Portræt af Ole Tornbjerg
Foto: Karen Rosetzsky

Ole Tornbjerg

cand.mag. Andreas Tonnesen, januar, 2025.
Top image group
Portræt af Ole Tornbjerg
Foto: Karen Rosetzsky

Ole Tornbjerg har som forfatter i første omgang gjort sig bemærket med en række krimier som en del af makkerparret Øbro & Tornbjerg. I sine indtil videre to romaner i eget navn dyrker han en historisk realisme. De enkelte menneskers liv og kampe udspiller sig på en scene, hvor også samfundets og tidens tendenser hele tiden spiller med. Det er historier, der på godt og ondt gør os klogere på det levede liv og de kulturelle normer og værdier, der prægede det danske samfund i 1960’erne.

137662094

 

Blå bog

Født: 30. april 1967 i Nibe.

Uddannelse: Bachelor i international udvikling og kommunikation fra Roskilde Universitet, 1993.

Debut: Drengen fra Godhavn. Politikens Forlag, 2015. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Lys over folket. Politikens Forlag, 2024.

Inspiration: Som særlige inspirationskilder fremhæver Tornbjerg bl.a. Jakob Ejersbo og svenske Alex Schulman.

Artikel type
faktalink

Baggrund

”Situationen var forvirrende. Det hele var forvirrende. Men hun vidste, at der var mange, der var afhængige af hende, afhængige af den beslutning, hun tog. Hun vidste, at hun var den rigtige forstander for Bauneholm og for alle dem, der var afhængige af skolen. Hvis hun flygtede nu, ville korthuset kollapse.”
”Lys over folket”, s. 394.

Ole Tornbjerg er født i Nibe i 1967 og voksede op som barn af højskolelærere på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Tornbjergs bedsteforældre var forstandere på Ry Højskole, så højskoleverdenen synes at være en del af forfatterens DNA. Opvæksten gav ham adgang til en verden fuld af kultur, ånd og fællesskab, der var med til at så kimene til voksenlivets forfatterskab: ”Ofte var jeg med, når der var forfatter-foredrag på mine forældres højskole, hvor store navne som fx Dan Turéll, Ebbe Kløvedal Reich og Aarhus-forfatteren Svend Åge Madsen kom på besøg. Det var medvirkende til, at jeg som ret ung begyndte at drømme om at skrive selv.” (Mikkel Tofte Langerhuus: ”I gymnasiet begyndte jeg på det, men jeg var realistisk omkring, at det ikke var noget, jeg kunne leve af”. Euroman.dk, 2024-02-14). Selvom Tornbjerg er taknemmelig for sin højskoleopvækst, beskriver han også hjemmet som præget af en mistrivsel, der hang sammen med forældrenes dedikation til deres arbejde: ”På den ene side foregår der hele tiden alt muligt spændende og idealistisk på en højskole. På den anden side kan det være en udfordring for de højskolefamilier, der bor tæt på skolen og derfor hele tiden er på arbejde. Det kan æde folk op konstant at være til rådighed for skolen og eleverne, hvis man som lærer ikke forstår at bevare grænserne og fastholde privatlivet.” (Mathias Blenner: Opvæksten på Grundtvigs Højskole gav Ole Tornbjerg et stærkt fundament i livet. Kristeligt Dagblad, 2014-04-27).

Ole Tornbjerg har gennem 25 år arbejdet som journalist og dokumentarist bl.a. for TV2-reportageholdet og DR-Dokumentar. Han står bag dokumentarfilm som ”Klimaduks og Blærerøv” (2009), ”Blod i mobilen” (2010) og ”De misbrugte filmbørn” (2018).

Sammen med sin kone Jeanette Øbro Gerlow vandt Ole Tornbjerg Forlaget Politikens krimikonkurrence i 2010 med romanen ”Skrig under vand”. Romanens hovedkarakter, profileringseksperten Katrine Wraa, er siden blevet udgangspunktet for en krimiserie på indtil videre seks bøger.

Ole Tornbjerg bor i Hillerød med sin kone og familiens tre børn.

Drengen fra Godhavn

”Han havde besluttet sig for at tage til Godhavn, og så ville han se om han kunne få styr på sit liv. Uden at have nogen som helst ide om hvordan det skulle ske. Hvor han skulle hen. Kalle steg ud og gik langsomt over lokalbanesporet. Det var lige før han kunne høre skinnebussen en forårsdag i 1963. Men sporene var tomme. Godhavn stod truende foran ham. Han kunne stadig nå at vende om. Fødderne fortsatte.”
”Drengen fra Godhavn”, s. 279.

”Drengen fra Godhavn” fra 2015 er Ole Tornbjergs debut som forfatter i eget navn. Romanen kredser om det berygtede drengehjem Godhavn, der ligger i Tisvilde i Nordsjælland. Begivenhederne er bundet til hovedpersonen Kalle Skjold, der som trettenårig bliver anbragt på hjemmet.

En prolog og en epilog indrammer romanens tre dele, der springende mellem to spor skildrer Kalles år på Godhavn i starten af 1960’erne og året 2005, hvor den voksne Kalle kæmper med at holde sig oven vande i sin kuldsejlede tilværelse.

Prologen kaster læseren direkte ind i nulpunktet. Forladt af kæresten er den voksne og traumatiserede Kalle klar til selvmordet. Så følger romanens første og største del, der skildrer Kalles tid på Godhavn. En institution, der er alt andet end sit navn. Det er reelt et fængsel, hvor ydmygelsen og voldens logik hersker. Ikke nok med at børnene tæves gule og blå i ordentligheden og disciplineringens navn, men også seksuelle overgreb og en eksperimenterende brug af psykofarmaka på børn er en del af anstaltens rutiner. På denne grumme baggrund skildrer romanen samtidig de venskaber, der opstår i kampen for at overleve overgreb og skam, de forgæves flugtforsøg og fantasier om at komme fri.

51996216

Anden del handler om Kalles voksenliv og den eksistentielle kamp, der følger tiden på Godhavn. Kalle reddes fra prologens nulpunkt, da han møder Veronika. Forholdet til Veronika er givende og helende – for første gang åbner Kalle op for sin traumatiske fortid – men det er på lånt tid. Veronika er uhelbredeligt kræftsyg. Samtidig forbindes romanens to spor ved retrospektivt at oprulle tiden efter Godhavn. Kalle er i en ung alder blevet far til en datter, men han fratages muligheden for at være far for sit barn. Ved udgangen af anden del er vi igen fremme ved nutidsplanet, hvor Veronika dør. Kalle står nu et sted, hvor han kan konfrontere fortiden.

I romanens tredje del pendler Kalle mellem hævn og forsoning. Han får skabt kontakt til nogle af fortidens venner fra Godhavn og bliver klogere på fortidens skurke og ofre og på sin egen families komplekse fortid. Romanen slutter i Nordsverige, hvor Kalle endelig lykkes med tidligere tiders flugtforsøg mod frihed. Afslutningsvis antydes også en eksistentiel landing, da der for første gang etableres en kontakt til datteren.