Matias Faldbakken

Matias Faldbakken blev født d. 20. november 1973 i Hobro, Jylland. Han voksede op i Hamar nord for Oslo i en kunstnerfamilie med forældrene, forfatteren Knut Faldbakken og keramikeren Gro Honoré Skåltveit, og storebroren, Stefan, der senere blev filmregissør og manuskriptforfatter. I slutningen af halvfemserne uddannede Matias Faldbakken sig som billedkunstner fra Vestlandets Kunstakademi i Bergen (1994–98) og Staatliche Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt (1996–97). Inden da havde især hans mor opfordret ham til at tegne, men gennem sin uddannelse blev han mere interesseret i konceptkunst. Han har bl.a. haft udstillingen ”Shocked into Abstraction” (2009) på Museet for Samtidskunst i Oslo og på Ikon i Storbritannien, hvor han med bl.a. malingsprøjt på væggene og en væltet afbrændt bil undersøgte vandalisme, afstandstagen og undergrundskultur. Han har også haft værker med på f.eks. Venedigbiennalen.

I 2001 debuterede Matias Faldbakken som forfatter under pseudonymet Abo Rasul med første del af en satirisk samfundstrilogi, der hedder ”Skandinavisk misantropi”. De tre romaner, der udkom fra 2001 til 2008, har ifølge forfatteren selv ikke meget at gøre med den etablerede forfatterfar, og romanerne vakte stor debat i Norge, da de udkom. Mens bøgerne i Norge mødte megen kritik i pressen og både blev kaldt et ’ubestridt mesterværk’ og ’dumsmart og kommerciel’, så opnåede Matias Faldbakken næsten heltestatus hos den yngre generation af læsere. I dag ønsker Matias Faldbakken ikke, at den skandinaviske trilogi skal oversættes til engelsk, da hans groteske satire efterhånden ligner virkeligheden for meget.

I 2005 udgav Matias Faldbakken også korttekstsamlingen ”Snort Stories” og ”Kaldt produkt”, der er en omskrivning af Henrik Ibsens (1928-1906) ”Et dukkehjem”, og i 2017 kom så romanen ”The Hills” (da. ”The Hills”, 2019) under eget navn. I ”The Hills” følger man en tjener på den etablerede og højborgerlige restaurant The Hills, der pludselig oplever forstyrrende elementer. Romanen, der blev nomineret til den norske Bragepris, blev fulgt op af den genrebrydende landsbysrealisme/horror-historie ”Vi er fem” (da. ”Vi er fem”, 2020) i 2019. Den blev i 2020 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Matias Faldbakken bor i dag i Oslo.

Matias Faldbakken debuterede i 2001 under pseudonymet Abo Rasul med første del af sin ’Skandinavisk misantropi’-trilogi, ”The Cocka Hola Company” (ikke oversat til dansk). I 2002 udkom anden del, ”Macht und Rebel” (da. ”Macht und Rebel”, 2003), og i 2008 tredje del, ”Unfun” (da. ”Unfun”, 2009). Alle tre bøger er gennemsyrede af misantropi og menneskehad og udstiller det moderne menneskes mest afstumpede sider.

I ”The Cocka Hola Company” skal ulovlig pornoproduktion finansiere avantgardekunst, og bogen er gennemsyret af sexscener og narcissistiske kunstnere, der prøver at genopfinde sig selv.

27803296

I ”Macht und Rebel” bliver de to unge mænd Macht og Rebel venner. Macht er trendspotter og brandmanager for multinationale firmaer, mens Rebel er en desillusioneret politisk aktivist, der hader undergrunden mere end mainstream kapitalisme og mainstream mode. Begge hader de den venstreorienterede selvfedme, der florerer i de kunstneriske undergrundsmiljøer. Rebel finder frem til, at nazisme og pædofili er nogle af de få tabubelagte ting tilbage i det skandinaviske velfærdssamfund og får derfor en kæreste på 13 år og et hagekors tatoveret på brystet.

På bagsiden af ”Unfun” er der meget sigende en blok af knaldrøde haha’er – kun brudt af blodstænk oppe i hjørnet. Afslutningen på Matias Faldbakkens trilogi er nemlig den mest voldelige, ondskabsfulde og mest groteske af de tre bøger. Selvom den foregår i Oslo, er dialogen mest på engelsk, og især splatterfilm og computerspil dominerer samtaleemnerne. Hovedpersonen og primær-fortælleren er Lucy, og i den blodige horror-slutscene stikker hun sine tvillingesønner Atal og Vataman ihjel, mens de ler hysterisk og fortæller racistiske vittigheder.

Matias Faldbakkens trilogi er skamløs avantgarde, der udstiller antihumanismen uden at tage politisk stilling til noget. Den er indtil videre oversat til bl.a. tysk, russisk, finsk og dansk og er mange gange blevet kaldt for ubehagelig læsning. Ikke bare pga. de mange groteske situationer, der finder sted, men også fordi situationerne er skrevet satirisk. På den måde ender læseren med at sidde og grine ad nazismen – som historisk set altid er blevet forsaget og taget alvorligt.