Den svenske digter og essayist Gunnar Ekelöf bygger med sine digte smukke broer over meningsløshedens og fremmedgørelsens grå grøfter med det højere formål at kunne føle sig hjemme i verden. Han opfattede sig nemlig som outsider og kritiker, der ihærdigt afviste traditionel kristendom, fornuft og logiske skel mellem modsætninger. Enheden under modsætningerne og forsoningen af splittelsen finder han derimod i den arabiske mystiks paradokser og religiøse kærlighed. Sine dybe indsigter formidler han som indre kosmiske visioner og farverige åbenbaringer i en eksperimenterende modernistisk form, der henter inspiration både i surrealisme, maleri og musik.
136991604
Blå bog
Født: 15. september 1907, Stockholm, Sverige.
Død: 16. marts 1968, Sigtuna, Sverige.
Uddannelse: Studier i London og Uppsala i 1926.
Debut: Sent på jorden. Bonniers Forlag, 1932.
Litteraturpriser: Det Danske Akademis Pris, 1964. Nordisk Råds Litteraturpris, 1966.
Seneste udgivelse: Sent på Jorden : Appendiks 1962 : En nat ved horisonten : 1930-1932. Forlaget Virkelig, 2023. (Sent på jorden med Appendix 1962 och En natt vid horisonten, 1962). Oversat af Karsten Sand Iversen.
Inspiration: Edith Södergran, Erik Johan Stagnelius, Johann Sebastian Bach, Igor Stravinsky, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud, Stephane Mallarmé, Guillaume Apollinaire og Ibn al-‘Arabi.