Foto: Privatfoto

Stian Hole

cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Foto: Privatfoto

Indledning

Den norske billedbogsforfatter Stian Holes bøger om den tænksomme og underfundige dreng Garmann blev øjeblikkelige klassikere, allerede da den første bog udkom i 2006. I Holes foruroligende billedunivers flyver farvestrålende fugle side om side med sorte katte, mælkebøtter i frø, fordrejede smil og ikonbilleder af bl.a. Elvis og prinsesse Diana. I dette univers tages børns uro og usikkerhed overfor så alvorlige emner som døden, kærligheden, den onde nabodreng og den første skoledag alvorligt. Det er eksistentiel børnelitteratur, når den er allerbedst.

 

54058500

Blå bog

Født: 20. marts 1969 i Hokksund.

Uddannelse: Uddannet fra Institutt for visuell kommunikasjon på Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo.

Debut: Den gamle mannen og hvalen. Cappelen Damm, 2005.

Litteraturpriser: Brageprisen, 2006. Bologna Ragazzi Award, 2007. Nordisk Børnebogspris, 2009. Deutscher Jugendliteraturpreis, 2010. Brageprisen, 2010.

Seneste udgivelse: Du og jeg. Høst, 2018. (Du og jeg, 2018). Illustrator: Stian Hole. Oversætter: Naja Marie Aidt. Billedbog.

Inspiration: Billedkunstneren Edward Hopper.

 

Stian Hole præsenterer sig selv og sit forfatterskab

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Kajak staves på samme måde, både forlæns og baglæns, siger Anna. Og det gør regninger også. – præcis som med Anna, svarer far. Men nu må du skynde dig, ellers kommer vi for sent. Anna kan mærke at far er rastløs selv om hun ser den anden vej. Hun kan mærke det på luften, på græsset, i arret på knæet, i modermærket på halsen og i hvert eneste hårstrå på hovedet. Anna ved at far bliver rastløs når der er noget han er nervøs for.”
”Annas himmel”, s. 3.

Stian Hole er født i 1969 og opvokset i Hokksund i Norge. I dag bor han i Oslo med sin kone og sine tre børn. Han er uddannet designer fra Statens håndverks- og kunstindustriskole i Oslo og arbejder i dag som illustrator af blandt andet bogomslag til nogle af Skandinaviens største forfattere som Lars Saabye Christensen, Jostein Gaarder og Jan Guillou. Hole debuterede som forfatter i 2005 med billedbogen ”Den gamle mannen og hvalen”, som blev tildelt Kulturdepartementets debutantpris. Siden da har anerkendelse og priser skyllet ind over Hole, og for sine bøger om den tænksomme dreng Garmann har han blandt andet modtaget den prestigefyldte norske litteraturpris Brageprisen hele to gange.

Det er ikke mindst det særlige Holeske billedunivers, der belønnes. Sine illustrationer har han sat sammen af elementer fra gamle skoleplancher med blomster, fotografier af hans egen familie, frimærker, blade han har fundet i Oslo og ikonbilleder af for eksempel Elvis. Ved at blande de mange forskellige fotografier og illustrationer skaber han en særlig tidløs stemning, som bevæger sig et sted mellem drøm og virkelighed.

Netop stemningen i Holes bøger har fået kritik med på vejen for at være for dyster, men det er Hole nu ikke så bekymret for. Han mener, at børn er kompetente læsere: ”Især er det en fryd at diskutere billeder med børn … Mange børn er virkelig gode til at læse billeder. De er åbne og fordomsfrie og lader sig føre med af billederne. De har derfor ofte mange gode tolkninger af det, de ser. Min oplevelse er også, at børn ikke er bange for det, de ikke forstår i et billede. Tværtimod kan de være meget mere fantasifulde end voksne. Børn er med på legen, mens mange voksne har forsvarsmekanismer og skjold, de holder op, når de møder noget, som ikke så let kan sættes i bås” (Mirian Due Steffensen: Verden set gennem en seksårigs øjne. Kristeligt Dagblad, 2010-10-01).

 

Garmann

”De første hvepse besvimer allerede i vindueskarmen. Den sjette sommer gik alt for hurtigt. Da Garmann lukker skoletasken, mærker han en kølighed i luften. Ud af øjenkrogen ser han det første blad dale ned fra æbletræet. Før han går i seng, mærker han en sidste gang om nogle af tænderne er løse. Der er tretten timer, til skolen starter. Og Garmann er bange.”
”Garmans sommer”, sidste side.

Vi møder første gang den seksårige dreng Garmann i Stian Holes ”Garmanns sommer” fra 2006 (”Garmanns sommer”, 2008). Det er Garmanns sidste sommer, inden han skal starte i skole, og han er begyndt at være urolig for, hvad fremtiden bringer. Han spørger de voksne omkring sig, om de også er bange for noget? ”Skal du dø snart?” spørger Garmann sin ene tante, hun nikker bekræftende: ”jeg gruer mig for at skulle rejse fra dig. Men det bliver spændende med den store have”. Garmanns far skal også rejse af sted, men det er fordi han skal på turné med sit orkester.

At tage afsked er et gennemgående tema i billedbogen. Garmann begraver en død spurv, tanterne rejser med båden ”lige ind i himmelen” og på sidste opslag i bogen konstaterer Garmann, at ”Den sjette sommer gik alt for hurtigt”. På billedsiden blandes gamle fotografier med moderne motiver og tematiserer således også tidens gang.

I efterfølgeren ”Garmanns gate” fra 2008 (”Garmanns gade”, 2011) er det blevet efterår, og livet er ikke blevet mindre kompliceret for Garmann. Bøllen Roy lokker Garmann til at sætte ild på Frimærkemandens have, Roy stikker af, da de opdages, men Garmann bliver og hjælper med at slukke ilden.

27145043

Langsomt bliver Frimærkemanden og Garmann gode venner, de deler en fascination af verden omkring sig. Garmann arbejder på sit eget herbarium, og Frimærkemanden sætter livet i system: ”Et menneske år er 7 hundeår, en kat har 9 liv, og et menneske består af 73 procent vand … Du tænker 50 000 tanker hver dag!”. Verden er stor, og det er ikke alt, der går, som man forventer: ”Det er ikke alle breve som kommer frem,” som Frimærkemanden siger.

I den foreløbig sidste bog om Garmann, ”Garmanns hemmelighet”fra 2010 (”Garmanns hemmelighed”, 2010), er det tidligt på sommeren. Garmann deler en hemmelighed med den ene tvillingesøster Johanne. De gemmer sig langt inde i skoven, fra forældrene og fra den anden tvillingesøster Hanne, deres leg kredser om en forladt rumkapsel og om en spæd forelskelse. Sammen forsøger de at sætte ord på store emner som kærlighed, gud og voksenlivet der ligger lige om hjørnet.  

Annas himmel

”Mor sagde at fugle er blomster som flyver, og at solsikken er solens lillesøster, siger Anna. Se! Svalerne skriver med sløjfeskrift. Jeg tror at det er huskesedler til os. Og opskriften på jordbærtærte. Anna følger to svaler med fingrene.”
”Annas himmel”, s. 9.

Billedbogen ”Annas himmel” fra 2013 (”Annas himmel”, 2013) fortsætter i samme spor som bøgerne om Garmann. Annas far skynder på Anna, der er noget de skal nå, kirkeklokkerne ringer ind. Men Anna har ikke travlt og vil hellere forvinde væk i fantasien. ”Var Gud mere god før i tiden?” spørger Anna, ”Han burde hænge en postkasse op til spørgsmål og klager” svarer hendes far.

En sådan postkasse kunne Anna godt have brug for. Hendes mor er død, og hvad sker der så? Er moren mon i himlen? Hun har mange spørgsmål, men hendes far sørger også over morens død og har ikke nogen gode svar. Som en anden Alice i eventyrland hopper Anna igennem et hul i himmelen, faren ”tøver, men så hopper han efter Anna”. Sammen flyver de igennem et fantastisk landskab befolket med mennesker, som ikke mere er levende.

29882096

I denne magiske verden kan Anne og hendes far sammen sætte ord på døden: ”Kan man fange makrel i himlen? spørger Anna. Og sove lige så længe man vil om søndagen? Jeg tror i hvert fald godt man må smide sine sokker lige hvor man vil, svarer far”. De taler om, hvad moderen mon laver i himmelen. Mor er nok på biblioteket eller på besøg hos nogen, hun ikke har set i lang tid, funderer Anna. Anna og hendes far finder hinanden i et fælles sprog om sorgen: ”Jeg er glad for, at du tog mig med” siger hendes far, og endelig er Anna klar til tage af sted til kirken. På sidste omslag i bogen er det Annas far, der kigger ud på læseren, mens han hænger med hovedet nedad, præcis som Anna gjorde det på første opslag.

Takket være Anna har faren lært at se sin sorg og Anna fra en anden vinkel, det er en positiv slutningen på bogen. Billedsiden i bogen er præget af stærke farver og vild fantasi og tematiserer forholdet mellem oppe og nede, virkelighed og fantasi, levende og død, himmel og hav. Flere motiver vil man kende igen fra bøgerne om Garmann, som f.eks. Elvis og Frimærkemanden, men også det poetiske sprog og de store temaer som Gud, angst og ensomhed går igen i ”Annas himmel”.

 

 

Den gamle mand og hvalen

”Den gamle mand så forskrækket ind i det store blå øje. Han så at hvalen havde levet mange år i havet. Havets hjerte, tænkte han, havets hjerte sidder fast på min strand.”
”Den gamle mand og hvalen”, s. 19.

Stian Hole debuterede som børnebogsforfatter med billedbogen om den gamle mand Cornelius, der bor langt mod nord og hvis eneste selskab er hans kat, de forbipasserende krydstogtgæster, der vinker ind til ham fra havet og hans årelange fjendskab med broderen Halvor.

”Den gamle mannen og hvalen” fra 2005 (”Den gamle mand og hvalen”, 2015) er umiskendelig Holesk i stemningen. Cornelius er en samler og en enespænder, han følger årets gang med en selvfølgelighed, der kommer fra et langt liv. En dag finder han en hval, der er strandet i sandet. Han gør, hvad han kan, for at få den tilbage i havet, men hans kræfter er spildte. Til sidst ringer han til Halvor, og sammen går de i gang med at hjælpe hvalen tilbage i havet. Brødrene arbejder i flere dage, og da det endelig lykkes at få hvalen tilbage ud i havet, er det ikke kun hvalen, de har reddet, men også deres venskab.

Hvalen har ”levet mange år i havet” (s. 19), og ligeså har Cornelius og Halvor været uvenner i mange år, adskilt af havet på hver sin strand. Hvalen får Cornelius til at mindes barndommen: ”Han sad sammenkrøbet helt tæt på hvalen og hørte lydene, så farverne, og han mærkede Halvor sidde ved siden af sig, og han kunne ikke holde op med at græde” (s. 30).

51640403

Hvalen bliver et symbol på konflikten mellem Cornelius og Halvor, og derfor må brødrene sammen løse opgaven med at få den tilbage i vandet. I flere interviews har Hole beskrevet, hvordan han oplever, at minder kan blive fremkaldt gennem fysisk sansning, ligesom det sker for Cornelius: ”Sanserne husker bedre end mig. De kan genfinde en stemning eller hente minder frem, og så kan der ske noget spændende i skæringspunktet mellem hukommelse, drøm og fantasi.” (Anita Brask Rasmussen: Ideer vokser ligesom planter. Information, 2015-03-27).

Titlen på bogen er en reference til Ernest Hemingways roman ”Den gamle mand og havet”. Historierne har nogen lighedspunkter, men det er også let at se, hvordan Hemingways minimalistiske skrivestil har været en inspiration for Holes forfatterskab. Der bliver ikke givet ved dørene: hvorfor blev Cornelius og Halvor uvenner? Det var noget med en kvinde, men er det mon hele historien?

Genrer og tematikker

Stian Holes bøger går hånd i hånd på flere planer, både i sproget, billederne, stemningen, handlingen og livssynet. I løbet af de tre bøger om Garmann vokser hans forståelse af livet. Han udvikler sig fra at være bange for at starte i skole til at trodse vejens bølle og til at forelske sig i Johanne. På forsiderne af de originale bøger bliver Garmann for hver bog en smule mere påklædt, men samtidig også mere blind. På første bog kikker han direkte ud på læseren, på den anden er hans ene øje gemt bag en mælkebøtte i frø, mens to pigehænder dækker begge hans øjne på sidste bog. Måske er det sådan, at jo ældre vi bliver, jo mindre af verden ser vi? Som Annas far, der må have hjælp fra sin datter til at finde et sprog for sin sorg.

Den danske anmelder Steffen Larsen har kritiseret bøgerne om Garmann for at være for mørke og ikke egnede for børn, men det afviser Stian Hole: ”Jeg tror at mange børn genkender den følelse af uro som findes bøgerne. Her er billedbøger et godt udgangspunkt for at tale om de ting. Ofte følger der en voksen læser med, og billedbogen er en god anledning til at nærme sig vanskelige emner på en varsom måde. (Jan Thomas Holmlund: Stian Hole leser fra Garmanns magiske verden. Dagbladet, 2010-06-04).

Historien om Garmann er da også inspireret af et barns oplevelse af at skulle møde noget nyt og at være bange for det: ”Fortællingen om Garmann begyndte den dag, min ældste søn skulle starte i skole. Det var den sidste dag i sommerferien, og vi sad i haven, da jeg i et kort blik så i hans øjne, hvordan han gruede for næste dag. Det var en følelse, jeg genkendte. Jeg så mig selv i det øjeblik, og der vidste jeg, at dette ville jeg undersøge nærmere” (Mirian Due Steffensen: Verden set gennem en seksårigs øjne. Kristeligt Dagblad, 2010-10-01).

Måske har Hole alligevel taget lidt af kritikken til sig. Hans seneste bog er, trods det alvorlige emne, lysere i stemningen end bøgerne om Garmann. Og så alligevel ikke: ”Det hænder at nogle breve forsvinder på vejen” siger Annas far et sted i bogen og gentager dermed Frimærkemanden, der i ”Garmanns gade” sagde, at ”Det er ikke alle breve der kommer frem til dem der skal have dem”. Måske er det en lille hilsen til kritikerne. Måske er det, at verden til tider er uforståelig, ikke det samme som, at der ikke findes håb.

 

Beslægtede forfatterskaber

Stian Holes bøger er hyldet som nyskabende børnelitteratur, og helt sin egen er han da også. Alligevel kan man pege på slægtskaber både på billedsiden og i tematikken.

Hans collagestil er blevet sammenlignet med den danske illustrator og børnebogsforfatter Helle Vibeke Jensen, og stemningen i billederne er ofte blevet sammenlignet med den amerikanske billedkunstner Edward Hopper. Mere oplagt er dog hans slægtskab med den hollandske billedkunstner Ruud van Empel, hvis stærkt manipulerede collagebilleder af bl.a. børn, både teknisk og tematisk har en del til fælles med Holes illustrationer.

Selv siger Hole om sit arbejde: ”Jeg stræber efter en drømmeagtig virkelighed. Et udtryk i nærheden af det, jeg ser, når jeg lukker øjnene. Det tog nogle år at finde et værktøj til at klare det job (…) Garmanns ansigt består nogle steder af 30 forskellige stykker, der er arbejdet sammen. Arbejdet i photoshop er tidskrævende, men det giver en uendelig stor frihed, når billederne komponeres.” (Bent Rasmussen: ”livet er aldri helt trygt...” Nordisk Skolebibliotekarforening, 2009).

Stian Holes bøger er blevet kaldt for eksistentielle børnebøger for deres evne til at beskrive den uro og angst, som tunge emner som død, venskab, mobning og kærlighed kan skabe hos et barn. Stian Hole selv vil dog helst ikke sættes i bås: ”jeg er lidt ked af at blive sat i båsen for eksistentiel uro. Der er også mange lysere klange og emner i bøgerne.” (Jan Thomas Holmlund: Stian Hole leser fra Garmanns magiske verden. Dagbladet, 2010-06-04). Det er dog netop den side af især bøgerne om Garmann, som ofte fremhæves.

Et af temaerne, som fylder meget i Holes bøger, er da også døden, hvilket ikke er så usædvanligt et emne i børnelitteraturen, som man måske skulle tro. Den tyske forfatter Wolf Erlbruch har skrevet om døden i billedbogen ”Anden, døden og tulipanen”, og det samme har de danske billedbogsskabere Oskar K. og Dorte Karrebæk i blandt andet ”Børnenes bedemand”.

 

Bibliografi

Billedbøger

Hole, Stian:
Den gamle mannen og hvalen. Cappelen Damm, 2005.
Hole, Stian:
Garmanns sommer. Høst og søn, 2008. (Garmanns sommer, 2006).
Hole, Stian:
Garmanns gade. Høst og søn, 2010. (Garmanns gate, 2008).
Hole, Stian:
Garmanns hemmelighed. Høst og søn, 2010. (Garmanns hemmelighet, 2010).
Hole, Stian:
Annas Himmel. Høst og søn, 2013. (Annas himmel, 2013).
Hole, Stian:
Den gamle mand og hvalen. Høst og søn, 2015. (Den gamle mannen og hvalen, 2005). Oversat af Naja Marie Aidt.
Hole, Stian:
Morkels alfabet, Høst, 2016. (Morkels alfabet, 2015). Oversat af Naja Marie Aidt.
Lea, Synne: Du og jeg. Høst, 2018. (Du og jeg, 2018). Illustrator: Stian Hole. Oversætter: Naja Marie Aidt.

Illustrerede børnebøger

Lea, Synne:
Nattevagt : digte for børn. Høst, 2014 (Nattevakt). Illustrator: Stian Hole. Oversætter: Naja Marie Aidt.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Stian Hole

Kilder citeret i portrættet

Links

Kristeligt Dagblad, 2010-10-01.