autofiktion

Vigdis Hjorths roman ”Arv og miljø” satte gang i en af Norges hedeste litteraturdebatter, da den udkom i 2016.

Franske Delphine de Vigan blev forfatter i en sen alder og skrev sine første bøger – deriblandt gennembrudsromanen ”No og mig” – om natten ved siden af et fuldtidsarbejde og livet med to små børn.

Den norske forfatter Gaute Heivoll fik sit gennembrud med romanen ”Før jeg brænder ned” (2010), der blev solgt til 20 forskellige lande.

Morten Pape rammer med sine romaner der, hvor det gør mest ondt. Med sit intense og ærlige indblik i opvæksten i Urbanplanen stiller han i Amagertrilogien, som udgøres af “Planen”, “Guds bedste børn” og “I ruiner”, skarpt på stærkt frustrerede og understimulerede samfundsgrupper. 

Overalt hvor du vender dig, er der tekster. Fra mælkekartonen til busstoppestedet til TikTok, bombarderes vi med ord og billeder fra vi åbner øjenene om morgenen til vi lukker dem igen om aftenen.

Her finder du 17 kortfattede periodeintroduktioner som giver et overblik over de vigtigste strømninger inden for samfund og historie samt de kulturelle og filosofiske tanker, der var markante i perioden.

Terrorisme, amerikansk kolonihistorie og væggelus kommer under den intellektuelle lup hos den nigeriansk-amerikanske forfatter Teju Cole i ”Åben by” fra 2014. Ensomt vandrende i New York og Bruxelles' gader reflekterer den unge fortæller over nogle af det 21.

”Nattens dronning”, lesbisk ikon og en skarp skildrer af tidsånden blev hun kaldt som dj Djuna Barnes på de københavnske spillesteder og freelance kulturjournalist for bl.a. Dagbladet Information og Cover.

Jens Blendstrups værk er muntert. Tag blot værktitler som ”Bombaygryde”, ”Laterna vagina” eller ”Luskefisefortællinger”. Vi kan have svært ved at tillægge spas litterær værdi eller passe fjolleri ind i de givne kasser, vi almindeligvis sorterer det litterære sprog i.