Ib Spang Olsen

Illustration fra Halfdans ABC.
© Illustration Ib Spang
Olsen.

Maj måneds katte hedder et litografi af Ib Spang Olsen, som mange sikkert kender. Det er det samme motiv som illustrationen til M, rimet om Maj måneds katte, i Halfdans ABC.

Det adskiller sig en smule fra illustrationen: der er flere katte, en lille pige titter frem i vinduet, skumringstimen er mere blå. Og det er mere bearbejdet end illustrationen i bogen. Det interessante er, at illustrationen i bogen har det samme selvstændige liv som litografiet. Begge majstemningerne er billeder i sig selv, hvad enten det drejer sig om kunst på væggen eller om en illustration i en bog.

Ib Spang Olsen har aldrig valgt side men altid vekslet mellem fri grafik og illustrationer for børn og voksne. Der er heller ikke nogen væsensforskel på Ib Spang Olsens billeder for voksne og for børn. For ham er der ingen grænseoverskridelse i at tegne til børn. "Børns fantasi er som de voksnes," siger han, "kun er deres referencerammer og billedmæssige erfaringer mindre, og det må man naturligvis tænke på, når man tegner til børn."

Der er også noget andet, de to billeder har til fælles. De er begge originaltryk, om end fremstillet med hver sin grafiske metode. Der er ikke noget usædvanligt i, at kunstbilledet er et stykke originalgrafik. Det særlige er, at illustrationen i bogen også er det.

For at undgå den gængse reproduktions tekniske forringelse af den originale tegning, har Ib Spang Olsen udviklet en trykmetode, som han kalder heliografi. Der er tale om en variant af det almindelige offsettryk, som benytter sig af litografiske principper. Den originale tegning findes altså slet ikke. Det er selve bogen, der er originalen.

Endelig har de to billeder noget helt tredje til fælles. Det er billeder, man tager for givet, fordi de umærkeligt rammer ens egen oplevelse. Der hviler en sagtmodig yndefuldhed over billederne. De er upretentiøse, ikke anmassende og afgrænsede, men antydende og hvilende i sig selv. Det er ikke billeder, man tænker meget over. De er der bare.

De er gledet ind i bevidstheden, måske mest af alt som selvfølgelige udtryk for noget dansk. Som Ib Spang Olsens andre billeder også er det. Danske - for ikke at sige sjællandske - landskaber og huse, al naturens kogleri - nisserne, troldene, mosekonen - regnen, blæsten, solen, de legende børn. Tegnet med en oprigtig forundring og glæde over det nære, det man kan gribe, hvis man har øje for det.

Når man spørger Ib Spang Olsen, hvorfor han tegner til børn, svarer han, at det er fordi, han godt kan lide at omgås børn. "Jeg synes, de lugter godt og er flinke - de fleste af dem - og sjove", tilføjer han lunt med et glimt i øjet.

At han kan ramme så præcist ind i børnenes fantasi, tilskriver han selv ikke noget tegnemæssigt, men snarere noget holdningsmæssigt. Det er ikke noget, han gør sig umage for at opnå. Det er noget, der kommer af at indstille sig på barnet, lytte til det og se og høre, hvad det siger. Mange af sine billedbøger har han skrevet og tegnet sammen med sine egne børn. "Man skal lade være med at skabe sig," siger han med en kærlig henvisning til sin fars østsjællandske snusfornuft.

28807430

Man leger sammen, man glædes, og sådan skal det være. For selvom Ib Spang Olsen altid tegner og fortæller til barnet, har han også altid den voksne oplæser i tankerne. Hans bøger er ikke blot sjove, underfundige og fantasifulde historier. De er også samvær mellem børn og voksne.

Det er de i mere end én forstand. For Ib Spang Olsen har tegnet og fortalt for børn i mere end 30 år. Ikke mange tænker på, at hans egne fortællinger Drengen i månen, Det lille lokomotiv, Kiosken på torvet, Mosekonens bryg og Pjer Brumme og Halfdan Rasmussens Halfdans ABC er fra 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne. De er gået selvfølgeligt videre til nye generationer af børn, tidløse som de er.

Det er værd at lægge mærke til, at nogle af bøgerne lever videre i deres oprindelige skikkelse i udgave efter udgave, mens andre fremtræder i nye udgaver, der erstatter den oprindelige. Ib Spang Olsen har revideret Halfdans ABC, Kiosken på torvet og Pjer Brumme, hvad billederne angår.

Det er ikke fordi, der er tale om de store ændringer. Således er motiverne i alle tilfælde de samme. Men farverne er nye og anderledes, Halfdans ABC er også blevet håndtekstet, Kiosken på torvet har fået større format og er delvis nytegnet, mens Pjer Brumme er i mindre format, og med en lidt anden rækkefølge af afsnittene og tegningerne. Mere skal der ikke til for at gøre bøgerne friskere og mere nutidige.

I tidens løb har Ib Spang Olsen også illustreret andre forfatteres bøger for børn, bl.a. Klaus Rifbjergs fine skildring Hjemve. Når man imidlertid ser på hans samlede produktion, er det markant, at han især har lagt kræfter i at tegne til eventyret, folkeeventyret, myten og sagnet, genrer også hans egne historier er i slægt med.