Don Winslow
Foto: Robert Gallagher / HarperCollins

Don Winslow

Martine Stock, Bureauet, marts 2020.
Top image group
Don Winslow
Foto: Robert Gallagher / HarperCollins

Indledning

Få forfattere har beskæftiget sig så længe og indgående med narkokriminalitet som den amerikanske forfatter Don Winslow. Gennem sine krimier udfolder han narkoens underverden fra USA til Mexico. Han skildrer både narkokartellernes brutale forretning, krigen mod stoffer i politiet og de personer, der er fanget midt imellem i den uovervindelige krig. Med sine nuancerede karakterbeskrivelser indlemmer forfatteren læseren i et barsk og realistisk univers, hvor de kriminelle ikke altid er ‘de dumme’, og hvor politiet ikke altid er ‘de gode’.

47312833

 

Blå bog

Født: 31. oktober 1953, New York City, USA.

Uddannelse: Kandidat i Afrikanske Studier, University of Nebraska.

Debut: Cool Breeze on the Underground, 1991.

Litteraturpriser: Raymond Chandler Award, 2012. Ian Fleming Steel Dagger Award, 2015. Los Angeles Times Book Prize for Mystery/Thriller, 2015.

Seneste udgivelse: Grænsen. HarperCollins Nordic, 2019. (The Border, 2019). Oversætter: Mikkel Damkjær Paaske.

Inspiration: Ian Rankin, Raymond Chandler, Lawrence Block, Shakespeare, Tolstoj.

 

 

Interview med Don Winslow, hvor han fortæller om sin årelange interesse for narkokriminalitet.

 

Artikel type
voksne

I hundenes vold

”Callan kan høre mændene nede på gaden grine ad dem. Han er ligeglad. Det generer ham ikke på samme måde, som det generer O-Bop. O-Bop hader, når nogen griner ad ham. Det har altid været garanti for et øjeblikkeligt slagsmål med ham. Callan kan bare dreje om på hælen og gå sin vej.”
”I hundenes vold”, s. 83.

Art Keller er en af hovedpersonerne i Don Winslows ”The Power of the Dogs” fra 2005 (”I hundenes vold”, 2009), der strækker sig fra 1970’erne til 00’ernes USA og Mexico. Læseren møder ham første gang, da han har fået arbejde i afdelingen for narkobekæmpelse. Det er en tid, hvor Nixon har erklæret ‘krig mod stoffer’, og Art sendes til Mexico for at være i front i krigen mod narko og begynder det langsomme og opslidende arbejde med at optrevle den blodige og brutale underverden, hvor narkokartellerne styrer alt. Som årene går, suges Art længere og længere ind i kampen og flytter permanent til Mexico med sin familie. Det ender dog med at koste ham både ægteskabet og forholdet til sine børn at fælde en af narkoens absolut største familiedynastier, Barrera-familien.

27688683

En anden vigtig person i bogen er Callan, en lejemorder af irsk herkomst. I 1970’ernes Hell’s Kitchen-kvarter i New York lægger han og vennen O-Bop sig ud med nogle af narkoens store ‘spillere’ og bliver indhyllet i den brutale krig. Modsat mange andre i branchen er Callan ikke følelseskold, selvom han sagtens kan være brutal. Callan går hen og forelsker sig i en af bogens andre fremtrædende personer, Nora, der er kommet ud i prostitution. Blandt de faste kunder er narkokartellerne og narkohandlerne.

Disse tre personers tilværelser væver sig ind og ud af hinanden gennem årene. Callan og Nora forelsker sig, men tvinges fra hinanden, og Art og Nora får et samarbejde omkring at få nogle af de største narkohandlere ned med nakken.

Fortællingen spænder over omkring 30 år, og læseren får derigennem et indblik i det skiftende politiske klima omkring stoffer, hvordan kampene intensiveres og bliver stadig mere brutale, og også hvordan korruption gennemsyrer politiet såvel som det politiske system. Samtidig viser Art, Callan og Noras tilværelser, at der ikke er nogen vej ud, når man først er kommet ind og er blevet indhyllet i narkoens tåger og rædsler – uanset om man er politi, narkohandler eller kæreste.

”I hundenes vold” er første bind i en trilogi, der slutter med ”Grænsen” (2019). Art har på det tidspunkt kæmpet i 40 år mod narkohandel og er fortsat drevet af at overvinde den største narkobaron, Adán Barrera. Trilogiens andet bind, ”The Cartel” (2015), er ikke oversat til dansk.

De smukke vilde

”Alex vender sig om mod Chon. “Hvad har du at tilføje?”
Årh, gider I lige?
Kom nuuuuu.
Vi ved godt, hvad Chon vil sige.
Det har vi allerede været igennem.”
”De smukke vilde”, s. 60.

I 2010 udkom Don Winslows ”Savages” (”De smukke vilde”, 2012). Chon og Ben er venner og har startet en forretning sammen i Californien med at dyrke ‘hydro’, en form for marihuana. De er unge i 20’erne og venner med Ophelia, kaldet ‘O’, og tilsammen danner de et trekløver. O har et forhold til begge mænd, hvilket Ben og Chon er indforståede med, og de elsker alle sammen hinanden.

En dag modtager de en besked fra Baja-kartellet, et kendt narkokartel, som fremsætter krav om at overtage Ben og Chons virksomhed. Baja-kartellet vil nemlig kontrollere hele marihuanamarkedet og eliminere konkurrence fra såkaldte hjemmelavlere som Ben og Chon. De kan få lov at beholde deres forretning, hvis de udelukkende sælger til kartellet, som så vil beholde den store profit selv. Chon og Ben nægter, og det bliver startskuddet på en magtkamp. Lado er kartellets håndlanger og bliver sendt efter O for at bruge hende som afpresning for at få mændene til at makke ret. Kartellet er ikke bange for at bruge brutale midler for at få deres vilje, men Ben og Chon giver igen, og det hele accelererer, da de kidnapper et af afpressernes børn for at få O uskadt tilbage.

29243786

I modsætning til Winslows mere faktabaserede bøger, som for eksempel ”I hundenes vold”, er sproget i ”De smukke vilde” mere lyrisk og knap så nøgternt. Selv siger forfatteren, at han gerne ville indfange den californiske musikalske stemning i sin tekst og eksperimentere med den traditionelle krimigenre. I stil med Winslows øvrige forfatterskab, springer ”De smukke vilde” også mellem de forskellige personer i historien, der foruden Ben, Chon, O også omhandler Esteban, en mexicaner, der lokkes ind i narkoverdenen for at kunne forsørge sin kone og sit kommende barn.

Ud over at narkokriminalitet er et centralt tema i bogen, er historien også på sin vis et moderne eventyr om kærlighed. Både Ben og Chon elsker O og udsættes for en række prøvelser i forsøget på at redde hende fra narkokartellet, hvilket i sidste ende beviser, hvem der elsker hende mest.

Don Winslow har efterfølgende udgivet ”The Kings of Cool” (2012), som er en forløber til historien i ”De smukke vilde”.

Styrken

”Byens sødmefyldte, ildelugtende fyldighed. Han forstod det aldrig rigtig helt, før han forlod sin irsk-italienske arbejder-, strisser-brandmands Staten Island-ghetto og flyttede til byen. Du hører fem forskellige sprog ved at gå ned ad en enkelt gade, lugter til seks kulturer, hører syv forskellige slags musik, ser hundred forskellige slags mennesker, tusindvis af historier, og det hele er New York.”
”Styrken”, s. 108.

I Don Winslows ”The Force” fra 2017 (”Styrken”, 2018) møder læseren Denny Malone, en højt dekoreret politibetjent og del af Manhatten North Special Task Force – også kaldt ‘Da Force’, der beskæftiger sig med narkobekæmpelse. Han er anerkendt og bredt respekteret blandt kolleger for sin indsats i kampen mod stoffer og er på mange måder ansigtet udadtil i New York City i denne krig.

Med tiden får Malone dog sin egen moral udfordret og lokkes gradvist ind i narkoens underverden med hurtige penge. Malone undskylder sig selv med, at han et langt stykke hen ad vejen gør, hvad der skal til, for at beskytte byen. Og da han en vinterdag bliver anholdt for bestikkelse, indrømmer han da også, at han har skruet på nogle knapper for at få fældet kriminelle, han ved er skyldige. Men FBI, som har anholdt ham, vil have flere indrømmelser, og Malone skal vælge, om han vil stikke sine partnere i politiet, eller om han vil i fængsel i 30 år og miste sin familie. Men ligesom på gaden, kan folk i politiet også købes.

53908578

Malone har også en kæreste, den tidligere stofmisbruger Claudette, som han forsøger at holde under radaren – dels af hensyn til sine børn og sin ekskone – dels af hensyn til sit arbejde, hvor det ser skidt ud, at en politibetjent, der bekæmper narkohandel, er kæreste med en kvinde, der kun for nyligt er stoppet med at tage stoffer. Malone har gennem årene udviklet en kynisme over for volden og verden i det hele taget. Men under kynismen ligger hans idealer om at ville være en god politibetjent stadigvæk.

Fortællingen om Denny Malone er en tragisk historie om moralsk forfald og en historie om en mand, der i mødet med virkeligheden får smadret sine håb og idealer. Han føler, det eneste han kan gøre, er at gå ned på de kriminelles niveau og tage sagen i egen hånd. Han fortæller sig selv, at han yder retfærdighed på gaden, men sandheden er nok snarere, at han handler i frustration over et retssystem, han ikke føler er tilstrækkeligt, og hvor han ser mange skyldige gå fri.

Malones historie kan også ses som en kommentar fra forfatteren omkring hele tilgangen til narko; Winslow mener nemlig ikke krigen mod narko kan vindes eller bekæmpes med ressourcer; snarere skal stofferne legaliseres for at fjerne det økonomiske incitament.

Genrer og tematikker

Det altoverskyggende tema i Don Winslows forfatterskab er stoffer – eller rettere krigen mod stoffer – som han beskriver fra forskellige perspektiver; fra narkokartellernes såvel som politiets. Gennem forskellige samfundslag beskriver han stoffernes omsiggribende konsekvenser. Typisk er både den nedslidte og desillusionerede politibetjent, de brutale narkohandlere og ofrene for stofferne repræsenteret i bøgerne, men på forskellig vis.

I ”I hundenes vold” møder vi den idealistiske politimand Art, der kæmper for en bedre verden, men løber panden mod en mur og slides mere og mere ned. I ”Styrken” er han skiftet ud med politibetjent Malone, der trods sin korrumperede karakter og sit moralske forfald starter ud med at have idealer om at ville være en god politibetjent. Winslows helte er fejlbarlige, men skal have, siger forfatteren selv, en eller anden form for ære.

Der er få kvindelige karakterer i Don Winslows persongalleri, hvilket måske hænger sammen med, at de i mindre grad end mænd er at se i politistyrker og blandt de hårdkogte narkohandlere. Når kvinderne indgår, repræsenterer de ofte (de indirekte) ofre for stoffer; måske er de selv blevet stofmisbrugere, måske er de blevet prostituerede og servicerer narkokartellerne, eller måske bliver de dræbt, fordi de har vidnet eller stukket en narkokonge. Eller måske er de ekskonen, der har måttet lade sig skille fra sin politimand, fordi arbejdet med at bekæmpe narkoen har kostet familielivet.

Don Winslow skriver inden for krimigenren, så plottene er altid arrangeret, så de leder frem til et klimaks. Winslow skriver enkelt og nøgternt med få miljøbeskrivelser, der til gengæld efterlader meget plads til dialog. Det er gennem dialogen, at man som læser får en fornemmelse af de forskellige karakterer. Det er ligeledes kendetegnende, at historien springer mellem de forskellige karakterer og skiftevis fortæller ud fra hver deres perspektiv.

Beslægtede forfatterskaber

Få forfattere har formentlig beskæftiget sig så indgående og længe med narkohandel som Don Winslow. Men også aktuelle forfattere som den islandske Lilja Sigurðardóttir har beskrevet narkohandlen og dens konsekvenser. I sin Reykjavik Noir-trilogi (2018) beskriver hun narkohandlen på Island. Hovedpersonen Sonja er indblandet ved at være narkosmugler, men ønsker senere at komme ud af det hele.

På dansk jord har den afdøde forfatter Jakob Ejersbo beskæftiget sig med narkoens underverden i ”Nordkraft” (2002), hvor han gennem flere personer belyser narkokriminalitet og stofmisbrug i Aalborg og København.

Også Jens Strandbygaard har skrevet om narkokriminalitet i Danmark i ”Arvesynderen” (2019), og ligeså har Thomas Bagger i ”Den Permanente” (2017). Jakob Melander har i Lars Winkler-serien ”Ind i den hvide nat” (2019) skildret korruption i politiet som følge af narkokriminalitet, hvor narkobetjenten Winkler oplever, hvordan en kollega bliver korrupt.

Der er generelt kommet et større fokus på at beskrive narkokrigen inden for populærkulturen. Populære tv-serier som Breaking Bad, Narcos og den danske tv-serie Bedrag har skildret narkokrigen, og flere af disse tv-serier er baseret på litterære oplæg.

Selv om Don Winslow har beskæftiget sig meget med ét enkelt emne og primært skriver inden for krimigenren, tæller hans inspirationskilder forfattere af alle slags: Blandt dem er både krimiforfattere som Ian Rankin, Raymond Chandler og Lawrence Block, men også store, klassiske forfattere som Shakespeare og Tolstoj. ”Jeg har ikke lyst til nogensinde at lukke min liste over inspirationskilder – jeg vil gerne blive ved med at finde nye ting hver dag,” siger han i et interview med den amerikanske litteraturhjemmeside ATW. (Don Winslow: Advice To Writers. ATW, 2014-02-11. Egen oversættelse).

Bibliografi

Winslow, Don: Cool Breeze on the Underground, 1991.
Winslow, Don: The Trail to Buddha’s Mirror, 1992.
Winslow, Don: Way Down on the High Lonely, 1993.
Winslow, Don: A Long Walk up the Water Side, 1994.
Winslow, Don: While Drowning in the Desert, 1996.
Winslow, Don: Isle of Joy, 1996.
Winslow, Don: The Death and Life of Bobby Z, 1997.
Winslow, Don: California Fire and Life, 1999.
Winslow, Don: Looking for a Hero, 2004.
Winslow, Don: The Dawn Patrol, 2008.
Winslow, Don: Frankie Machines vinter. Klim, 2008. (The Winter of Frankie Machine, 2006). Oversætter: Allan Hilton Andersen.
Winslow, Don: I hundenes vold. Klim, 2009. (The Power of the Dogs, 2005). Oversætter: Allan Hilton Andersen.
Winslow, Don: Satori, 2011.
Winslow, Don: The Gentlemen’s Hour, 2011.
Winslow, Don: The Kings of Cool, 2012.
Winslow, Don: The Cartel, 2015.
Winslow, Don: Styrken. HarperCollins Nordic, 2018. (The Force, 2017). Oversætter: Merete Rostrup Fleischer.
Winslow, Don: Grænsen. HarperCollins Nordic, 2019. (The Border, 2019). Oversættelse ved Mikkel Damkjær Paaske.
Winslow, Don: Broken, 2020.

Kilder citeret i artiklen