Camilla Wandahl skriver om den svære brydningstid mellem barndom og voksenliv. Hun skildrer med stor varme, omsorg og respekt piger, der kæmper med usikkerhed, forelskelser og følelser i fuldt firspring. Svære valg skal træffes, og loyaliteten mod venskabet og veninden bliver prøvet. Men selvom Wandahl lader sine karakterer mærke tyngden af voksenlivets alvor, efterlader hun dem altid med et håb for fremtiden.
142122839
Blå bog
Født: 9. juli 1986 i København.
Uddannelse: Folkeskolelærer med linjefag i dansk, tysk og billedkunst fra N. Zahles seminarium i København.
Debut: Hjerte i vente. Høst og Søn, 2009.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste udgivelse: Vilmer og den gigantiske fisk. Straarup & Co, 2025. Illustreret af Ane Tjugen Røynstrand. (Vilmer-bøgerne).