Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Den første bog om Mumitroldene udkom i 1945. Her er Mumitrolden på jagt efter sin eventyrlystne far, der er stukket til søs med de selvlysende Hatifnatter. Heldigvis finder han sin far igen og også Mumidalen, der er familiens hjemsted. Sådan er det i de fleste Mumibøger. Den finlandssvenske forfatter, maler og tegner har nemlig en særlig evne til at kombinere det eventyrlige og faretruende med det hjemlige og hyggelige, det nære og det fjerne. En kontrast som cementeres af det iskolde og skarpe nordlys, der stråler over Mumifamiliens hyggelige, kakkelovnslignende hus.
138999629
Blå bog
Født: 9. august 1914 i Helsinki, Finland.
Død: 27. juni 2001 i Helsinki.
Uddannelse: Studier ved Tekniske skolan i Stockholm og ved den finske kunstforenings skole Ateneum i Helsinki.
Debut: “Småtrollen och den stora översvämningen”, 1945 (“Mumitroldene”, 1954).
Litteraturpriser: Niels Holgersson-plaketten, 1953. H.C.-Andersen-medaljen, 1966. Mårbackapriset, 1972. Findlanspriset, 1993. Selma Lagerlöfsprisen, 1993 og Svenska Akademiens stora pris, 1994.
Seneste udgivelse: Mumitrolden og Mumrikken på eventyr. Carlsen, 2024.