autofiktion

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973 har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat.

Theis Ørntoft debuterede i 2009 med den stilsikre og frække digtsamling ”Yeahsuiten”. I de efterfølgende udgivelser, ”Digte 2014” og debutromanen ”Solar” fra 2018, er det frække og ungdommelige imidlertid afløst af afmagtsfølelse og undergangsstemning.

Med en omfattende medieopmærksomhed og to nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris har Josefine Klougart etableret sig som en af tidens væsentligste danske forfattere.

Lone Aburas’ bøger handler om halvkedelige dagligdagsting som at sidde ved kassen i Føtex eller arbejde i en styrelse. Det kedelige er skrevet sjovt og rammende, men i både i ”Politisk roman” og ”Den frie verden” forekommer latteren mere grum end hjertelig.

Lars Husum er en beskeden vestjyde, som ikke gjorde sig de store forhåbninger, da han sendte manuskriptet til “Mit venskab med Jesus Kristus” ind til forlaget.

Christel Wiinblad har i både romaner og digte beskæftiget sig med tematiske tungvægtere som misbrug, tab, incest og masochisme.

Aparte psykologiske profiler og et kriminalistisk anslag er fælles for Leonora Christina Skovs romaner, der udfolder menneskelige fortrængningsmekanismer på alle tænkelige måder. Mystiske elskerinder, maskerede identiteter og vildfarent begær går igen i de intrikate værker.

Fandenivoldsk og utilpasset. Det er den mest brugte karakteristik af Morten Sabroe, dansk journalistiks ubestridte enfant terrible. Sabroe fik udover journalistikken etableret et langt skønlitterært forfatterskab. Her er energien også vild, og han bruger løs af sig selv og sit liv.

Små hændelser kan pludselig forandre livet og verden omkring en. Det er et af de centrale omdrejningspunkter i Astrid Saalbachs forfatterskab. I hendes tekster skildres både den konkrete og den psykologiske virkelighed i en sansende og registrerende stil.

Barndomsøen Falster er et uomtvisteligt omdrejningspunkt i Knud Romers skønlitterære virke. I debuten “Den som blinker er bange for døden” (2006) får provinsbyen Nykøbing lidet kønne ord med på vejen, når Romer genbesøger barndomsflækken i erindringen.