Portræt af Sidse Laugesen
Foto: Adam Amsick

Sidse Laugesen

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, maj 2026.
Top image group
Portræt af Sidse Laugesen
Foto: Adam Amsick

Den danske litteraturhistoriker, sinolog og digter Sidse Laugesen er en anerkendt oversætter af kinesisk litteratur til dansk og begyndte sin egen forfatterkarriere under sit kinesiske alter ego Lao Shuzhen. Hun oversatte selv et udvalg af sine kinesiske digte til dansk og debuterede som dansk skønlitterær forfatter med bogen ”Min hardcore høne” i 2024 – en digtsamling fuld af kroppe, øjebliksbilleder og natur, f.eks. i titeldigtet, hvor en særlig høne lægger æg, men også galer velfornøjet i et træ, selv om den er en dame.   

138925498

Blå bog

Født: 1975 i Aarhus.

Uddannelse: Mag.art. i litteraturhistorie og kinesisk fra Aarhus Universitet, 2007.  

Debut: Min hardcore høne. Forlaget Korridor, 2024. Digte.

Litteraturpriser: Den kinesiske litteraturpris Motie Poetry Prize, 2020, 2021, 2022 og 2024. Oversætterforbundets Ærespris, 2024. Morten Nielsens Mindelegat, 2025.

Seneste udgivelse: Min hardcore høne. Forlaget Korridor, 2024. Digte.

Inspiration: Kinesiske forfattere som Shen Haobo og Yu Jian og den kinesiske kunstnergruppe Underkroppen.  

 

 

Videoklip:

Jon Auring Grimm interviewer Sidse Laugesen. Læsefest/Mikrofest, 19. november 2024.

Artikel type
faktalink

Baggrund

”Jeg elsker sent som nu/ at kravle op og/ ta din hånd/ klemme den ind mellem lårene/ rulle mig sammen og falde i søvn/ Sådan bliver jeg/ plumpt rundt kirsebær/ på stilk.”
”Uden titel” i ”Min hardcore høne”, s. 22.

Sidse Laugesen blev født i 1975 som datter af digter Peter Laugesen og billedkunstner Inga From Rasmussen. Hun voksede op i Brabrand med sine forældre og sin lillesøster Gerd.

Sidse Laugesen blev i 2007 mag.art. i litteraturhistorie med bifag i kinesisk og en afsluttende magisterkonferens i ny kinesisk poesi. Under sin studietid var hun i 2004 med til at arrangere en dansk-kinesisk poesifestival, ”Kineserne kommer,” med både etablerede kinesiske digtere og en gruppe unge forfattere, der kaldte sig Underkropsdigtere. Deres hovedmål var at vriste poesien væk fra det elitære og trække den tilbage til kroppen. På festivalen deltog også danske lyrikere som Inger Christensen og Søren Ulrik Thomsen.    

Sidse Laugesen påbegyndte en ph.d., som hun dog ikke færdiggjorde, og efter en tid som hjemmegående mor begyndte hun at oversætte kinesisk litteratur. Hendes første oversættelse, Yu Huas ”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, udkom i 2017. Hun har siden oversat bøger af en stribe kinesiske forfattere, herunder nobelpriskandidaten Can Xue. I 2024 modtog hun Dansk Oversætterforbunds store ærespris for sine oversættelser og sin formidling af en ofte underbelyst del af verdenslitteraturen. Hun har bl.a. formidlet kinesisk litteratur i foredrag, radioindslag og artikler.

En af de såkaldte underkropsdigtere, Shen Haobo, var en af de første, der så, at Laugesen måske også selv var digter. Det havde hun ellers som ung forsvoret, at hun ville blive, men det affødte, at hun begyndte at skrive egne digte under et kinesisk pseudonym. Hun forklarer, at hun måtte stikke af fra sit eget sprog og begynde at skrive på kinesisk, som hun selv syntes var temmelig mangelfuldt, for at komme frem til en anden umiddelbarhed: ”Et haltende sprog har også sine fordele, for eksempel blev det umuligt at gemme min krop bag elegante og sirlige sætninger.” (Kim Skotte: Dansk oversætter er blevet prisbelønnet og censureret digter i Kina. Nu debuterer hun på sit modersmål. Politiken, 2024-10-20). Laugesen har modtaget den kinesiske poesipris Motie Poetry Prize hele fire gange. I 2024 debuterede hun som 49-årig på dansk med digtsamlingen ”Min hardcore høne”, der indeholder et udvalg af de kinesiske digte oversat til dansk. Sidse Laugesen bor nær Silkeborg med sin familie.  

Min hardcore høne

”den er en legeplads/ selføli, byggeklodser og mikado/ garn, mønstret stof, saks// men den er ikke et land/ og den er ikke en kirke, og den er slet slet ikke/ noget helligt./ En håndfuld støv and out.”
”Min krop” i ”Min hardcore høne”, s. 126.

Sidse Laugesen debuterede på dansk i 2024 med digtsamlingen ”Min hardcore høne”. Hun havde i flere år været en prisbelønnet avantgardedigter i Kina under navnet Lao Shuzhen, og den danske debut er hendes egen oversættelse af et udvalg af disse kinesiske digte.

138925498

Bogen er et tosproget digtkatalog, hvor hvert opslag består af et digt på dansk på den ene side og det samme digt på kinesisk på den anden. Alle samlingens digte er skrevet mellem 2020-2023, som det fremgår af den datering, som står under hvert digt. Netop dateringen understreger en oplevelse af, at digtene forsøger at indfange en række nuer. Bogens digte er samlet tematisk under afsnit som Krop, Opråb og Samtaler / Dialoger, og til sidst i samlingen optræder takketaler som en slags poetik for forfatterskabet. 

Der er en umiddelbarhed over Sidse Laugesens digte, som om de er skrevet på et øjeblik og ofte med en tydelig forankring i kroppen – nærmere bestemt den voksne kvindes levende krop som både sanser og begærer, menstruerer og aborterer. Den umiddelbare sanseoplevelse har en særlig plads i digtsamlingens billedsprog med alt fra snefnug mod tungen, smattede blommer i havens græsplæne og smagen af et kys, til blod der løber ud af kroppen. Eller her et digt om at klemme en tomat i hånden: ”Tomatens/ smalle mugne øje/ grib det knug det/ til din næve fælder tårer” (s. 100).   

En anden genkommende figur i digtsamlingen er sansetætte skildringer af natur og dyr. Det er både det brutale, der skildres, som når et lille lam gemmer sig i marken og bliver flænset itu af en mejetærsker, og det skønne, som når en sangerindes høje tone flyver side om side med en svale på den blå himmel. Flere af bogens digte indeholder også henvisninger til politiske beslutninger og begivenheder som mure, der bygges, flygtninge på vej mod det privilegerede Europa og massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.     

Laugesen skriver med enkelhed, men også stort sprogligt overskud. Hun stiller ligeledes skarpt på poesien og sproget selv, f.eks. ved at lade lyde gestalte sig som tekst. Her lyden af en kylling, der slås ihjel, hvilket flytter helt ind i digtets form: ”hønen strækker/ bekymret hals/ drejer hovedet/ hak/ hak/ hak/ ker/ ihjel” (s. 76).