autofiktion

Med en særegen sans for poetisk prosa gennemlyser Peder Frederik Jensen det moderne samfund, amputerede mellemmenneskelige relationer og det frisatte individs eksistentielle søgen efter ståsted og sammenhæng i verden.

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst.

Forførende, provokerende, poetisk og med et humoristisk twist – Bjørn Rasmussen går amok i sproglaboratoriet, skriver sanseligt og blander lige dele selvbiografiske referencer med ren fiktion, han stjæler andre forfatteres sætninger og gør dem til sine egne, vrider dem ud af en kontekst

Eva Tind undersøger i sine skønlitterære værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse.

Forfatteren Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt, nærværende, sjovt og rørende. Med virkeligheden som motor skriver hun om et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller måske at finde ud af sig selv.

Thorkild Hansen satte med sine dramatiske dokumentarromaner spørgsmålet om fakta og fiktion på spidsen. Med udgangspunkt i virkelige begivenheder skrev han biografisk litteratur om misforståede antihelte, hvilket nemt kan forveksles med ægte historieskrivning.

Kristian Ditlev Jensen er en alsidig skribent, der udfolder sig i et væld af litterære og kulturjournalistiske genrer. Han debuterede som forfatter med den gribende selvbiografi ”Det bliver sagt” i 2001, hvori han uden omsvøb skildrer de seksuelle overgreb, han blev udsat for som barn.

Karl Ove Knausgårds selvbiografiske kæmpeværk ”Min kamp” leverer skyts til diskussionen om skønlitteraturens grænser, og Knausgårds knivskarpe beskrivelser af sig selv og sine omgivelser er faldet mange af de medvirkende for brystet.