ballard
Foto: John Lawrence / Ritzau Scanpix

J.G. Ballard

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2016.
Top image group
ballard
Foto: John Lawrence / Ritzau Scanpix
Main image
Ballard, J.G.
Foto: John Baxter / Scanpix

Indledning

Den britiske forfatter J.G. Ballard har skrevet en række dystopiske science fiction-romaner men er også en kontroversiel kultforfatter, hvis hallucinerende og fragmentariske tekster skildrer en moderne virkeligheds fiktionsgullasch. Han er dog mindst lige så kendt for sine selvbiografiske bøger, som bearbejder barndommens traumatiske krigsoplevelser i en japansk fangelejr under 2. Verdenskrig.

 

 

 

21881996

Blå bog

Født: 15. november 1930 i Shanghai.

Død: 19. april 2009 i London.

Uddannelse: Universitetsstudier i medicin og i engelsk litteratur.

Debut: The Wind from Nowhere, 1961.

Litteraturpriser: Guardian Fiction, 1984. James Tait Black Memorial Prize, 1984. Commonwealth Writer’s Prize, 2001. Golden PEN Award, 2008.

Seneste udgivelse: Solens skyggeside. Gyldendal, 1997. Oversat af: Jan Hansen.

Inspiration: William S. Burroughs og surrealistiske billedkunstnere.  

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Han imødeså med glæde luftangrebene; larmen fra Mustangerne, når de fejede over lejren; lugten af olie og kordit; piloternes død. Og også sandsynligheden for at han selv skulle dø. Trods alt, vidste han, at han intet var værd. Han knugede sin latinbog, idet han dirrede af en hemmelig sult, som krigen så ivrigt ville tilfredsstille."
"Solens rige", s. 159.

James Graham Ballard blev født i den kinesiske by Shanghai i 1930. Han var barn af britiske forældre og tilbragte sin tidlige barndom i den internationale koloni i byen. Han gik på katedralskolen i Shanghai og levede en privilegeret tilværelse indtil udbruddet af den anden kinesisk-japanske krig og siden 2. Verdenskrig. Efter japanernes angreb på den amerikanske Stillehavsflåde ved Pearl Harbor besatte japanerne områderne i Shanghai, hvor de udstationerede udlændinge boede. Ballards familie måtte flygte fra deres hjem, og i foråret 1943 blev den unge James Graham, hans yngre søster og deres forældre interneret i en japansk fangelejr. Familien var i interneringslejren indtil krigens afslutning to år senere. Den brutalitet og død, J.G. Ballard oplevede i fangelejren, fik stor indflydelse på hans liv og forfatterskab. De voldsomme barndomsoplevelser under krigen kom ligeledes til at danne baggrund for forfatterskabets selvbiografiske romaner "Solens rige" og "Kvinden du gav mig", selv om Ballard dog kombinerede det selvbiografiske materiale med fiktive elementer i sine bøger – hovedpersonen i romanerne er f.eks. alene i fangelejren uden sine forældre.

Efter krigen flyttede J.G. Ballard til England med sin mor og søster. Efter et år vendte moren og søsteren tilbage til faren i Kina, og James boede herefter hos sine bedsteforældre, når han ikke var på kostskole. I 1949 blev han indskrevet på medicinstudiet på University of Cambridge. Det var hans plan at uddanne sig til psykiater, men efter at have fået trykt en novelle i studentertidsskriftet Varsity droppede Ballard ud af medicinstudiet og begyndte i stedet at studere engelsk litteratur på et universitet i London. Han opgav også disse studier efter blot et år, fortsatte med at skrive ved siden af forskellige småjobs, inden han i 1953 meldte sig til det britiske luftvåben, Royal Air Force, og tog til Canada for at uddanne sig.

Han vendte dog tilbage til England allerede året efter og giftede sig i 1955 med Helen Mary Matthews. Parret flyttede i 1960 til London-forstaden Shepperton, og J.G. Ballard arbejdede de følgende år for et videnskabeligt tidsskrift, før han i 1961 fik udgivet debutromanen "The Wind from Nowhere", der var skrevet i løbet af en tougers ferie. Han besluttede sig herefter for at forsøge at leve af at være forfatter. Senere samme år udkom hans gennembrudsroman ”Verden under vand” ("The Drowned World").

J.G. Ballards hustru døde pludseligt i 1964 af lungebetændelse, og han var herefter alene om opdragelsen af parrets tre børn James, Fay og Bea. Ballard giftede sig aldrig igen, men et par år efter hustruens død mødte han kvinden Claire Walsh, som han var sammen med resten af sit liv.

Det skabte en del omtale, da J.G. Ballard i 1969 udgav bogen ”Grusomhedsudstillingen” ("The Atrocity Exhibition"), der blev anklaget for obskønitet, og i 1973 den kontroversielle roman "Crash", der satte seksuel lyst sammen med biluheld. Ifølge forfatteren handlede bogen dog ikke kun om begær, der bevæger sig i uforståelige retninger, men i lige så høj grad om den kunstneriske skabelsesproces: "En kunstners forhold til det, han gør, er et mærkeligt forhold. Det er derfor Ballard kan sige, at Crash er mere selvbiografisk end Solens Rige. Det handler om den indre selvbiografi, den indre research." (Helle Hellmann: Tekno-porno. Politiken, 1997-02-15). Da den canadiske filminstruktør David Cronenberg i 1996 filmatiserede "Crash", blev filmen mødt af kritik for sit pornografiske indhold, og lokalstyret i det centrale London forbød, at filmen blev vist i byen. Helt anderledes var modtagelsen af Steven Spielbergs filmatisering af "Solens rige" fra 1987. Både romanen og filmen gav Ballard et langt bredere publikum end hidtil.   

J.G. Ballard fik konstateret prostatakræft i 2006. Han døde i London i 2009, 79 år gammel. 

Verden under vand

"I det tidlige morgenlys var der en sælsom, sørgmodig skønhed over lagunen; sporeplanternes dystre, grønsorte frynser, ubudne gæster fra en fjern fortid, og de halvt oversvømmede hvide facader fra det tyvende århundrede som spejledes sammen i vandets sorte spejl, de to sammenflettede verdener hang tilsyneladende og svævede ved et knudepunkt i tiden."
"Verden under vand", s. 11.

J.G. Ballard debuterede i 1961, men det var hans anden bog, science fiction-romanen "The Drowned World" fra 1962 ("Verden under vand", 1969), som blev hans egentlige gennembrud som forfatter. Mange år før klimakrisen kom på den politiske dagsorden, skildrer Ballard i sin bog tiden efter en global temperaturstigning. I fremtidsromanen har langvarige solstorme forandret klimaet på Jorden og omdannet størstedelen af planeten til sumpe med fortidig flora og fauna. De overlevende mennesker samles i polarområderne, men mange drages også mod sydens dødbringende hede. Romanens hovedperson Robert Kernans er del af en videnskabelig forskningsstation, som sammen med sin militære eskorte har bevæget sig nordpå gennem Europas laguner. 

I begyndelsen af romanen forklares årsagerne til verdens undergang videnskabeligt: "En pludselig stabilitetsforstyrrelse i solen havde forstørret Van Allen-bælterne og formindsket Jordens tyngdekrafts hold på ionosfærens ydre lag. Da disse forsvandt ud i rummet (…) var temperaturerne begyndt at stige støt, og den ophedede atmosfære udvidede og udfyldte ionosfæren til kredsløbet var afsluttet." (s. 22-23). Bogen sætter dette traditionelle science fiction-træk sammen med et psykologisk studie af, hvordan mennesket reagerer i en ekstrem situation.

Fremtidsscenariet i Ballards roman er det modsatte af en utopi nemlig en dystopi, det vil sige det værste af alle verdener. Men i modsætning til megen andet postapokalyptisk litteratur er hovedpersonen i Ballards roman også fascineret af verdens undergang og den nye virkelighed. Katastrofen er ikke kun en negativ forandring af den ydre verden. Den udløser samtidig en indre transformation hos de mennesker, som synes at blive frigjort af det katastrofale. Den nye surreale verden bliver et spejl for ubevidste urtidsdrifter: "Ligesom psykoanalysen rekonstruerer den oprindelige traumatiske situation for at kunne frigøre fortrængt materiale, således er vi nu ved at blive kastet tilbage i den arkæopsykiske fortid, hvorved de urgamle tabuer og drifter afdækkes, som har slumret i umindelige tider." (s. 47). "Verden under vand" skildrer civilisationens skrøbelighed, som bliver tydelig i konfrontationen med naturkræfterne. Samtidig tematiserer romanen spørgsmålet om identitet og sammenhængen mellem ydre og mentale landskaber.

Grusomhedsudstillingen

"Uforstyrrede spredtes de døde astronauters fordampede skikkelser nu over affyringsområdet, genskabt i hundrede af starletters benstillinger, i tusindvis af bøjede kofangere, i seriemagasinernes millioner af afsnitsdødsfald"
"Grusomhedsudstillingen", s. 67.

Med kapiteltitler som "Plan for mordet på Jacqueline Kennedy" og "Hvorfor jeg gerne vil kneppe Ronald Reagan" var J. G. Ballards bog "The Antrocity Exhibition" fra 1969 ("Grusomhedsudstillingen", 1969) en yderst kontroversiel bog allerede ved udgivelsen og er blevet kaldt forfatterens mest komplekse og foruroligende. Ballard betegnede selv bogens tekster som fortættede romaner. Som en slags surrealistisk montage saves billeder fra dels et moderne medielandskab, dels en mands mentale landskab i stykker og sættes sammen på en ny måde. I værket bliver billeder af politiske attentater, Vietnamkrigen, filmstjerner, mannequindukker og tilfældige trafikdræbte sat sammen med en traumatiseret mands psykologiske tilstand, mens han i stigende grad nærmer sig et mentalt sammenbrud. 

51737784

Hovedpersonen er en mand, som i hvert afsnit har et nyt navn, som dog altid starter med t: Travis, Talbot, Traven, Tallis, Trabert, og som tilsyneladende både er læge og patient. Teksterne overholder ingen regler om stabilitet i figurtegningen eller en fremadskridende fortælling. Det fragmentariske, psykotiske tekstunivers bryder ligeledes med en traditionel dualisme med subjekt og objekt. De materielle- og mentale landskaber er f.eks. ikke længere adskilte størrelser, ligesom der ikke er nogen skillelinje mellem medievirkelighed og sanselig erfaring, biologi og teknik, biluheld og seksuelt begær. Et eksempel i bogen er skildringen af kvindekroppen som et landskab: "lårenes brede boulevarder, bækkenets og underlivets piazzaer, livmoderens lukkede arkader" (s. 55), "filmskuespillerindens mangedoblede krop – et af vor tids få gyldige landskaber" (s. 74).

Bogen skildrer bl.a., hvordan alt bliver til det, Ballard i sit forord til bogen kalder "fiktionsgullasch": "Al oplevelse (omdannes) til fiktion, hvad enten det er oplevelsen af de ydre omgivelser eller verden i vore egne hoveder." (s. 8). Bogens omorganisering af fragmenter af mediebilleder og dele af et menneskes indre landskab bliver også en måde at fremskrive en ny logik. Desorienteringen bliver en præmis for at kunne orientere sig uden om sammensmeltningen af fakta og fiktion: "Hvor disse planer skærer hinanden, opstår billederne, en eller anden gyldig virkelighed begynder at dukke frem" (s. 65).

J.G. Ballard lod siden kapitlet "Crash!" blive udfoldet som en hel roman af samme navn, som canadiske David Cronenberg filmatiserede i 1996. Den danske digter Glenn Christian har skrevet en gendigtning af J.G. Ballards "Grusomhedsudstillingen", som udkom i 2015. 

Solens rige

"Jim sad på sin trækasse og forsøgte at tilpasse sine tanker og sine øjne til de åbne perspektiver i verden uden for lejren. Selve det, at gå ud gennem porten uden at være i fare, havde været en sælsom oplevelse, og Jim havde i den grad mistet modet, at han var smuttet tilbage til lejren under påskud af at skulle binde sine snørebånd".
"Solens rige", s. 197

J.G. Ballards roman "Empire of the Sun" fra 1984 ("Solens rige", 1987) er baseret på forfatterens egen barndom i Kina under 2. Verdenskrig, men historien er omskabt til fiktion og adskiller sig på en række væsentlige punkter fra Ballards egne oplevelser.

Der er tale om en 3. persons fortælling med indre synsvinkel hos den britiske dreng Jim, der i romanens begyndelse lever en beskyttet tilværelse i Shanghai som søn af en højtstående forretningsmand. Japans invadering af Kina og bombardement af den amerikanske stillehavsflåde ved Pearl Harbor betyder dog en pludselig forandring af Jims liv. I det kaos, der hersker i byen, bliver han væk fra sine forældre og må klare sig på egen hånd i et Shanghai i opløsning. Han støder på amerikanerne Frank og Basie, der forgæves forsøger at sælge ham, inden han interneres i en japansk fangelejr. Skildringen er kendetegnet ved en distanceret, nøgtern fortællestil uden brug af patos.

Romanen skildrer den bratte overgang fra en sorgløs barndom til den rene kamp for overlevelse, og hvordan det hærder og påvirker drengen. Beskrivelsen af kampen for at overleve kobles med den 11 år gamle drengs livsmod, ukuelighed og brændende interesse for flyvemaskiner. De barske oplevelser i lejren, den evige sult og søgen efter mad skildres side om side med drengens stærke overlevelsesdrift og evne til at tilpasse sig en ny livssituation. Det bliver ligeledes en fortælling om identitet, og om hvordan ekstreme ydre begivenheder kan påvirke oplevelsen af, hvad det vil sige at være menneske. En anden tematik i bogen er beskrivelsen af den måde, lejrens virkelighed efterhånden bliver det velkendte og trygge for den unge hovedperson: "Der var så fredeligt i køkkenhaven med dens grønne mure af bønner og tomatplanter. Ofte så han for sig, hvordan han ville blive der til evig tid, selv efter at krigen var slut." (s. 167).

Historien fortælles fra barnets synsvinkel. Romanen skildrer f.eks. helt konkret, hvordan Jim flyver med sin legetøjsflyvemaskine, mens de voksnes verden fortsatte over hans hoved, ligesom den indeholder beskrivelser af barnets oplevelse af skyld: "Han indså, at han helt sikkert selv havde startet krigen med sine semaforer fra vinduet, som de japanske officerer i motorstorbåden havde misforstået." (s. 36).      

"Solens rige" blev i 1987 filmatiseret af den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg. En 12-årig Christian Bale havde hovedrollen som Jim i filmen, og J.G. Ballard optrådte selv i en mindre rolle. Filmen blev nomineret til seks Oscars. 

Kvinden du gav mig

"Hun havde ret, når hun mente, at der foregik en mærkelig duel mellem hende selv og den døde læge, der var begyndt at dominere mine vågne timer i Cambridge. Gennem denne tavse kvindes mælkeagtige øjne følte jeg, at jeg atter havde forbindelse med det Shanghai, jeg havde lagt bag mig, men som jeg stadig bar rundt på som en vedholdende drøm, der greb mig om skuldrene."
"Kvinden du gav mig", s. 89.

I 1991 udkom J.G. Ballards roman "The Kindness of Women" ("Kvinden du gav mig", 1992), der er en fortsættelse af "Solens rige", og som skildrer, hvordan det gik drengen fra fangelejren senere i livet. Der er denne gang tale om en jeg-persons fortælling i tre dele. Hver af de novellelignende kapitler er et slags punktnedslag i vigtige tidspunkter i hovedpersonens liv gennem 50 år, fra 1937 til 1987.

Fortællingen starter hos en dreng i en fangelejr og skildrer herefter en ungdom med medicinstudier og flyvetræning i Canada, familieliv i London, hustruen Miriams pludselige død, de eksperimenterende 1960'ere, en kunstudstilling med smadrede biler, en filmfestival og premieren på en film, der skildrer hovedpersonens barndom.

Ballards værker beskrives ofte som værende kendetegnet ved en distanceret, kølig skrivestil. I denne roman er skildringerne af stor forældrekærlighed til børnene, et lykkeligt familieliv, erotiske forhold til en række kvinder og livslange venskaber dog centrale. Et gennemgående motiv er fascinationen af kødet, det fysiske og den seksuelle relation.

En væsentlig tematik er beskrivelsen af, at det at overleve ikke er uden konsekvenser. Ikke mindst oplevelsen af, hvordan en kineser langsomt tortureres til døde af to japanske soldater, bliver en indre film for hovedpersonen. Kun i den mest lykkelige periode som småbarnsfar og ægtemand, er det som om, fortiden slipper lidt af sit greb i hovedpersonen.

Bogen lader ligeledes figuren Peggy komme med sin tolkning af jegfortællerens forsøg på at komme overens med barndommens oplevelse af vold og død: "Alle de bilsammenstød og de pornografiske film, Kennedys død, det er alt sammen din måde at gøre det hele til en film, noget voldeligt og glamourøst. Du ønsker at amerikanisere døden." (s. 255). 

Et andet tilbagevendende motiv er de komplekse følelser forbundet med atombomberne, der slog mange ihjel men også blev de tilfangetagnes redning: "Kun atombomberne havde reddet vores liv. Det perleagtige lys der hang over Lunghua mindede mig for evigt om det frelsende mirakel i Hiroshima og Nagasaki." (s. 62). Bogen fremstiller 1960'erne som en periode, der nærmest bliver drevet mod en psykose af stoffer, tv-billeder, reklamer, krigstraumer, attentater og snigmord. Ligesom i andre bøger af Ballard handler det bl.a. om det ydre medielandskabs indflydelse på det menneskelige sind. 

Genrer og tematikker

J.G. Ballards forfatterskab er kendetegnet ved en imponerende bredde stilistisk, fortælleteknisk og i forhold til genrer. Der er dog også en række tematikker, som findes gennem meget af forfatterskabet. En af disse tematikker er spørgsmålet om identitet og en skildring af de psykologiske følgevirkninger af teknologiske, sociale og miljømæssige forandringer. Det er en generel tendens i forfatterskabet, at Ballard er optaget af, hvordan ydre forandringer påvirker menneskets indre, mentale konstitution. Ballard viser bl.a., hvordan den enkeltes identitet ikke er en fast størrelse men noget, der kan falde fra hinanden, når de omgivende ydre rammers stabilitet ikke længere kan tages for givet.

Hos Ballard skal dette identitetssammenfald dog ikke kun forstås negativt. I ekstreme situationer synes værkernes figurer også at lære noget om, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Det gælder både for hovedpersonen i et science fiction-univers, hvor verden er ved at gå under, og for et barn der udsættes for den voldsomme forandring at skulle kæmpe for sin overlevelse i en fangelejr. I en science fiction-roman som "Verden under vand", hvor jorden er ved at gå under efter en dramatisk temperaturstigning, forklares konsekvenserne af det ændrede klima på kloden videnskabeligt og nøgternt. Men hos Ballard bliver det skildret med en slags dystopisk modernitet, der også fortæller om hovedpersonens fascination af undergangen, ligesom den nye virkelighed bliver en spejling af de ubevidste drifter.

Ballards selvbiografiske roman "Solens rige" er en fortælling fortalt fra et barns synsvinkel om en drengs oplevelser i en japansk fangelejr – kampen for overlevelse men også den velkendte tryghed, lejren efterhånden kommer til at repræsentere. I efterfølgeren "Kvinden du gav mig" er et vigtigt omdrejningspunkt skildringen af, at overlevelsen har sin pris, og at de voldsomme forandringer i barndommen påvirker jeg-personens identitet og voksentilværelse.

Endelig omhandler en del af forfatterskabet en skildring af, hvordan surreale verdener skabt af den menneskelige indbildningskraft, som teksten selv, måske er mere virkelige end et moderne hverdagslivs gullasch af fiktioner. I den dystopiske kultklassiker "Grusomhedsudstillingen" forener J.G. Ballard store politiske begivenheder og kendisser, forvredne kroppe, vold og død med de umiddelbare oplevelser og sindsstemninger hos en mand, der er ved at blive sindssyg. Det bliver et mareridtsagtigt tekstunivers, hvor det er svært at orientere sig, men som retter opmærksomheden på vigtigheden af at kunne skelne mellem f.eks. fakta og fiktion.

Beslægtede forfatterskaber

En del af J.G. Ballards forfatterskab består af dystopiske science fiction-romaner som f.eks. hans gennembrudsroman "Verden under vand". Andre kendte dystopier er Aldous Huxleys "Brave New World" fra 1932 ("Fagre nye verden"), George Orwells "1984" (1949) og Ray Bradburys "Fahrenheit 451" (1953). Andre fremtrædende britiske science fiction-forfattere i efterkrigstiden er John Wyndham, som bl.a. har skrevet om katastrofale naturforandringer i "The Day of the Triffids" fra 1951 ("Da trifitterne kom"), og Brian W. Aldiss, der bl.a. arbejdede med at tilføje en psykologisk dimension til det traditionelle teknologiunivers, ligesom man ser det hos Ballard.

J.G. Ballards mere eksperimenterende tekster, som man f.eks. finder i bogen "Grusomhedsudstillingen", er blevet sammenlignet med værker af den amerikanske forfatter William S. Burroughs, der tilhører den såkaldte beatgeneration. Burroughs benytter sig i sin gennembrudsroman "Naked Lunch" fra 1959 ("Nøgen frokost") også af en ikke-lineær narrativ fortælleteknik, ligesom Ballard der selv var en stor beundrer af Burroughs’ litteratur. Ikke mindst en bog som "Grusomhedsudstillingen" har gjort Ballard til en kultforfatter, som også har inspireret både forfattere og musikere som bl.a. bandet Joy Division, der i 1980 udgav sangen "Atrocity Exhibition" på albummet "Closer". Radiohead-forsangeren Thom Yorke har ligeledes udtalt, at han er stor fan af J.G. Ballard.

I forbindelse med J.G. Ballards delvist selvbiografiske bøger kan han sammenlignes med andre europæiske forfattere, hvis oplevelser under 2. Verdenskrig har haft stor betydning for deres forfatterskab, og som trækker på deres egne oplevelser i fange- eller udryddelseslejre i deres værker. Det kunne f.eks. være italienske Primo Levis "Hvis dette er et menneske" (1947) eller ungarske Imre Kertész' "De skæbneløse" (1975). 

Bibliografi

Romaner

Ballard, J.G.:
The Wind from Nowhere, 1961.
Ballard, J.G.:
Verden under vand. Steen Hasselbalchs Forlag, 1969. (The Drowned World, 1962). Oversætter: Niels Erik Wille.
Ballard, J.G.:
The Burning World, 1964.
Ballard, J.G.:
Grusomhedsudstillingen. Rhodos, 1969. (The Atrocity Exhibition, 1969). Oversætter: Jannick Storm.
Ballard, J.G.:
Krystalverdenen. Stig Vendelkær, 1973. (The Crystal World, 1966). Oversætter: Finn Andersen.
Ballard, J.G.:
Crash, 1973.
Ballard, J.G.:
Concrete Island, 1974.
Ballard, J.G.:
The Unlimited Dream Company, 1979.
Ballard, J.G.:
Hello America, 1981.
Ballard, J.G.:
Højhuset. Borgen, 1983. (High Rise, 1975). Oversætter: Claus Bech.
Ballard, J.G.:
Solens rige. Gyldendal, 1987. (Empire of the Sun, 1984). Oversætter: Jørgen Christian Hansen.
Ballard, J.G.:
Skabelsens dag. Gyldendal, 1988. (The Day of Creation, 1987). Oversætter: Anders Westenholz.
Ballard, J.G.:
Running Wild, 1988.
Ballard, J.G.:
Kvinden du gav mig. Gyldendal, 1992. (The Kindness of Women, 1991). Oversætter: Bjarne Nielsen.
Ballard, J.G.:
Genvej til paradis. Gyldendal, 1996. (Rushing to Paradise, 1994). Oversætter: Bjarne Nielsen.
Ballard, J.G.:
Solens skyggeside. Gyldendal, 1997. (Cocaine Nights, 1996). Oversætter: Jan Hansen.
Ballard, J.G.:
Super-Cannes, 2000.
Ballard, J.G.:
Millennium Peoples, 2004.
Ballard, J.G.:
Kingdom Come, 2006.

Novellesamlinger

Ballard, J.G.:
The Voices of Time and other Stories, 1962.
Ballard, J.G.:
Billenium, 1962.
Ballard, J.G.:
Passport to Eternity, 1963.
Ballard, J.G.:
The Four-Dimensional Nightmare, 1963.
Ballard, J.G.:
The Impossible Man, 1966.
Ballard, J.G.:
The Venus Hunters, 1967.
Ballard, J.G.:
The Disaster Area, 1967.
Ballard, J.G.:
The Day of Forever, 1967.
Ballard, J.G.:
Vermilion Sands, 1971.
Ballard, J.G.:
Chronopolis and Other Stories, 1971.
Ballard, J.G.:
Slutstranden. Stig Vendelkær, 1973. (The Terminal Beach, 1964). Oversætter: Arne Herløv Petersen.
Ballard, J.G.:
Low-Flying Aircrafts and Other Stories, 1976.
Ballard, J.G.:
The Best of J.G. Ballard, 1977.
Ballard, J.G.:
The Best Short Stories of J.G. Ballard, 1978.
Ballard, J.G.:
Myths of the Near Future, 1982.
Ballard, J.G.:
The Voices of Time, 1985.
Ballard, J.G.:
Memories of the Space Age, 1985.
Ballard, J.G.:
Krigsfeber. Gyldendal, 1992. (War Fever, 1990). Oversætter: Peter Marslew.
Ballard, J.G.:
The Complete Short Stories of J.G. Ballard, 2001.

Andet af J.G. Ballard

Ballard, J.G.:
A User´s Guide to the Millennium, Essays and Reviews, 1996.
Ballard, J.G.:
J.G. Ballard Conversations. 2005.
Ballard, J.G.:
Miracles of Life, 2008. Selvbiografi.

Om forfatterskabet

Thygesen, Erik:
J.G. Ballard gen-introduceret: "punkter af virkelighed i en gullasch af fiktion". Information, 1983-07-28.
Stephenson, Gregory:
Out of the Night and into the Dream – Thematic Study of the Fiction of J.G. Ballard. Abc-Clio, 1991.
Løyche, H.H.:
J.G. Ballard 1930-2009. Himmelskibet nr. 21, 2009.
Baxter, Jeanette:
J.G. Ballard – Contemporary Critical Perspectives, 2009.
Sellars, Simon og Dan O’Hara:
Extreme Metaphors. Interviews with J.G. Ballard 1967-2008, 2012.
Francis, Samuel:
The psychological Fictions of J.G. Ballard. Bloomsbury academic, 2013.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på J G Ballard

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Hellmann, Helle:
Tekno-porno. Politiken, 1997-02-15.