Portræt af Dolly Alderton
Foto: ©Joanna Bongard / Politikens Forlag

Dolly Alderton

cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen, Bureauet, juni 2021.
Top image group
Portræt af Dolly Alderton
Foto: ©Joanna Bongard / Politikens Forlag

Med et glimt i øjet og et skarpsindigt sprog skriver den engelske forfatter Dolly Alderton om at forlade ungdommen og famle sig vej ind i voksenlivet. I både ”Alt jeg ved om kærlighed” (2019) og ”Spøgelser” (2021) tegner Alderton et nuanceret billede af sin generations syn på kærlighed. Kærlighed i en tid, hvor den første kontakt sker på datingapps og sociale medier, og hvor udtryk som ’ghosting’ og ’stalking’ er en del af vokabulariet. Men det er ikke kun den romantiske kærlighed, der kommer under lup i forfatterskabet – venindekærligheden er mindst lige så vigtig, hvis ikke vigtigere.

38892525

Blå bog

Født: 31. august 1988, London. 

Uddannelse: Kandidat i engelsk og drama fra Exeter Universitet.

Debut: Everything I Know About Love. Fig Tree, 2018.

Litteraturpriser: National Book Award, 2018. 

Seneste udgivelse: Spøgelser. Hr. Ferdinand, 2020. (Ghosts, 2020). Oversat af Giovanna Alesandro. 

Inspiration: Egne erfaringer og historier fra venner.

 

 

 

 

 

Dolly Alderton on lockdown, isolation & writing her new novel. Penguin Books, maj 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Morrissey beskrev engang sit teenageliv som ’at vente på en bus, der aldrig kom’, en følelse der kun bliver stærkere af at gå ungdommen i møde et sted, der føles som et beige-i-beige venteværelse. Jeg kedede mig, jeg var trist og ensom, og jeg ønskede bare, at min barndom ville forsvinde.”
”Alt hvad jeg ved om kærlighed”, s. 11.

Dolly Alderton blev født i London i 1988 og er halvt canadisk. Hun voksede op i en middelklassefamilie, der boede i Stanmore, en forstad til London. Som teenager kom hun på kostskole, der kun var for piger, og derfor var hendes første rigtige kontakt med det modsatte køn på de sociale medier. Hun er barn af den såkaldte millennialgeneration, der dækker over gruppen født mellem 1985 og 2000, og er vokset op med medieteknologiens nye muligheder for at socialisere sig. Muligheder, der også har haft indflydelse på, hvordan Alderton knytter venskaber og intime forhold i sit voksenliv. Teknologien kan skabe en falsk fornemmelse af tæthed, mener hun: ”Mænd og kvinder i min generation talte for første gang rigtig sammen som teenagere i chatrum på nettet og på tidlige sociale medier som MSN Messenger og Myspace. Det skaber en diskrepans, og jeg tror, det er derfor, at jeg finder det så svært at kommunikere med mænd. Selv nu lærer vi hinanden at kende på sociale medier. Vi præsenterer vores identitet på sociale medier, og vi forsøger at danne intime bånd online med de mænd, vi dater.” (Kristine Nødgaard-Nielsen: Min generation har mistet pligtfølelsen. Berlingske, 2019-01-03).

Dolly Alderton har en kandidatgrad i engelsk og drama fra Exeter Universitet. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder hun som skribent på avisen The Sunday Times, hvor hun skriver om kærlighed, venskab og feminisme, og som podcastvært på ”Love Stories”, hvor hun interviewer skuespillere, komikere og musikere om de lidenskaber, der har været med til at forme dem. Hendes interesse for kærlighedsrelationer skinner igennem i hendes arbejdsliv. Selv har hun været single det meste af sit liv, men det har heller aldrig ligget i kortene, at hun skulle være hende, der giftede sig med sin barndomskæreste og kun havde sex med en håndfuld mænd, siger hun i et interview. (Emilie Maarbjerg Mørk: Vi har brug for en buffet af historier om, hvordan man kan være kvinde. Politiken, 2019-03-01). 

Som teenager kunne Dolly Alderton ikke vente med at blive voksen, men voksenlivet har også sine udfordringer, især at blive 30 har været skelsættende for hende: ”Det er let at sige, at man ikke går op i ungdom, udseende, frugtbarhed og en mands syn på en, når de ting falder ud til ens fordel. Men da jeg blev 30, havde jeg et meget blotlæggende øjeblik, hvor jeg indså, at de ting forsvinder på et tidspunkt. De er ved at forsvinde.” (Kristine Nødgaard-Nielsen: Min generation har mistet pligtfølelsen. Berlingske, 2019-01-03).

Alt hvad jeg ved om kærlighed

”Om eftermiddagen på hendes fødselsdag tog hun hen til en ny tatovør for at få rettet sin ti år gamle fejl. Hun fik stjernerne fyldt ud med mørkt blæk. Hun fik sat et ’F’ ved siden af den ene for Florence og et ’D’ ved den anden for mig. En påmindelse om, at lige meget hvad vi mister, lige meget hvor usikkert og uforudsigeligt livet bliver, er der nogen, som går ved vores side hele vejen.”
”Alt hvad jeg ved om kærlighed”, s. 267.

Dolly Aldertons debutroman ”Everything I Know About Love” (”Alt hvad jeg ved om kærlighed”, 2019) udkom i 2018. Allerede før man har bladret om på første side, giver bogen indtrykket af at være et livsværk, der skildrer alle sider af livet. ”Fester, dates, venner, jobs, livet” er nemlig alle ord i titlen, som er overstreget med blå tusch på bogens forside. Værket bygger på selvbiografisk materiale og er en slags erindringsbog, hvor forfatteren Dolly Alderton fortæller sin korte livshistorie; om den lange proces det er at blive voksen, fra de første kærlighedserfaringer som teenager til voksenlivets kamp med at finde fodfæste i tilværelsen. Det er ikke kun den romantiske kærlighed, som beskrives, men derimod kærlighed i alle afskygninger; især venindekærlighed er et vigtigt element i bogen.

46119436

Barndomsveninden Farly er en gennemgående karakter. De mødte hinanden, da de var elleve år og følger hinanden i medgang og modgang op igennem tyverne. Det er således også en skildring af venskabets betydning i de formative år og ikke mindst af medieteknologiens indflydelse på relationer, når meget af tiden bruges på sociale medier. 

Bogen er inddelt i korte brudstykker med overskrifter som ”Alt hvad jeg vidste om kærlighed som teenager”, ”Drenge”, ”Dagbog over dårlige dates: tolv minutter”. Det er anekdotiske tekster med minder om den første druktur, første forelskelse, første jul hjemme fra universitetet. De springende erindringsglimt har en tidslig kronologi med begyndelse i teenageårene, til tiden på universitetet og singlelivet i London som slutning. Imellem de fortællende passager er der indflettet humoristiske opskrifter på tømmermændskure og andre lister, såsom en liste over ting som fortælleren er bange for.

Teksterne er skrevet i et hverdagsligt og nærværende sprog, som skaber et intimt og inderligt rum fyldt med jeg-fortællerens betroelser og bekendelser. Tonen er humoristisk, men rummer også en alvor, når svære emner som spiseforstyrrelse, lavt selvværd og eksistentiel tomhed berøres.