thomas thorhauge
Foto: Anders Ingvartsen

Thomas Thorhauge

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, 2011. Blå bog og bibliografi opdateret 2012.
Top image group
thomas thorhauge
Foto: Anders Ingvartsen

Han spiser tegneserier til morgenmad. Kort inden har Thomas Thorhauge højst sandsynligt drømt om tegneserier. Og så går han på arbejde og laver tegneserier. Når han da ikke lige skriver blogs eller fanzines eller fagbøger om tegneserier. Eller laver tegneseriejournalistik i en af de landsdækkende aviser. Eller taler for udbredelsen af tegneserier i sin egenskab af formand for Dansk Tegneserieråd, mens taleboblerne siver ud ad munden. Senere går han ud på toilettet og … læser tegneserier.

 

29219427

Blå bog

Født: 17. maj 1973.

Uddannelse: Uddannet på Film- og medievidenskab på Københavns Universitet.

Debut: Det der går forud. Fahrenheit, 2000.

Litteraturpriser: Årets Boghåndværk for ”Blæk” (2006) og ”Forandringstegn” (2006).

Seneste udgivelse: Det sidste ord. Rosinante, 2012. Tegneserie.

Inspiration: Chris Ware.

Genre: Grafiske romaner

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

Thomas Thorhauges engagement på den relativt lille danske tegneseriescene er dybt imponerende. Her er han en af de helt store ildsjæle, både som udøvende kunstner, forfatter, redaktør, formand, skribent, kommentator etc. På sit CV kan han endvidere skrive autodidakt tegner, stribe-mager, forfatter til graphic novels, grafiske essays og samfundssatiriske essays, instruktør- og forfatterportrætter. Han er desuden uddannet i Film- og medievidenskab. Så han er ikke kun både teoretiker og praktiker. Han er også både forfatter og kunstner, og han virker ganske enkelt inden for alle roller og genrer i tegneseriemediet.

”Jeg er vokset op som en tegneserienørd, men det liv jeg lever connecter ikke til eventyr eller humor i albumgenre-forstand. Jeg elsker at læse de ting, men på et personligt niveau er der andre ting jeg relaterer meget klarere til, og det er der, jeg går hen, når jeg selv skal lave tegneserier. Med den ballast, jeg selv medbringer.” (Matthias Wivel: Kom hjem: Interview med Thomas Thorhauge, metabunker.dk, 2009-05-29).

Thorhauge er vokset op i et 68’er-bofællesskab. Han fortæller, at han boede sammen med en bunke flippede akademikertyper, der havde en masse idéer om alternative livsformer. ”Oplevelsen af at bo i kollektiv sidder i mig, og selv om kollektivet i historien er fiktion, så er det alligevel med brudstykker fra mine egne erfaringer,” fortæller forfatteren om bogen ”Kom hjem”. (Camilla Stampe: Thorhauges talebobler udfordrer tegneserien. Information, 2009-05-17).

Thomas Thorhauge har tre børn og ernærer sig med illustrationsarbejde, som han laver fra sin tegnestue Over floden på Nørrebro, hvor han deler lokaler sammen med en håndfuld andre illustratorer.

 

Det der går forud

”Hvad skal vi alligevel med hukommelsen, hm? Jeg mener: Et liv uden barndommens traumer, ungdommens fejltrin! Farvel til i går!”
”Det der går forud”, side 11.

Debuten ”Det der går forud” (2000) er et ambitiøst projekt i et svært medie og format. Ikke alene er Thomas Thorhauge den billedmæssige fortæller (læs: tegner), han skriver også sine egne historier, hvilket langt fra altid er tilfældet inden for tegneserier. Og det kræver et dobbelt talent – for både at tegne og skrive.

Historien i ”Det der går forud” kredser om den lille pige Petra, hvis egoistiske, karriereorienterede forældre balancerer lige på grænsen til at udsætte deres datter for omsorgssvigt. Af samme grund foregiver hun et psykisk sammenbrud for at komme væk fra dem. Hun er indlagt på hospitalet og deler stue med Mesmer, en voksen mand, der er indlagt med hukommelsestab efter at være blevet overfaldet og gennemtæsket.

23250241

Et lidt usædvanligt venskab opstår mellem den lille pige og den ældre mand, og historien omhandler Mesmers søgen efter sin tabte identitet, jævnfør titlen på værket. Navnet Mesmer tildeles han af en anden patient, der er indskrevet på psyk-afdelingen, Arnold Zimmermann, og som på en ubehagelig og uigennemskuelig måde er indblandet i Mesmers skæbne.

En journalist blander sig også i plottet, fordi historien om den identitetsløse mand, der intet husker, er godt forsidestof. Journalisten opdager, at Zimmermann har slået Mesmers og Petras læge, doktor Zazetsky, ihjel. Og han er sikker på, at Zimmermann ved mere om Mesmer, end han fortæller. Ad tilfældighedernes uransagelige veje får læseren endelig forløsning på mysteriet om Zimmermanns rolle i Mesmers hukommelsestab.

Fortællingen er en rammefortælling, og det er Petra, der som voksen fortæller i retrospekt.