manu sareen
Foto: Henrik Ploug / Ritzau Scanpix

Manu Sareen

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, IBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Top image group
manu sareen
Foto: Henrik Ploug / Ritzau Scanpix
Main image
Sareen, Manu
Foto: Morten Bjørn Jensen / POLFOTO

Indledning

Politikeren og forfatter Manu Sareen har skrevet bøger om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq siden 2006. Skrivestilen er humoristisk, og temaet er mangfoldighed, integration og kulturmøder.

På trods af – eller måske på grund af? – Farooq-familiens indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der modigt forsvarer de danske nationalværdier mod alskens danske, såvel som udenlandske, skurke. I Iqbal Farooq-serien skal konspirationer mod nationen nemlig standses, og katastrofer forhindres – mens humoren, gadeslang og bandeord fyger rundt i luften. Alt sammen i et trygt børneunivers.

 

54076096

Blå bog

Født: 16. maj 1967 i Indien.

Uddannelse: Socialpædagog.

Debut: Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Carlsen, 2006.

Litteraturpriser: BMF børnebogspris, 2007. Orlaprisen, 2008. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2010. Lærercentrenes Forfatterpris, 2015.

Seneste udgivelse:  Iqbal Farooq i krise. Carlsen, 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. (10).

Inspiration: Mine forældre.

 

 

Hør lydklip fra ' Iqbal Farooq og kronjuvelerne'

Artikel type
boern

Indledning

Manu Sareen er et kendt ansigt fra medierne, hvor han ofte bliver spurgt om både integration og sine politiske holdninger. Integration kender han til, ikke blot ud fra sit fagfelt som socialpædagog, men også på et personligt plan, idet hans forældre stammer fra Indien. Han sidder desuden i Københavns Borgerrepræsentation for det Radikale Venstre og har været opstillet til folketingsvalgene i 2005 og 2007.

50703894

Dette portræt skal dog handle om forfatteren Manu Sareen, som har skrevet børnebøgerne om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq. Iqbal og hans skøre, rare og sjove familie er omdrejningspunktet i flere hæsblæsende eventyr, og på trods af – eller måske på grund af – deres indvandrerbaggrund bliver de gang på gang heltene, der forsvarer de danske nationalværdier.

Baggrund

Manu Sareen er en mand med mange kasketter på. Han er uddannet socialpædagog, fungerer som integrationskonsulent, er politiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og har også kunnet skrive børnebogsforfatter på sit CV siden 2006, hvor den første bog i serien om Iqbal Farooq udkom.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Manu Sareen skulle blive nogle af delene, da han fødtes i Indien i 1967. Mens Manu endnu var lille, emigrerede familien Sareen i 1971 til Danmark og bosatte sig på Islands Brygge i København, hvor hans forældre havde en butik og arbejdede på livet løs. Forældrene har altid spillet en central rolle i Manu Sareens liv: “Mine forældre har knoklet fra det øjeblik, de kom til Danmark. De har haft tusind jobs og har altid været meget ihærdige. Hvis din far ligger på sofaen og stener fjernsyn, er dét dit forbillede. Hvis din far bestiller noget og klarer sig selv, er dét dit forbillede. Det er meget simpelt. Mine forældes driftighed og moral har reddet mig.” (Stine Troense: Magiske Manu. FRI, 2008-05-17).

28736231

Efter nogle vilde ungdomsår drog Manu Sareen til Indien med en rygsæk på ryggen, som så mange andre unge danskere. I Sareens tilfælde for at opleve sit eget fødeland.

På et senere tidspunkt opdagede Sareen, at han havde flair for børn, og på den måde blev han inspireret til uddannelsen som socialpædagog. Med Indiensrejsen og uddannelsen i bagagen begyndte han at arbejde med minoritetsunge og -børn.

Han har endvidere arbejdet med kvinder og børn, der har været udsat for overgreb, og har arbejdet på et børnehjem, samt i Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune. Siden 1999 har han arbejdet som etnisk konsulent og har derudover skrevet forskellige faglitterære bøger om integration og socialpædagogik.

At han også siden 2002 har haft et embede som lokalpolitiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation er alment kendt. Men i 2006 udkom hans første børnebog om Iqbal Farooq, og rimer lokalpolitiker egentlig på børnebogsforfatter?

I Sareens tilfælde rimer det udmærket. For ideen til at begynde at skrive børnebøger affødtes af hans ide ’Perkerkanonen’, der var en modkanon til tidligere kulturminister Brian Mikkelsens Kulturkanon. Manu Sareen fik positiv respons på sin alternative kanon, men blev gang på gang spurgt: ’Hvorfor er der ikke skrevet noget børnelitteratur på Perkerkanonen?’ Sareen syntes, at det var et godt spørgsmål, og sagde: ”Minoritetsbørn og danske børn skal også have lov til at læse noget, der foregår i Danmark i en minoritetskontekst.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).

Iqbal Farooq og den sorte pjerrot

“– Hvad, øh, jeg vil jo ikke snage, men skal I ned til Mellemøsten og føre guerillakrig, spurgte ekspedienten. – Næ nej, vi skal sandelig ikke til Mellemøsten, bare til Østjylland, forsikrede far. – Men er der gorillaer i krig i Jylland? – Øh, ja, ja, svarede ekspedienten. Han troede vist, at far talte i koder. – Ja, så synes jeg altså, at vi også skal købe nogle ekstra flammekastere, sagde far.”
“Iqbal Farooq og den sorte pjerrot”, s. 99.

Manu Sareen debuterede som børnebogsforfatter i 2006 med “Iqbal Farooq og den sorte pjerrot”, der er velegnet til oplæsning. Hovedpersonen er den 13-årige Iqbal, som bor med sin indisk-danske familie i Blågårdsgade – der også går under kælenavnet Gazastriben – på indre Nørrebro i København.

Iqbals familie består af storesøster Fatima, lillebror Dindua og lillebror Tariq, der er så klog, at han løser Mensa-opgaver på rekordtid, selvom han kun går i femte klasse. Så er der Iqbals lattermilde og overbærende mor, Nasrin.

Iqbals far Nazem spiller en fremtrædende rolle. Han har en drøm om at blive integreret i dansk kultur, og den kommer til udtryk i misforståede eksperimenter med danske traditioner, som f.eks. en situation, hvor familien ender i Jylland på campingferie – men iført uniformer og flammekastere til at grille mad med! Familien får i øvrigt ofte besøg af den småsvindlende onkel, Rafiq, der altid er ude på at lave nogle hurtige penge.

26496233

Endvidere møder vi alle beboerne i opgangen på Blågårdsgade lige fra den flippede Christian, der er blevet buddhist, mens han var i Indien, til den sure, gamle hr. Wibrandt, der ser arabiske terrorister alle vegne. I opgangen bor alle mulige nationaliteter: afghanere, egyptere, tyrkere, afrikanere, indere og danskere.

En dag, da et fysikforsøg mislykkes for Iqbal, må han blive inde i frikvarteret for at gentage forsøget. Men skoledagen ender brat, da Iqbals intelligente lillebror Tariq kommer ind i fysiklokalet for at hjælpe. Tariq pepper nemlig forsøget op med en bombeopskrift bestående af viskelæder og grannåle, der viser sig at være så sprængfarlig, at frikvarteret ender i en gigantisk eksplosion inde fra fysiklokalet.

Medierne begynder straks at spinde historier om terror, og for snurrende kameraer tales der om hårdkogte drenge, som er bandemedlemmer i ledtog med internationale grupperinger. Ifølge medierne er den bombeopskrift, som Tariq og Iqbal brugte, et hidtil hemmeligholdt supersprængstof, der selv i små mængder har meget stor effekt.

Dette bliver startskuddet til et komisk road trip, hvor familien Farooq på en gakket campingtur til Jylland forfølges af nogle skurke, der er ude efter de to brødres bombeopskrift. Hvad skurkene vil bruge denne opskrift til, skal ikke afsløres her, men det er Iqbal og hans familie, der må rede trådene ud.

Iqbal Farooq og kronjuvelerne

“– Tag det nu roligt, far, vi skal nok få fat i onkel, sagde Tariq. – Jamen, min lille søn, vi går over i danmarkshistorien som den sindssyge familie, der solgte kronjuvelerne for to kartoner smøger til en afghansk gedehyrdegangster, som hedder AK 47 Ali. Og hvad skal jeg sige til danskerne nede i min nye bingoklub?”
“Iqbal Farooq og kronjuvelerne” s. 174.

I Manu Sareens “Iqbal Farooq og kronjuvelerne” fra 2007 følger vi Iqbal på flere utrolige eventyr. Hvor det var campingferien med familien, der gik helt galt i “Iqbal Farooq og den sorte pjerrot”, er det denne gang lejrturen med klassen, der bogstavelig talt går i ged.

Iqbal er nemlig blevet sat til at passe en ged for en af sine kammerater fra opgangen i Blågårdsgade. Geden er stjålet fra Zoologisk Have. Det eneste, Iqbal tænker på, er at skille sig af med den, hvorfor han ser sig nødsaget til at medbringe den til Gilleleje, skjult i en barnevogn. Nogle af Iqbals klassekammerater bliver dog så glade for geden, at de vil adoptere den som klasseged, mens en ungdomshusaktivist mener, at den bestemt må være en etnisk kulturged.

29500770

På lejrturen sætter den lede klasselærer Jeppe Mønsted Iqbal og de andre drenge til at skaffe brænde til lejrbålet. Mens drengene leder efter brænde, møder de en usympatisk kvinde ved navn Ilse von Wolf Trebuh og kommer på sporet af en sag, der involverer Ungdomshuset, et gammelt og mystisk jagtselskab ved navn Huberts jagtselskab og selveste dronningens kronjuveler, for ikke at tale om Guldhornene.

I dette andet bind om Iqbal Farooq og hans familie er vi igen vidne til en masse morsomme forviklinger og stereotype, kulturelle fordomme i fuldt flor, der kommer under kærlig og humoristisk behandling. Plottet fabulerer samtidig satirisk over forløbet med rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i foråret 2007 og over køberne af grunden, den nykristne kirke Faderhuset, der i bogen går under det slet skjulte pseudonym ’Das Fhaterhaus’.

Atter en gang befinder Iqbal og hans intelligente lillebror Tariq sig midt i orkanens øje som heltene, der skal afværge angreb på de danske nationalklenodier.

Iqbal Farooq og julesvineriet

”- Come on far, der er to timer, til jeg skal op. Hvad er der sket? Og … hvorfor har du den der nissehue på?
- Jamen, Iqbal, det er jo jul. Julen starter i dag, sagde far glad. – Vi skal hygge og gøre alt det, som danskerne plejer at gøre, og holde dansk jul og slå på dingle.
- Øh, dingle?
- Ja, dingle!
Far pegede på to små bjælder, der hang på hans grønne trøje, hvorpå der var broderet en lille, glad nisse.”
”Iqbal Farooq og Julesvineriet”, s. 5.

Manu Sareens ”Iqbal Farooq og julesvineriet” fra 2009 består af 24 kapitler og kan således læses højt som julekalender.

Som titlen antyder, befinder vi os i travle december og som altid midt i det farverige liv på Blågårdsgade. Datoen er 1. december. Denne syvende bog i serien om Iqbal lægger ud i højt julehumør, eller Iqbals far er i hvert fald klar til at gå helt ombord i de danske juletraditioner, hvilket hans børn synes er noget pinligt.

Men ingen julekalender uden et mysterium, der truer med at ødelægge glæden. Det lader nemlig til, at hemmelige gerningsmænd nat efter nat piller de københavnske gaders julepynt ned og kører det bort til et ukendt sted.

27961770

Sideløbende med mysteriet om den forsvindende julepynt hører vi om familien Farooqs dagligdag i december måned. Iqbals far har en dagsorden om at få overtalt alle naboerne i opgangen til at komme og fejre juleaften hos familien Farooq, selv om der ikke umiddelbart er (jule)stemning for det blandt de inviterede.

Henne i skolen er det Iqbals klasse, der i år, for første gang i mange år, skal spille et krybbespil for skolens elever og forældre. Krybbespillet har ellers været bandlyst af skoleinspektøren, Klaus Myggenet, da det slet ikke er multikulturelt nok at fejre jul. Myggenet ser kulturer overalt og kan næsten ikke manøvrere rundt for sin egen politiske korrekthed og iver efter at tage hensyn til alle religioner og nationaliteters traditioner.

Iqbals far får også dagene til at gå med at eksperimentere med risengrød og forskelligt bagværk, og en enkelt dag har han succes med en julefrokost for opgangen.

I sagen om julepyntstyverierne er det de små sejre, der tæller. For både politiet, medierne og politikerne virker helt handlingslammede over for tyvene og det faktum, at det ikke er til at få fat i et juletræ i hele København. Og hvem andre end familien Farooq og resten af opgangen fra Blågårdsgade kan løse denne konspiration mod julen? I Iqbals optrevling af gåden viser det sig desuden, at ikke blot julen står på spil, men hele Københavns fremtid. For hvad er overborgmesteren og politidirektøren ude på? Og hvad skal de kinesere, der er på officielt besøg? Og er der plads til et atomkraftanlæg i København?

 

Genrer og tematikker

Der går en rød tråd igennem Manu Sareens forfatterskab og liv, og det er integration. Men hvad betyder ordet ’integration’ for Sareen? Han siger: “For at gøre det meget kort betyder integration for mig, at man tager to dele og smelter sammen til noget tredje på en eller anden måde. Uden at man nødvendigvis behøver give tabt for sine værdier. En eller anden form for samhørighed. Det kan også være en følelse eller noget fysisk. Det kan være en følelse af at høre til.” (Ulla Hahn Ranmar: Integration i Danmark – interview med integrationskonsulent Manu Sareen. Skoletjenesten.)

Sareen trækker på sine egne livserfaringer som indvandrer i det danske samfund igennem hele sit professionelle liv, som breder sig ud over mange forskellige platforme. Om det er politik, social- og integrationsarbejde eller børnebøger, så synes hans primære fokus at være kulturer (i flertal!) og hvordan man bedst muligt nærmer sig hinanden trods forskelle.

Hans bidrag til dansk kultur er bl.a. børnebøger, der handler om at vokse op i en multietnisk og -religiøs kontekst med et virvar af værdier, holdninger, livsstile og traditioner. Alt sammen med udgangspunkt i en københavnsk virkelighed, der i skrivestil, nådesløst og med et bredt smil, parodieres for fuld skrue. Og man kan ellers ikke beskylde Sareen for i andre sammenhænge at tage let på integrationsproblematikker. Om den muntre tone i børnebøgerne forklarer han:“Det der kulturmøde, eller sammenstødet … vi kan tude over det, vi kan græde over det og brokke os over det, men vi kan også grine af det. Vi kan også grine sammen af det.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).

Den måde, man griner bedst af det på, er ved at karikere alle stereotyper, men i et trygt børneunivers, hvor konflikterne ikke er større, end at man stadig kan være venner og tale sammen.

Sareen har selv boet i Blågårdsgade i en længere periode, og hans skrivestil rammer tonen. Han har tjek på accenterne, gadeslang og væremåderne fra storbyen. Små hverdagsagtige kultursituationer føres helt ud i ekstremer, så det næsten føles som at læse en tegnefilm.

Manu Sareen påpeger, at kultur og kunst er en arena, hvor integration og indvandring har været usynlig i mange år og gør med sine børnebøger op med tavsheden. Det virker meget karakteristisk for Sareen, at han på aktivistisk vis med udgangspunkt i sin perkerkanon igangsætter et forfatterakademi for unge indvandrere på Vallekilde Højskole.

Og her til sidst: Hvad synes børnene om hans bøger? Det lader til, at de elsker dem. De har i hvert fald stemt ham ind som vinder af Orlaprisen i 2008 med 11.400 stemmer. Og det er både gammeldanske og nydanske børn, der er faldet for Farooq-familien. De såkaldt nydanske måske endda lidt mere, ifølge Sareen:

"De har også ligget flade af grin. Oven i købet har de forstået en tak ekstra i forhold til de danske læsere. De fanger nogle ekstra nuancer, fordi de har levet i det." (Nyvang, Jørn: Farce i Gaza-striben. Beboerbladet, 2008.)

Beslægtede forfatterskaber

Man kan sammenligne Manu Sareens Iqbal Farooq-serie med Bjarne Reuters fortællinger om Bertram, der strækker sig over i alt seks bøger. I Reuters humoristiske serie kommer hovedpersonen blot fra Vanløse, og familien er pæredansk og lever “på bunden af samfundstønden”, som Reuter kalder det. Her følger vi drengen Bertram og hans fattige familie, der med en skør og småsvindlende onkel i spidsen bliver viklet ind i de utroligste eventyr. Såvel Bertram-bøgene som Iqbal Farooq-serien er forfriskende både i sprog, tone og situationer, men under overfladen lurer alvoren – i Bertrambøgerne i form af blandt andet sociale problemer og mobning, og i Iqbal Farooq-bøgerne i form af svære kulturmøder.

Bibliografi

Iqbal Farooq - serien

Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og den sorte pjerrot. Sesam, 2006. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og kronjuvelerne. Carlsen, 2007. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og den lede julestjerne. Carlsen, 2008. Billedbog.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og det grønne julemonster. Alinea, 2008.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og den sorte kebabbimmer. Alinea, 2009.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og det indiske superchip. Carlsen, 2009.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og julesvineriet. Carlsen, 2009. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq på Bornholm. Politikens Forlag, 2011.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og den jyske forbandelse. Politikens Forlag, 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq og jagten på den lille havfrue. Politikens Forlag, 2013. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu:
Iqbal Farooq i Indien. Carlsen, 2015. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard.
Sareen, Manu: Iqbal Farooq i krise. Carlsen, 2085. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. (10).

Andre børnebøger

Sareen, Manu:
Hvad fætter gør er altid det rigtige. Politiken, 2010. Billedbog.
Sareen, Manu:
Klods-Hassan. Politiken, 2011.
Sareen, Manu:
Gangsterens nye klæder. Politiken, 2012. Billedbog.
Sareen, Manu:
Nanok og Juleevangeliet. Unitas Forlag, 2013. Illustreret af Otto Dickmeiss.
Sareen, Manu:
Mohammed & Grete. Carlsen, 2014. Bog + CD
Sareen, Manu:
Alvins farvel. Politiken, 2014. Illustreret af Stine Rosenberg. Billedbog.
Sareen, Manu:
Rødhætte og Mohammed. Carlsen, 2015. Bog + CD.

Voksenbog

Sareen, Manu:
Manu. Politiken, 2015. Erindringer.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Manu Sareen

Om forfatterskabet

Links

Manu Sareens egen hjemmeside, hvor man kan læse om hans forfatterskab, hans politiske arbejde samt om hans arbejde som integrationskonsulent.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Manu Sareen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Hahn Ranmar, Ulla:
Integration i Danmark – interview med integrationskonsulent Manu Sareen. Skoletjenesten.
Nyvang, Jørn:
Farce i Gaza-striben. Beboerbladet, 2008.
Parize, Tasja:
Sommergæsten. Radiointerview på P1. 2007-07-13.
Troense, Stine:
Maniske Manu. Fri, 2008.