Lise Villadsen

Lise Villadsen er født i 1985 og voksede op i Blovstrød, en lille provinsby nær Allerød og Hillerød i Nordsjælland. Familien bestod af moren, der var hjemmegående, faren, der var ingeniør og to søstre. Villadsen er det mellemste barn i søskendeflokken. Om sin barndom fortæller hun: ”Vi besøgte ofte biblioteket, og mine søstre og jeg læste rigtig meget og udvekslede bøger, når de var slugt. Jeg holdt fast i barndommen og fantasiverdener længe, det var svært for mig at vokse op og blive teenager, det var næsten som en lille sorg. Jeg er nok stadig ret barnlig af sind.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

Fra en tidlig alder var Lise Villadsen tiltrukket af bøger, og hun begyndte at skrive historier, fra hun var 11-12 år. Hun beskriver begyndelsen af sit litterære liv sådan: ”Jeg er vild med, at en bog kan rumme et helt univers og karakterer, der af og til kan føles mere virkelige end dem, du går op og ned af til daglig. Allerede som ganske lille gik det op for mig, at jeg selv kunne skabe den slags universer – ved at skabe mine egne små bøger. Så jeg skrev lydskrift og foldede papirer og skabte ”bøger” allerede fra en meget tidlig alder.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

I teenageårene opstod drømmen om at få historierne udgivet, men efter flere afslag opgav hun tanken. I de år Villadsen flyttede hjemmefra og tog en uddannelse blev skriverierne helt lagt på hylden. Det var en følelse af manglende mening med arbejdslivet, der fik Villadsen til at skrive igen. Hun fandt sit gamle ”drømme-manuskript” frem, ”Tigerhjerte”, brugte et år på at omskrive og redigere og sendte ind til et forlag, hvorefter forfatterkarrieren tog fart.

Vejen til at blive forfatter har ikke været snorlige for Lise Villadsen. Om sine overvejelser omkring forfatterdrømmen fortæller hun: ”Nogle gange tænker jeg, at det havde været smartere bare at gå direkte ud af gymnasiet og satse alt på forfatterkarrieren. Omvendt ved jeg jo godt, det har dannet mig – at gå i skole så mange år og blive introduceret for forfattere, teorier og mennesker, jeg ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020).

I interviewet til Forfatterweb fortæller Villadsen også, at et afgørende skridt mod opfyldelsen af forfatterdrømmen var en samtale med en præst på Rigshospitalet. Hun stod i en personlig krise som bundede i flere års mislykket kamp for at få børn: ”Præsten sagde, at det gælder om at række ud efter de drømme, man kan nå. At skrive på fuldtid var én af dem.” (Marie Hjørnet Nielsen: Interview til Forfatterweb. Marts 2020). Villadsen sagde efterfølgende sit job op for at kunne skrive på fuldtid, selvom hun på det tidspunkt kun havde udgivet én bog.

I 2018 debuterede Lise Villadsen med ungdomsbogen ”Tigerhjerte”, der handler om 16-årige Kiki og den store omvæltning, hun oplever efter sine forældres skilsmisse. Det er forvirrende at skulle navigere i de nye familierelationer, der følger med morens nye kæreste Patrick. Kiki, hendes tvillingebror Alexander og deres mor skal flytte ind hos Patrick, som bor i et stort hus sammen med sønnen Jonathan.

Stemningen er lidt anspændt, da Kiki skal se huset for første gang, og der er overvældende meget, hun skal vænne sig til. Ikke nok med, at hun skal forsøge at finde fodfæste i den nye familiekonstellation, så skal hun også kæmpe for at bevare sammenholdet i den gamle, der efter skilsmissen er splittet. Der er opstået en kløft mellem Kiki og broren, som har trukket sig fra relationen til Kiki og moren, efter at morens nye kæreste trådte ind i deres liv. Broren og moren stopper med at tale sammen, og Kiki får rollen som mægler.

54137168

Historien tematiserer det umulige valg mellem forældrene, som unge kan havne i efter en skilsmisse. Kiki er splittet mellem forskellige hensyn til begge sine forældre, især faren må hun tage særligt hensyn til. Han er ikke kommet sig efter bruddet med moren og vil kende til detaljerne om Kikis nye liv med sin stedfamilie, selvom Kiki ved, at den viden bare vil gøre ham endnu mere jaloux. Situationen forværres og bliver mere forvirrende, da moren bliver gravid, og Kiki udvikler følelser for sin stedbror Jonathan. Historien berører på den måde også et tabubelagt emne omkring kærlighed mellem papsøskende. Jonathan har en sarkastisk og utilnærmelig attitude, men i takt med, at Kiki lærer ham at kende, finder hun ud af, at det bare er en facade. I virkeligheden er han sårbar og bærer på en sorg over sin mors død.

Selvom emnerne er alvorlige, er der også en underspillet humor at spore, især sproget har en humoristisk tone. Kikis rapkæftede og usårlige attitude kommer til udtryk i morsomme betragtninger, som det er svært ikke at trække på smilebåndet af.