærlighed, gotiske verdner og seje piger fra Nørrebro er noget af det, der fylder Mette Finderups forfatterskab for børn og unge. Hun skriver både til drenge og piger, men særligt Emmy-serien hitter hos pigerne.

Finderup skriver med stor respekt for sin målgruppe, og hun løfter aldrig pegefingeren. Hun skriver underholdende historier med en god blanding af action, vanvid og realisme. Særligt overgangen fra barn til voksen tematiseres i flere af hendes serier – et emne hun formidler med kant og stor indsigt i et kækt og humoristisk sprog.

 

47165032

Blå bog

Født: 14. juli 1968 i Hobro.

Uddannelse: Uddannet i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet.

Debut: Amirs Amulet & Daniel fra B-klassen – serien om Sisse og Simone. Phabel, 2005.

Litteraturpriser: Orla-prisen, 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond, 2014.

Seneste udgivelse: Walter Scotts Ivanhoe - illustreret. Gyldendal, 2019. Illustreret af Lars Gabel.

Inspiration: Hobbitten, Ivanhoe, Robin Hood, Prins Valiant.

 

 

 

 

Hør forfatteren Mette Finderup læse et uddrag fra sin anmelderroste ungdomsroman 'Blink'.

Artikel type
boern

Baggrund

”Skyggehunden slog med hovedet. Dens latter lød som en rusten cykel, der blev slæbt hen over en fortovsrist. Den fortsatte sin bevægelse og gled direkte igennem hende, mens den skreg: ”Du kan lige så godt vænne dig til tanken, tøs. Det er ikke nogen drøm”.”
”Gemini – forbyttede børn”, s. 29.

Mette Finderup er vokset op i en lille landsby 12 kilometer uden for Hobro. Ifølge Finderup selv en meget lille landsby med kun ”500 indbyggere, en frisør og en postkasse.” (Stinne Andreasen: Interview: Ud på gyngende grund. Berlingske Tidende, 2009-06-20). Her boede hun, til hun var 17, så blev det for småt, og hun flyttede til Hobro for at gå på gymnasiet.

Drømmen om at skrive førte hende efter gymnasiet til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen og videre til litteraturhistorie på Aarhus Universitet i 1989. De mange store forfattere stækkede imidlertid de litterære drømme for en tid, for som Finderup siger: ”I mange år gav de store døde mestre mig så meget præstationsangst, at jeg ikke turde skrive selv.” (Mette Finderup: Mette i 100 linjer ... til dem, der kan læse i mellem dem. www.abrasax.squarespace.com, 2008-02-26).

Efter sin uddannelse arbejdede hun et år i en boghandel og blev så headhuntet til Benjamin Medias ”Bilmagasinet” som redaktør, fordi hun et halvt år forinden havde kritiseret kontorchefen til en middag. Han stod netop og manglede en medarbejder, der turde sige ham imod. Finderup sprang til, til trods for at hun intet vidste om biler. Sideløbende med redaktørjobbet udviklede hun og kollegaen Mette Holbæk magasinet ”Woman”. Siden har hun arbejdet som redaktør for børnebogklubber hos Bonniers Forlag og Gyldendal.

At jeg overhovedet begyndte at skrive bøger, skyldes kort fortalt en god ven, en konsekvent beslutning og en ordentlig brandert.” (Stinne Andreasen: Interview: Ud på gyngende grund. Berlingske Tidende, 2009-06-20). Sådan forklarer Mette Finderup selv springet fra det faste job hos Gyldendal til det usikre liv som forfatter i 2003. ”Faren ved at leve i et smørhul er, at man risikerer at drukne i det. Det var præcis, hvad jeg havde brug for at forstå.” (Stinne Andreasen: Interview: Ud på gyngende grund. Berlingske Tidende, 2009-06-20).

Ud af smørhullet kom hun, og indtil videre er det blevet til 33 bøger for børn og unge siden debuten i 2005. Ud over at være forfatter har hun i mange år været aktiv inden for udviklingen af dansk rollespil.

Hun er gift med Thomas Munkholt, som hun har samarbejdet med om Gemini-serien. De har sønnen Arn sammen, der er opkaldt efter en figur i Finderups yndlingstegneserie ”Prins Valiant”.

 

Emmy-serien

”Min gamle klasse er nemlig fuldstændig, som da jeg forlod den for et halvt år siden. Måske har Lisbeth, Ditte, Marie og alle de andre bare stået i et skab imens med store nøgler i ryggen, og da det rygtedes, at jeg skulle komme tilbage, har læreren fundet dem frem og trukket dem op, så de er klar igen?”
”Emmy 5 – Goth Nytår”, s. 6.

Mette Finderups serie om Emmy består af otte bøger. Den første ”Emmy 1 – Et nyt liv truer” udkom i 2006, og den sidste ”Emmy 0 – Konfirmationshys? Hvem, Mig??” kom i 2011. Bøgerne handler om den 13-årige Emmys liv, som hun selv beskriver det i sine skægge og selvudleverende dagbøger. Den første bog ”Emmy 1 – Et nyt liv truer” er skrevet over to måneder og beskriver, hvordan livet på kort tid kan tage en kolbøttetur, når ens forældre bliver skilt. Det hele udspiller sig i en jysk flække, Karleager, som er ren fiktion, men som rammer den danske flække-mentalitet godt. Efter skilsmissen bliver Emmy boende i flækken sammen med sin mor og storebroren Martin, mens Emmys far flytter til København. Heldigvis har Emmy hjerteveninden Kit ved sin side, og det er en stor hjælp, både når verden står på hovedet, og når klassens sminketøser for alvor går på krigsstien.

28493061

Igennem de otte dagbøger følger vi Emmy til fester, på lejrskole, på ferie til Frankrig, på efterskole i Vestjylland og hjem igen. I et humoristisk sprog beskriver hun sin verden set fra teenagerens perspektiv, og læseren inviteres ind i alskens konfliktstof mellem veninder, mellem søskende og mellem børn og forældre. Men det er især de detaljerede beskrivelser af dagligdagshandlinger, der fylder. Ture til IKEA, julegaveindkøb og festforberedelser.

Den sidste bog ”Emmy 0 – Konfirmationshys? Hvem, Mig??” er Emmys beretning om sin tid som konfirmand – en tid, der ligger inden de andre dagbøger. Derfor har bogen også fået nr. 0 i serien. Det er en fin beskrivelse af overgangen fra barn til ung.   

Alle otte bøger er skrevet i samme humoristiske tone med fokus på detaljerne, og Emmys monologer er letflydende og underholdende læsning for både store og små.

 

 

 

Serien om Petrea

”Hendes flugt fik de andre til at løbe. Ulken gjorde det for at beskytte hende, Patrick og Simon løb for at komme ud af farezonen, og banden løb, fordi hun havde vækket deres jagtinstinkt.”
”Petrea”, s. 10.

De to bøger om den 12-årige punker-chik fra Nørrebro, Petrea eller P3A, udkom begge i 2011. Den første bog hedder ”Petrea”, den anden ”Petrea og Skraldetøsen”.

Bøgerne handler om Petreas problemer med sine barnlige og midtvejskriseramte forældre. I begyndelsen af den første bog bor hun på sit elskede Nørrebro med sin flippede far Preben. Hendes mor Lis er flyttet til et flødefarvet og nydeligt Farum efter forældrenes skilsmisse. Lis synes, Preben er uansvarlig, og Preben drømmer om frihed uden fast arbejde og månedlige terminer. Og han gør drøm til virkelighed, siger både job og lejlighed op, så han kan leve det frie liv med et omrejsende cirkus. Pludselig står Petrea i sit livs dilemma. Skal hun flytte til dødssyge Farum eller leve et rakkerliv med Preben og cirkus? Og hvad med alle vennerne? Og Ulken?

29592640

Ulken er hendes bedste ven. Han er trommeslager i et lokalt Nørrebro-band, ældre end hende og sejere. Eksempelvis er han ikke bange for de unge aspiranter til rockerklubben AK81, som truer med knive, når de vil have mobiltelefoner og penge.

Første bog ender med, at Petrea vælger cirkusset frem for Farum. Anden bog foregår primært i Kalundborg, hvor Preben har fået arbejde for Carlsens Tivoli. Petrea savner sit gamle liv på Nørrebro, men da hun møder den 14-årige Lonnie, der er helt alene og derfor lever af at tømme skraldespande og gøre rent i tivoliet, føler hun sig privilegeret og forkælet. De to piger bliver venner.

Med serien om Petrea har Mette Finderup skabt en ny og anderledes pigefigur, som har visse ligheder med Astrid Lindgrens Pippi. Bøgerne er skrevet i et let og levende sprog med både humor og sjove sammenligninger.

 

Serien om Gemini

”De to piger fik hurtigt sat hinanden ind i, hvordan deres fødselsdag var gået, og Veronika forklarede Aike, om det hun havde læst om landet, der blev delt af Muren. Det stod efterhånden klart, at de hverken drømte eller var fanget i en magisk test – de havde simpelthen byttet plads.”
”Gemini – forbyttede børn”, s. 57.

Serien om Gemini tæller seks bøger. De er skrevet i fællesskab af Mette Finderup og hendes mand Thomas Munkholt. Lars Gabel har illustreret alle seks bøger. De fire første udkom i 2011, og de sidste to i 2012.

Bøgerne handler om de to piger Aike og Veronika, der i den første bog ”Gemini- Forbyttede børn” bliver forbyttede, så de må leve hinandens liv i to forskellige verdner. Pigerne kommer fra henholdsvis Tusmørkely og Solsiden, og de to verdner er adskilt af en lang sort mur, der er befolket af skyggedæmoner, der gør muren uigennemtrængelig. Veronika, der er fra Tusmørkely, afspejler i sit væsen den verden, hun er fra. Hun er en meget eftertænksom og stille pige, der overvejer tingene nøje. Aike har derimod mange af solsidens kvaliteter. Hun er spontan, udadvendt og fuld af gåpåmod. Hun handler, før hun tænker og har stor tiltro til verden. Men hun har også temperament og kan eksplodere, når verden ikke makker ret.

28624123

Selvom pigerne er meget forskellige, ligner de hinanden som to dråber vand. De er begge fjorten år og har fødselsdag samme dag. Den dag de også forbyttes. De er født i tvillingens tegn den 6. i 6. Og netop tvillingen har givet serien navn. Gemini er det latinske ord for stjernetegnet tvilling.  

Serien handler om pigernes kamp for at komme hjem. Allerede i den første bog viser det sig, at de ikke er de eneste, der er fangede i en verden, de ikke ønsker at være i. Den goth-agtige Dante er som Aike også fanget i Tusmørkely, og de slår fælles front mod muren. Det viser sig igennem serien, at flere børn er blevet forbyttede. Faktisk er to børn for hvert stjernetegn vågnet op i hinandens liv.

Pigerne finder ud af, at forbytningen er en del af et magisk ritual. Dæmonfyrsten og hans tre børn vil slå de to verdner sammen og overtage dem, men de er imidlertid ikke enige om, hvem der skal have magten, derfor bekriger de hinanden. Pigerne slår sig sammen med Helene, der er dæmonfyrstens yngste datter for at redde verden. Serien kredser således om det gode og det ondes kamp og gråzonerne mellem dem.

 

Smertens barn

”’Som himlen’ havde Arnora talt om Frejas øjne, og det var også rigtigt. Men som himlen på en af de dage, hvor man kan fryse ihjel, hvis man falder i søvn udenfor. Gudinden så på ingen måde ud som en vårung naturbrud. Hun var nærmere på min mors alder.”
”Smertens barn”, s. 67.

Mette Finderups ”Smertens barn” er den første bog i en ny serie, der samles under navnet ”Den grønne ø”. Den udkom i 2012, og siden er ”Blodvarslet”, 2013 og ”Hjerteløs”, 2014 udkommet. Handlingen foregår i vikingetiden, og serien er tænkt til større børn. 

”Smertens barn” handler om den 14-årige Gyrith. Hun er en meget viljefast vikingedatter med et heftigt temperament. Indimellem får hun så voldsomme raserianfald, at hun besvimer. I begyndelsen af bogen er hun vred på sin mor, fordi moren får hende til at terpe navnene på en masse urter. Gyrith skal kende urterne, fordi hun skal udføre årets sejdrejse til Asgård for at møde Gudinden Freja – rejsen er en slags indre ånderejse som byens vigtigste jomfru skal på for at sikre gudernes velvilje over for bysamfundet, høsten og frugtbarheden. Og eftersom Gyrith er høvedsmandens datter, anses hun som den vigtigste jomfru. Men hun er ikke meget for det. Hele ritualet forekommer hende uhyggeligt, og hun vil langt hellere ride med sin bror Ulver eller være sammen med sin veninde Ravnfager.

29259178

Hendes mor overtaler hende alligevel til at udføre ritualet og forklarer hende, at det er almindelig skik blandt kvinderne at lyve om mødet med Freja, men for Gyrith bliver det ikke nødvendigt. Hun møder rent faktisk Freja, som slet ikke lever op til fantasien om en ung, smuk kærlighedsgudinde. Tværtimod. Hun er hæslig, grim og modbydelig. Mødet er næsten ved at tage livet af Gyrith, men hun slår Frejas kæmpe kat ihjel og overlever. Derfor kaster Freja en forbandelse over Gyrith. Freja vil sørge for, at hun altid vil miste dem, hun elsker, og at hun resten af sit elendige menneskeliv vil forblive gold. Før Gyrith vender tilbage til virkeligheden, møder hun guden Balder, den smukkeste af alle guder, og det bliver begyndelsen på en umulig kærlighed.

Efter rejsen bliver Gyriths liv anderledes, og det viser sig, at familien gemmer på flere hemmeligheder. Freja gør alvor af sin forbandelse og tager Gyriths elskede brors liv, og bogen slutter med, at Gyrith må forlade sin familie.

 

Serien om Sværdets mester

”Der blev helt stille i kroen. Alle stirrede på den døde soldat. Milo stod stadig oppe på bordet med Blodtunge klar. Den dødes venner sprang op. De greb alle deres sværd. Der var otte af dem. Milo ville aldrig kunne klare så mange, men han gjorde sig alligevel klar til at prøve.”
”Sværdets mester 8 – Blodets vej”, s. 26-28.

Mette Finderups serie ”Sværdets mester” tæller indtil videre otte bind, og den forventes at udkomme i 10 bind. Den første bog med undertitlen ”Tvekampen” udkom i 2012, og den seneste ”Blodets vej” kom i 2014. Serien er en læse-let serie for børn i alderen 8-12 år. Bøgerne er derfor skrevet i et enkelt sprog med korte sætninger og ligefrem ordstilling, så de egner sig godt til nylæsere. Sproget udvikler sig dog undervejs i serien, så tekststykkerne gradvist bliver længere i bøgerne. Billedsiden hjælper læseforståelsen og tydeliggør både stemning, plot og karaktertegning. Det visuelle udtryk er råt og farverigt, og det afspejler fint seriens handling. Serien om Sværdets mester er nemlig en både rå og farverig fantasyfortælling, der drøner derudaf i et højt fortællertempo.

51017854

Serien handler om den unge kongesøn Milo, der i seriens første bind kommer så uheldigt af sted, at hans elskede bror Karna bliver slået ihjel. Det bliver startskuddet til Milos farefulde rejse ud i en verden befolket af trolde, tyvekonger og ondskab. Målet for rejsen er hævn, men Milo håber også på, at han kan få broren tilbage. I de efterfølgende bind følger vi Milo på en rejse, der byder på lidt af hvert. Han må blandt andet igennem en ulækker kloak for at komme ind i byen Vildborg, driste sig over Dybe Sø, der er fyldt med syre og sno sig igennem De Blinde Bjerge, der ligger som en labyrint i bunden af Birkland.

”Sværdets mester” er fyldt med magi, riddere, blod og slåskampe. Den inviterer læseren ind i en fantastisk verden, hvor spænding er omdrejningspunktet, og hvor alt passer til plottet – præcis som det er fantasy-genrens privilegium, nemlig at forme en verden efter plottet. ”Sværdets mester” er en eventyrlig og dramatisk læse-let-serie af høj fortællekvalitet.

Genrer og tematikker

Mette Finderups bøger er først og fremmest skrevet til børn og unge, og de fleste af dem har en hovedperson i alderen 12 til 14 år. Der er en overvægt af piger i hendes bøger, men det gør dem imidlertid ikke udelukkende til pigebøger. Tematisk kredser forfatterskabet om livets grundkonflikter i forhold til kærlighed, venskab og overgangen fra barn til ung, og derfor er bøgerne vedkommende for begge køn. Finderup skriver om ungdommen i dag med de udfordringer, der er knyttet til det. Sin viden om unge henter hun fra sig selv. Hun siger, ”I virkeligheden slås alle generationer med de samme grundkonflikter i livet inden for venskab, kærlighed og udvikling. Og fordi jeg tydeligt husker min barndom, har jeg nemt ved at forstå og skrive om børn og unge i dag.” (Stinne Andreasen: Interview: Ud på gyngende grund. Berlingske Tidende, 2009-06-20).

Finderup skriver også til små børn. Serien om Lasse-Leif eksempelvis handler mest om prutter og henvender sig til 4-årige. Fælles for hele forfatterskabet uanset målgruppe er dog en humoristisk fortællestil uden løftede pegefingre. Der er intet pædagogisk sigte i Finderups litteratur, men det betyder ikke, at man ikke kan lære noget. De tematisk tunge emner som skilsmisse, død, venskab og tab formidles med humor og stor indsigt, men aldrig belærende. Om sit udgangspunkt for at skrive ungdomsbøger siger hun: ”…jeg syntes, at der var et hul i børne- og ungdomslitteraturen. På den ene side var der de der meget alvorlige bøger, der handler om at skære i sig selv og tage for mange Panodiler, på den anden side var der poplitteraturen – meget af den oversat – og så Harry Potter klonerne. Jeg synes der manglede noget midt imellem, og det ville jeg gerne prøve at skrive.” (Thomas Kokholm: En forfatter flytter til byen. Folkebladet, 2009-03-25).

Genremæssigt har forfatterskabet stor bredde. Emmy-serien eksempelvis tilstræber med sin dagbogsform en slags realisme, Petrea-serien er Pippi-fantastisk i et realistisk univers, mens Gemini-serien er fantasy. Og det er da også fantasy, der er Finderups største inspiration. Selv siger hun om det: ”Ja. Fantasy er ‘min’ genre. Jeg læste alt, der bare mindede om fantasy, da jeg var barn (bortset fra Ringenes Herre, som jeg begyndte på 100 gange, men aldrig nåede helt igennem), og jeg spiller stadig rollespil, så det tror jeg slet ikke, jeg kan lade være med.” (Lars Juul: Historien har ændret sig hundrede gange. abrasax.squarespace.com) 

Beslægtede forfatterskaber

Mette Finderups fantasyverdner, som de findes i bl.a. ”Dødsgudens Løgne”, ”Støvets Land”, Gemini-serien og ”Den Grønne Ø 1 – Smertensbarn” har mange ligheder med Lene Kaaberbøls. Begge forfattere skriver magiske og fantasifulde verdner frem, der er befolket af dæmoner og engle og andre fantastiske væsner, der tematiserer det at være udvalgt, kampen mellem det gode og det onde og at skulle træffe svære valg. I Kaaberbøls serie om vildheksen Clara må Clara tage et voksent ansvar på sig for at genoprette verdensordenen, ligesom Aike og Veronika i Gemini-serien må agere voksent for at redde verden. Men hvor uhyggen i Kaaberbøls univers er dominerende, bruger Finderup i langt højere grad humor.

At skrive dødsriget frem som et uhyggeligt sted, hvor man ikke kan stole på nogen, som Finderup gør i ”Dødsgudens Løgne” og ”Støvets Land” trækker mindelser til Astrid Lindgrens klassiker ”Brødrene Løvehjerte”.

Emmy-serien tilhører den realistiske genre, og på mange måder er serien en Bridget Jones for teenagere. Stilen i Emmys dagbøger med den ekstreme detaljefokusering, den humoristiske selvudlevering og den rablende strøm af undren har meget til fælles med stilen i den engelske forfatter Helen Fieldings succesroman ”Bridget Jones' dagbog”. Men Emmy fremstilles ikke med samme bidende ironi og fremstår heller ikke så pinlig, som Bridget Jones-figuren gør.

Tematisk koncentrerer Finderup sig i de mere realistiske bøger som ”Blink”, Emmy-serien og Petrea-bøgerne om unges problemer med kærlighed, forældres skilsmisse, venskaber, det første kys m.m. Det gør det umiddelbart let for unge at identificere sig med Finderups hovedpersoner.

Samme identifikationsmulighed finder man i Tine Brylds ungdomslitteratur, men hvor Bryld søger at skabe debat med de temaer, hun behandler, er Finderups mål snarere at fortælle en god historie. Selv siger hun om det: ”Jeg vil gerne fortælle den gode historie, give plottet plads og gøre det underholdende sprogligt. Det skal ikke være det der med at skære i sig selv og panodilerne. Det kan være dramaet i at miste sin første kæreste eller den første brandert og så videre. De unges liv er spændende nok i sig selv. Det behøver ikke være ekstremer.” (Thomas Kokholm: En forfatter flytter til byen. Folkebladet, 2009-03-25).


Bibliografi

Børnebøger

Finderup, Mette:
Varulven raser - pas på! Carlsen, 2016.

Ungdomsbøger

Finderup, Mette:
Sisse og Simone 1 & 2. Phabel, 2005.
Finderup, Mette:
Historier fra Valhal. Phabel, 2005.
Finderup, Mette:
Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager, i samarbejde med Lene Kaaberbøl. Bibelselskabet, 2006.
Finderup, Mette:
Dødsgudens Løgne. Phabel, 2007.
Finderup, Mette:
Støvets Land. Phabel, 2008.
Finderup, Mette:
Blink. Gyldendal, 2009.
Finderup, Mette:
Mille – Venner 4Ever. DR, 2009.
Finderup, Mette:
Døde drenge kan ikke sms'e - og andre klamme historier : ideer: Børn i Svendborg. Gyldendal, 2014.
Finderup, Mette:
Den sultne zombie. Carlsen, 2014.
Finderup, Mette: Det (d)øde hus på Egevej. Bolden, 2017. Krimi.
Finderup, Mette: Hacker. Alinea, 2017.
Finderup, Mette: Walter Scotts Ivanhoe - illustreret. Gyldendal, 2019. Illustreret af Lars Gabel.

Serien om Den grønne ø

Finderup, Mette:
Smertensbarn. Gyldendal, 2012. (Den grønne ø, 1).
Finderup, Mette:
Den Grønne Ø 2 – Blodvarslet. Gyldendal, 2013.
Finderup, Mette:
Den Grønne Ø 3 – Hjerteløs. Gyldendal, 2014.

Serien om Emmy

Finderup, Mette:
Emmy 1 – Et nyt liv truer. Sesam, 2006.
Finderup, Mette:
Emmy 0 - Konfirmationshys? Hvem, Mig? Carlsen, 2011.
Finderup, Mette:
Emmy 2 - Møgtur til Sverige. Sesam, 2007.
Finderup, Mette:
Emmy 3 - Den fedeste sommer, or not. Sesam, 2007.
Finderup, Mette:
Emmy 4 - Dramaqueen i Vestjylland. Carlsen, 2008.
Finderup, Mette:
Emmy 5 - Goth Nytår. Carlsen, 2008.
Finderup, Mette:
Emmy 6 - Nu også med udvoksning. Carlsen, 2009.
Finderup, Mette:
Emmy 7 - Tour de France Paris. Carlsen, 2010.
Finderup, Mette:
Emmy 8 - kære Kit, din kæreste lugter af fisketis. Carlsen, 2013. (Emmy, 8).
Finderup, Mette:
Emmy 9 - ingen vej tilbage. Carlsen, 2014.

Serien om Lasse-Leif

Finderup, Mette:
Hvem har pruttet i Lasse-Leifs bukser? Alvilda, 2010.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif og den sidste sut. Alvilda, 2010.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif er alene hjemme. Alvilda, 2011.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif vil ikke tale menneskesprog. Alvilda, 2011.
Finderup, Mette:
Fri leg i supermarkedet. Alvilda, 2012.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif gider ikke lege med Fætter Finn. Alvilda, 2012.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif har verdens klammeste far. Alvilda, 2013.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif og den virkelig væmmelige makrelmad. Alvilda, 2013.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif og mormors nej-hat. Alvilda, 2014.
Finderup, Mette:
Lasse-Leif - perlepladens forbandelse. Alvilda, 2014.
Finderup, Mette: Lasse-Leif - byens bedste strømer. Alvilda, 2017. Billedbog.
Finderup, Mette: Lasse-Leif samler på det hele. Alvilda, 2017. Billedbog.

Serien om Petrea

Finderup, Mette:
Petrea. Alinea, 2011.
Finderup, Mette:
Petrea og Skraldetøsen. Alinea, 2011.
Finderup, Mette:
Petrea - fyre og friture. Alinea, 2012.
Finderup, Mette:
Petrea og kommuneheksen. Alinea, 2013.
Finderup, Mette:
Petrea og jydemafiaen. Alinea, 2014.
Finderup, Mette:
Petrea på stenbroen. Alinea, 2014.

Serien om Gemini

Finderup, Mette:
Gemini 1 – Forbyttede Børn. Gyldendal, 2011.
Finderup, Mette:
Gemini 2 – Veje mellem verdener. Gyldendal, 2011.
Finderup, Mette:
Gemini 3 – Drengen fra stjernerne. Gyldendal, 2011.
Finderup, Mette:
Gemini 4 – Dæmonfyrstens Datter. Gyldendal, 2011.
Finderup, Mette:
Gemini 5 – Dødens symfoni. Gyldendal, 2012.
Finderup, Mette:
Gemini 6 – Det trettende tegn. Gyldendal, 2012.

Serien om Sværdets Mester

Finderup, Mette:
Tvekampen. Gyldendal, 2011. (Sværdets mester, 1).
Finderup, Mette:
Den udstødte prins. Gyldendal, 2011. (Sværets mester, 2).
Finderup, Mette:
Tyvekongens by. Gyldendal, 2012. (Sværets mester, 3).
Finderup, Mette:
Dybe Sø. Gyldendal, 2012. (Sværets mester, 4).
Finderup, Mette:
De blinde bjerge. Gyldendal, 2013. (Sværets mester, 5).
Finderup, Mette:
Sandheden om Blodtunge. Gyldendal, 2013. (Sværets mester, 6).
Finderup, Mette:
Kampen mod Karna. Gyldendal, 2014. (Sværets mester, 7).
Finderup, Mette:
Blodets vej. Gyldendal, 2014. (Sværdets mester, 8).
Finderup, Mette:
Den store dyst. Gyldendal, 2015. (Sværdets mester, 9).

A.S.P.E - serie

Finderup, Mette: A.S.P.E - dæmonhuden. Alvilda, 2018. (1).
Finderup, Mette: A.S.P.E - krigerskæbne. Alvilda, 2018. (2).
Finderup, Mette: A.S.P.E - sjælehvisker. Alvilda, 2019. (3).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Finderup

Om forfatterskabet

Baggrund

Mads Loise Orry:
Mor fra Rødkælkevej er blomstrende forfatter. Folkebladet, 2012-01-18.
Interview med Mette Finderup på youtube, Forlaget Gyldendal.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Artikler og links

Mette Finderup:
Mette i 100 linjer ... til dem, der kan læse i mellem dem.
Thomas Kokholm:
En forfatter flytter til byen. Folkebladet, 2009-03-25.
Stinne Andreasen:
Interview: Ud på gyngende grund. Berlingske Tidende, 2009-06-20.