Taiye Selasi

Taiye Selasi blev født i London i november 1979. Hendes nigerianske mor var børnelæge og formåede at redde både Taiye og hendes tvillingesøster Yetsa, selvom fødslen gik i gang en måned for tidligt. Selasis ghanesiske far, også læge, forlod dem kort efter fødslen og flyttede til Saudi Arabien. Den lille familie flyttede herefter til Brooklin, Massachusetts, hvor Selasi gik i skole og på gymnasium.

De udviklede et stærkt bånd de tre kvinder imellem, og Selasi forklarer selv, hvordan familien betød og stadig betyder alt for hende, og navnlig hvor vigtigt forholdet til tvillingesøsteren altid har været: ”At være tvilling, og at være min søsters tvilling, er en så definerende del af mit liv, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle være mig selv, inklusiv som forfatter, hvis ikke det på en eller anden måde stod i centrum.” (Gaby Wood: Waterstones Eleven. The Telegraph, 2013-01-14. Egen oversættelse). Ifølge Selasi kan hun og hendes tvillingesøster føle og mærke, præcis hvad den anden føler og mærker – også selvom det er på den anden side af jorden. Det er også et tema, Selasi er meget optaget af, når hun skriver.

Som ung dame begyndte Selasi på Yale, hvor hun fik en bachelor i amerikanske studier. Hun klarede det med bravour og begyndte derpå en kandidatgrad i internationale relationer på Oxford. Selasi var en mønsterelev, hun fik gode karakterer og vandt priser. Ifølge forfatteren var det imidlertid ikke så meget af lyst som af nød, eftersom familien var dybt afhængig af dydsstipendier for at kunne betale hendes uddannelse. Derfor skulle hun altid præstere i top – og derfor er hun blevet opfostret med en angst for ikke at gøre det godt nok. ”Vi blev altid nødt til at gå ud på en virkelig stor scene og at spille virkelig godt, så vi kunne fortsætte med programmet” (Gaby Wood: Waterstones Eleven. The Telegraph, 2013-01-14. Egen oversættelse), fortæller Selasi. 

Selvom Selasi hævder at have haft en forfatterdrøm, siden hun var fire år gammel, var det først som kandidatstuderende, at hun satte pennen til papiret. Herefter gik det imidlertid hurtigt. Selasi skrev et skuespil og opsatte det sammen med en veninde, der tilfældigvis var den amerikanske nobelprisvinder Toni Morrisons niece. Hun blev hurtigt spottet af den kendte tante, der kunne se potentiale i den unge Selasi og gerne ville have hende til at skrive mere. Morrison gav også en deadline og et år efter stod hun med novellen ”The Sex Lives of African Girls”. Den blev hurtigt udgivet, og Selasi begyndte nu på romanen ”Gå væk, Ghana”, som blev antaget på Penguin, allerede mens den var halvt undervejs. 

Familien Sai er nexuspunktet i den semi-selvbiografiske roman ”Ghana must Go” (”Gå væk, Ghana”, 2014), der er henlagt til byen Brooklin. Familien består af en ghanesisk far, Kweku, en nigeriansk mor, Fola, deres førstefødte dreng, Olu, tvillingerne Taiwo (pige) og Kehinde (dreng) og til sidst den lille pige Sade. Som udgangspunkt en helt igennem succesfuld og mønsterbrydende familie med et forældrepar, der har kæmpet sig op igennem samfundslagene og nogle unger, der har alle nødvendige midler til at fortsætte den glade historie.

Det glade udgangspunkt braser imidlertid sammen i det øjeblik Kweku på et tvivlsomt og lettere racistisk grundlag fyres fra sin stilling som kirurg på hospitalet Beth Israel. Eller det vil sige, i det øjeblik det afsløres, at han er blevet fyret. Herefter mister Kweku besindelsen, han forlader familien i en periode på 10 uger og da han vender tilbage, er familien rejst. Kunne han have handlet anderledes? Formodentlig. Kunne de have tilgivet ham? Givetvis. Hvorom alting er, kommer Kwekus valg til at få stor betydning for alle familiemedlemmernes liv.

50971120

Det bliver til en familiesaga med forskellige spor. Fola kæmper for at holde samling på familien, for at betale for børnenes uddannelser og for at give almindelig omsorg. Ikke desto mindre spredes de fire børn for alle vinde, og hun selv bosætter sig i Ghana. Olu lægger sig i kølvandet på sin far og forsøger som den ansvarsbevidste førstefødte at fuldende Kwekos liv som stjernekirurg og familiefar. Kehinde bliver en stor figur i kunstverdenen, men selvom han tjener masser af penge på sine malerier, er han ulykkelig over bruddet med sin tvillingesøster. Taiwo starter med at læse jura men involveres i en sexskandale, der ødelægger hendes karrieremæssige fremtid. Og til sidst føler den yngste, usikre og bulimiske Sadie sig bare helt fortabt i livet.

Mange år senere og til slut i romanen samles familien igen. Kweku er død, og de skal alle til Ghana for at give ham en begravelse. Det bliver en både prøvende og opbyggelig oplevelse for dem alle, der på trods af den enkeltes behov for at holde afstand til den falske forestilling om en kernefamilie alligevel har manglet hinanden.

”Gå væk, Ghana” er stemningsfuld og sansemættet. Man kommer som læser helt tæt på karaktererne i romanen og får lov til at se verden igennem deres øjne: man fornemmer varmen og de spraglede farver i Ghana, man hører den afrikanske musik og føler svigtet. Det er første roman fra Selasis hånd, men der skulle efter sigende være en ny på vej allerede.