lena andersson
Foto: Forlaget Batzer & Co.

Lena Andersson

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Senest opdateret af Anne Vindum, Bureauet, maj 2019.
Top image group
lena andersson
Foto: Forlaget Batzer & Co.

Indledning

Den svenske forfatter og debattør Lena Andersson tager et hårdt greb om det Sverige, hun er vokset op og uddannet i. Samfund, arv og miljø granskes i spørgsmålet om, hvad der skaber et menneske, og lyset kastes på det socialdemokratiske Folkhem. I det nære perspektiv undersøges kærlighedens indbyggede magtpositioner, og forfatterskabet rummer en skarp dissekering af magt, politik, kønsroller og kulturelle vaner.

 

46496787

Blå bog

Født: 18. april 1970 i Stockholm, Sverige.

Uddannelse: Engelsk, tysk og statskundskab på Stockholms Universitet.

Debut: Var det bra så? 1999.

Litteraturpriser: Augustpriset, 2013. Svenska Dagbladets litteraturpris, 2013. Publicistklubbens Guldpenna, 2013.

Seneste udgivelse: Sveas søn. C & K forlag, 2019. Oversat af Andrea Fehlauer (Sveas son – En berättelse om folkhemmet. 2018). Roman.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Tidligt tænkte han, at det, ligesom med alle store forpligtelser man påtog sig, krævede en plan. Han ville være som en begribelig og god stat for sine børn, rationelt funderet og med en retfærdighed, der var absolut; vejledende, tjenende og bestemmende i ét. Først og fremmest ville han sørge for, de ikke lod livet forsvinde i uvirksomhed og lystudlevelse.”

”Sveas søn”, s. 127.

Lena Andersson er født og opvokset i Stockholmsbydelen Tensta. Da hun var 16, flyttede hun til byen Torsby i Värmland for at gå på skigymnasium. Hendes far, der var møbelsnedker og sløjdlærer, havde en drøm om, at hun skulle realisere sig selv gennem sport, så hun tog hans drøm på sig og blev konkurrenceudøver i både langrend og cykelløb. Som forfatteren selv forklarer det: ”At det blev skiløb og cykelsport var et rent tilfælde, men at det skulle blive til noget var bestemt fra begyndelsen. Det var gennem idræt man kunne hævde sig i samfundet uanset netværk og kontakter, her var ingen uforståelige koder at dechifrere, men her gælder strikt meritokrati. Det var min fars overbevisning (…).” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Som 18-årig begyndte Lena Andersson målrettet at læse skønlitteratur for at blive dannet. Hun ville forstå verden og vidste, at skønlitteratur var en måde at gøre det på. Med idrætsverdenens syn på dannelse i baghovedet gik hun efter bøger, der var godkendt af eliten og kastede sig over Nobelpristagere, og Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf” blev et vendepunkt for hende. Inden hun fyldte 20, sluttede hun med skiløbet, og det er ikke tilfældigt, at det blev den akademiske vej, hun valgte: ”Det tager ti år at blive god til noget. Og min første bog blev antaget, præcis ti år efter jeg begyndte at læse, i december 1998. Jeg begyndte at læse og senere skrive af samme grund: en følelse af at verden er uforståelig og at ingen forklarer hvorfor. Da jeg begyndte at læse indså jeg, at der var flere mennesker, som har det sådan.” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Hun er uddannet på Stockholms Universitet, hvor hun har læst engelsk, tysk og statskundskab. Som skribent og forfatter er Lena Andersson enormt produktiv, og hun har skrevet romaner, fagbøger, debatskabende klummer i den svenske avis Dagens Nyheter samt kronikker i det svenske tidsskrift Fokus. Hun har også været vært i flere svenske radioprogrammer. I 2013 modtog hun den prestigefyldte Augustpriset i kategorien Årets svenske skønlitterære bog for sin gennembrudsroman ”Egenmäktigt förfarande” fra 2013 (”Brugstyveri”, 2014), Svenska Dagbladets litteraturpris og Publicistklubbens Guldpenna. I 2014 udkom den selvstændige efterfølger til ”Brugstyveri”, ”Utan personligt ansvar”, som også har hovedpersonen Ester Nilsson i hovedrollen.

Der har været et markant skifte i Lena Anderssons karriere i forhold til læsere og popularitet. Ifølge et interview i Dagens Nyheter solgte hendes bog ”Slutspelat” 736 eksemplarer, mens den svenske udgave af ”Brugstyveri” indtil videre har solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Bogen er solgt til udgivelse i 13 lande heriblandt England, Tyskland og Frankrig. Men på trods af den skønlitterære anerkendelse har hun ikke tænkt sig at slutte med at skrive klummer i Dagens Nyheter. De holder hende skarp, som hun her forklarer i et interview: ”Jeg har været tvunget til at formulere tanker, som har været ganske udmattende. Jeg er ikke flygtet ind i en karakter. Klummerne har givet mig et sprog for at formulere fornemmelser og vage anelser, den slags tanker som optræder i ”Brugstyveri”.” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Lena Andersson bor i Tensta, Stockholm med sin sambo Björn Linell. 

Var det godt?

”På tema-ugens sidste dag kommer der en konge til Stensby. Han fjerner en presenning fra et vægmaleri, hvor der står Fred og forbrødring på syvogtres sprog. Kongen er konge over Sveriges land, et gammelt land, hvor der har været demokrati i en menneskealder, men hvor man alligevel synes, det er godt at have en konge, der kan tage ud til for eksempel Stensby og fjerne presenninger. Og hvor kongen kommer, følger tv med.”
”Var det godt?”, s. 75.

Lena Andersson udgav i 1999 romanen ”Var det bra så?” (”Var det godt?”, 2000), der er et kollektivt portræt af menneskerne i en svensk bydel i 1970’erne og 80’erne. Den hastigt opførte Stensby er hjemsted for den nederste del af samfundet. Det er enlige mødre på overførselsindkomst, indvandrere og dysfunktionelle familier af alle tænkelige slags.
Den primære karakter Lotta Svensson bor med sin mor og lillebror i et af de identitetsløse etagebyggerier. Man følger hende i børnehaven – hvor de skal skrive ’Velkommen’ i alle vinduerne på lige så mange sprog, som der er vinduer – og op gennem hele folkeskolen, til hun en dag er færdig med de faste rammer og skal finde ud af, hvad hun gerne vil. På trods af Lottas åbenlyse intellekt mener skolens studievejleder ikke, at hun skal stræbe efter universitetet, men sigte lidt lavere og mere realistisk. Årene i skolen og hjemme hos både sig selv og veninderne er præget af slåskampe, svigt, magtspil, mobning og ikke så få dødsfald. Der er ekstremt få ressourcer blandt både børn og voksne, og lærerne på skolen stikker af en efter en.

23090716

Med et detaljebåret blik giver Lena Andersson et fyldigt billede af livet på samfundets bund: det billige tøj, den dårlige mad, den manglende omsorg og opmærksomhed fra forældre og et omgivende samfund, der kun kigger forbi, når fjernsynet følger med. Andersson påpeger afstanden mellem den triste virkelighed i Stensby og mediernes interesse for ”det flerkulturelle og inspirerende miljø”, de mener at kunne læse ud af karrylugten i opgangene.

De personlige historier om Lotta, Åsa, Zeynep, Anna og Mustafa sættes bogen igennem i perspektiv af Sveriges og verdens historie. Nixon går af i 1974, Palme skydes i 1986. Krisen kradser i 1980’erne, og Socialdemokraterne kæmper for lighed i stedet for klasseskel til ikke udelt begejstring for mange af Stensbys beboere. Spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, at alle dele af et samfund fungerer, er et centralt tema i bogen. Er det samfundets skyld, at Åsas mor begår selvmord, fordi hun ikke kan betale huslejen? At Lottas mor har haft allergi af sit arbejde i 20 år uden at nogen gør noget ved det? At de håbefulde unge mennesker får taget fremtidsdrømmene fra sig, inden de er udfoldet? Karakteristisk for Anderssons bog er der flere spørgsmål end svar.

Brugstyveri

”Fredagen slæbte sig af sted. Det mest almindelige spørgsmål siden telefonen blev opfundet kunne være: Hvorfor ringer han ikke? Klokken blev to, tre, fire, og han ringede ikke. Hun lagde sig på sengen og læste Majakovskijs En sky i bukser fordi han havde understreget at den var vigtig”.
”Brugstyveri”, s. 87-88.

I 2013 udgav Lena Andersson ”Egenmägtigt förfarande – en roman om kärlek” (”Brugstyveri – en roman om kærlighed”, 2014), som hun modtog den prestigefyldte svenske litteraturpris Augustpriset for i 2013.

Bogens synsvinkelbærer og hovedperson Ester Nilsson er digter og essayist og et udpræget tænkende menneske. Da hun en dag bliver bedt om at holde et foredrag om kunstneren Hugo Rask, begynder en alvorlig besættelse at tage form. Allerede inden hun har mødt manden, savner hun ham, og forelskelsen rammer, nærmest inden de har talt sammen. Under hendes foredrag betages han af hendes ord og intellekt, og de mødes efterfølgende i et talebåret samvær. Mødet får Ester til at gå fra sin mand Per i håbet om at kunne finde kærligheden med Hugo, mens han for sin del holder de følelsesmæssige kort tæt til kroppen. Efter deres første fysiske kærlighedsmøde trækker han følehornene til sig og afviser i stigende grad Ester, der til gengæld bruser frem i længslen efter at blive mødt, anerkendt og elsket.

51244362

Romanen foregår over lidt over et år og følger Esters lidende besættelse af Hugo. Han vil ikke have hende, og den kendsgerning nægter hun at indse. Det fører til det ene pinefulde møde efter det andet, for Ester klynger sig til det mindste håb og projicerer sin kærlighedslængsel ind i ethvert positivt adjektiv fra hans side. Ester forsøger at rationalisere sig frem til forklaringer på hans afvisninger. Hele tiden holder det svindende håb hende til ilden, også selvom hendes ’venindekor’ opfordrer hende til at slippe den mand, som tydeligvis ikke vil have hende.

Romanen foregår blandt selvoptagede kunstnere og højpandede akademikere og er et svidende portræt af denne kulturelite, hvis fremmeste mål er at høre på sig selv. Lena Andersson afdækker miljøets narcissistiske omgangsmåde, hvor man bruger andre mennesker i egen favør. Ester stikker dog ud herfra – hun er så meget i trit med sine tanker og sin naive overbevisning om, at kærligheden vil hende det godt, at hun ikke kerer sig om omverdenens vurdering.

Selvom man fornemmer tredjepersonfortællerens sympati med Ester, udstilles samtidig hendes troskyldige tilgang til håbet og kærligheden i denne udforskning af, hvad magt og kærlighed er.

Sveas søn

”Hvad havde mennesker så brug for? Kommunale fodboldbaner havde de brug for, så alle børn der ville, kunne spille. Kommunalt oplyste løbestier at motionere på. kommunale svømmehaller, kommunale ishockeybaner og bandybaner, kommunale biblioteker. Kommunale lokaler at mødes i for at øve sig i demokratiske processer og samtidig hygge sig.”



”Sveas søn”, s. 78.

I 2018 udgav Lena Andersson en historisk og kulturel samfundsanalyse forklædt som roman, ”Sveas son – En berättelse om Folkhemmet” (”Sveas søn”, 2019). Gennem tre generationer fortæller hun historien om det svenske folkehjem – den socialdemokratiske drøm om et gennemreguleret samfund og en dominerende stat, som tog form op gennem det 20. århundrede.

Farmor Svea er vokset op under fattige kår i det gamle bondesamfund og sætter pris på sin daglige kaffetår. Hendes søn Ragnar er født i 1932, samme år som den socialdemokratiske Per Albin Hansson blev statsminister og introducerede tanken om folkehjemmet. Ragnar er så inficeret af de nye tanker om den rigtige samfundsopbygning, at han går i et med forestillingen om, at man for alt i verden skal passe ind, gøre sin pligt og ikke stræbe for højt. I stedet for at bruge sine enestående snedkerevner på en flot karriere bliver han sløjdlærer i den lokale skole. Ragnars datter Elsa har udover et mesterligt langrendstalent en naturlig kritisk sans og stiller gennem hele livet spørgsmål om folkehjemmet, som Ragnar til sin store ærgrelse ikke kan svare på.

Ragnars ageren i verden er så firkantet, at man godt forstår, at hans søn Erik vender ryggen til ham, og at de andre forældre i idrætsforeningen afviser hans rigide betalingssystemer. For Ragnar er der kun én – fornuftsbaseret – sandhed, og den udfordrer man ikke. Idræt, foreningsliv og blødt brød til kaffen er godt, ellers er det bare at dukke nakken og passe sine byrder.

46496787

I dette vue over et århundrede skildres den kultur og politik, som har lagt grundstenen til det Sverige, der i dag er under forandring, på visse måder i direkte opposition til folkehjemmet. Andersson giver i denne muntre og kærlige roman et indblik i samfundsmekanismer, modbevægelser og den psykologiske effekt, staten kan have på visse mennesker. Romanen er et studie i statshistorie og i det skel mellem eliten og det jævne folk, som er definerende for både karaktererne i romanen og i de skandinaviske velfærdsstater.

Genrer og tematikker

Selvom Lena Anderssons forfatterskab deler sig mellem fiktion og holdningsbårne klummer, skinner holdningerne også igennem i romanerne. Fra debuten og frem har Andersson i såvel socialrealistiske som allegoriske fortællinger kastet et kritisk blik på den svenske samfundsmodel og de mere eller mindre hensigtsmæssige mekanismer, befolkningen indgår i. Hun gør det uden direkte at fordømme nogen, men man fornemmer tydeligt, hvor sympatierne ligger.

Et eksempel på dette er ”Duck City” fra 2006, hvor Lena Andersson har hensat sin samfundskritik til et samfund befolket af fede ænder. Heri blotlægges usunde magtstrukturer mellem stat og erhvervsliv, og der stikkes til befolkningens kropslige behov og samtidige kontrol af disse. De fede ænder bliver belønnet, hvis de taber sig, men alle madvarer er friturestegte og fulde af sukker, så spiralen har ingen ende.

Særligt i ”Var det godt?” trænger spørgsmålene om social arv og miljø sig på. Historierne om de stakkels unger i forstaden opfordrer læseren til at tænke videre: Kan mønstrene brydes? Hvilke strukturer i familie og samfund er bestemmende for, hvordan et menneske bliver til? Hvordan bliver man en samfundsborger? Hvilket ansvar har hhv. familie, en selv og samfundet for ens vej i livet?

Hendes virke som skønlitterær forfatter og kras samfundsdebattør blandes for første gang eksplicit sammen i ”Brugstyveri”, hvor Andersson er temmelig utvetydig i både form og indhold. Til det siger Andersson selv: ”Tidligere adlød jeg show don’t tell-mantraet. Som vi har lært af Hemingway. Men det kan af og til være dårligt for læseren, som lades i stikken. Indimellem skal forfatteren måske fortælle, hvad formålet med teksten er, hvad læseren skal se.” (Björn af Kleen: Lena Andersson om livet efter Ester. Dagens Nyheter, 2014-05-11. Egen oversættelse).

Undersøgelsen af magtstrukturer optræder også i en lille skala. I ”Brugstyveri” er kærlighed tæt forbundet og næsten betinget af magt: Hugo Rask har magt over Ester Nilsson og bruger den til at afvise hende. Hun har til gengæld den intellektuelle overmagt, som til en start imponerer ham, men som siden får ham til at blive den lille.

Gennem værkerne fornemmer man en belæst og vidende trang til at udfordre vedtagne normer og regelsæt og til at stikke lidt til verden, som den er. I et interview med Information siger Lena Andersson, at netop fiktionen er et godt sted at analysere et samfund: ”Jeg synes, at mange af de spørgsmål, som etnologer, sociologer, psykologer arbejder med akademisk, skal erstattes af litteraturen. (…) romaner er egnede til det stof, det indre liv, det subtile, bedst egnede som forslag til, hvordan man kan tænke om verden, uden at den er fastlagt.” (Peter Nielsen: Kampen om det svenske folkehjem. Information, 2018-09-07).

Beslægtede forfatterskaber

I ”Brugstyveri” er det skrøbelige kærlighedsforhold mellem Ester og Hugo Rask defineret af hans afvisning og hendes frembrusen. En lignende skildring af et ulige kærlighedsmøde mellem en mand og en kvinde er Hanne Ørstaviks ”Der findes en stor åben plads i Bordeaux” (2013). Som i ”Brugstyveri” vil den ene part mere og andet end den anden, og som Andersson skriver, har ”den der vil mindst, mest magt.” Hvor Ørstavik skriver tungt og alvorligt, er Andersson mere let i sin tilgang til den lidt naive Ester. Afsøgningen af det kvindelige begær over for den mandlige afvisning ligger til grund for begge romaner.

Den skildring af samfundets udsatte, som Lena Andersson leverer i ”Var det godt?” kan ligeledes findes hos flere af hendes svenske forfatterkolleger. Susanna Alakoski udgav i 2006 ”Svinalängorna” (”Svinestierne”, 2007), der også foregår i socialt boligbyggeri med alkoholiserede forældre og svigtede børn. I Åsa Linderborgs selvbiografiske ”Mig äger ingen” fra 2007 (”Mig ejer ingen”, 2009) vokser en pige op i et socialt boligbyggeri i Vesterås med en alkoholiseret far.

Torbjørn Flygts ”Underdog” fra 2001 (da. 2003) udfolder også en udfordret opvækst i en boligblok i Malmø med fortællingen om Johan, der vokser op med sin enlige og viljefaste mor Bodil.

I dansk litteratur har Jonas T. Bengsson i ”Submarino” fra 2007 skildret, hvordan opvæksten ser ud for den 6-årige Martin, hvis hverdag præges af hans fars heroinmisbrug. I Martha Christensens ”Når mor kommer hjem” (1995) har den 11-årige Ronnie ansvar for sine to mindre søskende og deres lejlighed, mens deres mor er i fængsel i tre måneder. Christensen skildrer samfundets nederste med sympati og med en hvas kritik af det omsorgssystem, der hos Andersson glimrer ved sit fravær.

En anden svensk forfatter, der hudfletter Folkhemmet, er Klas Östergren, der senest i romanen ”I en skov af Sumak” har tegnet et billede af det Sverige, der har forandret sig drastisk de seneste 50 år.

Bibliografi

Romaner

Andersson, Lena:
Var det godt? Fremad, 2000. (Var det bra så? 1999). Oversat af Asta Smith-Hansen.
Andersson, Lena:
Du är alltså svensk? 2004.
Andersson, Lena:
Duck City. 2006.
Andersson, Lena:
Slutspelat. 2009.
Andersson, Lena:
Brugstyveri – en roman om kærlighed. Batzer & Co, 2014. (Egenmäktigt förfarande – En roman om kärlek. 2013). Oversat af Anne Marie Têtevide.
Andersson, Lena:
Uden personligt ansvar. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Utan personligt ansvar. 2014). Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen.
Andersson, Lena:
Ingens mamma. 2013.
Andersson, Lena: Sveas søn. C & K forlag, 2019.

Antologier

Andersson, Lena:
Förnuft och högmod. 2011.
Andersson, Lena: Ingens mamma. 2013.

Om forfatteren

Links

Dagens Nyheter, 2014-09-26.

Søgning i bibliotek

Emnesøgning på Lena Andersson

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Dagens Nyheter, 2014-05-11.