henning jensen
Henning Jensen i et spektakulært hovedstødsmål i kamp på Wembley i 1973. Billedet pryder forsiden på Hans-Jørgen Nielsens 'Fodboldenglen'.
Foto: PA / scanpix

Fodboldfeber

Top image group
henning jensen
Henning Jensen i et spektakulært hovedstødsmål i kamp på Wembley i 1973. Billedet pryder forsiden på Hans-Jørgen Nielsens 'Fodboldenglen'.
Foto: PA / scanpix

Lars Saabye Christensen: Drengen der ville være med på holdet (1993)

Udviklingsroman om den 11-årige dreng Otto, som føler sig udenfor og vil gøre alt for at komme med på fodboldholdet. Men Otto er alt for lille, og han kan ikke engang blive reserve. Hans eneste tilknytning til holdet er hans mor, som vasker alle fodboldtrøjerne.

Benn Q. Holm: Hafnia punk (1998)

Kollektivroman om ti storbymenneskers hverdagsliv i København, der af og til krydses til fodboldkamp med FCK. Én af hovedpersonerne er den fanatiske FCK-fan Christian, som danner par med den karriereorienteret Elisa, der helst ser ham skifte sin fodboldtrøje ud med en skjorte.

Hans Jørgen Nielsen: Fodboldenglen (1979)

Hovedpersonen Frands' beretning om sin barndom og ungdom mellem 1940'erne og 1970'erne, blandt andet med udgangspunkt i fodboldklubben Fremad Amager. Romanen nævnes ofte som en klassiker i 1970'er-litteraturen på grund af sine referencer til samtidsproblematikker som f.eks. kvindefrigørelse.

Nick Hornby: Fodboldfeber (1998)

Hornbys selvbiografiske debutroman, som er bygget op omkring korte essays med fokus på fodboldkampe mellem 1968 og 1992. Romanen skildrer hans stærke passion for fodbolden, men viser også, hvordan selvsamme passion har forhindret ham i at knytte seriøse, sociale bånd.

Per Olov Enquist: Om idræt: to reportager (1986)

Forfatteren Per Olov Enquist har både dyrket atletik og fodbold og skildrer i denne bog sin passion for begge sportsgrene i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Udover en reportage om OL i 1972, 'Katedralen i München', indeholder bogen en beretning om VM i fodbold i Mexico i 1986.

Jesper Wung-Sung: To ryk og en aflevering (1998)

Noveller udelukkende med drenge og mænd som hovedpersoner. Skildrer livet som dreng, ung og voksen i provinsen med hverdagens begivenheder som omdrejningspunkt. Titlen peger på to store temaer i både novellesamlingen og i mandens liv – seksualitet og fodbold.

Jacob Weinreich: Anfield Road (2002)

Romanens titel er også navnet på den gade, hvor Liverpool stadion ligger. Fodbold og klubben Liverpool spiller en rolle i romanen, men mere overordnet handler den om en gruppe af mennesker, som får problemer med kærligheden og identiteten, da deres veje krydses.

Børn & unge:

Kirsten Sonne Harild: FC Englene 1. En fodboldsæson i helvede (2011)

Den første bog i serien om pigerne på fodboldholdet FC Englene. I første bog går det skidt for pigeholdet, der må sige farvel til deres træner, men i sidste bind har den nye træner fået styr på tropperne, og flere af pigerne står til at rykke op som U17-spillere – hvilket skaber intriger.

Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan (1975)

Børnebogsklassiker om drengen Ivan Olsen, der er en lille splejs, har svært ved at læse, og som bliver mobbet i skolen. For at gøre op med sit ry blandt jævnaldrende bestemmer Ivan Olsen sig for at lære at spille fodbold – men heller ikke dét lykkes for ham.

Film på Filmstriben:

- og det var Danmark. Dokumentar 2008.

Og hvis du vil dykke ned i VM historien, får du overblikket på Faktalink 

Artikel type
News Item