Bo Green Jensen

I forhold til andre markante digtere, der debuterede i begyndelsen af 1980'erne, såsom Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge, adskiller Bo Green Jensen (f.1955) sig fra de øvrige på i hvert fald to punkter, nemlig ved henholdsvis størrelsen af og bredden i forfatterskabet.

Over 2000 sider lyrik, et stort antal oversættelser, samt en snes bøger inden for prosa- og essaygenren er, hvad det er blevet til siden den 26-årige engelskstuderende Kastrup-dreng slog igennem som forfatter i 1981 med ikke mindre end 3 udgivelser.

Hovedværket i Green Jensens forfatterskab er det 1360 sider lange lyriske værk Rosens veje (1981-86), der omfatter de syv bind Requiem & Messe (1981), Det absolutte spil (1981), Den blivende engel (1982), Mondo Sinistro (1983), Undergangstestamentet (1984), Stedernes mening (1985) og Porten til Jorden (1986).

22244566

Senere i 1980’erne fortsatte digteren i det samme voldsomme arbejdstempo og udgav endnu en digtcyklus omfattende bindene Et sted i uvisheden (1987), Filtret ind i blåt (1988), Noget i mit liv (1989) og Den samme flod to gange (1990), samtidig med at der kom en række prosabøger, af hvilke de vigtigste er den populære ungdomsroman Dansen gennem sommeren (1981), En afgrund af frihed (1989) og Pigen med de grønne øjne (1989) - romaner, der alle er blevet filmatiserede.

Fra forfatterskabet skal endvidere nævnes novellesamlingerne, Støjen af virkelighed (1987) og Udsatte steder (1995), der viser prosaisten Green Jensen, når han er allerbedst, samt de to poetologiske skrifter, Så vi ikke visner ihjel (1985) og Den stadige blomstring og den tabte epifani fra essaysamlingen Afstandens indsigt (1984).

De sidstnævnte værker giver et glimrende grundlag for den, der vil have en dybere forståelse af de æstetiske og eksistentielle overvejelser, som Green Jensen har lagt til grund for sin digtning.

Bemærker man, at den skønlitterære produktion har været aftagende i det sidste årti, er en årsag tydeligvis, at Bo Green Jensen i denne periode mest har markeret sig som den myreflittige kulturjournalist og anmelder på Weekendavisen. Han har her selv udtalt, at "han nu er journalist, der bijobber som forfatter".

Men sådan var det ikke i 1981, da Green Jensen vakte stor opmærksomhed med Requiem & messe , der bl.a. af Poul Borum blev udråbt til den sikreste og mest suveræne lyriske debut siden Henrik Nordbrandts i 1965.