autofiktion

Eva Tind undersøger i sine skønlitterære værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse.

Forfatteren Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt, nærværende, sjovt og rørende. Med virkeligheden som motor skriver hun om et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller måske at finde ud af sig selv.

Thorkild Hansen satte med sine dramatiske dokumentarromaner spørgsmålet om fakta og fiktion på spidsen. Med udgangspunkt i virkelige begivenheder skrev han biografisk litteratur om misforståede antihelte, hvilket nemt kan forveksles med ægte historieskrivning.

Kristian Ditlev Jensen er en alsidig skribent, der udfolder sig i et væld af litterære og kulturjournalistiske genrer. Han debuterede som forfatter med den gribende selvbiografi ”Det bliver sagt” i 2001, hvori han uden omsvøb skildrer de seksuelle overgreb, han blev udsat for som barn.

Karl Ove Knausgårds selvbiografiske kæmpeværk ”Min kamp” leverer skyts til diskussionen om skønlitteraturens grænser, og Knausgårds knivskarpe beskrivelser af sig selv og sine omgivelser er faldet mange af de medvirkende for brystet.

Alle hjertets beskidte længsler får plads til at folde sig ud i Marcel Proust's syv bind (høje bogbjerg): "På sporet af den tabte tid", udgivet mellem 1913 og 1927.

En historie om misbrugere og pushere i Aalborg lyder ikke umiddelbart som en bestseller. Alligevel lykkedes det Jakob Ejersbo at besnære læserne med sine nuancerede og realistiske beskrivelser i romanen “Nordkraft”, der indgav ham De Gyldne Laurbær.

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973 har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat.

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med den stilsikre og frække digtsamling ”Yeahsuiten” og slog allerede her igennem som en af sin generations vigtige stemmer.