Kirsten Myers

Artikel type
voksne
stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Myers, Kirsten
Foto: Bogomslag / Gyldendal

I Kirsten Myers’ debutroman ”Sommerbarn” gøres der op med forestillingen om, at der er så dejligt på landet. I midten af 1960’erne vokser pigen Anne op med sin familie på en proprietærgård i Østjylland. Udadtil værnes der om at opretholde den fine facade, men bag de lukkede døre hersker grusomheden. Hele familien er medvirkende til, at en lille pige gøres fortræd, og derfor står Anne helt alene i kampen for sin egen overlevelse.

29897395

Blå bog

Født: 1957.

Uddannelse: Bibliotekar.

Debut: Sommerbarn. Gyldendal, 2013.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Sommerbarn. Gyldendal, 2013.

Baggrund

”Hun var selv ude om det, fordi hun er, som hun er. Men hun kan ikke selv gøre for det. Hun kan ikke lave sig selv om og gøre sig til en anden. Hun er ikke en sød og kvik og sjov lille pige. Hun er Anne, og hun er et dumt, ækelt, svinsk uhyre. Man kan kun være, hvad man nu engang er.”

”Sommerbarn”, s. 295.

Kirsten Myers er født i 1957 og er opvokset i Sydøstjylland. Hun er uddannet bibliotekar. Myers har de seneste 20 år boet i USA og bor i dag sammen med sin amerikanske mand i Pennsylvania.

”Sommerbarn” er Kirsten Myers’ debutroman. I et interview i Politiken (Tine Marie Winther: Debutant afliver Morten Korch med en ond fortælling om livet på landet. Politiken, 2013-07-16), fortæller hun, at debutromanen blot var et hobbyprojekt, der tog sin begyndelse, fordi Myers frygtede, at hun var ved at glemme de danske ordstillinger. Langsomt samlede noterne sig til en roman, som Kirsten Myers ikke havde forestillet sig skulle udgives. Alligevel endte hun med at sende sit manus til Gyldendal, og her var man ikke i tvivl om, at romanen skulle udgives.

Sproget i romanen stammer fra Kirsten Myers’ egen jyske opvækst i 1960’erne, hvor der blev brugt udtryk som ”knyg på” og ”slædede”, fortæller Myers til Politiken. I det samme interview bliver Myers stillet spørgsmålet om, hvor meget af historien i debutromanen er fiktion og hvor meget der er virkelighed. Hertil svarer hun: ”Det begyndte vel ikke som fiktion – mere som erindringer, jeg prøvede at beskrive min barndoms hønsegård, svineslagtninger, skolegård osv. Og efterhånden voksede personer og handlinger og problemer til noget større. I anden forbindelse faldt jeg over emnet ’søskendevold’, som jeg synes var et rigtigt godt emne at behandle” (Tine Marie Winther: Debutant afliver Morten Korch med en ond fortælling om livet på landet. Politiken, 2013-07-16).

Hun fortsætter senere i interviewet: ”Det er ikke muligt at skrive om et barn uden at bruge visse dele af sin egen barndom. Men de elementer, der er, er sat på spidsen, tonet ned, op, til siden … Men ja, jeg fik en del søskendetæsk som barn, og selvfølgelig har jeg brugt de følelser som grundlag for nogle af bogens beskrivelser”. I interviewet fortæller Myers også, at hun ser det som selvfølgelighed, at hun som forfatter bruger af hovedstolen. For gør man ikke det, er man for forsigtig, mener hun.

Kirsten Myers har bevidst valgt ikke at optræde med et klassisk forfatterfoto på romanens omslag. I stedet har hun valgt at bruge et gammelt billede af sig selv på forsiden, hvor Myers ses som barn i landlige omgivelser.

 

Sommerbarn

”Hun vil gerne fortælle mor om Troels, men hun kan ikke. Det nytter ikke noget. Det er sådan noget, der ikke skal snakkes om. Der skal heller ikke snakkes om, at far drikker ude ved grutningsmaskinen hver dag. Eller om Vibekes ulykke. Eller om, at mor ønsker at farfar ville skynde sig at dø. Der er meget, man ikke skal snakke om.”
”Sommerbarn”, s. 173.

Kirsten Myers’ debutroman ”Sommerbarn” (2013) er fortællingen om pigen Anne, der bor med sin familie, bestående af hendes far, mor, storebror og farfar, på en proprietærgård i Østjylland. Årtiet er 1960’erne.

Udadtil gør moderen, hvad hun kan for at bevare en poleret facade. Hun skruer op for charmen og påtager sig en ”Ghita Nørby” attitude, når der er gæster på gården, eller når hun bevæger sig ud. Det skal ikke hedde sig, at familien på proprietærgården ikke er fine folk. Men bag facaden gemmer sig en dysfunktionel familie, der alle sammen lider på grund af tabet på datteren Vibeke, der døde i en ulykke, før Anne blev født. Overlevelsesstrategien er at tie problemerne ihjel.

Farfaren er en gammel tyran, begge forældre er alkoholiserede, og deres gode humør afhænger af, om der er gæster i huset og tilstrækkelige mængder alkohol. Storebroren Troels er mors dreng, men han føler sig overset af sin far. Han lader sine frustrationer få afløb ved at gennemtæske sin lillesøster, når chancen byder sig. Anne ønsker så inderligt at få sin mors anerkendelse og kærlighed, men hun bliver gang på gang afvist. Alle familiemedlemmer har skyld i, at et barn gøres fortræd. Og helt alene må Anne navigere sig igennem en hverdag med druk, vold og psykisk terror. Et helvede, der definerer den lille piges syn på sig selv.

29897395

Byens borgere har gennemskuet, hvad der foregår bag de lukkede døre, og familiens gode ry kan ikke længere holdes i live. Annes far er ligeglad, han skelner ikke længere mellem rig og fattig, når der skal drikkes øl nede ved den lokale købmand, POlakken. Men Annes mor holder stædigt fast i, at familien er hævet over dem, der er knap så velstillede. En holdning som Anne tager med sig.

Derfor har Anne også svært ved at gennemskue det sociale kodeks i forhold til sine klassekammerater. For selvom lokalsamfundets hierarki er herskende på skolen, så er der også undtagelser. Klassens populære pige Marianne kommer ikke fra en velstillet familie, men lærerne kan bedre lide hende, og alle eleverne kæmper for at få lov til at lege med hende, inklusiv Anne selv. Men den eneste, der vil lege med Anne, er OrneMargit, men det går ikke, for hendes far er ornemand, og hendes mor er nødt til at arbejde i forsamlingshuset, fordi familien ingen penge har.