bodil el jørgensen
Foto: Robin Skjoldborg

Bodil El Jørgensen

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information, 2012. Opdateret 2017.
Top image group
bodil el jørgensen
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
El Jørgensen, Bodil
Foto: Vivi Vestergaard

Indledning

Bodil El Jørgensen høster ros for sit sprog, sine velkomponerede historier og situationer og for de fine pigeportrætter. Hendes forfatterskab tæller indtil videre serien om den gale heksejæger Pæremadsen, krimiserien med pigen Esme og hendes fætter Igor i hovedrollerne og fantasyserien om den forældreløse Svava. Munterhed og spænding præger især de to første serier, mens den tredje serie også er kendetegnet ved en høj grad af sproglig sanselighed.

 

 

47625068

Blå bog

Født: 14. maj 1958 i København.

Uddannelse: Bifag i Litteraturvidenskab fra Odense Universitet.

Debut: Totalt genial. Branner og Korch, 1996.

Litteraturpriser: Gyldendals krimikonkurrence for børn, 2009.

Seneste udgivelse: Dig og mig... måske. Carlsen, 2020. (Sommerfugleserien)

Inspiration: Astrid Lindgren, Philip Pullman og Roald Dahl.

 

 

 

 

Steffen Larsen fortæller om 'Tredje time efter midnat' på Odense Central bibliotek. 30/11/2010.

Artikel type
boern

Baggrund

"Svava følte sig vild og fri, mens hun susede over havet på hvalens ryg under den vældige himmel. Hun gav sig til at synge af fuld hals om havet og vinden og stjernerne, en sang, hun selv fandt på."

”Det gyldne lys”, s. 36.

Bodil El Jørgensen er født i København i 1958. Her boede hun med sin familie, til hun var 11 år, hvorefter hele familien rykkede til Herning. Ikke et nemt skifte i den alder, fortæller forfatteren selv, men heldigvis begyndte hun til ridning, og som hun siger, ”…den lokale rideklub blev min redning, her fik jeg nye venner, og de næste 8 år tilbragte jeg al min tid enten på ryggen af en hest eller med at muge ud under dem. Når jeg ikke lige læste bøger.” (Bodil El Jørgensen: Bodil El Jørgensen. www.bodilel.dk).

Selvom Bodil El Jørgensen som barn lod sig opsluge af både Astrid Lindgrens Kalle Blomkvist-serie og Cecil Bødkers Silas-bøger, begyndte hun først selv at skrive børnebøger som 35-årig. Hun debuterede med billedbogen ”Totalt genial” i 1996, og havde indtil da lavet gadeteater både som skuespiller og instruktør. Hun begyndte teaterlivet hos gadeteatret ”Frøken Jørgensens Musikinstitut for Unge Kvinder” og turnerede rundt i landet i rollen som skrap musiklærerinde.

I dag arbejder hun stadig som teaterinstruktør, nu hos ”HMF Brændende Kærlighed”, hvor hun senest har instrueret forestillingen ”Friendly fire”. Forestillingen er som tidligere forestillinger ordløs med fokus på komik og gak, hvor personinstruktion er væsentlig. Og netop arbejdet med at få en karakter til at fungere er afgørende i Jørgensens litterære arbejde. Hun fortæller: ”Jeg opfinder figurer og arbejder meget i billeder, så jeg ser figuren før noget andet.” (Anja Berth: ”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11).

Derfor begyndte livet som forfatter også først rigtigt med karakteren Julius. Jørgensen fortæller nemlig, at ” … det var først, da jeg fandt på en historie om en dreng ved navn Julius og en mærkelig enøret hekseekspert, at der for alvor kom gang i skriveriet.” (Bodil El Jørgensen: Bodil El Jørgensen. www.bodilel.dk).

Udover at arbejde som forfatter og instruktør underviser Jørgensen unge i at skrive på Gentofte Ungdomsskole og på Roskilde Bibliotek. Om undervisningsarbejdet fortæller hun: ”Jeg synes, det er spændende og lærerigt at undervise i skrivning for børn og unge. Jeg har tidligere undervist meget i drama, og prøver nu at inddrage teknikker herfra i min skriveundervisning, så jeg arbejder meget med for eksempel spontanitet og improvisation i skriveprocessen. Og så får jeg også stof til mine egne bøger af at høre/læse hvad der optager de unge, og hvordan de ser på verden.” (Interview med forfatterweb, 2012).

Bodil El Jørgensen bor sammen med sin mand og datter i Skydebanegade på Vesterbro i København.

Serien om Julius & Pæremadsen

”Selvom Pæremadsen havde en særpræget personlighed, holdt Julius faktisk meget af ham. Tanken om, at hans ven og læremester lige om lidt ville blive ramt af en heksestorm og miste sin forstand, var ikke til at holde ud.
”Pæremadsen,” skreg han. ”Nej! Nej! Spring væk!”
Men Pæremadsen sprang ikke væk. I stedet løftede han sin sorte kappe højt op i luften og gav sig til at vifte med den!”
”Heksestormen”, s. 52.

Første bind i Bodil El Jørgensens børnebogsserie om drengen Julius og hekseeksperten Pæremadsen udkom i 2001 under titlen ”Prinsen af Pæremosen”. Der er siden kommet seks andre bøger i serien, som blev afsluttet med ”Det forheksede kamera” i 2010. De tre sidste bind i serien er udkommet under bogserien Carlsens Stribede. Det betyder, at bøgerne er korte og skrevet i et lettilgængeligt sprog med stor og læsbar typografi. De er i høj grad henvendt til nylæsere, hvor de fire første bind måske snarere var tænkt som højtlæsningsbøger.

Julius møder Pæremadsen i begyndelsen af ”Prinsen af Pæremosen”. Ved første øjekast virker den enørede mand med klap for øjet og sort kappe både aparte og uhyggelig, men ved nærmere bekendtskab viser han sig at være lidt af en helt. Netop hans ene store øre er årsagen til hans overnaturlige evne til at fornemme hekse i nærheden. Julius tror i begyndelsen slet ikke på al Pæremadsens heksesnak. At heksespyt skulle skille alt ad, så hestepære bliver til hest og pære, fugleklat til fugl og klat, synes han kun er ustyrligt morsomt. Men han kommer hurtigt på bedre tanker, da han hjemme møder baronessen.

28253362

Hekse gemmer sig nemlig bag almindelige menneskers identitet. En heks ser aldrig ud som en heks. Hun har hverken krum næse eller spids hat. Hun er uhyrlig almindelig, men dødsens farlig og en, to, tre er alle i byen, selv Julius’ mor, tryllet om til frøer. Det bliver startskuddet til makkerparrets kamp i syv bind mod grufulde hekserier. Og som hekseekspertens medhjælper har Julius meget at lære.

Selvom serien er en heksehistorie, er universet i serien meget genkendeligt. Det minder om virkeligheden, som vi kender den, kun med heksene som undtagelse. Det lille twist er enormt effektfuldt, og som læser pirres man af det velkendt fremmede. Karaktererne lever især igennem en velskrevet og humoristisk dialog. Sproget er derfor næsten renset for poesi, men fyldt med fantasi og komik.

Bodil El Jørgensen er god til handling og plot, og derfor vedbliver det at være spændende, om Julius og Pæremadsen får bugt med de onde hekse til sidst.

 

 

Serien om Esme og Igor

”Shibal, det var skræmmende, den måde han bare dukkede op på, med hest og det hele, ud af ingenting. Hvor længe havde han mon siddet og betragtet mig, derinde i skyggen mellem træerne?
Han red et par skridt hen imod mig.
Jeg gik totalt i panik og begyndte at løbe igen.”
”Beskytteren”, s. 76.

Serien om Esme og Igor består indtil videre af fire bind. Første og andet bind udkom i 2010 (”Tredje time efter midnat” og ”Mysteriet om de tavse børn”), tredje i 2011 (”Sjælevenner”) og fjerde i 2012 (”Beskytteren”). Bøgerne handler om pigen Esme og hendes fætter Igor.

Esme har ben i næsen. Hun er sej, og hun ved, hvad hun vil. Hun vil skrive sensationelle nyhedsartikler til Øgadens Skoleblad, også selvom rektor Jan Laursen ikke altid sætter pris på nyhedsstoffet. Igor er af en lidt anden støbning. Med sin lodne pelshue og forsigtige adfærd er der noget sødt og hundeagtigt over ham, men man skal ikke lade sig snyde. Han er skarp, en rigtig nørd til Photoshop og nettet. Og han kan huske alt. Uden ham havde de to modige journalister f.eks. aldrig løst mysteriet om det mystiske Y-virus i ”Beskytteren”. De havde heller ikke fundet ud af, at det mærkelige rollespilskort, de finder i et kaninbur på Børnenes Jord i ”Tredje time efter midnat” i virkeligheden er et kort over Aarhus, der udpeger forbrydernes åsteder. Når der skal handles, er det Esme, der træder i karakter. Hun sætter livet på spil for at finde sandheden og løse kriminalgåder.

28824149

Jeg-fortælleren Esme er bøgernes udgangspunkt. Gennem hendes synsvinkel føres læseren rundt i et Aarhus, der vrimler med kriminelle og lyssky affærer. Esmes tone er sjov og hurtig, og med hende ved roret får alle bøgerne et levende og underholdende sprog.

Hendes sproglige signatur er shibal, der betyder ”For satan hede hule helvede på koreansk.” (”Tredje time efter midnat”, s. 10). Den signatur understreger både hendes ophav og karakter. Hun er af halv koreansk afstamning efter sin afdøde mor, der var adopteret. Hun er sej og et godt bud på en anderledes femihelt.

De fire bøger er kendetegnet ved højt tempo, gode plots og god dialog. Det er seriøs underholdning, der tager børnene alvorligt. Serien er ikke slut endnu, så man kan forvente flere krimigåder med Esme og Igor i hovedrollerne.

 

 

 

Serien om Pigen fra havet

"Bølger så høje som husene i Dybhavn kastede rundt med skibet. Svava klamrede sig til masten, mens de blev løftet højt op på en bølgetop og sank dybt i bølgedalen igen med svimlende sug. En kaskade af vand skyllede ind over dækket og ramte hende. Hun rystede allerede af kulde i den bidende vind."

”Tågeskjoldet”, s. 58.

Pigen fra havet er en fantasyserie i fire bind, der handler om pigen Svava. Hun vokser op i landsbyen Lysebugt, efter at hun som lille findes på stranden med en ravmedaljon om halsen.

I første bind "Ravmedaljonen" fra 2015 hører vi, hvordan landsbyens regelbundne folk frygter Svava og hendes mærkelige medaljon. Det er forbudt at svømme og spejle sig i den lille by, og Svava gør klogt i at skjule sin smukke sangstemme for dem. Alligevel ender de med at ville drukne hende, da hun er cirka 12 år, men det lykkes hende at stikke af med en stor båd på vej til rigets hovedstad. I "Tågeskjoldet" – også fra 2015 – følger vi Svava ud på det store hav. Hun har forladt sin eneste ven i landsbyen, Elmon, men har heldigvis den trofaste havmåge Rork med sig. I seriens sidste to bind "Det gyldne lys" og "Perlemorstårnet", der udkom i henholdsvis 2016 og 2017, får Svava en mission. Hun skal bringe noget magisk rav til troldmændene i hovedstaden, og vi følger hende og Elmons farlige ekspedition.

51965876

Historien fortælles i 3. person, og læseren oplever således handlingen fra Svavas synsvinkel og ved ikke mere end hende undervejs. Det skaber både spænding i handlingen og identifikation med hovedpersonen. Svava er en indtagende, handlekraftig og modig hovedperson, der ikke er bange for at sætte sig op mod autoriteter og mandlige skurke, og i den henseende minder hun om både Ronja Røverdatter og Pippi Langstrømpe. Med Svava har Bodil El Jørgensen skabt en intelligent og nysgerrig heltinde, som hun fremstiller nuanceret og med stor kærlighed.
Pigen fra havet er en spændende og sanselig historie om kampen mellem det gode og onde. Handlingen i serien balancerer fint mellem spænding og ro, og fortællingens scener er velkomponerede. Bodil El Jørgensens sprog er både ligefremt og sanseligt. Det gør det nemt for børn at følge med i handlingen, og de sanselige beskrivelser gør fortællingens fantastiske univers nærværende og tilgængeligt. Man kan næsten mærke den salte vind i ansigtet og høre skibet Erobrerens knagen.

Genrer og tematikker

Bodil El Jørgensen er god til veldrejede plots og mystiske mysterier, både når det gælder den eventyrlige genre og krimien. Serien om Julius og Pæremadsen er god historiefortælling, men det er også fortællinger om venskab. Uden hinanden ville Pæremadsen og Julius ikke klare heksene. Det er loyalitet og ægte venskab, der holder dem i live igennem de mange strabadser. Flere af bøgerne ender da også med, at Pæremadsen lægger en beroligende hånd på Julius’ skulder, så venskabets betydning cementeres.

Loyalitet, venskab og kærlighed er også grundlæggende temaer i krimiserien om Esme og Igor. I f.eks. ”Beskytteren” finder man under kriminalhistorien et fint portræt af søskendekærlighed. Esme viser en ny blød side, da hendes lillebror Kalle bliver alvorligt syg, og selvom slutningens morale om, at familien er vigtigere end skolebladet, er lidt banal, styrkes Esme-karakterens troværdighed.

Venskabet og respekten mellem Igor og Esme ligger også som en bærende strøm under krimiplottet. Esme synes, at Igor er genial. På samme måde respekterer Igor Esmes mod og handlekraft, selvom det ikke er typisk for en pige.

At krimiseriens femihelt er anderledes end andre piger både i fiktionen og virkeligheden er helt bevidst fra Jørgensens side. Hendes ærinde er at give læserne end anden type rollemodel. Hun siger: ”Jeg ville gerne give pigerne noget andet end det fnidder og sladder, der er så meget af i den alder. Det synes jeg, de har fortjent. En rollemodel eller heltinde, som ikke er til tøj, fester, sladder og drenge, men bare er nysgerrig på livet.” (Anja Berth: ”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11).

Bøgerne i krimiserien er også veldrejede kriminalhistorier i klassisk forstand. De begynder med en forbrydelse, der i første omgang ikke syner af meget, men som gennem Esme og Igors seriøse opklaringsarbejde vokser. Forviklinger undervejs slører overblikket, og læseren holdes fast i spænding til det sidste, hvor gåden altid løses.

Beslægtede forfatterskaber

At lade børn løse kriminalgåder optager ikke kun Bodil El Jørgensen. Makkerparret Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund skriver også om kriminalgåder, der løses af børn. Bestle og Donslund skriver om de siamesiske søstre Ærte og H, der i første bind af serien om søstrene Ærtehalm redder tredjetrompetisten i Vardegarden. Både forfatterparret og Jørgensen tager læserne med til provinsen, dels til Varde og dels til Aarhus, men mens Jørgensen skriver kontant, plotdrevet og realistisk, balancerer fortællingen i ”Ærtehalm” mere mellem det realistiske og urealistiske, det naturlige og overnaturlige i et poetisk, sansende sprog.

Manu Sareen skriver også børnekrimier. Serien om ”Iqbal Farooq” – den 13-årige indiske dreng, der rodes ind i alskens ballade på Nørrebro, har mange ligheder med serien om Igor og Esme. Det hæsblæsende tempo og troen på, at børn kan løse gåder f.eks. Både Sareen og Jørgensen bruger aktuelle emner som udgangspunkt for deres krimiplot. Hos Jørgensen kredser kriminalgåderne bl.a. om organiseret børnesmugling og børn, der tvinges til at stjæle, kidnapning, mordforsøg og meget andet. Netop aktualiteten i emnevalg og troen på, at børn kan klare det meste, understreger, hvor alvorligt begge forfattere tager deres læsere.

Hovedpersonen Esme minder om Astrid Lindgrens Pippi. Begge hovedpersoner gør, hvad de vil, og de er gode eksempler på, at piger kan nå præcis det samme som drenge, når bare de tør stole på deres egen kraft.

Med krimigenren som scene minder Esme også om femihelten fra den voksne kriminallitteratur, og det er ikke tilfældigt. Bodil El Jørgensen er direkte inspireret af femikrimien: ”Jeg var fast besluttet på, at Esme skulle være journalist og detektiv – ligesom i mange andre krimier for voksne som for eksempel Liza Marklunds bøger om journalisten Annika Bengtzon.” (Anja Berth: ”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11).

De tidlige femikrimiforfattere gjorde op med genrens traditionelle holdning til kvinder. De smed den passive kvinde ud og erstattede den mandlige, hårdkogte helt med en lige så hårdkogt kvinde. Jørgensen er ude i samme ærinde: ”Jeg vil især gerne give pigerne et indtryk af, hvad der sker, når man engagerer sig 100 procent i noget. Vi er omgivet af en meget kontrolleret ungpigekultur, hvor pigerne skal være perfekte og se godt ud. Esme er ligeglad med den slags. Hun er først og fremmest interesseret i, hvor spændende verden er, og så er hun interesseret i at skabe retfærdighed og orden i verden.” (Camilla Gerhardt: Ny børnekrimi gør op med ungpigekultur. Dr.dk, kultur, 2010-06-17).

Bibliografi

Bøger for børn

El Jørgensen, Bodil:
Totalt genial. Branner og Korch, 1996.
El Jørgensen, Bodil:
Det muntre køkken. Billedbog. Carlsen, 2006.
El Jørgensen, Bodil:
Nisser i nød. Carlsen, 2009.
El Jørgensen, Bodil:
De dødes hotel. Gyldendal, 2014.
El Jørgensen, Bodil: Månestenen. Danida, 2018.
El Jørgensen, Bodil: Mobbemaskinen. Gyldendal, 2019. (Professor Pip, 1).
El Jørgensen, Bodil: Dig og mig... måske. Carlsen, 2020. (Sommerfugleserien).

Julius & Pæremadsen. Serie

El Jørgensen, Bodil:
Prinsen af pæremosen. Carlsen, 2001.
El Jørgensen, Bodil:
Hekserekorden. Carlsen, 2002.
El Jørgensen, Bodil:
Mirakelbrillen. Carlsen, 2005.
El Jørgensen, Bodil:
De gule gummisko. Carlsen, 2006.
El Jørgensen, Bodil:
Heksestormen. Carlsen, 2007.
El Jørgensen, Bodil:
Det forheksede kamera. Carlsen, 2010.

Esme og Igor. Serie

El Jørgensen, Bodil:
Tredje time efter midnat. Gyldendal, 2010.
El Jørgensen, Bodil:
Mysteriet om de tavse børn. Gyldendal, 2010.
El Jørgensen, Bodil:
Sjælevenner. Gyldendal, 2011.
El Jørgensen, Bodil:
Beskytteren. Gyldendal, 2012.
El Jørgensen, Bodil:
Retfærdighedens engel. Gyldendal, 2013.

Pigen fra havet - serie

El Jørgensen, Bodil:
Ravmedaljonen. Gyldendal, 2015. (1).
El Jørgensen, Bodil:
Tågeskjoldet. Gyldendal, 2015. (2).
El Jørgensen, Bodil: Det gyldne lys. Gyldendal, 2016. (3).
El Jørgensen, Bodil: Perlemorstårnet. Gyldendal, 2017. (4).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bodil El Jørgensen

Om forfatteren

Kilder citeret i portrættet

Gerhardt, Camilla:
Ny børnekrimi gør op med ungpigekultur. Dr.dk, kultur, 2010-06-17
Berth, Anja:
”Pigerne trænger til en rollemodel, der ikke er til fnidder og sladder”. Vesterbro bladet, 2010-08-11.
Bodil El Jørgensen.
Roslev, Maria:
Mailinterview med Bodil El Jørgensen. Forfatterweb, september 2012.