Lise Villadsen
Foto: Gyldendal

Lise Villadsen

cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen, Bureauet, april 2020.
Top image group
Lise Villadsen
Foto: Gyldendal

Indledning

Det er alvorligt at vokse ud af barndommen og pludselig skulle forholde sig til alle de svære dilemmaer, man som teenager kan stå med i dag; forelskelse i en stedbror, ulovlig billeddeling, den følelse af svigt som afsløringen af en familiehemmelighed kan medføre. Hovedpersonerne i Lise Villadsens ungdomsbøger er viljestærke og egenrådige. Historierne bevæger sig mellem det tragiske og komiske og tillader, at læseren også kan smile lidt af de alvorstunge temaer.

48137717

 

Blå bog

Født: 1985.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk og filosofi. Københavns Universitet, 2011.

Debut: Tigerhjerte. Høst & Søn, 2018.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Kvantespring. Gyldendal, 2020.

Inspiration: ”Det er den samme grundkilde af melankoli, tragikomik og kærlighed til verden, der får mig til tasterne i dag, som fik min barnehjerne til at brygge historier.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Artikel type
boern

Baggrund

”Tre dage før nytår kommer jeg endelig tilbage. Min mors mave er vokset på de ni dage, jeg har været væk. Ni dage, og babyen har straks taget chancen, hun har brugt albuerne og kræver nu endnu mere plads i min mors mave, i min mors liv. Hjemme hos min far kunne jeg næsten glemme babyen, men nu rammer den mig. Den støder bogstaveligt talt ind i mig, da min mor giver mig et knus.”
”Tigerhjerte”, s. 141.

Lise Villadsen er født i 1985 og voksede op i Blovstrød, en lille provinsby nær Allerød og Hillerød i Nordsjælland. Familien bestod af moren, der var hjemmegående, faren, der var ingeniør og to søstre. Villadsen er det mellemste barn i søskendeflokken. Om sin barndom fortæller hun: ”Vi besøgte ofte biblioteket, og mine søstre og jeg læste rigtig meget og udvekslede bøger, når de var slugt. Jeg holdt fast i barndommen og fantasiverdener længe, det var svært for mig at vokse op og blive teenager, det var næsten som en lille sorg. Jeg er nok stadig ret barnlig af sind.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Fra en tidlig alder var Lise Villadsen tiltrukket af bøger, og hun begyndte at skrive historier, fra hun var 11-12 år. Hun beskriver begyndelsen af sit litterære liv sådan: ”Jeg er vild med, at en bog kan rumme et helt univers og karakterer, der af og til kan føles mere virkelige end dem, du går op og ned af til daglig. Allerede som ganske lille gik det op for mig, at jeg selv kunne skabe den slags universer – ved at skabe mine egne små bøger. Så jeg skrev lydskrift og foldede papirer og skabte ”bøger” allerede fra en meget tidlig alder.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

I teenageårene opstod drømmen om at få historierne udgivet, men efter flere afslag opgav hun tanken. I de år Villadsen flyttede hjemmefra og tog en uddannelse blev skriverierne helt lagt på hylden. Det var en følelse af manglende mening med arbejdslivet, der fik Villadsen til at skrive igen. Hun fandt sit gamle ”drømme-manuskript” frem, ”Tigerhjerte”, brugte et år på at omskrive og redigere og sendte ind til et forlag, hvorefter forfatterkarrieren tog fart.

Vejen til at blive forfatter har ikke været snorlige for Lise Villadsen. Om sine overvejelser omkring forfatterdrømmen fortæller hun: ”Nogle gange tænker jeg, at det havde været smartere bare at gå direkte ud af gymnasiet og satse alt på forfatterkarrieren. Omvendt ved jeg jo godt, det har dannet mig – at gå i skole så mange år og blive introduceret for forfattere, teorier og mennesker, jeg ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

I interviewet til Forfatterweb fortæller Villadsen også, at et afgørende skridt mod opfyldelsen af forfatterdrømmen var en samtale med en præst på Rigshospitalet. Hun stod i en personlig krise som bundede i flere års mislykket kamp for at få børn: ”Præsten sagde, at det gælder om at række ud efter de drømme, man kan nå. At skrive på fuldtid var én af dem.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020). Villadsen sagde efterfølgende sit job op for at kunne skrive på fuldtid, selvom hun på det tidspunkt kun havde udgivet én bog.

Tigerhjerte

”Sådan går resten af januar: jeg laver mine lektier. Jeg går ture med Betsy om søen eller ses med et par af pigerne fra klassen. Men jeg savner Charlotta. Jeg savner hende, som man savner en amputeret arm; en grum fantomsmerte. Og jeg kan næsten ikke holde ud at besøge min far og Alexander de uger. Der er rigeligt kviksand i mit liv i forvejen, men når jeg er der, lader de mig for det meste være i fred.”
”Tigerhjerte”, s. 187.

I 2018 debuterede Lise Villadsen med ungdomsbogen ”Tigerhjerte”, der handler om 16-årige Kiki og den store omvæltning, hun oplever efter sine forældres skilsmisse. Det er forvirrende at skulle navigere i de nye familierelationer, der følger med morens nye kæreste Patrick. Kiki, hendes tvillingebror Alexander og deres mor skal flytte ind hos Patrick, som bor i et stort hus sammen med sønnen Jonathan.

Stemningen er lidt anspændt, da Kiki skal se huset for første gang, og der er overvældende meget, hun skal vænne sig til. Ikke nok med, at hun skal forsøge at finde fodfæste i den nye familiekonstellation, så skal hun også kæmpe for at bevare sammenholdet i den gamle, der efter skilsmissen er splittet. Der er opstået en kløft mellem Kiki og broren, som har trukket sig fra relationen til Kiki og moren, efter at morens nye kæreste trådte ind i deres liv. Broren og moren stopper med at tale sammen, og Kiki får rollen som mægler.

54137168

Historien tematiserer det umulige valg mellem forældrene, som unge kan havne i efter en skilsmisse. Kiki er splittet mellem forskellige hensyn til begge sine forældre, især faren må hun tage særligt hensyn til. Han er ikke kommet sig efter bruddet med moren og vil kende til detaljerne om Kikis nye liv med sin stedfamilie, selvom Kiki ved, at den viden bare vil gøre ham endnu mere jaloux. Situationen forværres og bliver mere forvirrende, da moren bliver gravid, og Kiki udvikler følelser for sin stedbror Jonathan. Historien berører på den måde også et tabubelagt emne omkring kærlighed mellem papsøskende. Jonathan har en sarkastisk og utilnærmelig attitude, men i takt med, at Kiki lærer ham at kende, finder hun ud af, at det bare er en facade. I virkeligheden er han sårbar og bærer på en sorg over sin mors død.

Selvom emnerne er alvorlige, er der også en underspillet humor at spore, især sproget har en humoristisk tone. Kikis rapkæftede og usårlige attitude kommer til udtryk i morsomme betragtninger, som det er svært ikke at trække på smilebåndet af.

Slet beviserne

”Og jeg prøver jo at finde ud af, hvem der har sendt de billeder rundt af Freja. Det er mit job. Det ville være meget lettere for mig, hvis nogle af Lukas’ venner ville tale lidt med mig. Men jeg tror ikke, han har så mange venner, ham Lukas. For de lyver alle sammen. De siger, de ikke ved, hvad jeg taler om. Og hvis de ville Lukas hans bedste, så ville de begynde at snakke. Løgne fører ikke noget godt med sig. De fører kun til løgne.”
”Slet beviserne”, s. 42.

I 2019 udkom Lise Villadsens ”Slet beviserne”, som handler om Thor, der bliver involveret i en sag om nogle nøgenfotos, som hans bedste ven Lukas har delt af sin ekskæreste Freja. Thor går i samme gymnasieklasse som både Lukas og Freja. ”Slet billederne” er det eneste, der står i den besked, han i begyndelsen af historien modtager fra Freja. Han når lige akkurat at slette fotografierne fra sin telefon, før en politibetjent står nede i køkkenet og vil have en forklaring.

Fra første sætning bliver læseren kastet direkte ind i den alvorlige situation, Thor befinder sig i. Han benægter at have noget med billederne at gøre, han lyver både over for betjenten og sine forældre. Historien skildrer det loyalitetsdilemma, som Thor havner i, da han bliver konfronteret med billederne. Skal han dække over sin bedste ven, Lukas eller skal han gå bag Lukas’ ryg og risikere venskabet ved at fortælle politiet, det han ved? Politiet forsøger at presse Thor til at fortælle sandheden, og selvom han inderst inde godt ved, at det, Lukas har gjort, er forkert, vil han ikke svigte sin bedste ven.

46157923

Gennem beskrivelser af det fysiske ubehag, som Thor føler, lærer vi om, hvordan situationen påvirker ham. Bid for bid finder vi ud af, hvordan det gik til, at billederne af Freja begyndte at cirkulere blandt klassekammeraterne. Vi får indblik i de konsekvenser, det har for offeret, men også de moralske kvaler, Thor slås med.

Det er en dialogbaseret fortælling, der benytter sig af billedsproglige virkemidler til at beskrive Thors følelser. Sammenligningen ”det er ligesom at blive ramt af et tog” beskriver, hvordan Thor føler, da han får at vide af sin far, at politiet er kommet for tale med ham. De dramatiske sammenligninger understreger, at det er en voldsom oplevelse for Thor. Tematikken omkring hævnporno og billeddeling taler ind i en aktuel samfundsdebat. I samfundsdebatten er det ofte den forurettedes version, vi hører om. I ”Slet beviserne” er historien fortalt fra den medskyldiges perspektiv.

Kommer du nogensinde tilbage til mig?

”Et øjeblik overvejer jeg, hvordan det ville være at fortælle Emil om min far. Toget. Selvmordet. At han valgte mig og mor fra. At han skrev, intet gav mening for ham længere. Men ordene sidder fast et sted midt imellem maven og halsen. På en måde synes jeg også, det ville være pinligt at komme og fortælle nu, så mange år efter. Og jeg kan mærke, at det helt objektivt er pinligt, at jeg synes, at min fars død er pinlig. Det kan man sgu da ikke synes.”
”Kommer du nogensinde tilbage til mig?”, s. 37.

Lise Villadsens ”Kommer du nogensinde tilbage til mig?” udkom i 2020 og handler om Atlas, der er en helt almindelig teenager, som bor sammen med sin mor, lillesøster og papfar. Han går i 9. klasse og er kærester med Adelia. De er meget forelskede, og på overfladen ser alt godt ud, men noget adskiller Atlas fra kammeraterne, han har nemlig mistet sin far. Savnet fylder ikke så meget, men nogle gange dukker det op, når Adelia borer i det med sine spørgsmål. Det er begrænset, hvor meget han kan huske om tiden, da faren levede, alligevel kan han godt få følelsen af, at faren mangler.

47674328

Ved et tilfælde finder Atlas ud af, at den historie han har fået fortalt om sin fars død ikke passer. Selvom løgnen blev fortalt for at beskytte ham mod virkeligheden, føler han sig svigtet. Atlas ved ikke, hvad han skal stille op med sin nye viden. Han taler ikke med nogen om det og får sværere ved at håndtere sit følelsesliv. Hemmeligheden om farens død får Atlas til at tvivle på, om faren nogensinde elskede ham, og om moren nogensinde har talt sandt. De negative tanker og tvivlen får ham til at isolere sig og forstærker følelsen af ensomhed.

”Kommer du nogensinde tilbage til mig?” tematiserer den ensomhed, man kan føle, når man går alene med sine tanker og bekymringer. Gennem Atlas’ historie får læseren indblik i, hvad der kan ske, når man går alene med det, der er svært, og hvor vigtigt det er at gribe ud efter andre, så de pinefulde tanker ikke tager magten over ens liv og gør, at man skubber dem, man elsker, fra sig. Efter at Atlas finder ud af sandheden om farens død, sker der en gradvis, nærmest ubemærket distancering fra det sociale liv, han før helt naturligt tog del i, og det er også den bevægelse, der strukturer handlingen i bogen. Det er et hverdagsligt miljø, som læseren præsenteres for. Sproget er enkelt og bygget op omkring korte sceniske beskrivelser og realistiske dialoger.

Genrer og tematikker

I en anmeldelse blev Lise Villadsens debutroman ”Tigerhjerte” beskrevet som ”en imponerende debut, der er fuldt ud sammenlignelig med den bedste YA-litteratur fra USA.” (Birte Strandby: Tigerhjerte, Bogvægten.dk, 2018-06-03). Det er en sammenligning, som Villadsen også sidenhen har hørt: ”mine historier og måder at skrive dem på minder mere om YA-traditionen i USA, end ungdomsromanen fra Danmark. Det er nu ikke noget, jeg har efterstræbt, men jeg har altid læst mere udenlandsk litteratur end dansk, må jeg indrømme. John Green f.eks. for at nævne en ya-forfatter.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Det er aktuelle og vedkommende temaer, som tages op i Lise Villadsens ungdomsbøger; ulovlig billeddeling, tillidsbrud, sorg og loyalitet. Hovedpersonerne står ved en skillevej eller i et dilemma, som tvinger dem til at vælge. Et gennemgående tema er derfor også afvejningen af, hvad der er rigtigt og forkert. I ”Tigerhjerte” er det udfordringerne i det moderne familieliv, som er omdrejningspunkt. Bogen tematiserer følelser som samvittighedsnag, skyld, savn og jalousi og de dertilhørende konflikter, som teenagere kan opleve i forbindelse med forældres skilsmisse. Et andet tema er den forvirrende forelskelse og den svære, tabuiserede kærlighed. Kendetegnende for forfatterskabet er også det tragikomiske virkemiddel, som tilføjer en humoristisk tone til de alvorstunge temaer. Selv siger Villadsen, at hun kan lide at bevæge sig i feltet mellem de to livssyn ”alt er en tragedie” og ”alt er en komedie”: ”Man må gerne smile lidt af det, der er svært. Ellers bliver det for hårdt og også lidt kedsommeligt at læse om.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Beslægtede forfatterskaber

Lise Villadsens forfatterskab er optaget af at skildre de problemstillinger, unge møder i deres liv. Novellesamlingen ”Alt hvad der står i min magt” (2020) af Camilla Wandahl og Caroline Ørum berører nogle af de samme temaer omkring ensomhed og hævnporno, som også findes i ”Slet beviserne” og ”Kommer du nogensinde tilbage til mig?”. ”Alt for dig” af Kirsten Sonne Harild, der udkom i 2018, er et andet bud på en ungdomsbog, som beskæftiger sig med hævnporno.

I Dorte Roholtes roman ”Hemmeligheden” fra 2017 får den 13-årige hovedperson romantiske følelser for sin stedbror, og ligesom ”Tigerhjerte” tematiserer den en tabuiseret kærlighedsrelation. ”Dig og mig ved daggry” er en ungdomsroman fra 2013 skrevet af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, der handler om en voldsom kærlighed, som får fatale konsekvenser. Sanne Munk Jensens forfatterskab er også en inspiration for Villadsen: Her i Danmark vil jeg meget gerne sammenlignes med en forfatter som Sanne Munk Jensen. Hun har netop det syn for det tragikomiske, som jeg efterstræber, og så skriver hun bare forrygende; livligt, sjovt og med stor indlevelse og medfølelse for sine hovedpersoner.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Bibliografi

Ungdomsromaner

Villadsen, Lise: Tigerhjerte. Høst & Søn, 2018.
Villadsen, Lise: Slet beviserne. Høst & Søn, 2019.
Villadsen, Lise: Kommer du nogensinde tilbage til mig? Høst & Søn, 2020.
Villadsen, Lise: Kvantespring. Gyldendal, 2020.

Om forfatterskabet

Podcast om bøger og skrivning med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lise Villadsen

Kilder citeret i portrættet

Bogvægten.dk, 2018-06-03.
Nielsen, Marie Hjørnet: Interview til Forfatterweb. Marts 2020.