Tove Pilgaard

Tove Pilgaard blev født ind i en søskendeflok på 13 på en gård i Østjylland i 1930. Da hun var 11 år, blev hun optaget på den private realskole i Odder, selvom hun havde svært ved matematik. Til gengæld var hun god til danskfaget, og som barn og ung slugte hun alt lige fra knaldromaner til klassiske værker.

Efter skolen kom hun ud at tjene som ung pige i huset ligesom sine søskende, da der ikke var råd til, at hun kunne fortsætte sin uddannelse. Hun blev gravid kort efter, giftede sig og blev husmor på landet, akkurat som sin mor. Ind imellem havde hun kontorarbejde, lærte maskinskrivning på aftenskole, og af og til skrev hun artikler til blade og tidsskrifter.

Efter 20 år med smålandbrug skiftede Tove Pilgaard og hendes mand levevej: solgte gården og den tilhørende jord og flyttede til Tønder. Her tog hun en HF-studentereksamen og begyndte sideløbende med et kantinejob at læse på Aalborg Universitet – først dansk og sidenhen psykologi. I sine studier var hun særligt optaget af den svenske modernistiske lyriker Edith Södergran – en interesse, som udmøntede sig i først et universitetsspeciale og sidenhen udgivelsen ”Vejen til landet som ikke er” (2012), som samler og kommenterer et udvalg af Södergrans digte.

Tove Pilgaard begyndte sideløbende med jobbet som HF-underviser i Tønder at skrive i ferierne. Uddannelsen gav hende den selvtillid, som hun manglede: ”Jeg læste en masse Jung og Freud. Før det havde jeg hverken selvtillid eller selvværd. Jeg havde ikke troen på, at nogen kunne se en værdi i at få udgivet noget, hvor jeg var forfatteren.” (Martin Franciere: Tove fik selvtillid af Jung og Freud. JydskeVestkysten, 2016-05-31). I 1982 i en alder af 52 år fik hun sin første roman ”Brudstykker af et pigeliv” udgivet ved Lindhardt og Ringhof. Siden har hun udgivet adskillige andre romaner, ligesom det også er blevet til en novellesamling og senest digtsamlingen ”Gro” (2015).

Tove Pilgaards romandebut ”Brudstykker af et pigeliv” fra 1982 handler om Lone, der i 1940’erne vokser op i en lille landsby uden for den fiktive provinsby Saxby i Østjylland. Der er frost indvendigt på ruderne i soveværelset om vinteren, og når den enlige elektriske pære bliver slukket i Lones kammer, bliver det bælgravende mørkt. Lones indesluttede far og bror arbejder hele dagen med landbruget, og Lones mor arbejder i huset med et mørke inden i sig efter de småbørn, hun har mistet. Hjemmet lyses lejlighedsvist op, når den selvstændige storesøster Ingeborg kommer på besøg med kjoler købt på afbetaling og et sprudlende sind.

Sammen med veninden Vibeke læser Lone knaldromaner og kriminalromaner og drømmer om et anderledes liv end forældrenes – fuld af frihed, spænding og glæde. Efter skolen får Lone en elevplads på et advokatkontor, men bogføring interesserer hende ikke, og selvom konstruktør Lundby fra kontoret har et godt øje til hende, rejser hun efter noget tid til Vestjylland for at arbejde som ung pige i huset hos en fætter og hans kone. Her bliver hun gravid med en ung mand fra nabogården, og mens bedsteveninden Vibeke udlever et eventyr i Skotland, spærres Tove langsomt inde i et husmoderligt fængsel.

52269660

Hun sætter ikke længere rammerne for sit eget liv, og hendes apati kommer særligt til udtryk i 3. personfortællerens fattige gengivelse af Lones indre verden, f.eks. da hun modtager blomster fra sine forældre på bryllupsdagen: ”Der blev banket, og et cykelbud afleverede en aflang papirpakke. Til Lone og Kristian. Lone rejste sig og viklede papiret af, det var røde nelliker fra hendes far og mor, alle ansigter ved bordet løftede sig mod hende. Hun lagde blomsterne i vindueskarmen ved telefonen. – Nej, sæt dem da i vand, sagde Erna, og Lone tog blomsterne med i køkkenet og fandt en vase.” (s. 117).

Historien om Lone er fiktion, men i store træk er det samtidig fortællingen om Tove Pilgaards eget liv og måske endda om en hvilken som helst ung kvindes tilværelse og livsvilkår på landet i 1940’erne og 50’ernes Danmark. ”Brudstykker af et pigeliv” er en skildring af en tid, hvor livet som kvinde trods gryende frigørelse stadig var bundet til nogle kulturelt definerede roller, særligt på landet.