Iselin C. Hermann

Iselin C. Hermann var 38 år, da hun debuterede som forfatter. En modig kvinde, og det i mere end én forstand. Modig, dels fordi hun allerede på det tidspunkt sammen med sin mand Hans Jørgen Brøndum havde drevet det lille kvalitetsforlag Brøndums Forlag og kunne være sikker på, at en bog fra hendes hånd ikke ville gå ubemærket igennem de danske avisers litteraturredaktioner. Dels modig fordi debuten Prioritaire i 1998 faldt midt i en tid, hvor hovedparten af de kvindelige forfattere, der vakte opsigt og faldt i anmeldernes smag, var unge esoteriske og stærkt eksperimenterende kvinder, og Iselin C. Hermann blev med et trylleslag forfatter med en lille brevroman, af klassisk tilsnit, med traditionelt, romantisk indhold. Romanen blev en kæmpe succes, både blandt anmeldere og læsere, og hurtigt solgt til udgivelse i ikke mindre end atten lande.

Medierne tog godt imod Iselin C. Hermann – og omvendt. Den høje iøjnefaldende kvinde svarede velformuleret og oplagt på journalisternes spørgsmål og synes at være udstyret med en evne til at insistere på at være sig selv, uanset hvilke fortolkninger det affødte. Der var noget svalt og overskudsagtigt over hendes fremtoning i hvide skjorter og stærk rød læbestift. Pludselig en forfatter med star quality i den stille andedam. Her var en kvindelig forfatter, der gav fanden i hvad den litterære, danske elite måtte mene, og hvad moden inden for bøger foreskrev. Forfatterskabet afspejler også denne betoning af at holde på formerne og udstråle vitalitet og værdighed.

”Lad mig træde i karakter,” synes alle kvinderne hos Iselin C. Hermann at sukke. ”Lad mig komme væk fra mig selv og mit eget altomsluttende følelseshav”, synes hele forfatterskabet at råbe. Der sukkes og sanses og bruges forfærdelig megen tid på at længes og være ude af sig selv. Forfatteren synes til gengæld at hviske til dem: ”Hold nu op med at være så meget i jeres følelsers vold.” Hele forfatterskabet er en undersøgelse af de skæbnepunkter, der får et menneskes liv til at tage retning.

Prioritaire er en brevroman, og som sådan en gennemført genreroman. En kvinde, Delphine Hav, har beundret et maleri og skriver til dets franske maler Jean Luc Foreur: ” – et sted under huden, der hvor kødet begynder at blive flydende, ser jeg Deres billede Sans titre 2,22 x 2, som det hang i Gallerie Y i Paris. (…)” skriver Delphine Hav. Der udvikler sig en lidenskabelig forelskelse af korrespondancen mellem de to lidt ensomme mennesker. Finalen er trist og uforudsigelig.