Anna Elisabeth Jessen
Foto: Lea Meilandt / Rosinante

Anna Elisabeth Jessen

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, februar 2020.
Top image group
Anna Elisabeth Jessen
Foto: Lea Meilandt / Rosinante

Indledning

En brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig blev startskuddet til arbejdet med Anna Elisabeth Jessens debutroman ”Om hundrede år”. Brevene afspejlede både de store historiske linjer med krig og dramatik – og det nære bånd til hjemegnen og familien i en lille sønderjysk landsby. Siden 1984 havde hun arbejdet som prisbelønnet dokumentarist og bl.a. udgivet den prisvindende ”Kraniet fra Katyn: beretning om massakren i 1940” (2008), men med sin romandebut kastede hun sig for første gang over sin egen sønderjyske historie.

46039696

Blå bog

Født: 8. december 1956 i Haderslev.

Uddannelse: Bachelor i dansk fra Københavns Universitet, 1980. Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1984. Manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole 1990.

Debut: Om hundrede år. Rosinante, 2019.

Litteraturpriser: Nationale og internationale dokumentarpriser for det journalistiske arbejde.

Seneste udgivelse: Om hundrede år. Rosinante, 2019.

Inspiration: Alice Munro, Per Olov Enquist og Günter Grass.

 

 

 

 

 

Om Anna Elisabeth Jessens inspiration til ”Om hundrede år”. Rosinante & Co, 2019-01-23.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hans svirper let med stokken i luften, så det giver et sæt i drengen. (…) Et mærkeligt smæld fra et materiale, ikke ret mange kender til. – Hvad er den lavet af? spørger drengen på tysk. Tysk, det skuffer Hans, men måske er drengen alligevel dansk og tør bare ikke tale andet end tysk til ham.”


”Om hundrede år”, s. 5.

Anna Elisabeth Jessen (også kaldet Lisbeth) er opvokset i landsbyen Marstrup nær Haderslev i en børneflok på fire. Familien boede på en gård, men da gården blev solgt, tog moren en uddannelse og blev ansat på rådhuset, mens faren blev smed. Anna Elisabeth Jessen har altid skrevet, og som 11-12-årig skrev hun en ungdomsroman, som hun dog ikke sendte nogen steder hen, da den unge forfatter ikke mente, man kunne leve af at udgive bøger. Også derfor forfulgte hun senere journalistvejen, så hun kunne fortsætte skrivningen.

Efter studentereksamen fra katedralskolen i 1975 begyndte Anna Elisabeth Jessen at læse dansk på Københavns Universitet. Hun blev siden hen både journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole og har boet i Shanghai og Paris.

I mange år fortalte Anna Elisabeth Jessen andres historie gennem sit arbejde for Danmarks Radio, hvor hun siden 1984 især har arbejdet med montagen og dokumentargenren, og som 61-årig sprang hun ud som fiktionsforfatter med ”Om hundrede år”. Figurerne i romanen er opdigtede, men samtidig er de inspirerede af forfatterens eget liv og slægt. Selv siger hun om bogen, der tog hende fire år at skrive: ”Med romanen vil jeg gerne sætte fokus på, at det dansk-tyske forhold stadig er noget, der ventileres og diskuteres her. Jeg tror, at mange sønderjyder godt kan føle sig misforståede og stemplede som værende nationalistiske. Men vi er ikke udkant. Tværtimod er vi tættere på Europa end resten af Danmark. (Dorte Washuus: Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde. Kristeligt Dagblad, 2019-02-02).

I dag bor Anna Elisabeth Jessen både på ydre Østerbro og på sine oldeforældres gård i landsbyen Hoptrup nær Haderslev i Sønderjylland. Gården kom hun på gennem sin barndom, og før hun i 1998 overtog den med sin mand, var den beboet af Anna Elisabeth Jessens ugifte onkler og en faster.

Om hundrede år

”En tidlig efterårsdag tager en storm fat i æbletræet. De kan høre, hvor det knager. Marie ser fra vinduet, hvordan stammen begynder at bevæge sig frem og tilbage. (…). Næste år ryger det med som brændsel.”

”Om hundrede år”, s. 258.

Da Anna Elisabeth Jessen i 1998 overtog sin sønderjyske slægtsgård, fandt hun nederst i et skab en gammel brevkorrespondance. Brevene var sendt under Første Verdenskrig – dels mellem hendes bedsteforældre og dels mellem bedstemoren og broren Knud Eriksen, der som kun 26-årig faldt i det, der af sønderjyder kaldes ’Den Store Krig’. Brevene blev inspirationen til debutromanen ”Om hundrede år” (2019), der netop handler om Anna Elisabeth Jessens egen slægtshistorie og om Sønderjylland.

I 101 små tre-femsiders afsnit, hvor hvert stykke har egen overskrift og følger et år fra 1914 frem til 2014, dykkes der ned i en families nære historie. Samtidig relaterer hvert år sig til omverdenens indvirkning på landsbylivet, og eksempelvis optræder det britiske rockband The Beatles i afsnittet om 1965 og 1966, da den verdensomspændende beatlemania raser på sit højeste.

46039696

I første afsnit, ”Spadserestokken”, vender soldaten Hans hjem til sin fødegård med store planer for sit ægteskabelige liv, men på gården mødes han af stive blikke. Første Verdenskrig er brudt ud, og både gårdarvingen Hans og svogeren Marius skal mobiliseres på tysk side, på trods af at familien er dansksindet. Få år efter har Hans lidt en smertefuld død af sennepsgas, og Marius har mistet hørelsen efter tiden i skyttegravene. Hans’ søster Helene arver sammen med Marius gården, og deres fem børn bliver efterfølgende romanens hovedpersoner.

Slægten forgrener sig undervejs i fem generationer, og udgangspunktet er den gamle slægtsgård. Undervejs er der også afstikkere til bl.a. nabogården, hvor den tysksindede og senere russiskvenlige Bosack bor sammen med en del tilløbne hunde. I dette afsnit står forfatterens brug af fortællertype sin prøve. I kraft af sin alvidende fortæller er Anna Elisabeth Jessen inde i sine karakterers hoveder i alle 101 afsnit, og i 1969-afsnittet om Bosacks hunde bliver også hunden RAF den Andens synsvinkel repræsenteret.

Undervejs i bogen sker der to mord, og på den måde fungerer romanen også som et hundrede år langt dække- og opklaringsarbejde.

På trods af de umiddelbare ligheder mellem romanen og forfatterens egen historie er ”Om hundrede år” fiktion. Bogen blev nomineret til Årets debutantpris ved Bogforum 2019 og til DRs Romanpris 2020.

Genrer og tematikker

I ”Om hundrede år” er det spændingerne i den sønderjyske hjemstavn, der er hovedtema. Forholdet mellem de tysksindede og dansksindede og udfordringen med at skulle vælge side ligger som en rød tråd gennem romanen. Den geografiske og mentale nærhed til Tyskland har betydning for de store historiske linjer, og dramaet er med andre ord meget tættere på sønderjyderne end resten af Danmark: De to verdenskrige, Genforeningen i 1920, Den Kolde Krig, Murens fald, studenteroprøret i Paris og de direkte konsekvenser af Danmarks indtræden i EF får betydning for de små samfund, og det afspejles hos Anna Elisabeth Jessen. På den anden side af det internationale drama står det stillestående landsbyliv, og på den vis er ”Om hundrede år” både et tidsbillede og en rolig slægtskrønike.

”Om hundrede år” handler også om det at skrive historie. Hvordan skriver man en families historie? Hvilke nedslag skal man tage, og hvilke konsekvenser har det for slægtens selvforståelse? Selv efter 100 år, da romanen slutter i 2014, spøger hændelserne i 1914 på gården. Under Første Verdenskrig forsvinder den russiske krigsfange Max fra gården efter at være blevet holdt fanget af to tyske soldater, og de to tyske soldater fordufter også. Mens den tvære bror Åge stadig er fascineret af russeren fra sin barndom, vil andre medlemmer i familien ikke tale om ham, og opklaringsarbejdet vender tingene på vrangen omkring årtusindskiftet.

Brugen af de samme familienavne som Hans, Johanne, Helene og Marie – og det tyske Heinrich – understreger historiens cirkularitet; at historien gentager sig selv. Om historiens betydning siger Anna Elisabeth Jessen selv: Alt det, der er kommet før os, er vigtigt, for det former os som mennesker. Det har betydning, at vi ikke blot kender til vores egen generation, for vores kultur, vores psykologi og vores dannelse afhænger af dem, der kom før os.” (Dorte Washuus: Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde. Kristeligt Dagblad, 2019-02-02). Dermed er et emne som identitet, forstået både som personlig og som national identitet, også et centralt tema i romanen.

Anna Elisabeth Jessen har tidligere skrevet filmmanuskripter og ladet andre mennesker fortælle deres historier gennem sit dokumentaristiske arbejde – blandt andet gennem lydprojektet ”Hundrede stemmer”, der lod 100 danskere i alderen 1-100 år fortælle små historier. Strukturen i ”Om hundrede år” ligner radiomontagen med sine skiftende stemmer, og forfatteren har også ladet de to genrer, dokumentar og fiktion, have indvirkning på hinanden: ”Når jeg laver dokumentarudsendelser, så bruger jeg fiktionens virkemidler til at strukturere handlingen. Her i romanen har jeg en fiktionshistorie, hvor jeg bruger en række dokumentargreb.” (Dorte Washuus: Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde. Kristeligt Dagblad, 2019-02-02).

Dokumentargrebene er blandt andet at koble hvert årstal til omverdenens udvikling, til danmarkshistorie og verdenshistorie, og derigennem fortælle en families nære historie.

Beslægtede forfatterskaber

I sin punktvise struktur ligner ”Om hundrede år” den tyske forfatter Günter Grass’ (1927-2015) ”Mein Jahrhundert” (da. udgave ”Mit århundrede”, 1999). Nobelprisvinderen Günter Grass havde et afsnit for hvert kapitel om tysk historie, mens Anna Elisabeth Jessen ikke nødvendigvis valgte at fokusere på det, der historisk set kunne være højspændt det år. Snarere er det familien og deres gård, hvor tiden ofte står stille, der er omdrejningspunktet.

Som jysk slægtskrønike med udgangspunkt i det nære ligner ”Om hundrede år” også Jens Smærup Sørensens (f. 1946) ”Mærkedage” (2007). Her følger læseren to nordjyske bondefamilier, der bliver vævet ind i hinanden gennem 70 år. Samtidig illustreres udviklingen og afviklingen af den danske bondekultur i de to familiers historie.

Som hjemstavnslitteratur og familiekrønike ligner ”Om hundrede år” dele af Merete Pryds Helles forfatterskab. Både i prisvinderen ”Folkets skønhed” (2016) og den selvstændige efterfølger ”Vi kunne alt” (2018) bruger Merete Pryds Helle noget af sin egen historie og dykker ned i dansk bondealmue. Begge forfattere skildrer deres miljø og karakterer i enkle og præcise vendinger, og i ”Om hundrede år” er meget usagt. Det usagte ses både i romanens stramme struktur, der efterlader en del ’tomme pladser’, som læseren selv skal udfylde, og internt i familien, hvor man langt hen ad vejen ikke taler om sine følelser. Dermed er Anna Elisabeth Jessens fokus ikke det psykologiske i den enkelte, men i højere grad de indre spændinger i en national identitet.

Bibliografi

Faglitteratur

Jessen, Anna Elisabeth: Kraniet fra Katyn. Høst og Søn, 2008.

Romaner

Jessen, Anna Elisabeth: Om hundrede år. Rosinante, 2019.

Radiodokumentarer

Jessen, Anna Elisabeth: Hvorfor ringede hun ikke igen? DR, 1998.
Jessen, Anna Elisabeth: En verden til forskel. DR, 2001.
Jessen, Anna Elisabeth: Efter festen. DR, 2003.
Jessen, Anna Elisabeth: Doktor Tramsens rapport. DR, 2006.
Jessen, Anna Elisabeth: Lunefulde hjerte. DR, 2007.
Jessen, Anna Elisabeth: Gutentag auf Polnisch WDR/Westdeutsche Rundfunk, 2013.
Jessen, Anna Elisabeth: Dyrenes Velsignelse. DR/Westdeutsche Rundfunk/WDR, 2015.
Jessen, Anna Elisabeth: Tod eines Stasi-Agenten. WDR, 2017 (da. En Stasi-mands død. DR, 2017).
Jessen, Anna Elisabeth: Asta og Frede/Asta und Frede podcast i fire dele. NDR/WDR/DR, 2018.

Film- og tv-dokumentarer

Jessen, Anna Elisabeth: Kraniet fra Katyn. DR, 2006.
Jessen, Anna Elisabeth: Tine på Tværs, om en radiovært og hendes lyttere. Cosmo Film/DR, 2009.
Jessen, Anna Elisabeth: Mysteriet om Tycho Brahes død. DR/SVT/YLE/Czech tv, 2012.
Jessen, Anna Elisabeth: Fru Søeborgs fornemmelse for livet. DR1, 2014.
Jessen, Anna Elisabeth: Et lyst sind. DR1, 2015.
Jessen, Anna Elisabeth: Lykken på Fyn. DR1, 2015.

Om forfatterskabet

Podcast/lydbog indtalt af Tore Leifer, Karen Secher, Steen Henriksen, Jakob Thygesen og Anna Elisabeth Jessen. DR.dk, 2019-01-17.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anna Elisabeth Jessen