Tove Alsterdal

Artikel type
voksne
cand.mag. Michael Møller, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret i 2016.
Main image
Alsterdal, Tove
Foto: Forlaget Mrs. Robinson

Indledning

I 2014 blev Tove Alsterdals tredje roman kåret som årets bedste svenske krimi af kritikerforeningen Deckarakademin. Det var kulminationen på et romanforfattervirke, som inden for få år har manifesteret sig i tre krimier med sjælden psykologisk dybde, historisk bevidsthed og ideologisk stemmeføring.

Det er sjældent, at anmelderkoret synger så enstemmigt og så frydefuldt om en debutroman, som da Tove Alsterdal udgav ”Kvinnorna på stranden” i 2009. Mange års erfaring med bl.a. radio- og TV-dramaer har bidrog allerede i 2009t til en sjældent veleksekveret og præcis debut, og siden har Alsterdal badet i anmelderstjerner for sin evne til fornemt at kombinere storslået, som fra start til slut er både rørende og oprørende.
Hendes anden roman ”Begravet i stilheden” leverer ligesom debuten storslået kærlighedshistorie, intenst familiedrama, politisk thriller og velkonstrueret mordgåde i én og samme fortælling.

 

53009905

Blå bog

Født: 28. december 1960 i Malmø.

Uddannelse: Journalist fra Kalix Folkhögskola, 1985.

Debut: Kvinnorna på stranden. 2009.

Litteraturpriser: Bedste svenske krimi. Svenska Deckarakademi, 2014

Seneste udgivelse: Vend dig ikke om. Modtryk, 2017. (Vänd dig inte om, 2017). Oversætter: Lilian Kingo. Krimi.

Inspiration: Imre Kertesz, Joyce Carrol Oates, John le Carré, Dennis Lehane og Kerstin Ekman.

 

 

 

 

 

Tove 

Baggrund

“Jeg gned mig i øjnene, skimmede resten af teksten. (…) Sort på flimrende gråhvid skærm var det som en hvilken som helst anden nyhedstekst, det havde ikke noget med mig at gøre. Alligevel følte jeg mig lidt høj, en euforisk følelse af at befinde mig midt i verden.”
”Kvinderne på stranden”, s. 290.

Det er måske en tilsnigelse at kalde ”Kvinderne på stranden” for Tove Alsterdals litterære debut. Hun har inden for de seneste 25 år leveret manuskripter til både spillefilm, TV- og radiodramaer samt skrevet for teater og opera. Men det var først i 2009, at Tove Alsterdals eget navn prydede et bogcover, da ”Kvinnorna på stranden” mødte en usædvanligt begejstret svensk anmelderstand.

Tove Alsterdal blev født i Malmø i 1960 og voksede op i Umeå og Stockholm. Hendes far var fra Värmland, mens hendes mor var fra Tornedalen, en nordlig provins på grænsen til Finland. Denne geografiske rodløshed har sat sig spor i Alsterdals senere liv; hun har efter eget udsagn flyttet 27 gange (Mia Sjöström: Flytta är ett sätt att hitta sig själv. SvD Nyheter, 2006-04-11).

I begyndelsen af 1980’erne begyndte hun at studere journalistik på Kalix Folkhögskola, hvor hun knyttede et nært venskab til Liza Marklund. Sidenhen har Alsterdal altid været den første til at læse og kommentere Marklunds succesfulde romaner.

Tove Alsterdal afsluttede sin uddannelse i 1985 og har siden da arbejdet som journalist for en række svenske medier. Sideløbende er hun blevet en populær dramatiker og har tilføjet både teater-, radio- og TV-produktioner til sit CV. I 2009 leverede hun for første gang manuskript til en spillefilm, Helena Bergströms ”Så olika”, mens hun året efter skrev librettoen til Fredrik Högbergs opera ”Kains kvinna”.

Det var som sådan heller ikke mange års undertrykte forfatterambitioner, der affødte Alsterdals romandebut: ”Bogen var faktisk oprindeligt et filmmanuskript, og jeg havde kontakt med nogle filmselskaber. Men produktionen blev for dyr. Handlingen udspiller sig i flere lande, fem for at være præcis.” (Marika Hemmel: Doldisen Tove Alsterdal film- och thrilleraktuell. Dagens Nyheter, 2009-10-28. Egen oversæettelse).

Da ”Kvinderne på stranden” udkom i Danmark i 2011, var anmelderne ligeså overvældede som deres svenske kolleger. Heriblandt kvitterede Berlingske med hele 6 stjerner. Succesen har tilsyneladende givet Alsterdal blod på tanden. Hun har siden med få års mellemrum udgivet yderligere to romaner ”I tystnaden begravd” (”Begravet i stilheden”, 2012) og "Låt mig ta din hand" ("Lad mig tage din hånd", 2015).

Tove Alsterdal har lagt livet med flyttekasser bag sig. Hun bor i dag på Södermalm i Stockholm med sin mand og tre døtre. Og har ingen planer om at flytte.

 

Kvinderne på stranden

”Jeg slap telefonen, og stemmen var et sted i mørket omkring mig. Jeg ville skrige til den, at den skulle standse, men den fortsatte og fortsatte”.
”Kvinderne på stranden”, s. 267.

Tove Alsterdals romandebut betegnes som krimi i de anmeldelsescitater, bogcoveret er forsynet med, men reelt tager ”Kvinnorna på stranden” fra 2009 (”Kvinderne på stranden”, 2011) nærmere form af ideologisk thriller; her er hverken gnavne kriminalbetjente eller psykopatiske enspændere. I stedet møder vi tre forskellige kvinder fra tre forskellige kontinenter, hvis skæbner langsomt forbindes til den samme sydspanske ferieby. Her står de alle, på hver deres måde, ansigt til ansigt med den moderne slavehandels menneskefjendske virkelighed.

Ally Cornwall, romanens omdrejningspunkt, er en succesfuld amerikansk teaterregissør. Hendes kæreste, journalisten Patrick, arbejder på en hemmelig artikel i Paris, da Ally opdager, at hun er gravid. Efter ikke at have hørt fra Patrick i en uge, modtager hun pludselig en mystisk pakke fra ham.

28824157

Dette bliver startskuddet på Allys intense jagt på sin mangeårige kæreste. Hun flyver til Europa, hvor hvert eneste spor efter Patrick samtidig er et spor efter den grufulde sandhed, han havde sat sig for at afdække. Langsomt optegnes konturerne af et organiseret netværk af højtstående forretningsmænd, som udnytter desperate afrikanske flygtninge til kynisk slavearbejde.

Allys jagt fører hende til stranden i Tarifa, hvor hendes skæbne krydses af den illegale afrikanske immigrant Mary Kwara og den svenske teenager Terese Wallner: På selvsamme strand tager Mary sine første skridt på det forjættede europæiske kontinent, og her snubler Terese bogstaveligt talt over et lig i strandkanten.

Med et sjældent fortællemæssigt træk krydsklipper Alsterdal mellem 1.- og 3.-personsfortæller. Allys jeg-fortæller bidrager til nærværende intensitet, mens 3.-personskildringer af Terese og Mary giver læseren en indsigt, som konstant driver historien videre.

”Kvinderne på stranden” er et foruroligende dokument over den moderne slavehandel; et stykke tankevækkende fiktion, som minder os om en skræmmende virkelighed, der alt for sjældent belyses.