dansk litteratur

Villy Sørensens debut, "Sære historier", slog en ny tone an i dansk litteratur. Fortællingerne behandlede de største eksistentielle problemer og udfoldede samtidig en både overstadig og underfundig humor.

Hanne-Vibeke Holst holder et spejl op for det moderne menneske. Både i de værker med et biografisk og historisk tilsnit, i dem, der handler om magt og politik, og når romanerne går tættere på Holsts eget liv, rammer hun gang på gang tidsånden med stor præcision.

Karismatisk selviscenesættelse og et særligt blik for sprog og humor gjorde Dan Turèll til en af sin tids mest kendte danske forfattere.

Sven Holm var en forfatter, som er vanskelig at sætte i bås. Han fortalte de skæve eksistensers historie med humor og vid, og han skrev såvel sanselige noveller og skuespil som humoristiske ungdomshistorier.

Michael Strunge er en af 1980’ernes helt store lyrikere. I løbet af sit 27 år korte liv nåede han at udfri hele 11 digtsamlinger fra sin rablende poetiske hjerne. Det er poesi, der kan baske til enhver sløv læser.

Henrik Stangerup har investeret sig selv i lidenskab og i de ofte vildtvoksende og grovkornede ind- og udfald der må kunne give f.eks. rødstrømper og tyskere gåsehud! Ordene strømmer afsted rytmisk, medrivende. En lovsang til fantasien, festen, galskaben, til belæring for vores hjemlige kultur.

Carl Erik Martin Soya skrev hovedsageligt satiriske skuespil og prosaværker, som i samtiden virkede stærkt provokerende på offentligheden – hvilket var helt tilsigtet.

Knud Sørensen var dansk litteraturs lyriske landmåler. I hans omfangsrige forfatterskab i mange genrer skildres hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land. Han gjorde om noget landboens tilværelse og erfaringer til et særligt betydningssted. F.eks.