Pamuk betyder bomuld, eller vat, på tyrkisk, men det betyder ikke, at han forfatter blødsøde litterære værker. Ganske vist er indpakningen fin i form af en fantastisk sprudlende sprogbehandling og potente plot, men pennen er kras, politisk og provokerende, og man skal så sandelig holde hjerneaktiviteten på højtryk for at fange alle de lag, værkerne indeholder. Hovedtemaet hos Pamuk er identitet: national, kulturel, individuel, periodisk og litterær. Udgangspunktet er Tyrkiets splittede sjæl, og resultatet er en bro over Bosperus, mellem Asien og Europa, som skabes ved, at Pamuk peger både på det, der adskiller kulturerne og det, der forener dem.
Samtidig formår Pamuk at indfange den postmoderne splittede sjæl via sine mangestrengede plot, ved at benytte flere fortællestemmer, der giver læserne mulighed for at se tingene fra mange forskellige vinkler og ved dybe personportrætter. Pamuks romaner donerer nye og nuancerede briller at se verden med, og det er fuldt ud fortjent, at han i 2006 modtog verdens mest prestigefyldte pris, nemlig Nobels Litteraturpris.
137027666
Blå bog
Født: 1952 i Istanbul, Tyrkiet.
Uddannelse: Journalistik ved Istanbul Universitet 1967.
Debut: Cevdet Bey ve Og˘ullari, 1982.
Litteraturpriser: Milliyet Press romankonkurrencepris, 1979. Orhan Kemal romanpris, 1983. Madarali romanpris, 1984. Independent Foreign Fiction Prize, 1990. Prix de la Découverte Européenne, 1991. Prix du Meilleur Livre Etranger, 2002. Premio Grinzane Cavour, 2002. International IMPAC Dublin Literary Award, 2003. Friedenspreis des Deutschen Buchhandels, 2005. Prix Medicis Etranger, 2005. Nobels Litteraturpris, 2006. Norman Mailer Prize, 2010. Sonningprisen, 2012. Erdal Öz Prize, 2015. Lampedusa prisen, 2017. Literary Flame Prize, 2017.
Seneste udgivelser: Pestnætter. Gyldendal, 2023. (Nights of plague, 2021). Oversætter Nanna Lund. Roman.
Inspiration: Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Albert Camus, Leo Tolstoy, Umberto Eco, Gabriel Garcia Marquez, Jalaluddin Rumi.
Videoklip