Lena Andersson

Lena Andersson er født i 1970 og opvokset i Stockholmsbydelen Tensta. Da hun var 16, flyttede hun til byen Torsby i Värmland for at gå på skigymnasium. Hendes far, der var møbelsnedker og sløjdlærer, havde en drøm om, at hun skulle realisere sig selv gennem sport, så hun tog hans drøm på sig og blev konkurrenceudøver i både langrend og cykelløb. Som forfatteren selv forklarer det: ”At det blev skiløb og cykelsport var et rent tilfælde, men at det skulle blive til noget var bestemt fra begyndelsen. Det var gennem idræt man kunne hævde sig i samfundet uanset netværk og kontakter, her var ingen uforståelige koder at dechifrere, men her gælder strikt meritokrati. Det var min fars overbevisning (…).” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Som 18-årig begyndte Lena Andersson målrettet at læse skønlitteratur for at blive dannet. Hun ville forstå verden og vidste, at skønlitteratur var en måde at gøre det på. Med idrætsverdenens syn på dannelse i baghovedet gik hun efter bøger, der var godkendt af eliten og kastede sig over Nobelpristagere, og Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf” blev et vendepunkt for hende. Inden hun fyldte 20, sluttede hun med skiløbet, og det er ikke tilfældigt, at det blev den akademiske vej, hun valgte: ”Det tager ti år at blive god til noget. Og min første bog blev antaget, præcis ti år efter jeg begyndte at læse, i december 1998. Jeg begyndte at læse og senere skrive af samme grund: en følelse af at verden er uforståelig og at ingen forklarer hvorfor. Da jeg begyndte at læse indså jeg, at der var flere mennesker, som har det sådan.” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Hun er uddannet på Stockholms Universitet, hvor hun har læst engelsk, tysk og statskundskab. Som skribent og forfatter er Lena Andersson enormt produktiv, og hun har skrevet romaner, fagbøger, debatskabende klummer i den svenske avis Dagens Nyheter samt kronikker i det svenske tidsskrift Fokus. Hun har også været vært i flere svenske radioprogrammer. I 2013 modtog hun den prestigefyldte Augustpriset i kategorien Årets svenske skønlitterære bog for sin gennembrudsroman ”Egenmäktigt förfarande” fra 2013 (”Brugstyveri”, 2014), Svenska Dagbladets litteraturpris og Publicistklubbens Guldpenna. I 2014 udkom den selvstændige efterfølger til ”Brugstyveri”, ”Utan personligt ansvar”, som også har hovedpersonen Ester Nilsson i hovedrollen.

Der har været et markant skifte i Lena Anderssons karriere i forhold til læsere og popularitet. Ifølge et interview i Dagens Nyheter solgte hendes bog ”Slutspelat” 736 eksemplarer, mens den svenske udgave af ”Brugstyveri” indtil videre har solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Bogen er solgt til udgivelse i 13 lande heriblandt England, Tyskland og Frankrig. Men på trods af den skønlitterære anerkendelse har hun ikke tænkt sig at slutte med at skrive klummer i Dagens Nyheter. De holder hende skarp, som hun her forklarer i et interview: ”Jeg har været tvunget til at formulere tanker, som har været ganske udmattende. Jeg er ikke flygtet ind i en karakter. Klummerne har givet mig et sprog for at formulere fornemmelser og vage anelser, den slags tanker som optræder i ”Brugstyveri”.” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Lena Andersson bor i Tensta, Stockholm med sin sambo Björn Linell.

Lena Andersson udgav i 1999 romanen ”Var det bra så?” (”Var det godt?”, 2000), der er et kollektivt portræt af menneskerne i en svensk bydel i 1970’erne og 80’erne. Den hastigt opførte Stensby er hjemsted for den nederste del af samfundet. Det er enlige mødre på overførselsindkomst, indvandrere og dysfunktionelle familier af alle tænkelige slags.

Den primære karakter Lotta Svensson bor med sin mor og lillebror i et af de identitetsløse etagebyggerier. Man følger hende i børnehaven – hvor de skal skrive ’Velkommen’ i alle vinduerne på lige så mange sprog, som der er vinduer – og op gennem hele folkeskolen, til hun en dag er færdig med de faste rammer og skal finde ud af, hvad hun gerne vil. På trods af Lottas åbenlyse intellekt mener skolens studievejleder ikke, at hun skal stræbe efter universitetet, men sigte lidt lavere og mere realistisk. Årene i skolen og hjemme hos både sig selv og veninderne er præget af slåskampe, svigt, magtspil, mobning og ikke så få dødsfald. Der er ekstremt få ressourcer blandt både børn og voksne, og lærerne på skolen stikker af en efter en.

23090716

Med et detaljebåret blik giver Lena Andersson et fyldigt billede af livet på samfundets bund: det billige tøj, den dårlige mad, den manglende omsorg og opmærksomhed fra forældre og et omgivende samfund, der kun kigger forbi, når fjernsynet følger med. Andersson påpeger afstanden mellem den triste virkelighed i Stensby og mediernes interesse for ”det flerkulturelle og inspirerende miljø”, de mener at kunne læse ud af karrylugten i opgangene.

De personlige historier om Lotta, Åsa, Zeynep, Anna og Mustafa sættes bogen igennem i perspektiv af Sveriges og verdens historie. Nixon går af i 1974, Palme skydes i 1986. Krisen kradser i 1980’erne, og Socialdemokraterne kæmper for lighed i stedet for klasseskel til ikke udelt begejstring for mange af Stensbys beboere. Spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, at alle dele af et samfund fungerer, er et centralt tema i bogen. Er det samfundets skyld, at Åsas mor begår selvmord, fordi hun ikke kan betale huslejen? At Lottas mor har haft allergi af sit arbejde i 20 år uden at nogen gør noget ved det? At de håbefulde unge mennesker får taget fremtidsdrømmene fra sig, inden de er udfoldet? Karakteristisk for Anderssons bog er der flere spørgsmål end svar.