Nicole Krauss er opvokset i et velhaverkvarter på Long Island som datter af en engelsk-jødisk mor og en amerikansk-jødisk far. Krauss beskriver sig selv som ung som en, der minder temmelig meget om den lidt gammelkloge, 14-årige Alma Singer fra ”Kærlighedens historie”: Hun skrev digte, lavede masser af umulige lister og brugte flere år på en leg, hun kaldte ”kontor”, hvor hun sendte fiktive turister ud på rejser: ”Jeg kunne sende hvem som helst på en hvilken som helst rejse. Jeg elskede papirarbejde, så jeg havde bøger med kalkerpapir til kopier. Jeg var mindre optaget af, hvor folk tog hen, og hvad de oplevede. Når først de var rejst, var de rejst. Det var mere, hvordan jeg kunne få dem frem.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21). Og så læste hun nonstop som barn. Om at begrave sig i bøger siger hun: ”Nogle betragter bøger som en måde at flygte fra verden på. For mig er de en måde at komme til verden på.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21).
Da hun kom på Stanford University, fandt hun en fan i den berømte digter Joseph Brodsky, der de næste tre år var en slags mentor i hendes arbejde med digtene. Tre år efter Brodsky døde, lavede Krauss en dokumentar om ham til BBC 3, der blandt andet førte hende til hans hjemby Skt. Petersborg. Venskabet med Brodsky førte blandt andet til, at Krauss i en periode var vært for en række litteraturarrangementer på den hippe, russiske restaurant Russian Samovar i New York. Inden da havde hun været omkring Oxford og London for at tage en Ph.d. i litteratur og kunsthistorie.
Senere droppede Krauss fuldstændig digtene. Forventningen om perfektion var for tyngende for hende, så hun kastede sig i stedet over romaner: ”Et digt bærer i sig et løfte om perfektion. Men en roman er aldrig perfekt. Den er sådan en stor, ufuldstændig, lettere rodet verden, og sådan et sted synes jeg, at det føles ret behageligt at leve.” (Nils Thorsen: Det er nødvendigt at fumle. Politiken, 2005-10-21). Hendes første roman, ”Man Walks Into a Room” (2002), fik en fantastisk modtagelse i USA, og inden hun fyldte 30, havde hun fået sit internationale gennembrud som forfatter med ”Kærlighedens historie”, som Warner Brothers har købt filmrettighederne til.
Krauss var i flere år gift med den succesfulde forfatter Jonathan Safran Foer, der også har jødisk baggrund, og sammen har de to sønner. Krauss’ semi-autobiografiske roman ”Mørke, dybe skove” (2017) omhandler blandt andet ægteskabets ophør.
