Hella Joof

Hella Joof blev født i 1962 i Birkerød med en gambisk far og en dansk mor. Hendes mor Birthe var boghandler. I 1984 havde Hella Joof sin første rolle i en spillefilm, og det var i børnefilmen ”Snøvsen tager springet”. I 1986 blev hun optaget på Odense Teaters elevskole, og hun blev uddannet derfra som skuespiller i 1990. Sammen med skuespillerkollegerne Peter Frödin, Martin Brygmann og Paprika Steen var Joof en del af satiregrupperne ”Lex & Klatten” og med Brygmann og Frödin ”Det Brune Punktum”, der har lavet shows til teater og tv. Joof nåede ud til et kæmpe publikum, da hun i 1990-1992 lavede børne-tv-programmet ”Bullerfnis” på Danmarks Radio sammen med skuespiller Peter Frödin. Udover selv at være skuespiller er Hella Joof også filminstruktør, og hun debuterede som instruktør i 2001 med filmen ”En kort, en lang”, der havde en lang række store danske skuespillere på plakaten. Siden da har hun instrueret bl.a. ”Oh Happy Day” (2004) og ”All inclusive” (2014).

Ved siden af sin karriere inden for tv og film har Hella Joof i en periode læst teologi på Københavns Universitet. I 2014 debuterede hun som forfatter med den anmelderroste børnebog ”Snitten & Kis - Frygt og bæven og en mand på strømpesokker”, der vandt BMFs børnebogspris 2014 som bedste børnebog. Prisen uddeles af Bog og papirbranchens ansatte.

Udover sit faglige virke som skuespiller og instruktør har Hella Joof i en årrække medvirket i forskellige tv- og radioprogrammer som debattør og meningskvinde, både i den musikalske ende med Nikolaj Koppel i programmet ”Åbent hus” på P2 om klassisk musik, med Mads Steffensen i Mads & Monopolet på P3 og som dommer i talentkonkurrencen Talent 2009 og 2010. På Folkemødet på Bornholm lavede hun i sommeren 2014 såkaldt Sommerfugleterapi med en række politikere, som hun syntes trængte til at stresse af. Sommerfugleterapien er opkaldt efter den danske forfatter Inger Christensens digtsamling ”Sommerfugledalen”.

Fælles for meget af det, Hella Joof har arbejdet med, er, at det er sjovt. Om at arbejde med komedien som genre siger Hella Joof i et interview med Politiken: ”Man kan fortælle om virkelig tragiske ting i komedieform, uden at det lukker sig om sig selv. Man er mere tilbøjelig til forandring og mere åben, når man griner, end når man græder. Man lytter på en anden måde. Blodet bliver iltet, når man ler, og man åbner sit hjerte.” (Helene Navne: Hella Joof: »Jeg synes, det er sexet med mænd, der kan lide kvinder på deres egen alder.« Politiken, 2015-01-04).

Sammen med skuespilleren Runi Lewerissa har Hella Joof en datter. I 2012 blev Hella Joof gift med Henrik Jepsen, der er læge. Og kaldes Snit.

Hella Joof udgav sin første børnebog i 2014. Den har den lange og finurlige titel ”Snitten og Kis - Frygt og bæven og en mand på strømpesokker” og netop Snitten og Kis er hovedpersoner i fortællingen.

Snitten og Kis bor i et stort hus med mange statuer – et sted, som til forveksling ligner Tegners Museum i Nordsjælland. Kis er voksen og stor og blød og rund. Snitten er en lille dreng, og i dag er han så rasende på sin mor, at han har brækket armlænet af en stol og revet en hel avis i små stykker. Snitten er vred og ked af det, fordi Kis har talt i telefon med en glad stemme, og pludselig føler han sig usikker på hende. Snitten lukker sig inde på sit værelse, og alle Kis’ velmente forsøg på at lokke ham ud igen er forgæves. Først da det ringer på døren, og Ole Madsen kommer på besøg, sker der noget. Snitten vil stadig ikke ud, men da han ikke længere kan høre gennem væggen, hvad Kis og Ole Madsen taler om, føler han sig nødsaget til at liste ind i stuen og virke helt uinteresseret. Heldigvis er Ole Madsen rigtig sød, og da han inviterer Snitten og Kis med hjem til sin gård fuld af dyr, siger de begge ja. I hvert fald, da Snitten har sikret sig, at der ikke er nogen betingelser indblandet.

51238397

Bogen er fortalt af en tydelig, voksen fortæller, der ofte henvender sig til det læsende barn med en holdning til, at voksne nogle gange er lidt åndssvage, men det er bare fordi de har glemt, hvordan det er at være barn. Sympatien er altså hos barnet, men også hos de voksne, som også kan blive kede af det. Kis er en følsom og måske lidt ensom voksen, som bliver glad, når det banker på døren. Og godt nok er Snitten hendes et og alt, men det er også rart, når Ole Madsen kommer ind til en kop kaffe og en ostemad.

Hella Joof fortæller på en let forståelig måde om nogen af de svære situationer, man kommer i både som barn og voksen. Det er svært for et barn at være usikker på, om ens mor hellere vil være sammen med nogen andre, og det er kan være svært for voksne, når deres børn skal møde en ny kæreste.

Cato Thau-Jensen har illustreret fortællingen med stemningsfulde tegninger, der gengiver følelser og frustrationer. F.eks. illustreres Snittens kæmpe raseri af et opslag med Snitten, der iført kappe og pisk rider af sted på en ildspyende drage, mens møbler og legetøj flyver omkring dem. 

Snitten er adopteret fra et andet land, og selvom han er ked af, at hans rigtige mor og far ikke ville have ham, er han også glad for at have mødt Kis. Og hvem skulle hun ellers tage med hjem fra børnehjemmet, hvis ikke han var der? Det er grundlag for flere af tematikkerne i ”Snitten og Kis”, hvor Hella Joof tager velkendte og besværlige emner op: adoptivbørn, mors nye mand, ensomhed, vrede og usikkerhed. Og kærlighed, som måske er det vigtigste budskab i bogen, hvor der står: ”Og nu skal jeg fortælle dig noget, som jeg ved er rigtigt, selvom det ikke er det, der står i avisen: De gode hjertekræfter vinder altid i det lange løb. Hvor langt ved jeg ikke, men altid i det lange løb.”

Mor Kis er meget følsom og har let til både tårer og smil, og det at lade sine følelser komme ud ligger som et underliggende budskab i bogen. Det kan godt være, dine følelser er ‘forkerte’ i forhold til, hvad andre mennesker måtte synes, men de skal have lov at være der.

Det er en svær situation for alle parter, når en forældre får en ny kæreste, og det skildres både fra de voksnes og barnets perspektiv i ”Snitten og Kis”. Kis er bange for, om Ole Madsen og Snitten vil kunne lide hinanden, og Snitten er bange for at miste sin mor til den nye mand. Angsten for at miste hænger sammen med kærligheden, der både gør en glad og ked af det.

I et interview i Berlingske fortæller Hella Joof selv, hvad hun synes, ”Snitten og Kis” handler om: ”Den handler om, når ens mor, som man plejer at have helt for sig selv, får en ny mand. Men den handler også om alle de følelser, man har inde i kroppen, og som det nogle gange er svært at sætte ord på, når man er barn – og så er man nødt til at tegne dem eller græde eller splitte en avis i tusind stykker. Og så handler den om kærlighed, og at når man tager barnet ved hånden, så tager man moderen ved hjertet.” (Kim Flyvbjerg: »Jeg har aftjent min bitterhedspligt«. Berlingske, 2014-08-17).

Hos Katrine Marie Guldager kan man i hendes serie om Frøken Ignora finde en lignende interesse for følelser og relationer hos det lille barn. Raseri, hævn og ensomhed optræder også hos Ignora, der bor alene i et vandtårn. Det er svært at være lille og skulle håndtere store følelser, og det sker for både Snitten og Frøken Ignora.

En anden lille gut, der har svært ved at håndtere svære følelser og usikkerhed, er Alfons Åberg i bøgerne af samme navn af den svenske forfatter Gunilla Bergström. Alfons ligger tit vågen om natten og spekulerer over, om han har gjort noget forkert. Frygten for at såre dem, man holder af, fylder meget hos Alfons, lige som Snitten også godt ved, hvornår han gør sin mor ked af det.

Anette Herzog har i bogen ”Mor græder” (2008) skildret en skilsmisse set fra børnenes perspektiv. Moderen forandrer sig fra at være rigtig ked af det til at blive glad, og det at se sin mor være glad for noget andet og andre end en selv går igen mellem de to bøger.

Følelsen af at være ensom og måske lidt forkert optræder også i flere af Hanne Kvists bøger. Her skal f.eks. drengen i ”To af alting” (2013) også forholde sig til en ny virkelighed med mor og fars nye liv efter en skilsmisse.

Kim Fupz Aakeson skildrer i sin bog ”Søndag” (2011), hvordan Torsten skal til at være storebror og er nervøs for, om der så er nok kærlighed til ham, når lillen kommer. Det er der, og det er også det, Snitten oplever i ”Snitten og Kis”: selvom Kis er glad for Ole Madsen, er hun ikke mindre glad for Snitten.