Portrætfoto af Anna Elisabeth Jessen
Foto: Lea Meilandt / Rosinante

Anna Elisabeth Jessen

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, februar 2020. Opdateret maj 2021.
Top image group
Portrætfoto af Anna Elisabeth Jessen
Foto: Lea Meilandt / Rosinante

Indledning

En brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig blev startskuddet til arbejdet med Anna Elisabeth Jessens debutroman ”Om hundrede år”. Brevene afspejlede både de store historiske linjer med krig og dramatik – og det nære bånd til hjemegnen og familien i en lille sønderjysk landsby. Jessen har siden 1984 arbejdet som prisbelønnet dokumentarist og bl.a. udgivet den prisvindende ”Kraniet fra Katyn: beretning om massakren i 1940” (2008), og senest har hun i 2021 udgivet kollektivromanen ”Huset” om et mediehus i forandring.

61889892

 

Blå bog

Født: 8. december 1956 i Haderslev.

Uddannelse: Bachelor i dansk fra Københavns Universitet, 1980. Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1984. Manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole 1990.

Debut: Om hundrede år. Rosinante, 2019.

Litteraturpriser: Nationale og internationale dokumentarpriser for det journalistiske arbejde.

Seneste udgivelse: Oblivion. Gyldendal, 2022. Roman.

Inspiration: Alice Munro, Per Olov Enquist og Günter Grass.

 

 

 

 

Om Anna Elisabeth Jessens inspiration til ”Om hundrede år”. Rosinante & Co, 2019-01-23.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er her i Huset, alting sker. Huset er Danmark, synes hun. Nyheder, klassisk musik, moderne musik og underholdning. Lykkehjulet og Ib Hjorts program, hvor alle de hjemmegående sidder og venter på, at deres telefonnummers endetal skal blive trukket, er ren og skær underholdning.”


”Huset”, s. 7.

Anna Elisabeth Jessen (også kaldet Lisbeth) er opvokset i landsbyen Marstrup nær Haderslev i en børneflok på fire. Familien boede på en gård, men da gården blev solgt, tog moren en uddannelse og blev ansat på rådhuset, mens faren blev smed. Anna Elisabeth Jessen har altid skrevet, og som 11-12-årig skrev hun en ungdomsroman, som hun dog ikke sendte nogen steder hen, da den unge forfatter ikke mente, man kunne leve af at udgive bøger. Også derfor forfulgte hun senere journalistvejen, så hun kunne fortsætte skrivningen.

Efter studentereksamen fra katedralskolen i 1975 begyndte Anna Elisabeth Jessen at læse dansk på Københavns Universitet. Hun blev siden hen både journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole og har boet i Shanghai og Paris.

I mange år fortalte Anna Elisabeth Jessen andres historie gennem sit arbejde for Danmarks Radio, hvor hun siden 1984 især har arbejdet med montagen og dokumentargenren, og som 61-årig sprang hun ud som fiktionsforfatter med ”Om hundrede år”. Figurerne i romanen er opdigtede, men samtidig er de inspirerede af forfatterens eget liv og slægt. Selv siger hun om bogen, der tog hende fire år at skrive: ”Med romanen vil jeg gerne sætte fokus på, at det dansk-tyske forhold stadig er noget, der ventileres og diskuteres her. Jeg tror, at mange sønderjyder godt kan føle sig misforståede og stemplede som værende nationalistiske. Men vi er ikke udkant. Tværtimod er vi tættere på Europa end resten af Danmark. (Dorte Washuus: Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde. Kristeligt Dagblad, 2019-02-02).

I dag bor Anna Elisabeth Jessen både på ydre Østerbro og på sine oldeforældres gård i landsbyen Hoptrup nær Haderslev i Sønderjylland. Gården kom hun på gennem sin barndom, og før hun i 1998 overtog den med sin mand, var den beboet af Anna Elisabeth Jessens ugifte onkler og en faster.

Om hundrede år

”En tidlig efterårsdag tager en storm fat i æbletræet. De kan høre, hvor det knager. Marie ser fra vinduet, hvordan stammen begynder at bevæge sig frem og tilbage. (…). Næste år ryger det med som brændsel.”

”Om hundrede år”, s. 258.

Da Anna Elisabeth Jessen i 1998 overtog sin sønderjyske slægtsgård, fandt hun nederst i et skab en gammel brevkorrespondance. Brevene var sendt under Første Verdenskrig – dels mellem hendes bedsteforældre og dels mellem bedstemoren og broren Knud Eriksen, der som kun 26-årig faldt i det, der af sønderjyder kaldes ’Den Store Krig’. Brevene blev inspirationen til debutromanen ”Om hundrede år” (2019), der netop handler om Anna Elisabeth Jessens egen slægtshistorie og om Sønderjylland.

I 101 små tre-femsiders afsnit, hvor hvert stykke har egen overskrift og følger et år fra 1914 frem til 2014, dykkes der ned i en families nære historie. Samtidig relaterer hvert år sig til omverdenens indvirkning på landsbylivet, og eksempelvis optræder det britiske rockband The Beatles i afsnittet om 1965 og 1966, da den verdensomspændende beatlemania raser på sit højeste.

46039696

I første afsnit, ”Spadserestokken”, vender soldaten Hans hjem til sin fødegård med store planer for sit ægteskabelige liv, men på gården mødes han af stive blikke. Første Verdenskrig er brudt ud, og både gårdarvingen Hans og svogeren Marius skal mobiliseres på tysk side, på trods af at familien er dansksindet. Få år efter har Hans lidt en smertefuld død af sennepsgas, og Marius har mistet hørelsen efter tiden i skyttegravene. Hans’ søster Helene arver sammen med Marius gården, og deres fem børn bliver efterfølgende romanens hovedpersoner.

Slægten forgrener sig undervejs i fem generationer, og udgangspunktet er den gamle slægtsgård. Undervejs er der også afstikkere til bl.a. nabogården, hvor den tysksindede og senere russiskvenlige Bosack bor sammen med en del tilløbne hunde. I dette afsnit står forfatterens brug af fortællertype sin prøve. I kraft af sin alvidende fortæller er Anna Elisabeth Jessen inde i sine karakterers hoveder i alle 101 afsnit, og i 1969-afsnittet om Bosacks hunde bliver også hunden RAF den Andens synsvinkel repræsenteret.

Undervejs i bogen sker der to mord, og på den måde fungerer romanen også som et hundrede år langt dække- og opklaringsarbejde.

På trods af de umiddelbare ligheder mellem romanen og forfatterens egen historie er ”Om hundrede år” fiktion. Bogen blev nomineret til Årets debutantpris ved Bogforum 2019 og til DRs Romanpris 2020.

Huset

”Magt, tænker Ole, mens han cykler hjem til kollektivet på Frederiksberg. Eller måske en pænere udgave af ordet: leder. Eller ledelse. Ja, det er dét, der interesserer ham, og det er det, han ved, han har i sig, det er dét, han er god til.”
”Huset”, s. 27.

I kollektivromanen ”Huset” fra 2021 dykker Anna Elisabeth Jessen igen ned i danmarkshistorien – eller rettere sagt i den danske mediehistorie. I ”Huset” følger vi en flok ansatte i et mediehus, der ligner Danmarks Radio, og gennem halvtreds år klippes der mellem karakterernes private historier og de små underspillede dramaer på arbejdspladsen. Huset er i rivende udvikling, og det samme er kønsrollerne, den almene dannelse og samfundet. I 1968 er det normalt med stærke (socialistiske) holdninger og øl til alle møder, mens det i 2018 er de smarte konsulenter og tomme floskler, der hersker i Huset.

38599844

Undervejs fletter den store historie sig også ind: Vietnamkrigen er et samtaleemne, nogle af de ansatte tager på en af de første roskildefestivaler, og terrorangrebet i 2001, 9/11, optræder også. De tre karakterer Kirsten, Niels og Ole er en slags hovedpersoner blandt mange, som vi følger i kronologisk fremadskridende nedslag, der ligner opbygningen af ”Om hundrede år”. Dog er der i ”Huset” ingen årstal på kapitlerne, men kun forskellige tidsmarkører såsom påklædning, nyheder og samtaleemner. 

20-årige Kirsten starter som kontorassistent på et populært musikprogram, hvor lytterne ringer ind til den aldrende vært Ib Hjort og svarer på lette spørgsmål – ikke ulig den virkelige verdens Jørn Hjorting og hans radioprogram ”De ringer, vi spiller”, der netop startede i 1968. Den jordbundne Kirsten bliver selv kæreste med den skruppelløse psykologistuderende Ole, der hurtigt får mast sig ind i mediehuset ved at gennemskue og udnytte sine kollegaer. Niels er derimod en retfærdighedssøgende karismatisk udenrigsjournalist, der efterhånden bliver gift med Kirsten, og vi følger Ole og Niels’ interne – og på sin vis uforløste – magtopgør i mediehuset, hvor Ole forsøger at starte en smædekampagne om sin rival. Alle tre ender dog som chefer i sidste ende. 

Anne Elisabeth Jessen opererer som i ”Om hundrede år” med en underspillet dramatik, hvor små fejltrin eller fortielser hjemsøger romanens karakterer mange år efter, mens historien går sin umærkelige gang. Romanen, der også kan kaldes en arbejdspladshistorie, er skrevet i et nøgternt og realistisk sprog og i roligt tempo.

Genrer og tematikker

I ”Om hundrede år” er forholdet mellem de tysksindede og dansksindede – og udfordringen med at skulle vælge side – en rød tråd gennem romanen. Den geografiske og mentale nærhed til Tyskland har betydning for de store historiske linjer, og dramaet er med andre ord meget tættere på sønderjyderne end resten af Danmark: De to verdenskrige, Genforeningen i 1920, Den Kolde Krig, Murens fald, studenteroprøret i Paris og de direkte konsekvenser af Danmarks indtræden i EF får betydning for de små samfund, og det afspejles hos Anna Elisabeth Jessen. På den anden side af det internationale drama står det stillestående landsbyliv, og på den vis er ”Om hundrede år” både et tidsbillede og en rolig slægtskrønike. ”Huset” fletter på samme vis den store historie ind i mediehistorien, hvor en arbejdsplads påvirkes af internationale begivenheder – og af nedslag i danmarkshistorien såsom etableringen af Roskilde Festival i 1971.

”Om hundrede år” handler også om det at skrive historie. Hvordan skriver man en families historie? Hvilke nedslag skal man tage, og hvilke konsekvenser har det for slægtens selvforståelse? Selv efter 100 år, da romanen slutter i 2014, spøger hændelserne i 1914 på gården. Under Første Verdenskrig forsvinder den russiske krigsfange Max fra gården efter at være blevet holdt fanget af to tyske soldater, og de to tyske soldater fordufter også. Mens den tvære bror Åge stadig er fascineret af russeren fra sin barndom, vil andre medlemmer i familien ikke tale om ham, og opklaringsarbejdet vender tingene på vrangen omkring årtusindskiftet. 

Både ”Om hundrede år” og ”Huset” er kollektivromaner, hvor synsvinklen skifter fokus i de forskellige kapitler, og hvor personernes liv har berøringsflader sammen undervejs i det fremadskridende forløb. Den kronologiske opbygning af begge romaner skaber en fremdrift, der hæfter sig på tiden, der går. Samtidig er det en grundsætning i begge bøger, at tiden vil indhente én, og at man ikke kan løbe fra fortidens fortielser.

Anna Elisabeth Jessen har tidligere skrevet filmmanuskripter og ladet andre mennesker fortælle deres historier gennem sit dokumentariske arbejde – blandt andet gennem lydprojektet ”Hundrede stemmer”, der lod 100 danskere i alderen 1-100 år fortælle små historier. Strukturen i hendes to romaner ligner radiomontagen med sine skiftende stemmer, der til sammen skaber en mosaik, og forfatteren har også ladet de to genrer, dokumentar og fiktion, have indvirkning på hinanden: ”Når jeg laver dokumentarudsendelser, så bruger jeg fiktionens virkemidler til at strukturere handlingen. Her i romanen har jeg en fiktionshistorie, hvor jeg bruger en række dokumentargreb.” (Dorte Washuus: Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde. Kristeligt Dagblad, 2019-02-02).

Dokumentargrebene er blandt andet at koble hvert årstal til omverdenens udvikling, til danmarkshistorie og verdenshistorie, og derigennem fortælle en families nære historie. Begge Anna Elisabeth Jessens romaner har en central bygning som omdrejningspunkt. I ”Om hundrede år” er det slægtsgården, og i ”Huset” er det et traditionsrigt mediehus. 

Beslægtede forfatterskaber

I sin punktvise struktur ligner ”Om hundrede år” den tyske forfatter Günter Grass’ (1927-2015) ”Mein Jahrhundert” (da. udgave ”Mit århundrede”, 1999). Nobelprisvinderen Günter Grass havde et afsnit for hvert kapitel om tysk historie, mens Anna Elisabeth Jessen ikke nødvendigvis valgte at fokusere på det, der historisk set kunne være højspændt det år. Snarere er det familien og deres gård, hvor tiden ofte står stille, der er omdrejningspunktet.

Som jysk slægtskrønike med udgangspunkt i det nære ligner ”Om hundrede år” også Jens Smærup Sørensens (f. 1946) ”Mærkedage” (2007). Her følger læseren to nordjyske bondefamilier, der bliver vævet ind i hinanden gennem 70 år. Samtidig illustreres udviklingen og afviklingen af den danske bondekultur i de to familiers historie.

Som hjemstavnslitteratur og familiekrønike ligner ”Om hundrede år” dele af Merete Pryds Helles forfatterskab. Både i ”Folkets skønhed” (2016) og den selvstændige efterfølger ”Vi kunne alt” (2018) bruger Merete Pryds Helle noget af sin egen historie og dykker ned i dansk bondealmue. Begge forfattere skildrer deres miljø og karakterer i enkle og præcise vendinger, og i ”Om hundrede år” er meget usagt. Det usagte ses både i romanens stramme struktur, der efterlader en del ’tomme pladser’, som læseren selv skal udfylde, og internt i familien, hvor man langt hen ad vejen ikke taler om sine følelser. 

Med sit fokus på mediehistorien ligner ”Huset” manuskriptforfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblads tv-serie ”Krøniken”. Den blev sendt i 22 afsnit på DR fra 2004 til 2007 og handlede om radiofabrikken Bella i København. Vi følger den familiedrevne virksomhed i de år, hvor fjernsynet vinder indpas hos danskerne, og ejeren Kaj Holgers patriarkalske måde at styre virksomheden og sin familie på får undervejs store konsekvenser. Man følger også datteren Søs, der lever et promiskuøst liv i kunstnerkredse, arbejdersønnen Palle, som bliver økonom, og den jordbundne provinspige Ida.

Bibliografi

Faglitteratur

Jessen, Anna Elisabeth: Kraniet fra Katyn. Høst og Søn, 2008.

Romaner

Jessen, Anna Elisabeth: Om hundrede år. Rosinante, 2019.
Jessen, Anna Elisabeth: Huset. Gyldendal, 2021.
Jessen, Anna Elisabeth:
Oblivion. Gyldendal, 2022.

Radiodokumentarer

Jessen, Anna Elisabeth: Hvorfor ringede hun ikke igen? DR, 1998.
Jessen, Anna Elisabeth: En verden til forskel. DR, 2001.
Jessen, Anna Elisabeth: Efter festen. DR, 2003.
Jessen, Anna Elisabeth: Doktor Tramsens rapport. DR, 2006.
Jessen, Anna Elisabeth: Lunefulde hjerte. DR, 2007.
Jessen, Anna Elisabeth: Gutentag auf Polnisch WDR/Westdeutsche Rundfunk, 2013.
Jessen, Anna Elisabeth: Dyrenes Velsignelse. DR/Westdeutsche Rundfunk/WDR, 2015.
Jessen, Anna Elisabeth: Tod eines Stasi-Agenten. WDR, 2017 (da. En Stasi-mands død. DR, 2017).
Jessen, Anna Elisabeth: Asta og Frede/Asta und Frede podcast i fire dele. NDR/WDR/DR, 2018.

Film- og tv-dokumentarer

Jessen, Anna Elisabeth: Kraniet fra Katyn. DR, 2006.
Jessen, Anna Elisabeth: Tine på Tværs, om en radiovært og hendes lyttere. Cosmo Film/DR, 2009.
Jessen, Anna Elisabeth: Mysteriet om Tycho Brahes død. DR/SVT/YLE/Czech tv, 2012.
Jessen, Anna Elisabeth: Fru Søeborgs fornemmelse for livet. DR1, 2014.
Jessen, Anna Elisabeth: Et lyst sind. DR1, 2015.
Jessen, Anna Elisabeth: Lykken på Fyn. DR1, 2015.

Om forfatterskabet

Podcast/lydbog indtalt af Tore Leifer, Karen Secher, Steen Henriksen, Jakob Thygesen og Anna Elisabeth Jessen. DR.dk, 2019-01-17.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anna Elisabeth Jessen