knud holst
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Knud Holst

cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
knud holst
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Main image
Holst, Knud
Foto: Kurt Nielsen / Scanpix

Indledning

Den vendsysselske tegner og forfatter Knud Holst blev som ung opkomling spået en glorværdig karriere i dansk litteratur, men det store gennembrud udeblev, og hans forfatterskab er lige så langsomt gledet ud af historiebøgerne – måske til dels fordi han aldrig lod sig absorbere i den københavnske litteraturelite, men havde fødderne solidt plantet i den nordjyske muld. Hvad årsagerne end måtte være, er der god grund til at holde fast i Holst, som i starten af 1960’erne var en af Danmarks mest fremtrædende modernister, og som var en glimrende portrættør af det landlige liv.

50980340

 

Blå bog

Født: 15. april 1936 i Skæve, Vendsyssel.

Død: 18. august 1995.

Uddannelse: Student fra Hjørring Gymnasium, 1955.

Debut: Dementi. Borgen, 1962.

Litteraturpriser: Ingen anført.

Seneste udgivelse: Solstik. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Inspiration: Bruno Schulz, Marcel Proust, Johannes V. Jensen.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Først siden, da han blev mand og kom hertil igen, følte han smerten ved det. Den havde været år undervejs. Han havde ikke kendt den. Dengang.”

”Nedstyrtningen” i ”Dyret”, s. 22.

Knud Holst blev født i Vendsyssel i 1936 og levede det meste af sit liv der. Mere end noget andet har dette områdes natur, miljø og sociale forhold sat sit præg på Holsts virke både som billedkunstner, digter og novelleforfatter. Holst voksede op i et indremissionsk hjem og fik en streng, kristen opdragelse uden megen plads til udfoldelse, men i en tidlig alder begyndte Holst at interessere sig for at tegne og skrive og kunne hermed søge tilflugt i sin egen fantasis verdener. I bøger og tegneserier fik han yderligere afbræk fra den til tider lidt triste hverdag, og ikke mindst bedstefarens samling af litterære klassikere og opslagsværker nærede Holsts fantasi.

Knud Holst kom på Dybvad Mellem- og Realskole og herefter Hjørring Gymnasium, hvorfra han blev student i 1955. I løbet af gymnasietiden fik Holst digte og kronikker trykt i flere forskellige lokale aviser og siden også i københavnske dagblade og tidsskrifterne Vindrosen og Hvedekorn. Sidstnævnte skulle Holst senere, i perioden 1964-1967, blive redaktør af – i første ombæring sammen med Uffe Harder, siden alene.

Efter sin studentereksamen arbejdede Holst som sproglærer, indtil han i 1961 begyndte at kunne leve af arbejdet med litteraturen som forfatter og redaktør. Holst debuterede i 1962 med digtsamlingen ”Dementi” og året efter som novelleforfatter med samlingen ”Dyret”. Siden udgav Holst et dusin digtsamlinger og et halvt dusin novellesamlinger og har desuden gjort sig som børnebogsforfatter.

Knud Holst dannede i mange år par med forfatteren Kirsten Holst, med hvem han bl.a. fik datteren Hanne-Vibeke, der på eftertrykkelig vis fik det folkelige gennembrud, faderen aldrig fik. I 2013 udgav hun bogen ”Knud, den store” – en roman med udgangspunkt i Knud Holsts liv. Knud Holst blev skilt fra sin kone i 1978. Det medførte en alvorlig livskrise, som Holst havde svært ved at komme sig over. Samtidig fik han sværere og sværere ved at få udgivet sine værker. Han døde i 1995 som 59-årig af kræft.

Trans

”er ankommet / meget genkendende / genfremstillende / fremmedhavs rejseby. // og ødsel nordsø / ligger hen / med mågerande.”
”Arrivator” i ”Trans”, s. 26.

Både debuten ”Dementi” fra 1962 og Holsts efterfølgende digtsamling ”Trans” fra 1964 lægger sig komfortabelt inden for rammerne af den uforsonlige og konfrontative modernisme, der var fremherskende i Danmark i 1960’erne. De er kendetegnet af en lukket, kompleks og ukonventionel stil med mange sproglige nyskabelser og eksperimenter. Digtene er præget af mange syntaksbrud, der giver dem et ujævnt, hakkende udtryk. Det ses for eksempel i digtet ”Jukebox”, der fremstår som en slags brainstorm eller automatskrift og indledes sådan: ”betimeligste / bedside-team / tomatisk / tematik- / omat / amokbelyst / butik / med teendrøm / tón-ten-takkels / tabernakel” (s. 31).

Det er da også et klart princip for digtningen, at den skal være umiddelbar og herigennem normbrydende. Der skal skabes kontakt til det ubevidste, og det er derfra, ordene skal flyde for at gøre digtet renere og sandere. Det handler om at tænke i nye og anderledes baner og undgå, at gængse, rationelle virkelighedsopfattelser lægger sig over sproget og gør det trivielt. Etablerede meninger og betydninger må afvises, og sprogets muligheder undersøges.

Opgøret med det etablerede gælder også i et bredere samfundsperspektiv, hvor det konforme, borgerlige og fasttømrede konfronteres. I digtet ”Filateli” hedder det blandt andet i en tydeligt ironisk tone: ”men vigtigst / er det at indordne alt i takkesystemet / således at ingen forekomster / forbigås sammenblandes / med forkerte konstellationer”. Det er sådanne former for kassetænkning og kedelig systematik, som Holst modstiller sig, og som han mener karakteriserer det etablerede samfund.

Digtene i ”Trans” fordeler sig overordnet mellem de indforståede og ordlegende i den ene ende og de bidske og satiriske i den anden. Fælles er de om at positionere sig selv i skarp kontrast til det omgivende samfund og dets normer.

Dyret

”Han så tomt op og sagde tak. Faren stod der med sit lyse vagtsomme blik, parat til at kløve ham i et svidende årvågent skarpsyn. Var han gaven voksen, døden voksen?”
”Dyret”, fra ”Fasanen”, s. 52.

Knud Holsts første novellesamling, ”Dyret” fra 1963, indeholder 16 noveller fordelt på fire dele. Novellerne har det selvoplevede nordjyske provinsliv som baggrundstæppe. Ofte er det barnets eller teenagerens mere åbensindede og sansebetonede verdensopfattelse, der er udgangspunktet for fortællingerne, og fortællingerne kredser om skelsættende oplevelser og overgangsfaser, om den spirende seksualitet og om den gradvise indlemmelse i voksenverdenen.

Mange af novellerne foregår – som det også er tilfældet i mange af Holsts senere noveller – under besættelsen, som Holst selv oplevede som barn. I en af samlingens kendteste noveller, ”Nedstyrtningen”, følger vi en 11-årig dreng, som på vej hjem fra skole ser to tyske fly støde sammen og styrte ned et sted i en nærtliggende skov. Dagen efter tager han og faderen hen til ulykkesstedet og ser her de forkullede rester af flyene og deres besætning. Drengen tager oplevelsen til sig uden helt at forstå alvoren i den, og det er først som voksen, at han er i stand til at erkende det smertelige og traumatiske i det, han har set.

Far/søn-forholdet er et genkommende omdrejningspunkt, ikke mindst i ”Fasanen”, hvor en dreng modvilligt oplæres i at gå på jagt af sin fader. En dag overrækker faderen ham en betydningsfuld gave: et smukt, nyt jagtgevær. Beskeden er klar: Det er nu, sønnen skal vise sine evner, vise han er opgaven voksen. En rum tid tager sønnen rollen som jæger på sig. Han og faderen går ofte på jagt og deler vildtet imellem sig, men inden i drengen ulmer opgøret. Han kan ikke forlige sig med kravet om at tage livet af uskyldige dyr, og en dag tager sønnen sigte på faderen i stedet.

Den grundlæggende modsætning i ”Dyret” er mellem børne- og voksenlivet. Hvor den voksnes tilværelse er normstyret og affortryllet, sætter fantasien og det sanselige et afgørende præg på barnets verdensudsyn. Novellernes dynamik opstår ofte i sammenstødene mellem barnets verden og det ukendte og fremmede fra de voksnes markant anderledes virkelighed.

Min bedstefars nat og andre almanakhistorier

”Han har aldrig kunnet ta orgler, er blevet tromlet ned af dem for ofte og for længe. Han vil ikke finde sig i orgler. Dommedagszeppeliner.”
”Forårs-orgel” i ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier”, s. 68.

Den barnlige virkelighedsopfattelse er et meget brugt perspektiv også i Knud Holsts senere novellesamlinger. Det gælder bl.a. for noveller som ”Nazistens dreng” og ”Totempælen” i samlingen ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” fra 1978. I det hele taget er der klare paralleller mellem Holsts tidlige og sene forfatterskab, men samtidig er det også tydeligt, at der i de senere novellesamlinger er noget andet på spil. På bagsiden af ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” skriver Holst, at bogen rummer ”historier om almindelige mennesker”, og at disse ’almanakhistorier’, som han kalder dem, ”kan læses som små stykker virkelighed”.

Flere af samlingens noveller er en art psykologisk orienterede portrætter af sådanne almindelige mennesker. Hvor virkelighed og fantasi ofte smeltede sammen i de tidlige noveller og dermed gav dem et absurd præg, ser man i denne samling en meget mere realistisk fremstilling. Og hvor vægten tidligere lå på det gådefulde og ukendte, er der en anden fortrolighed med hjemstavnen i denne novellesamling. Holst er her optaget af at skildre det landlige miljø og dets beboere med alle deres fællestræk og særpræg.

Hovedpersonen i ”Morderens orlov” er den 38-årige Carl Ivan, der sidder i fængsel for mord, men får et døgns orlov for at deltage i forældrenes guldbryllup. Her får han det lille landsbysamfunds moraldom og selvjustits at føle, men stifter også bekendtskab med den udefrakommende socialrådgiver Karen, der er fascineret af landsbyidyllen og det mere ’ægte’ landliv. Dette er et fremtrædende tema i Holsts sene noveller – forskellen mellem land og by og den pågående udvikling, hvor provinsen affolkes og dør ud, mens byerne vokser sig større og mere kaotiske.

Den usminkede portrættering af provinsens livsvilkår er på mange måder et opgør med den forestilling om rendyrket landidyl og landets uskyldsrenhed, som Karen giver udtryk for i novellen, men samtidig kan Holsts noveller ses som et forsvar for landlivet, som fremstilles som et mere balanceret og traditionsbevidst alternativ til det rodløse moderne storbyliv.

Genrer og tematikker

Der er en tydelig tidslig udvikling i Knud Holsts forfatterskab, som på mange måder falder sammen med den generelle udvikling, man kan spore i dansk litteratur fra 1960’erne og frem til 1980’erne. Holsts tidlige tekster – især digtene – er komplekse og selvtilstrækkelige og søger at afprøve sprogets potentiale som middel til erkendelse af den virkelighed, der ligger bag vores forudindtagede forestillinger om tingenes orden og sammenhæng. Novellernes fokus på det sanselige og på barndommens mystik kan ses i relation til dette – som et perspektiv, man kan opsøge for at komme ud over voksenlivets vanetænkning.

Holsts digte bevæger sig senere i retning af en i sammenligning nærmest krystalklar enkelhed. ”Samexistens” fra 1966 har fokus på kærlighed, samliv og samlivsformer – det samme har ”Afstande Sammenstød” fra 1979 på sin vis, men her er det den smertelige adskillelse, afsavnet og den ituslåede kærlighed, der er omdrejningspunktet. Det er ærlige, uforskønnede digte med åbenlyse referencer til Holsts svære skilsmisse på denne tid.

Både digtene og novellerne orienterer sig mere og mere mod en portrættering af de hendøende landområder uden for de større byer, navnlig de vendsysselske egne, hvor Holst voksede op og boede hele sit liv. De beskæftiger sig med naturen, miljøerne, hverdagslivet og menneskerne med en større grad af realisme og psykologisk indsigt end tidligere. Det stilfærdige landliv, hvor der værnes om traditionerne, stilles op som modvægt til den evigt omskiftelige modernitet. Der er imidlertid ikke tale om nogen romantisering af provinstilværelsen, som af og til beskrives som ganske grum og ensom.

Ud over digte og noveller skrev Holst en del børnebøger. Han har også skrevet skuespil, tv-spil og et enkelt filmmanuskript, og han havde flere forskellige romanprojekter i støbeskeen, som dog aldrig blev til færdiggjort.

Beslægtede forfatterskaber

Som modernistisk digter har Knud Holst meget tilfælles med andre af 1960’ernes danske modernister som Peter Seeberg, Jess Ørnsbo, Ulla Ryum og Klaus Rifbjerg, og faktisk blev han i tiden efter sin forfatterdebut udråbt som en mulig ’ny Rifbjerg’. Fælles er modernisterne om udforskningen af sproget som en mulig forløser og som et middel til at konfrontere det eksisterende og skabe alternativer.

Ser man på novellerne, kan Holst siges at ligge i forlængelse af tidligere danske ’landlivsportrættører’ som Steen Stensen Blicher, Henrik Pontoppidan og især Johannes V. Jensen. Ikke mindst i de senere novellesamlinger som ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” og ”Katrines Hus og andre historier fra landliv”, hvor fokus er på menneske- og miljøskildringer fra landlivet, er der et sammenfald med Johannes V. Jensens ”Himmerlandsfolk” fra 1898 og de historier fra Himmerland, der i øvrigt præger hans forfatterskab.

Desuden kan man nævne den polske forfatter og maler Bruno Schulz. Schulz’ noveller fra 1930’erne har ligesom mange af Holsts noveller barnets hypersanselige perspektiv som udgangspunkt og beskæftiger sig på lignende vis ofte med det patriarkalske far/søn-forhold. Schulz’ noveller udkom på dansk under titlen ”Kanelbutikkerne” i 1964, oversat af Knud Holsts nære ven Jess Ørnsbo.

Bibliografi

Noveller

Holst, Knud:
Dyret. Borgen, 1963.
Holst, Knud:
Asfaltballet. Borgen, 1965.
Holst, Knud:
Har De været ved stranden? Sentimentale noveller. Borgen, 1967.
Holst, Knud:
Lærken. Borgen, 1975.
Holst, Knud:
Min bedstefars nat og andre almanakhistorier. Borgen, 1978.
Holst, Knud:
Katrines Hus og andre historier fra landliv. Borgen, 1989.
Holst, Knud:
Kuller: fortællinger fra 60erne og 90erne. Borgen, 1991.
Holst, Knud:
Solstik. Udvalgte noveller fra 60’erne til 90’erne. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Digte

Holst, Knud:
Dementi. Borgen, 1962.
Holst, Knud:
Trans. Borgen, 1964.
Holst, Knud:
Samexistens. Borgen, 1966.
Holst, Knud:
Udstedsdigte. Borgen, 1976.
Holst, Knud:
Afstande Sammenstød. Borgen, 1979.
Holst, Knud:
Baglæns tid, digtkreds. Klitrose, 1983.
Holst, Knud:
Kragevending, landsbydigte. Centrum, 1983.
Holst, Knud:
Way Out – Way In, feriedage. Edition After Hand, 1983.
Holst, Knud:
I dag har vi ikke tid til at tale med politiet. Klitrose, 1984.
Holst, Knud:
I levende live. Klitrose, 1985.
Holst, Knud:
Sabelkatsange. Borgen, 1985.
Holst, Knud:
Forløb – forsøg på en berøring, en digtkreds. Brøndum, 1991.

Børnebøger

Holst, Knud:
Hanne-Vanne ved havet. Borgen, 1966.
Holst, Knud:
Den frække ged og den fæle søslange. Gyldendal, 1978.
Holst, Knud:
Hanne-Vanne. Gyldendal, 1978.
Holst, Knud:
Snemandens nye næse. Gyldendal, 1979.
Holst, Knud:
Sulutten. Gyldendal, 1979.
Holst, Knud:
Tykke-Mis. Tommeliden, 1979.

Drama

Holst, Knud:
Mørketid. Arena, 1966.

Om forfatterskabet

Diverse

Clausen, Claus:
Digtere i forhør. Gyldendal, 1966.
Henneberg, Jens:
Knud Holst – et litterært essay. Lokalforlaget Løkken, 2011.
Hertel, Hans:
Novellisten Knud Holst. Indledning i Solstik. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Knud Holst