Kirsten Holst (børn og unge)

Jytte Pedersen, 1996.
Main image
Holst, Kirsten
Foto: Nordfoto / Christian Asbøl

Indledning

Dansk forfatter. Den egentlige debut som romanforfatter kom i 1976 med Safty og smuglerne, og hun har siden udgivet mere end 30 børne- og ungdomsbøger samt kriminalromaner for voksne. Hun siger selv, at hun begyndte at skrive sent på grund af børnene; men børnene og deres kammerater blev til gengæld hendes inspirationskilde. Det yngste barn, Henriette, blev model for Henry i letlæsningsbøgerne om samme personer. De var oprindeligt lavet som små hørespil til radioen.

26136660

 

Blå bog

Født: 18. marts 1936 i Lemvig. 

Død: 23. september 2008.

Uddannelse: Studentereksamen, Hjørring Gymnasium, Fransk v. Sorbonne-universitetet Paris.

Debut: Safty og smuglerne. Gyldendal, 1976 (børnebog).

Priser i udvalg: 1981: De gyldne håndjern for De lange skygger (krimi) 1981: Nemos forfatterlegat.

Seneste udgivelse: : Damen i gråt. Specialudgave. Familie Journal, 2008. Spændingsroman. 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

Kirsten Holst er født i Lemvig i 1936, men sin barndom og tidlige ungdom har hun levet i Horsens. Fra 1939 til 1953 boede hun her med sine forældre og fem søskende, og bogen "Baggårds-rødderne" fra 1978 er inspireret af tiden i Horsens, hvor hun legede som barn.

Familien flyttede til Nordjylland, og efter studentereksamen fra Hjørring Gymnasium var Kirsten Holst lærervikar, afbrudt af et ophold i Paris hvor hun læste fransk ved Sorbonne-universitetet. Her mødte hun sin første mand, forfatteren Knud Holst. De flyttede efter en kort periode i København til Nordjylland, og hun fik børn; men bortset fra arbejdet som lærer, bl.a. fra 1959-62 ved Løkken Private Realskole, har Kirsten Holst været beskæftiget som forfatter.

Hun boede i Løkken til 1978, og siden 1984 har hun sammen med sin nuværende mand boet fast i et gammelt stråtækt bindingsværkshus i Stouby i nærheden af Vejle.
Huset har været fritidshus for hendes forældre, så hun er ofte kommet der som barn og kender egnen ud og ind.

Som barn holdt Kirsten Holst meget af at skrive, bl.a. små skuespil, som hun, søskende og kammerater opførte, og hun blev senere redaktør af skolebladet på gymnasiet i Hjørring. I 1968 skrev hun en tv-serie på bestilling og fra 1971 til 1982 var hun freelance medarbejder ved Danmarks Radio. I nogle år var hun redaktør for "Søndagskvisten", det ugentlige radioprogram for børn.

Debut

Den egentlige debut som romanforfatter kom i 1976 med Safty og smuglerne, og hun har siden udgivet mere end 30 børne- og ungdomsbøger samt kriminalromaner for voksne.
Desuden oversætter hun bøger, er redaktør af Familie Journalens spørgebrevkasse og er børnebogsanmelder ved Berlingske Tidende.
Hun har et hverv som præsident for det skandinaviske krimiselskab, SKS, hvilket byder på forfatter-sammenkomster flere gange om året i ind- og udland. Så på trods af den daglige idyl på landet har Kirsten Holst en stor kontaktflade.

Hun siger selv, at hun begyndte at skrive sent på grund af børnene; men børnene og deres kammerater blev til gengæld hendes inspirationskilde. Det yngste barn, Henriette, blev model for Henry i letlæsningsbøgerne om samme personer. De var oprindeligt lavet som små hørespil til radioen.

En stor del af Kirsten Holsts bøger er desuden inspireret af egnen omkring Løkken og Hjørring, andre foregår i egnen omkring Stouby, idet der er mange træk fra miljøet og naturen her. Safty og smugleren er en børnekriminalroman, og den blev fulgt af yderligere tre Safty-bøger, i 1977, 1979 og 1984.

En anden serie på fire bøger med børnedetektiver er Ungerne og juvelrøverne (1977), Ungerne og sommerhusbanden" (1978), "Ungerne til søs (1979) og endelig Ishulen (1986). Hun siger selv, at hun har svært ved at slippe de personer, som hun er kommet til at kende så godt.

I 1981 udkom hendes første ungdomsbog, Også om mange år .
Den mest læste ungdomsbog, Min ven Thomas fra 1987 indbragte Kirsten Holst Den danske Boghandlermedhjælperforenings Børnebogspris.
Desuden udkom også i 1987 Regnvejr, som udmærker sig ved at være en letlæsningsbog for unge.

Mysteriet om det levende lig (1992) er endnu en bog om børnedetektiver; men den er bygget over tv-serien af samme navn.

Kirsten Holst har desuden udgivet en lang række populære kriminalromaner for voksne startende med De unge, de rige og de smukke i 1976, hvorved hun vandt nordisk thriller-konkurrence. Det er til nu blevet til 13 romaner, hvoraf den seneste, .. i al sin glans og herlighed udkom i 1994.

Foruden Kulturministeriets børnebogspris og Gyldendals børnebogspris i 1982 modtog Kirsten Holst i 1984 Danmarks Skolebiblioteksforenings børnebogspris.

Børne- og ungdomsbøger

Handling og spænding er kodeordene for størstedelen af Kirsten Holsts forfatterskab, såvel for børne- og ungdomslitteraturen som for voksenlitteraturen. Det har også været vigtigt for forfatteren, at en stor del af bøgerne er letlæselige. Det gælder f.eks. for den lille ungdomsroman Regnvejr (1987), og det er imponerende, hvor meget handling og spænding letlæsningsbøgerne rummer.

Kirsten Holst har udtalt, at hun holder af kriminalgenren, idet der er faste rammer, hvori hun kan fylde samfundskritik, psykologi og menneskelige problemer eller tilbøjeligheder, mere eller mindre dystre.
Spændingsmomentet er vigtigt, og det viser sig i kompositionen med afdækning af sandheder, der ikke nødvendigvis er kriminelle.
Handlingen er kort sagt det lokomotiv, der fører læseren igennem, tvinger ham til at fortsætte.

Kirsten Holsts fortællinger følger grundformlen. Der er et problem, som fører til kaos, der igen leder frem mod en situation, hvor tingene løses og fører til en ny og bedre situation eller en situation med afklaring.
Denne formel gælder stort set også for ungdomsbøgerne.

En formel gør det naturligvis ikke, og Kirsten Holsts bøger er meget læste. Der er spænding krydret med et nutidigt og mundret sprog, og handlingen bygger på situationer, replikker, og fortællerbemærkninger. Ofte er der parallelle handlingsforløb, som sammen leder historien videre. Der er dynamik i de historier. Desuden er det let for læseren at følge med og danne de fornødne billeder i hovedet.

Forfatteren holder af dagligdagen, det nære, det almindelige. Hun ønsker, at miljøet skal være ægte og personerne troværdige inden for bøgenes univers, og her øser hun af sine personlige erfaringer gennem en bred berøringsflade og et langt liv i provinsmiljøet.

Det er i denne kombination af spænding, hverdagsrealisme og en god portion humor, at bøgernes store værdi skal findes. At Kirsten Holst rammer noget vigtigt, viser den omstændighed, at da undervisningsministeriet i 1990 lavede en liste over de 20 oftest læste hovedværker til de afsluttende prøver i folkeskolen, var "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg nr. 1; men "Min ven Thomas" og "Også om mange år" indtog plads nr. 6 og 8.

Børnedetektiverne

Som eksempler på børnekriminalromanerne har det være nødvendigt at vælge nogle få; men de indeholder alle nogle fællestræk, og de ideer til elevopgaver, som følger senere, vil kunne anvendes på andre titler.
Safty og smuglerne (1976) var den første i serien, og Safte og edb-mysteriet (1984) den sidste i rækken.

Fælles for bøgerne er, at de får læseren til at føle sig i godt selskab, og paradoksalt nok signalerer de en vis tryghed.
Man er omgivet af rare børn. Der er tale om en gruppe børn på 13-14 år. Ingen af den har fod på de hele, men tilsammen besidder de forskellige evner og egenskaber, som er nyttige, for børnene er nysgerrige og vågne.
De har forældre, som når alt kommer til alt er udmærkede forældre; men de har travlt og giver derved plads for børnenes udfoldelser.
Krimiintrigen giver gys og spænding, og det kunne godt udvikle sig meget dramatisk. Dog er der altid en voksen i periferien, og det går ikke så galt. Bøgerne er vedkommende, fordi de er genkendelige. De foregår mest i Løkken og omegn. Den sidste foregår også på Sjælland i en lille by.

I den første bog handler det om smugleri. Safty og co. lægger en snedig fælde, som virker - dog med politiets hjælp.
I Safty og edb-mysteriet er der to intriger. Den første handler om at fuppe en rocker-gruppe, hvilket lykkes eftertrykkeligt og meget morsomt. Den anden intrige handler om svindel med edb, og her har gruppen at gøre med alvorlige sager, der involverer bedrageri og forurening.

Bøgerne kan læses som spændingsbøger; men de indeholder en masse hverdagsting, som er værd at tage op i en snak med eleverne.
Der er bysladderen. Nullers far, der drikker. Mikaels mor med alle "onklerne". Saftys mor, der må pukle for at få det hele til at løbe rundt. Der er ikke meget arbejde at få. der er de tyske turister, som de lever af, men ikke kan lide. Den pæne borger, der tæver sin familie. Også børnenes trygge liv forandre sig efterhånden, og Pia har været i dårligt selskab med druk. Til sidste når børnene til erkendelse af, at barndommen er forbi, og at de må skilles. Det er enkle bøger, lette at læse; men der er nok, der sætter elevernes eget liv i perspektiv.

Ungerne og juvelrøverne (1977) og Ishulen (1986) er begge letlæsningsbøger med et lavt lix-tal, omkring 14.
De har begge kapiteloverskrifter, og Ungerne og juvelrøverne har også illustrationer.
Begge dele hjælper på forståelsen. På mange måder ligner de de to foregående bøger, idet de også foregår i et begrænset miljø: i et hus i udkanten af en skov tæt ved en campingplads, i umiddelbar nærhed er landsbyen og 20 km væk den større by.
Nu er stedet området omkring campingpladsen ved slottet Rosenvold ved Vejle Fjord. Det område, som Kirsten Holst også kender så godt.

Begge bøger er meget spændende. Her er smykkekup og tyveri af gammelt kirkesølv, næsten mord og historier om spøgelser, flugtbilister, og børn der er i livsfare. Og på trods af, at det er letlæsningsbøger, er der atmosfærefyldte situationer og perler af naturbeskrivelser, der opfordrer til meddigtning.

Fra film til bog

Mysteriet om det levende lig (1992), er bygget over en tv-serie for børn og voksne. Serien blev optaget på Endelave, en lille ø i Kattegat ud for Horsens Fjord, og vanen tro har forfatteren givet bogen meget lokalkolorit.

Bogen bærer tydeligt præg af at være skrevet over serien, idet den består af korte scener med mange krydsklip, så man kan følge, hvad der sker flere steder samtidigt. Der er et stort persongalleri, hvoraf de seks-syv børnedetektiver er de vigtigste.

Den er meget spændende, og spændingskurven bliver ved med at stige til hent hen mod slutningen. Sproget rammer dagens teenage-sprog udmærket, og beskrivelsen af livet blandt campingfolket er morsom. Men den bør nok ses sammen med filmen, hvis man skal have det fulde udbytte.

Ungdomsbøger

Kirsten Holsts to store ungdomsromaner, Også om mange år (1981) og Min ven Thomas (1987) har meget til fælles.

De er begge udviklingsromaner, og begge har en jeg-fortæller.

De to hovedpersoner har svært ved at finde deres identitet i forhold til det andet køn og i forhold til deres forældre, og de skal begge gennem en sindsoprivende tid, som konfronterer dem med døden, før de er klar til at gå videre med deres liv.

Også om mange år

Pigen Nete er færdig med 10. klasse og meget usikker på sig selv. Hendes problemer er store og tunge. Hvordan skal hun opføre sig i forholdet til drenge? Hun drikker for meget, når hun er til fest og bryder sig ikke om at gå i seng med drengene, hvad hun tror, man forventer. Hendes far er købmand, forretningen går ikke godt, og han er begyndt at pimpe i baglokalet. Hendes mor skranter, og det viser sig, at hun er syg, og som bogen skrider frem, bliver man klar over, at hun skal dø. Alt dette har Nete at slås med.

Bogen viser hendes udvikling og afklaring. Det er en god bog, som vil appellere til piger især. Moderens sygdom og død er smukt beskrevet uden at kamme over i sentimentalitet. Her er væsentlige emner at diskutere, kærlighed, forhold til forældre og døden.

Min ven Thomas

Dette er en meget vigtig bog. Efter min mening er vi lige på kanten til en voksenbog, og den kræver nok en vis modenhed hos læseren for at få det fulde udbytte.

26136660

Bogens titel og forside signalerer, at personen Thomas er den vigtigste. Claus er bogens fortæller, og der fortælles i tilbageblik. Claus har ikke blot været uskyldig, han har også været naiv, og gennem hans fortælling rulles det menneskelige drama op for os, et drama som læseren forstår før Claus. En naiv fortæller kan være en god fortæller, da han giver plads for læserens fortolkning.

Claus og Thomas har været venner gennem lang tid, de er to flotte fyre, og tilsyneladende har de fod på tilværelsen. Hvad Claus ikke aner er, at Thomas er bøsse og har AIDS.

Claus er selvoptaget. Når han ikke kan få den skønne Agathe, foretrækker han at læse "Hjortens Flugt". Han er en venlig, arbejdsom dreng, som har et godt forhold til sin mor. Forholdet til den afdøde far, som var dranker, er derimod traumatisk. Ham vil han ikke vide af. På den baggrund kommer Thomas´ skæbne til at fungere som baggrund for Claus´ udvikling.

Hvor frisindede er vi?

En vittighed slynget ud under en klasseweekend får en dum og emsig matematiklærerinde til at tro, at Claus er bøsse, og dermed ruller lavinen. Sladder og fordomme tager magten, og pointen ligger måske deri, at Claus føler sig meget ramt, da han beskyldes for at være bøsse. Det er jo uretfærdigt, når det nu ikke forholder sig sådan.

Derved afslører han sin menneskelige begrænsning over for Thomas, som jo heller ikke har brug for ham i den sidste svære tid. Der er andre unge i klassen, der har mod til at kæmpe mod snæversynet. Men mon de fleste af os alligevel ikke kan identificere os med Claus, da de færreste af os er idealmennesker.

Den bog har mange indfaldsvinkler. Den handler om kærlighed og venskab, om følelseskulde og dumhed, om sladder og fordomme og om at turde stå ved sine holdninger og meget mere.

Regnvejr

Bogen er en Ung Dingo på 41 sider, hvoraf nogle er helsides illustrationer.
Men den bør være med i denne gruppe, ikke på grund af den store litterære værdi da omfang og sprog naturligvis sætter grænser; men fordi forfatteren alligevel har været i stand til at skabe en lille god fortælling med en stemning, som mange unge kan have glæde af at dele.

Kriminalromaner for voksne

Kirsten Holsts kriminalromaner er i den bedste danske tradition.
Det er lettest at definere ved, hvad de ikke er. De foregår ikke i storbyen med de hårdkogte detektiver af få ord, men rask handling. Nej, vi er igen i provinsbyen eller deromkring. Provinsbyen, hvor der tilsyneladende ikke foregår meget.

22462164

Politifolkene Høyer og Therkelsen strides med deres egne menneskelige problemer. De er langtfra overmennesker, men mennesker på godt og ondt, med streg under mennesker. Man konstaterer endog, at de af og til overser det åbenbare. Netop derfor er det så tilfredsstillende at være med som læser. Man kan gætte med, og det er spændende, for miljøet er jo så genkendeligt. Men også her, de søvnige steder, har mennesker deres hemmeligheder og perversiteter. Hvis vi ikke tror det, kan vi til enhver tid åbne dagens aviser.

De lange skygger (1981). Mord forårsaget af pengeafpresning, som jo igen dækker over hemmeligheder.

Når det regner på præsten (1983). Her starter romanen med en voldtægtsforbrydelse mod en mindreårig pige. Senere myrdes en præst på kirkegården. Han havde for vane at tage folk i skrifte. De to forbrydelser hænger sammen, og i kølvandet oprulles de mange andre ubehagelige ting.

Damen i gråt (1985). Mord og spionage med rod i koldkrigstiden.

... i al sin glans og herlighed (1994). Høyer er pensioneret og nedtrykt efter sin kones død, men lader sig overtale til at undersøge en sag på Gran Canaria. Det fremmedartede miljø ændrer ikke Høyers ro og sindighed. Sagen opklares; men forfatteren er lige ved at tage livet af Høyer i en meget smuk slutning. Er det den sidste i rækken?

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Holst, Kirsten:
Safty og smuglerne. 1976. 1. del af serie
Holst, Kirsten:
Safty og minktyvene. 1977. 2. del af serie
Holst, Kirsten:
Safty og mafiaen. 1979. 3. del af serie
Holst, Kirsten:
Safty og edb-mysteriet. 1984. 4. del af serie
Holst, Kirsten:
Ungerne og juvelrøverne. 1977. 1. del af serie
Holst, Kirsten:
Ungerne og sommerhusbanden. 1978. 2. del af serie
Holst, Kirsten:
Ungerne til søs. 1979. 3. del af serie
Holst, Kirsten:
Ishulen. 1986. 4. del af serie
Holst, Kirsten:
Baggårds-rødderne. 1978
Holst, Kirsten:
Henrys fødselsdag. 1979. 1. del af serie
Holst, Kirsten:
Henry gennem ild og vand. 1979. 2. del af serie
Holst, Kirsten:
Henry får lopper. 1979. 3. del af serie
Holst, Kirsten:
Da Henry fik ringe i ørerne. 1979. 4. del af serie
Holst, Kirsten:
Henry fælder jule-træer. 1980. 5. del af serie
Holst, Kirsten:
Henrys nyt-års-fest. 1980. 6. del af serie
Holst, Kirsten:
Også om mange år. 1981
Holst, Kirsten:
Spøger det her! 1981
Holst, Kirsten:
Fabriks-hemmeligheden. 1982
Holst, Kirsten:
Min ven Thomas. 1987
Holst, Kirsten:
Regnvejr. 1987
Holst, Kirsten:
Det skal nok gå, Solomon! 1989
Holst, Kirsten:
Mysteriet om det levende lig. 1992
Holst, Kirsten:
Rejsen til Bethlehem. 1996
Holst, Kirsten:
Var det kærlighed. 1996
Holst, Kirsten:
Ludmilla og Klør Konge. 1998. 1. del af serie
Holst, Kirsten:
Nikki og bankrøverne. 2001
Holst, Kirsten:
Ludmilla på sporet. 2002. 2. del af serie

Læs mere om Kirsten Holst

Holst, Tove:
Forfattere i skolen. 1996 (81.67)
Pedersen, Jytte:
Kirsten Holst 1996 (99.4 Holst, Kirsten)

Om forfatterskabet

Web

Her får man de vigtigste pejlemærker i Kirsten Holsts forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
En komplet liste over Kirsten Holst´s forfatterskab.
Grundig gennemgang af Kirsten Holsts karriere som bl.a. radiomedarbejder, brevkasseredaktør og naturligvis forfatter.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kirsten Holst