1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Hermann, Iselin C.
portræt af Iselin C. Hermann
Foto: Philip Parsiphal Nørgaard

Iselin C. Hermann

 
cand.mag. Anna Møller, juni 2025.
Emneord
dansk litteratur
exofiktion
selvbiografiske romaner
Top image group
portræt af Iselin C. Hermann
Foto: Philip Parsiphal Nørgaard

Iselin C. Hermann fortæller. Hun fortæller verdener og mennesker levende, hun lader løgn og virkelighed smelte sammen, og hun giver læsende børn et større sprog og en større verden. Forfatteren, der debuterede med brevromanen ”Prioritaire” i 1998 og siden har udgivet næsten skiftevist for børn og for voksne, skriver alle sine bøger i hånden. Og i hendes hænder er børnebøger også stor litteratur. Røverhistorierne om ”Kongen af Sydspanien”, der begyndte som godnathistorier for forfatterens egne børn, lang tid inden hun udgav sin første bog, er efterhånden en klassiker i dansk børnelitteratur.

138771903

 

Blå bog

Født: 22. juni 1959, København.

Uddannelse: Cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur, Københavns Universitet, 1986.

Debut: Prioritaire. Munksgaard Rosinante, 1998. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste danske udgivelse: Den nye konge af Sydspanien og hele kabalen. Jensen & Dalgaard, 2024. Roman for børn.

Inspiration: Billedkunstnere som Rembrandt, Kandinsky, Kirkeby. Forfattere som Tolstoj, Roland Barthes, Joseph Brodsky, Knut Hamsun og Mikhail Bulgakov. Og Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog”. Fotografer som Fox Talbot, Frederick H. Evans, Walker Evans, Diane Arbus, Martine Franck, Sebastiāo Salgado.

 

Videoklip

Interview (på engelsk) med Iselin C. Hermann om bl.a. romanen ”Domino” på den ungarske litteraturfestival Budapest Internationale Bogfestival. EkulturaTV, 2015-04-23.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Se, min tiptipoldefar, han var konge af Sydspanien. Det er lang tid siden, men ikke så lang tid siden, at det er løgn. Alt, hvad jeg nu vil fortælle dig, er fuldstændig sandt, for min morfar har selv fortalt mig historierne, og han løj ikke, min morfar. Ikke ret meget, i alt fald.”
”Kongen af Sydspanien – og hele balladen”, s. 11.

Iselin C. Hermann blev født i København den 22. juni 1959 som barn af Kinne og Jens Hermann, og forfatteren er opkaldt efter Det Iselinske spisestel, som kun findes på Liselund Slot på Møn. Da Iselin C. Hermanns mor, der voksede op i det bedre borgerskab, begyndte at studere russisk på universitetet, læste hun højt fra noveller af Pushkin, Gogol, Lermontov og Turgenev – på dansk – for Iselin, hendes bror og legekammerater, og den russiske litteratur har været del af forfatterens liv fra en tidlig alder.

Forfatteren udgav sin første tekst som 9-årig, og forkærligheden for at skrive udspringer fra at lege klæd-ud som barn. ”Fiktion er netop en leg med identitet,” siger Iselin C. Hermann i et interview og fortæller, hvordan hun som 6-årig fik en stor, gammel læderkuffert med tøj fra sin elskede farmors barndom tilsat et spansk sjal med lange frynser, en høj sort hat og halvhandsker. Sammen med en veninde, der boede i samme lejlighedsopgang, legede de to veninder på skift primaballerinaer på Bolsjoj, fattige børn i Nyboder i gamle dage, opdagelsesrejsende og – især – ”noget sørgeligt russisk” (Anna Møller: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2025-06-10).

Efter at være blevet nysproglig student fra Ingrid Jespersens Skole i 1977, rejste Iselin C. Hermann til Aix-en-Provence og startede på en skuespilskole, der efterfølgende blev afløst af cirkusskole og en uddannelse som cirkusartist og linedanser på Ecole Nationale du Cirque i Paris.

I 1980 begyndte hun på Københavns Universitet for at læse Nordisk Sprog og Litteratur, og undervejs studerede hun også teatervidenskab, kunsthistorie og italiensk. Som studenterjob startede hun på Brøndums forlag, hvor hun både mødte sin kommende mand, Hans Jørgen Brøndum og blev redaktør og forlagsleder fra 1983-1997. Parret fik tre sønner og fire børnebørn – og blev senere skilt.

I 1998, da hun var blevet 38 år, debuterede Iselin C. Hermann som forfatter med brevromanen ”Prioritaire”. Romanen blev oversat til bl.a. fransk, italiensk og russisk, og siden da har hun udgivet et stort antal bøger for både børn og voksne.

Prioritaire

”20. august
Tavsheden er massiv. Jeg skærer mig igennem den med en skærebrænder. Tavsheden imellem os er tid; tiden som går. Jeg har ikke hørt fra dig i mere end fire uger. Tavsheden gør mig urolig og rastløs. Min brystkasse åbner sig imod dig, og det gør ondt. Som små flammer – djævletunger – brænder længslen ud gennem min hud og rækker ud efter dig. Det gør ondt. Jeg er ude af mig selv.”
”Prioritaire”, s. 76.

Iselin C. Hermann debuterede med brevromanen ”Prioritaire” i 1998. ”Prioritaire” er skrevet som en brevudveksling mellem den franske kunstmaler Jean Luc Foreur og den danske kvinde Delphine Hav. Delphine har franske aner og bliver overvældet af et værk malet af Jean Luc, og derfor indleder hun en korrespondance med ham på fransk for at takke for den kunstneriske oplevelse på et galleri i Paris. Der går ikke længe, før pennevensforholdet overskrider grænserne for almindelig høflighed, og snart bekender de både kærlighed og (især) deres længsel og lyst efter hinanden. Da Delphine presser på for, at de to skal mødes – på trods af aldersforskel og Jean Lucs status som gift mand – ophører brevene fra Jean Luc, og først senere indbyder han hende til at komme til Frankrig og besøge ham. Hun skal bare lige ind forbi posthuset først for at få anvisninger til, hvor hun skal gå hen.

I en udgivernote hører læseren om den tilsyneladende virkelige omstændighed ved brevkorrespondancen, for Iselin C. Hermann har skabt et plottvist, så korrespondancen får et andet skær sidst i bogen.

”Prioritaire” er langt hen ad vejen en erotisk roman, der er udformet som en fiktiv brevudveksling. Delphines breve er daterede, og nogle har også stedsangivelse. De fleste har en formel indledning og afslutning, hvor hhv. modtageren og afsenderen nævnes med navn. Der er flest breve fra Delphine til Jean Luc.

”Prioritaire” tematiserer interpersonelle forhold, hvor længsel, drift og forventning er røde tråde, og samtidig er det en kunstroman. Brevene fra Jean Luc til Delphine er flere gange optaget af kunstmaleres afbildning af kvinder gennem tiden, og ofte er de kunstneriske betragtninger en del af forførelsen. Der findes et iscenesættende greb hos begge skribenter, hvor de forestiller sig, hvad de ville gøre ved hinanden, og afslutningsvis indeholder ”Prioritaire” – der betyder anbefalet post på fransk – et spændingselement. For hvem er egentlig de to henførte pennevenner?