kanon

Hvad er god, og hvad er dårlig litteratur? Det spørgsmål er blevet livligt diskuteret hele vejen igennem litteraturhistorien. Og i bund og grund er det, hvad en kanon handler om: At bestemme hvilke forfattere der skriver bedst, og hvilke forfattere der er værd at huske.

Velkendt guld og ukendte perler: Klassikere er kendetegnet ved, at de bliver ved med at være relevante og aktuelle for nye læsere, og at hver generation læser dem ud fra sin egen samtid.

Han begejstrede og forargede sin samtid. Han begejstrer sin eftertid.

Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer.

Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter.

Martin Andersen Nexø er Danmarks store proletarforfatter. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” for at være blandt det ypperste, der er skrevet på dansk.

Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem sin levetid. I 1910 kom han på finansloven, i 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få.

H.C. Andersen er mest kendt for sine eventyr, men han har også skrevet romaner, digte, skuespil, rejseberetninger og selvbiografier.

N.F.S. Grundtvig er en mastodont i Danmarks kulturhistorie.