w golding
Foto: Polfoto / Topfoto / Ritzau Scanpix

William Golding

professor Lars Ole Sauerberg. 2003.
Top image group
w golding
Foto: Polfoto / Topfoto / Ritzau Scanpix
Main image
Golding, William
Foto: POLFOTO

Indledning

Engelsk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner.
William Golding hører til de forfattere, hvis navn de fleste forbinder med et enkelt værk. I Goldings tilfælde er det Fluernes herre, hans første roman (1954). Selv om Golding har en del af sit tilværelsessyn til fælles med efterkrigstidens dyrkere af det absurde, er han en ener, der ikke lader sig sætte i litteraturhistorisk bås. Han passer ikke ind i britisk litteraturs forkærlighed for naturalistisk beskrivelse af individer i et kompliceret efterkrigssamfund. For Golding var der tale om betydeligt mere fundamentale kræfter, kræfter som for andre kalder på religion, men som for ham blev til inspiration for værker, der kan sidestilles med religiøse tolkninger af eksistensen.

21252948

Blå bog

  • Født: 19. september 1911.
  • Død: 19. juni 1993.
  • Uddannelse: Lærer og flådeofficer.
  • Debut: Poems, 1934.
  • Priser: Nobelprisen, 1983.
  • Vigtige værker: Fluernes herre, 1954.
  • Seneste udgivelse: The Double Tongue, posthumt 1996.

 

 

 

 

 

 

 

 

William Golding taler om sin roman Fluernes herre (engelsk)

Artikel type
voksne

Baggrund

William Golding hører til de forfattere, hvis navn af de fleste læsere forbindes med et enkelt værk. I Goldings tilfælde er det ”Lord of the Flies” ( Fluernes herre , 1960; filmatiseret 1963 og 1990), Goldings første roman, der udkom i 1954. Romanen var helt utypisk for det fremherskende litterære klima i Storbritannien i 50erne. På dagsordenen stod socialrealisme som de vrede unge mænd John Wains ”Hurry On Down” (1953), Kingsley Amis’ ”Lucky Jim” (1954), John Braines ”Room at the Top” (1957) og Alan Sillitoe’s ”Saturday Night and Sunday Morning” (1958), hvis nøgterne gengivelse af den grå og økonomisk trængte britiske efterkrigshverdag gav læserne noget, de umiddelbart kunne identificere sig med. Men ”Fluernes herre” var ganske anderledes. Det var et værk, hvis symbolske overtoner ikke var til at tage fejl af. Romanen betød helt klart noget andet og mere end den robinsonade-kulisse, som handlingen udspilles i.

Fluernes herre

William Gerald Golding, der tilbragte det meste af sit liv i Cornwall, havde som så mange andre i Storbritannien læst Victoria-tidens romaner skrevet til børn og unge om nationens modige sønner på vagt om Imperiet. En af disse bøger var R. M. Ballantynes ”The Coral Island” fra 1858. Det er historien om en gruppe engelske drenge, der efter stranding på en øde ø opbygger et minisamfund helt efter britisk kolonimodel og efter de uskrevne love for nationens gentlemen. Golding tog udgangspunkt i samme situation. Det fremgår ikke klart, hvorfor en gruppe drenge er efterladt alene tilbage på en øde ø, men det er tilsyneladende efter krigshandlinger. I modsætning til Ballantynes unge koloni-byggere går det helt galt på Goldings ø. Drengene kommer i klammeri, giver efter for deres frygt, og de udviser alt i alt en adfærd, der fjerner deres tillærte kultur og gør dem mere og mere dyriske i deres optræden.

Goldings robinsonade er blevet læst på forskellige måder. Men ligegyldigt om man læser historien med den ene eller anden psykologs eller antropologs briller på, så står det fast, at for Golding er mennesker overladt til sig selv i en naturtilstand, ikke gæster i nogen lykkelig Edens Have eller, som hos Ballantyne, igangsættere af konstruktiv og enig menneskelig udfoldelse. Den er derimod en tilstand af alles kamp mod alle, hvor styrke er ret og ethvert tilløb til ordnede forhold dømt til at mislykkes.

Goldings pessimistiske og desillusionerede syn på den menneskelige natur, når den uhæmmet får lov at udfolde sig, var, efter hans eget udsagn, et resultat dels af hans tid som lærer på en drengeskole før og efter Anden Verdenskrig, dels af hans oplevelser af krigen på første hånd som officer i den britiske flåde. Gennem 13 år som lærer havde han haft lejlighed til at iagttage drenges ofte brutale adfærdsmønstre, når de overlades til sig selv, og krigen viste ham, at skolegården ikke var så meget forskellig fra nationernes kampplads.

Golding, der i 1935 havde udgivet en digtsamling og før krigen have kombineret lærerjobbet med arbejde ved et teater, fortsatte straks efter den hurtigt og i brede læserkredse anerkendte ”Fluernes herre” med stærkt symbolske fortællinger, alle med udgangspunkt i spændingen i menneskers sind mellem urkræfter og tilkæmpet kultur. Gennemgående giver Golding dog udtryk for opfattelsen af, at kampen mellem de to er udsigtsløs. Herved passer Golding til en vis grad ind i en anden af 50ernes kunstneriske retninger med Samuel Becketts og Harold Pinters desillusionerede fremstillinger af menneskelig mulighed for at agere i et dybest set absurd univers.

Goldings anden roman, ”The Inheritors” (1955; Det røde dyr, 1962) beretter om Neanderthal-kulturens møde med homo sapiens. Neanderthalerne opfattes som en i intellektuel henseende primitiv men harmløs art, hvorimod det nye, tænkende menneske så at sige betaler for sin intellektuelle overlegenhed med udvikling af negative sider, f. eks. kold beregning. Fortællingen er ydermere bemærkelsesværdig ved, at Golding lader sine figurer karakterisere ved et konsekvent gennemført rudimentært sprog.

Krigen

Inspirationen til Pincher Martin (1956) om en søofficer, der klynger sig til et lille skær midt i oceanet efter at hans skib er gået ned, er sikkert fra Goldings krigsår i flåden. Men igen er der her tale om en stærkt symbolsk situation. Tankerne, der går gennem den døende søofficers hoved, er et forsøg på at finde en eksistentiel mening, som billedet af den ensomme mand på den nøgne klippe dog ikke giver meget håb om. ”Free Fall” (1959) gennemspiller det samme tema, også med en situation fra krigen som kulisse. Denne gang drejer det sig om en fange låst inde i et lillebitte rum i et Gestapo-fængsel, hvor hans muligheder for at bevæge sig og kommunikere, for overhovedet at indgå i et meningsfuldt forhold til andre mennesker, er totalt fjernet. Tilbage er kun tankerne.

Mens disse to romaner er dystre symbolske udsagn om menneskets situation generelt, så er moralen i Goldings historie om middelalder-domkirkebyggeri Spiret, 1966 (”The Spire” 1964) til at tage og føle på. Det er en allegori om menneskelig ærgerrighed og kunstnerisk ambition, der leder tankerne hen på den bibelske historie om Babelstårnet.

Goldings krigsoplevelser går som en rød tråd gennem forfatterskabet. I ”Darkness Visible” (1979) Flammende mørke, 1981 har vi at gøre med en slags dommedagsfortælling, hvor hovedpersonen er en dreng, der er blevet stærkt forbrændt under bombningen af London. Denne roman er nok den i symbolsk henseende mest lukkede af Goldings værker, men den efterlader et stærkt indtryk alene ved en suggestiv poetisk-billedskabende kraft.

Lettere tilgængelige er trilogi-romanerne under den fælles titel ”To The Ends of the Earth: Rites of Passage” 1980, Præsten, 1982), ”Close Quarters” (1987; Tæt på, 1988) og ”Fire Down Below” (1989; Ild, dels fordi den lange skibsrejse til Australien under Napoleonskrigene i sig selv udgør et episk materiale med betydelig underholdningsværdi, dels fordi skibet og skibsrejsen udgør et traditionelt allegorisk materiale, hvis elementer relativt let lader sig tolke.

”The Hot Gates” (1965) og ”A Moving Target” (1982) er essaysamlinger, mens ”The Scorpion God” (1971) er en samling af 3 korte romaner skrevet mellem 1956 og 1971. Goldings interesse for klassisk oldtid kan ses i skuespillet ”The Brass Butterfly” (1958), notaterne om en rejse i Ægypten ”An Egyptian Journal” (1985) og den posthumt udgivne historie om oraklet i Delfi ”The Double Tongue” (1995). En hos Golding sjældent hørt humoristisk tone anslås i ”The Pyramid” (1967) om en teenage-drengs trængsler i 20ernes engelske provins og i ”The Paper Men” (1984) om en forfatters voksende irritation over en litteraturforskers intense interesse for hans liv og værk.

Selvom Golding har en del af sit tilværelsessyn til fælles med efterkrigstidens dyrkere af det absurde, er han alligevel en ener, der ikke lader sig sætte i litteraturhistorisk eller filosofisk bås. Han passer ikke ind i efterkrigstidens britiske litteraturs forkærlighed for naturalistisk beskrivelse af individer, der virker i et kompliceret samfund. For Golding var der tale om betydeligt mere fundamentale kræfter, kræfter som for andre kalder på religion, men som for ham blev til inspiration for værker, der kan sidestilles med religiøse tolkninger af eksistensen.

Golding fik i 1983 Nobelprisen som anerkendelse af sin enestående litterære indsats, og kunne fra 1988 sætte ”Sir” foran sit navn som den britiske nations påskønnelse.

Bibliografi

Bøger

Golding, William:
Fluernes herre. 1960. Roman. Lord of the flies, 1954.
Golding, William:
Messingsommerfuglen. 1961. Skuespil. The brass butterfly, 1956.
Golding, William:
Det røde dyr. 1962. Roman. The Inheritors, 1955.
Golding, William:
Free fall. 1959. Roman. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
Pincher Martin. 1965. Roman. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
The hot gates. 1965. Essays. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
Spiret. 1966. Roman. The spire, 1964.
Golding, William:
The pyramid. 1967. Roman. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
The scorpion god. 1971. Tre kortromaner. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
Flammende mørke. 1981 Roman. Darkness visible, 1979.
Golding, William:
Præsten. 1982. Roman. 1. del af trilogi. Rites of passage, 1980.
Golding, William:
Tæt på. 1988. Roman. 2. del af trilogi. Close quarters 1987.
Golding, William:
Ild 1989 Roman. 3. del af trilogi. Fire down below, 1989.
Golding, William:
Papirmændene. 1984. Roman. The paper men, 1984.
Golding, William:
An Egyptian journal. 1985. Rejseskildring. Ikke oversat til dansk.
Golding, William:
Den dobbelte tunge. 1996. Efterladt roman. The double tongue, 1994.

Om William Golding

Christensen, Erling:
Arbejdshæfte til William Golding: Fluernes herre. 1984.
William Golding - the man and his books - a tribute on his 75th birthday. 1986. Edited by John Carey.
Byatt, A. S.:
Passions of the mind : selected writings. 1993.
Green Jensen, Bo:
Til verdens ende : William Golding 1911-1993 1993. I: Weekendavisen. 1993-06-25.
Andersen, Henrik:
Fluernes herre - en drengeroman forbudt for børn 1994. I: Kristeligt dagblad. 1994-11-21.
Schoene-Harwood, Berthold:
Writing men : literary masculinities from Frankenstein to the new man. 2000.
Gregor, Ian:
William Golding : a critical study of the novels. 2002. Af Ian Gregor and Mark Kinkead-Weekes.
Carey, John:
William Golding. The man who wrote Lord of the flies. 2009. (99.4 Golding, William).
Reiff, Raychel Haugrud:
Lord of the Flies. 2010. (99.4 Golding)

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på William Golding

Links

Den officielle side om William Golding
Læs om Golding på Nobel-stiftelsens hjemmeside, hvor valget begrundes. Siden indeholder også en biografi, en selektiv bibliografi samt en litteraturliste.
God biografi samt god gennemgang af Fluernes Herre.
Et andet godt sted for opgaveskrivende der skriver om Fluernes herre
God artikel om forfatteren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på William Golding