dansk litteratur

Karismatisk selviscenesættelse og et særligt blik for sprog og humor gjorde Dan Turèll til en af sin tids mest kendte danske forfattere.

Sven Holm var en forfatter, som er vanskelig at sætte i bås. Han fortalte de skæve eksistensers historie med humor og vid, og han skrev såvel sanselige noveller og skuespil som humoristiske ungdomshistorier.

Henrik Stangerup har investeret sig selv i lidenskab og i de ofte vildtvoksende og grovkornede ind- og udfald der må kunne give f.eks. rødstrømper og tyskere gåsehud! Ordene strømmer afsted rytmisk, medrivende. En lovsang til fantasien, festen, galskaben, til belæring for vores hjemlige kultur.

Carl Erik Martin Soya skrev hovedsageligt satiriske skuespil og prosaværker, som i samtiden virkede stærkt provokerende på offentligheden – hvilket var helt tilsigtet.

Knud Sørensen var dansk litteraturs lyriske landmåler. I hans omfangsrige forfatterskab i mange genrer skildres hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land. Han gjorde om noget landboens tilværelse og erfaringer til et særligt betydningssted. F.eks.

Tage Skou-Hansen kom brasende og lavede ravage (i 1950) med sit Forsvar for prosaen: "Lyrikken har jo altid været regnet for finere end prosaen, og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, hvor let det er at skrive lyrik" ...

Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer.